Klimarelaterede hændelser og deres transmission til kreditinstitutterne og dansk økonomi. 

Europa har sat en sikker kurs mod målet om store CO2-reduktioner. Det skyldes først og fremmest, at EU har fået en prismekanisme, der virker. Men et effektivt energisystem, der fordeler sol, vind og vandkraft lige, kræver investeringer og politisk samarbejde.

EU’s medlemsstaters og Schweiz’ materielle forbrug per indbygger.

Ifølge store danske erhvervsaktører kan Danmark tjene milliarder på grøn energieksport til Europa. Men selvom staten er klar med milliarder af støttekroner, viger industrien tilbage fra tilsagn om investeringer i både havvind og i det planlagte jysk-tyske brintrør.

Danmark har geografien, teknologierne, virksomhederne og en investeringsvillig stat, der gør det muligt at blive en central aktør i realiseringen af EU’s grønne flagskibsprojekt: Forvandlingen af Nordsøen til Europas grønne kraftværk. Projektet står foran store økonomiske og bureaukratiske udfordringer, men sikkerhedspolitiske hensyn gør, at det allerede er ved at blive til virkelighed.

Overordnet el- og brintinfrastruktur i Nordsøen, scenarier for 2030 og 2050.

Opfyldelse af målsætninger i 2050 for analysens tre scenarier målt i procent. 

Lanzatechs process er fleksibel. Bioreaktoren kan modtage CO₂ fra flere forskellige kilder, og de bakterier der anvendes, kan udskiftes for at producere forskellige molekyler. 

Patentansøgninger inden for grøn teknologi udregnet som procentdel af alle patentansøgninger for Danmark, OECD og europæisk OECD. 

Madspild per person i 2021, målt i kg. 

I flere årtier har det handlet om at få prisen på vedvarende energi så langt ned, at det ikke længere ville kunne betale sig at bruge kul, gas og olie. Men det er et forkert fokus, mener Brett Christophers, der i en ny bog søger en forklaring på, at investorer stadig omfavner fossil energi.

Årlig vækst i global elektricitetsproduktion, målt på type.

Uanset hvor meget vi gør for at afbøde klima- og miljøkatastroferne, så er vi allerede så langt ude, at vi er nødt til at forberede os på drastiske forandringer. En af USA's ledende miljøaktivister siger nu, at vi må slippe idéen om, at vi kan vende krisen og leve, som vi plejer.

Vandproblemerne hober sig op i hele verden. Nogle steder er det beskidt og knapt. Andre steder er der for meget vand. Men alle steder mangler der systemisk tænkning på tværs af siloer, siger Henk Ovink. Han er ny direktør for en kommission under OECD, der skal skabe rammerne for en ny måde at styre vandet på.

Den globale vandcyklus og forbrug målt på sektor. 

EU-landenes køb af energiprodukter i Rusland. 

De Økonomiske Vismænd har regnet på de økonomiske konsekvenser af oversvømmelser i deres seneste miljøøkonomiske rapport. Men beregningerne er desværre for overfladiske og risikerer at virke vildledende, mener professor i klima og økonomi fra DTU Kirsten Halsnæs.

Skadesomkostninger i de ti kommuner, der tager mest skade ved en stormflod, i årene 2071-2100 ved en generel vandstigning på henholdsvis 53 centimeter og 97 centimeter.

Sektorinddelt oversigt over Danmarks udledninger i 2021 og forventede udledninger i 2025 og 2030 med nuværende politik.

Ekstra og omlagte årlige investeringer i EU27. 

I de kommende årtier vil vandstanden stige og øge risikoen for stormfloder, som Danmark langt fra er forberedt på, lyder det fra en række forskere. De advarer samtidig mod store skader på vital infrastruktur, hvis vi ikke gør noget. Miljøministeren medgiver, at ”vi ikke er godt nok rustet til fremtiden.”

Skadesberegning ved en 100-årshændelse i år 2100, hvis vandstanden er steget med henholdsvis 53 centimeter eller 97 centimeter.

Figur 1: Gigajoule per indbygger fra biomasse i 2021 fordelt på udvalgte EU-lande.

Figur 2: Udledning af CO₂ fra biomasse målt i Danmark 1990-2022. 

Tyskland satser massivt på brint som erstatning for Putins gas. Med sin Kraftwerksstrategie vil regeringen give statsstøtte til omdannelsen af gaskraftværker til brintfyrede kraftværker. Det vil skabe en enorm tysk efterspørgsel efter brint og påvirke elpriserne i hele Europa. Men er det gennemtænkt, spørger tænketanken Bruegel.

Aktivistiske traktorbønder og politikere fra Danmarksdemokraterne tordner mod de tre ekspertmodeller for at nedbringe landbrugets klimabelastning. Men mere afgørende er det, at Landbrug & Fødevarer og Venstre synes at have accepteret, at dansk landbrug fremover skal have færre dyr. Det kan bane vejen for et bredt grønt nationalt kompromis om dansk landbrug og natur.