En opfyldelse af drømmen om europæisk digital suverænitet kræver intet mindre end evnen til at tænke det utænkelige, investere astronomiske summer og handle radikalt.

Et ”transaktionelt anarki”, hvor digitale aktører ikke vil påtage sig ansvaret for at forsvare demokrati og menneskerettigheder. Det er den dystre fremtidsprognose fra økonom, diplomat og erhvervsleder Ulrik Vestergaard Knudsen. Han mener dog, at Europa har talentet og innovationskraften til at sætte en anden kurs.

Det er svært at forestille sig, at der kan opstå europæiske it-giganter, der for alvor kan tage kampen op med de store amerikanske digitale mastodonter. Men måske kan der vokse et alternativ frem gennem samarbejder om open source-software. I Tyskland arbejder et nyt center med at udbrede open source i den offentlige sektor, og i Danmark har kommunerne sammen udviklet software i mere end et årti.

Demokraterne tabte til Trump, fordi de havde så travlt med at sætte grænser, regulere og beskytte, at de glemte at skabe fremgang og velstand og at bane vej for løsninger, der kan levere det, amerikanerne har behov for. Det er budskabet i en ny bog med titlen 'Abundance' – overflod – der har ramt tidsånden i USA med sin vision om højteknologisk vækst som svar på verdens udfordringer.

Nye digitale teknologier kan være et redskab for effektivisering og besparelser. Men tit mangler vi blik for det merarbejde, der følger med. Det usynlige digitale arbejde er ikke bare knyttet til en afgrænset implementeringsfase, men er et permanent vilkår i den digitale organisation.

De anvendelser af kunstig intelligens, der virkelig fungerer i den offentlige sektor, er dem, der vækker mindst opmærksomhed; de dagligdags redskaber til at effektivisere arbejdet. Regeringen vil gøre Danmark verdensførende i brugen af AI i det offentlige, men måske bliver den vision om fremtidens teknologi noget kedeligere, end man umiddelbart forventer.

Den anslåede pris for en times arbejde af en robot.

Robotter og kunstig intelligens kan frigøre tid til meningsfulde opgaver og samtaler. Men teknologien risikerer også at stjæle de spændende udfordringer, som ofte giver arbejdslivet værdi.

To borgmestre, S-borgmester Britt Jensen i Rødovre og V-borgmester Dorte West i Herning, vil skabe rum for ægte politiske diskussioner i deres byråd. De vil være nysgerrige, sætte dagsordenen for forvaltningens arbejde og række ud til borgere, virksomheder og organisationer, i erkendelse af at deres kommuner ikke kan fikse det hele.

Adgangen til at få fuld nytte af kunstig intelligens er evnen til at skabe de organisatoriske rammer, som teknologien bedst kan udspille sig i. En ny dansk strategimodel viser, hvordan du kan begynde tilpasningen af dine organisatoriske rammer, der hvor det betyder mest for din virksomheds styrbarhed og overlevelseskraft.

Debatten om, hvordan skærme og sociale medier påvirker børn og unge, tager til i styrke. I en tale tidligere på måneden udpegede statsministeren unges skærmtid som en af de største sundhedsudfordringer. Denne artikel fra Economist ser nærmere på, hvad vi faktisk ved.

Ændring af selvmordsrater i udvalgte lande¹ fordelt på alder siden 2003. 

Generativ AI handler om andet og mere end teknologi, og hvad den kan gøre for samfundet. Det handler også om demokratiets modstandsdygtighed over for avanceret manipulation og leg med virkeligheden. Om vores evne til at opdage det, der ligner virkelighed, men ikke er det.

Nvidia og Microsoft er ikke de eneste selskaber, der står til at vinde stort på den kunstige intelligens’ store gennembrud, viser denne grundige gennemgang fra The Economist.

I en tilspidset politisk situation kan en dygtigt produceret løgn bedre end nogensinde få vidtrækkende konsekvenser.

Techbranchens hotteste makkerpar reflekterer over regulering af AI, fremtiden for kunstig intelligens, og hvordan man styrer den overmenneskelige intelligens.

Mandag Morgens fagredaktører udpeger de ord og begreber, der kommer til at præge den store samtale om samfundsudviklingen i 2024.

Tiden, hvor Vesten med USA i spidsen kunne kontrollere verden gennem sanktioner, er snart ovre. Det fortæller den franske forsker Agathe Demarais, der har undersøgt de potentielle bagslag, sanktioner kan give Vesten.

BNP per indbygger i Kina

Det offentliges digitale tjenester er indrettet til at handle om individet – og derfor er det svært at forstå og inddrage de fællesskaber, borgeren er en del af. Der er brug for i højere grad at se digitaliseringen fra borgernes perspektiv, skriver Kaja Jacobsen og Christian Frederik Mortensen, henholdsvis it- og pressekonsulent i Egedal Kommune.

Danmark er blandt frontløberne når det gælder kvanteteknologi. Men hvad er en kvantecomputer egentlig? Her er tre artikler til at oplyse efterårsferien.

Gennem tre år har EU-Kommissionen arbejdet på en forordning, som snart kan give en ny EU-myndighed ret til at kræve overvågning af alle digitale samtaler. Målet er at ramme pædofile. Men den kanon, der skydes med, kan ramme os alle.  

De fejlagtige ejendomsvurderinger viser, hvor galt det kan gå, hvis vi bygger for store forventninger til algoritmer og AI ind i vores forvaltning. Lad det være det sandhedens øjeblik, der forhindrer, at vi konstruerer fremtidens systemer på en måde, så mennesker skrives ud af loopet.

Lidt overraskende kan brugen af kunstig intelligens føre til arkitektur og design, der minder om århundreder gamle stilarter som renæssance og barok – eller som er baseret på de tidløse former, man finder i naturen. Det forudser den canadiske arkitekt Tim Fu, en af verdens førende brugere af AI som redskab i design.

Det seneste år har AI genereret forsiderne på Ugebrevet Mandag Morgen og givet illustrationerne på mm.dk et fantastisk visuelt løft. Men den kreative kunstige intelligens kan ikke klare sig uden kreative mennesker. Faktisk var vores nye digitale kollega lige ved at slide os op undervejs. Her er den sande historie om, hvad der sker, når mennesker og AI mødes.