Danmark har gode muligheder for at skabe politiske resultater under det kommende EU-formandskab – ikke mindst fordi statsminister Mette Frederiksen har flyttet sig selv og Danmark på tre helt centrale europæiske dagsordener. 

Charlotte Skovgaard, direktør i Merkur Andelskasse, er blevet udfordret og inspireret på Copenhagen Contemporary, i Koncerthuset og i debatten om udviklingen af et bæredygtigt samfund.

FN-systemet vakler økonomisk, fordi mange medlemslande forhaler deres betalinger – eller helt undlader at bidrage økonomisk. Det er ikke mindst verdens to største økonomier, USA og Kina, der skubber FN til kanten af økonomisk kollaps.

Både unge kvinder og mænd ønsker i dag færre børn end ældre generationer, viser ny undersøgelse. Mange danskere er bekymret over det lave antal fødsler. De frygter, at der bliver færre til at betale for velfærden, og tror, at mange prioriterer arbejdsliv over forældrerollen.

Debatten om Finansministeriets omsorgsblinde regnemodeller er vigtig. Men det er ude i kommunerne, at der hver dag træffes beslutninger, som har langsigtede økonomiske og menneskelige konsekvenser for vores velfærdssamfund. Så lad os tale om dem.

Jacob Jelsing køber landbrugsarealer for sin formue. Efter møderne med danske lodsejere vurderer han, at pengetanken bag den grønne trepartsaftale hurtigt løber tør. Virkeligheden er præget af skyhøje priser, slidte svinestalde og forurenet jord. ”Jeg håber, det ender godt, men frygter den ene retssag efter den anden.”

Det økonomiske system har ingen gode løsninger på verdens mange kriser. Tværtimod forværrer kapitalismen kriserne ved sine kollektive handlingsproblemer og koncentration af magt, mener den britiske økonom Grace Blakeley. Hun efterspørger et demokratisk opgør med den nuværende ’rovdyrskapitalisme’.

Statsministeren agter at sætte historiske spor i EU, hvor Danmark er formand fra 1. juli og året ud. Mette Frederiksen vil sikre unionen flere penge. Og hun er godt forberedt. Hun har nemlig politik på hylderne til stort set alle de 26 andre EU-lande.

De frie markedskræfters tid er ved at rinde ud. Men hvis Danmark skal kunne begå sig i en verden domineret af statsstøtte og omfattende industripolitik, er der brug for en stærkere kapacitet til at udtænke sammenhængende strategier, mener forsker i politisk økonomi Rune Møller Stahl.

USA’s uforsonlige fremfærd skaber i disse uger rystelser i verdensøkonomien. På mange måder ligner det en gentagelse af historien. Hvad kan vi lære af 1930’erne?

Sætter vi samfundskontrakten over styr, hvis flere kvinder vælger husmorlivet til og fuldtidsarbejdet fra? En af landets topøkonomer er bekymret. Nina Smith beskriver, hvordan flere årtiers beskæringer har udsultet den offentlige omsorg.  

Private investeringer i forskning og i udvikling af lægemidler.

Fortællingen om dansk økonomi har længe været en solstrålehistorie. Og man har næsten altid kunne regne med, at den ellers så snusfornuftige finansminister Nicolai Wammen (S) kunne trylle et par milliarder ekstra frem af råderummet.

Grønland består i virkeligheden af 71 forskellige markedsøkonomier med egen elforsyning, skoletilbud og erhvervsliv. Det udfordrer bestræbelserne på at booste væksten med krydstogtskibe, hotelgæster og kritiske råstoffer.

Udviklingen 2010-2024 i antal 70+-årige med fast bopæl i sommerhus

Når krigsretorikken og de økonomiske trusler sætter ind, bliver valgmulighederne uklare, og tilliden til demokratiet svækkes.

Over 2.300 borgere har så stort behov for hjælp, at de hver især koster over to millioner kroner i botilbud årligt. Antallet af dyre enkeltsager er vokset med 15 procent på to år. Men der er stor forskel fra kommune til kommune. Nogle har fem gange så mange dyre personsager som andre.

De økonomiske konsekvenser for den offentlige saldo af forskellige politiske forslag samt længere levetid for +85-årige

Globale vækstkurver i relative termer fordelt på indkomstgrupper. 

The Economist har rangereret OECD-landene på fem økonomiske parametre. Danmark er en af duksene.

Nettoresultat per deltager forbundet med indsatsen IPS1 fordelt på år og på aktører. 

Udviklingen i dansk BNP siden 2019 med og uden medicinalindustrien. 

Under coronakrisen stiftede EU gæld for godt 6.000 milliarder kroner. Det blev præsenteret som en engangsforestilling, men nu er SVM-regeringen klar til at acceptere mere fælles EU-gæld i EU. Udmeldingen har vakt opsigt i det øvrige Europa og sætter en helt ny dagsorden for næste uges topmøde.

Andelen, som er enten enig eller uenig i, at politikerne er for ødsle med skatteborgernes penge, 1971-2022, i procent.

Det er langt fra indlysende, hvordan man sammenligner velstanden i verdens lande. The Economist gør forsøget i sin årlige rangering ved at sammenligne nationaløkonomier på tre forskellige parametre.