Ledelsesomlægning God skoleledelse kræver omorganisering af folkeskolen Kasketterne tårner sig op på hovederne af landet skoleledere. Det ene øjeblik er de fagprofessionelle ledere, der coacher deres ansatte og udvikler nye undervisningsmetoder, det næste er de administratorer og tager ansvar for økonomi- og resultatstyring. For mange er resultatet stress. Hidtil har svaret på udfordringen været uddannelse, men ifølge flere eksperter er der også behov for en grundlæggende omorganisering af skoleområdet. Ny tænketank for professionsledelse skal bidrage til at udvikle ledelsestænkningen på de professionsbårne områder.

Danskerne er bestemt ikke alkoholforskrækkede. Det viser gentagne undersøgelser af vores alkoholforbrug. Men er danskerne politikforskrækkede på alkoholområdet? Betyder vores alkoholkultur, at den på mange måder progressive holdning til forebyggelsespolitik, der generelt kendetegner flertallet i Danmark, ikke gælder på alkoholområdet? De spørgsmål undersøger og besvarer rapporten ”Fremtidens alkoholpolitik – ifølge danskerne”, som Mandag Morgen og…

Kvalitetsudvikling Akkreditering er ingen tryllestav En ny rapport sår nu tvivl om et af de helt centrale værktøjer i regeringens kvalitetsreform. På baggrund af en kortlægning af de danske erfaringer med såkaldt akkreditering konkluderer den, at det vil kræve et kolossalt udviklingsarbejde at gøre dette instrument til en krumtap i kvalitetsudviklingen af offentlige ydelser. Først og fremmest fordi der er meget begrænset viden om, i hvilket omfang akkreditering faktisk medfører øget kvalitet.

Åbenhed Historisk kursskifte i A. P. Møller-Mærsk: Nyt talentprogram skal skabe større bredde og åbenhed Intern talentudvikling er ikke tilstrækkeligt Danmarks største virksomhed gør nu op med princippet om, at talent skal udvikles inden for koncernens egne mure. De velkendte traineeprogrammer må i stigende grad vige for et bredere anlagt talentarbejde. Kursskiftet er ikke uden omkostninger for organisationskulturen. Men det er nødvendigt, hvis man vil deltage i den globale kamp om de klogeste hoveder, siger vicedirektør i selskabets talentudviklingsafdeling.

Green Health The two biggest challenges facing humanity can be adressed simultaneously. Climate change and chronic diseases are largely caused by the same lifestyle trends.

Talenternes rugekasse Danmark har talent. . . . . . men det kræver øget åbenhed at beholde det Danmark står stærkt i konkurrencen i det globale videnssamfund. En veluddannet befolkning og et fleksibelt arbejdsmarked gør landet til verdens sjette bedste rugekasse for talent, viser en analyse fra konsulentfirmaet Heidrick & Struggles. Men der er nok at tage fat på, hvis Danmark fortsat skal være en af verdens mest talentfulde nationer. Større åbenhed over for udenlandske talenter bør prioriteres både af virksomhederne og det offentlige. Samtidig skal erhvervslivet blive bedre til at udvikle de talenter, der allerede er i deres stab. Pensionsmodne specialister kan i mange tilfælde overtales til at blive på arbejdsmarkedet og øse af deres erfaring, og målrettet udvikling af medarbejdere på alle niveauer er afgørende. Som Lars Christian Lassen, HR-direktør i Novo Nordisk, formulerer det: “Opkvalificering og udfordringer til de særligt talentfulde skal være en iboende del af virksomhedens DNA. ”

Sund logik? Politikere er medicinalindustriens nye kernekunder Læger taber indflydelse i behandlingssystemet Udgiftspresset på sundhedsvæsnet er ved at fremtvinge en helt ny markedslogik på lægemiddelområdet. Tidligere var det indsatsen over for de praktiserende læger, der var rygraden i medicinalindustriens markedsføring. Men i sundhedsvæsner verden over udløser de stigende udgifter til ældre og kronikere nu en langt mere central udgiftsstyring. Det betyder, at det er politikere og embedsmænd, der træffer beslutninger om, hvilke lægemidler der skal indgå i hvilke behandlingstyper. De er kernemålgruppen, hvis lanceringen af et nyt præparat skal blive en succes. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra IMS Health, der har analyseret over 3. 000 produktlanceringer i perioden 2000-2005.

Kriseforskning Virksomhederne skærer i forskningsbudgetterne . . . . . . på længere sigt kan det øge F&U-afdelingernes effektivitet Bedre forskning og mere effektive udviklingsprocesser. Det kan blive gevinsten for virksomheder, der forstår at udnytte krisen som en mulighed for at gentænke portefølje og arbejdsprocesser i deres forsknings- og udviklingsafdelinger. For selvom den økonomiske nedgang har tvunget en tredjedel af de mest forskningstunge danske virksomheder til at skære ned på deres kreative kraftcenter, bruger flere modgangen til at styrke deres konkurrenceevne: “Mens vi havde ressourcer nok, var vi tilbøjelige til at holde fast i mindre moderne teknologier. Nu tvinger krisen os til at prioritere skarpere. Kun de faglige profiler og projekter, der peger imod fremtiden, holder vi fast i, ” forklarer forskningsdirektør Peter Elvekjær fra Grundfos.

Syge medier Medierne spreder pandemipanik . . . . . . det kan koste flere menneskeliv end svineinfluenzaen Mediernes dækning af potentielle pandemier som svineinfluenzaen er så massiv, at den kan vise sig at være et større problem end selve sygdommen. Det viser forskning i mediernes dækning af SARS i 2003 og fugleinfluenzaen i 2005. Mediebombardamentet resulterede f. eks. i, at amerikanere begyndte at spise antibiotika som ren forebyggelse. Det førte til en stigning i antallet af resistente bakterier. Det har kostet væsentlig flere dødsfald end sygdommene, vurderer forskere. Panik kan imidlertid undgås, hvis folk får nøjagtig information, så de selv kan bedømme, hvor alvorlig situationen er: “Det vigtigste er at have tiltro til befolkningens sunde dømmekraft. For folk handler ikke så dumt, som myndighederne nogle gange tror, ” siger Finn Kjær Jensen fra European Institute for Risk Management.

Overuddannelse Højtuddannede bruger ikke deres kvalifikationer Sænk uddannelsesambitionerne! Arbejdsmarkedets behov for højtuddannet arbejdskraft er mættet. Sådan lyder budskabet fra førende uddannelsesforskere i ind- og udland, efter at videnskabsminister Helge Sander for nylig meldte ud, at færre unge bør satse på en kandidatgrad. Professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet maner dog til besindighed. Problemet er ikke overuddannelse, men dårlig ledelse, siger han.

Liv og død Forebyggelseskommissionen gør ikke danskerne sundere Tag bladet fra munden og indrøm, at forbud er vejen til sundhed Anmeldelse af forebyggelseskommissionens rapport Forebyggelseskommissionen har ikke gjort sit arbejde færdigt. Hvis diskussionerne om danskernes sundhed skal undgå at sande til i ideologiske diskussioner om borgernes frihed, skal det f. eks. stå lysende klart, at strukturelle tiltag som forbud og prissætning er de bedste våben i kampen for sundhed. Men budskabet gennemsyrer ikke forebyggelseskommissionens arbejde. Overlæge og professor, dr. med. Torben Jørgensen anmelder forebyggelseskommissionens rapport.

Frit valg Stort skridt fremad for europæiske patientrettigheder EU-parlamentet tog i sidste uge et stort skridt i retning af frit europæisk sygehusvalg. Men en række centrale spørgsmål er stadig uafklarede. Samtidig afslørede torsdagens maraton-afstemning om et nyt direktivudkast, at parlamentarikerne er dybt splittede på vigtige områder. Det svækker dem i de kommende forhandlinger med medlemslandene. Det forestående EP-valg er også en joker. Det er uklart, hvilke elementer der stadig er flertal for efter sommerferien.

Klasseopgør Skolelederne er klar til afsked med enhedsklassen Folkeskolens tradition for at lade undervisningen foregå i samspillet mellem én lærer og én klasse i ét lokale i én time ad gangen skal skiftes ud med nye, innovative læringsmetoder og opdeling af eleverne efter indlæringsevne, mener medlemmerne af Mandag Morgens skolelederpanel. To tredjedele af dem er parate til at gøre op med den aldersinddelte folkeskole. Men politikere og faglige organisationer er imod de nye ideer. Samtidig sætter utidssvarende bygninger, høje klassekvotienter og ringe efteruddannelse af lærerne en stopper for visionerne.

Et samfundsvalg Forebyggelse kan blive en folkebevægelse . . . . . . og en vindersag for den nye statsminister I morgen offentliggør forebyggelseskommissionen sin længe ventede rapport med 52 nye forslag til en mere aktiv forebyggelse, der skal mindske antallet af dødsfald og kroniske sygdomme i Danmark. Det kan blive en vindersag for statsminister Lars Løkke Rasmussen at gøre forebyggelse til et nyt dansk velfærdsprojekt, skriver Mandag Morgen i lederen. Et stort flertal af vælgerne på tværs af partiskel siger ja til at forbyde alkoholreklamer til unge, alkoholsalg til unge under 18 år og tobakssponsorater, og de støtter også højere afgifter på tobak, sukker og alkohol. Det er en udbredt myte, at danskerne siger nej til forbud og skrappere reguleringer for at forbedre folkesundheden. Danskerne er ikke håndsky over for selv en aggressiv forebyggelsespolitik. Rygning, overvægt, højt alkoholforbrug og manglende motion er ikke bare udtryk for forbigående livsstilsproblemer, der tager livet af over 20. 000 danskere hvert år. De er også civilisationsproblemer, der påfører samfundet højere sundhedsudgifter og resulterer i et stort sygefravær, der koster 37 milliarder kroner om året.

Innovation Købmandskab og partnertænkning bag skolesucces Stramme budgetkrav behøver ikke hæmme innovation i folkeskolen. På Dagnæsskolen i Horsens har man udfordret den traditionelle kommunale tankegang og udnyttet de muligheder, decentraliseringen giver. “Jeg betragter de penge, jeg får fra kommunen, som en samlet pulje, jeg kan disponere frit over for at få butikken til at køre rundt, ” siger skoleleder Lars Michael Hansen. Gennem dynamisk budgetplanlægning, godt købmandskab, innovative partnerskaber og et stærkt forældreengagement er skolen rykket 700 pladser op ad den nationale rangstige over elevresultater. Mange af de innovative ideer kan umiddelbart overføres til andre institutionstyper, mener byens borgmester.

Forebyggelse Store virksomheder ind i kampen mod kroniske sygdomme Dansker bag etablering af ny global alliance Hver dag dør omkring 96. 000 mennesker i verden som følge af hjertesygdomme, kræft, diabetes og andre kroniske sygdomme. Og tallet stiger. En dansker har nu sat sig i spidsen for verdens første globale alliance mod store dræbersygdomme. Stig Pramming er direktør for Oxford Health Alliance, der er stiftet af Novo Nordisk og Oxford University for at finde løsninger på kroniske sygdomme. Den nye alliance omfatter lande som USA, Kina, Indien, Australien, Canada og Storbritannien og har en enorm pengetank i ryggen. Virksomhederne er også ved at få øjnene op for problemerne. En række af verdens største virksomheder som PepsiCo, Coca-Cola Company og Nestlé er gået sammen i et nyt partnerskab for at udvikle sunde fødevarer og bekæmpe fedme. En af Obamas egne videnskabelige rådgivere opfordrer den amerikanske præsident til at lave en gigantisk milliardinvestering for at sætte mere turbo på bl. a. bekæmpelse af kroniske sygdomme i verdens fattige lande. I næste uge, 21. april, giver den danske forebyggelseskommission sit bud på, hvordan Danmark kan bekæmpe kroniske sygdomme.

Prisfald Privat behandling bliver billigere med ny prismodel Regionerne under nyt udbudspres Privathospitaler får fremover færre penge for at behandle patienter. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen er ifølge Mandag Morgens oplysninger snart klar med en ny model for de fremtidige spilleregler mellem privathospitaler og de offentlige sygehuse. De nye priser kommer formentlig til at ligge på omkring 70 pct. af de såkaldte DRG-takster, der anvendes i dag. Det er væsentligt mindre end i dag, og det ligner en indrømmelse til de offentlige sygehuse, som har scoret klækkelige rabatter på at sende behandlinger i udbud. De nye takster kommer på et tidspunkt, hvor mange privathospitaler har ondt i økonomien. Suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg har for første gang i flere år betydet, at flere private hospitaler og klinikker står tomme, konkurser truer, og flere er nu begyndt at afskedige personale.

Sjældent har det danske sundhedsvæsen været udsat for så mange forandringer på så kort tid og med så store konsekvenser. Nye organisationsformer spirer frem, de fysiske rammer optimeres, digitale løsninger vinder indpas i hverdagen, og opgaveporteføljen udvides løbende. Det er vigtige forudsætninger for at skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse. Men hvis visionerne for fremtidens sundhedsvæsen…

Debatoplægget ”Mønsterbryder" stiller skarpt på, hvilke fælles udfordringer de sundhedsfaglige medarbejdere står over for i fremtiden – og hvilke muligheder, de har for at være med til at forme fremtidens sundhedsvæsen.

Mønsterbrydere Regeringens målsætninger kræver mere fleksibilitet i uddannelsessystemet Ny rapport: Sådan skaber man uddannelse for alle Flere mønsterbrydere i uddannelsessystemet er nøglen til at løfte Danmarks konkurrenceevne. I dag ender over 15 pct. af en årgang uden en ungdomsuddannelse, og Danmark sakker bagud i forhold til en række andre lande. Skal tendensen vendes, kræver det mere fleksible overgange mellem uddannelsesniveauer, mindre deltagerbetaling og opprioritering af efteruddannelsessystemet, konkluderer en ny rapport. Undervisningsminister Bertel Haarder erklærer sig “enig, enig, enig” og lover at arbejde for forbedringer.

Design Patientvenligt sygehusbyggeri er en god investering En helt ny tilgang til sygehusbyggeri er ved at vinde indpas i udlandet og herhjemme. I årtier har funktionalitet været alfa og omega. Men flere og flere får øjnene op for bløde faktorer som lysforhold, indeklima og patientvenlige fysiske rammer i det hele taget. Amerikansk forskning viser, at det ikke bare kan forbedre arbejdsmiljø og patienttilfredshed, men også behandlingsresultater, liggetider og dermed sygehusenes økonomi. Danmarks største sygehusbyggeri, Det Nye Universitetshospital i Århus, har taget principperne i “evidensbaseret design” til sig.

Fleksibelt redskab Knæk komplekse lederopgaver med coaching Coaching er ikke bare en modedille, men en vigtig del af moderne lederes værktøjskasse. Næsten halvdelen af alle ledere i kommunerne har været på kursus i coaching inden for de seneste tre år, og det store flertal vurderer, at det påvirker deres resultater i positiv retning. “Coaching ligger godt i tidsånden, fordi moderne veluddannede medarbejdere ikke bryder sig om at blive kommandoført,” siger kommunaldirektør Michael Schrøder, der har gjort coaching til “en grundtone i kommunens ledelsesmelodi”.

Skolebænk Nyt initiativ skal sikre offentlige toplederes kompetenceudvikling Forum for offentlig topledelse vil sende den offentlige sektors øverste ledelseslag på skolebænken. Et nyt initiativ skal styrke departementschefers og kommunaldirektørers muligheder for at arbejde systematisk med deres egen kompetenceudvikling. Ud over traditionelle tilbud som kurser, konferencer og netværk skal der også tænkes i langt mere kreative baner – f.eks. med mentorer, coaches, følordninger og jobbytte.

Hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence og skabe grundlaget for fornyet økonomisk vækst, er der ingen vej uden om den offentlige sektor. Veldrevne, effektive og stærkt ledede offentlige institutioner har været med til at give Danmark en fornem placering som verdens tredjemest konkurrencedygtige nation – i alt fald hvis man skal tro…

Innovativt universitet Finland bygger tværfagligt universitet, der skal løse globale kriser Efterlysning af dansk initiativ i samme klasse Finland vil skabe innovationsalderens fremmeste læringsmiljø og etablerer derfor et storstilet innovationsuniversitet – et europæisk svar på det berømte Massachusetts Institute of Technology i USA. Det finske projekt flugter med statsminister Anders Fogh Rasmussens ambition om at skabe et dansk MIT, men nu bliver Danmark overhalet af Finland. Det nye Aalto University bliver til ved en fusion af tre universiteter. Formålet er at forene forskning, brugerdreven innovation og læring inden for design, økonomi og teknologi, så man kan udvikle bedre løsninger på store samfundsudfordringer som klima- og energikrisen. “Vi kan ikke løse de udfordringer, vi står over for som samfund, hvis vi ikke nytænker læringskulturen, ” siger professor Yrjö Sotamaa, som er idemanden bag projektet.