Danmark er ikke alene med planer om en formueskat. Spanien, Schweiz og senest Holland har grebet fat i værktøjet. Digitalisering og internationale registre gør det teknisk muligt. Politisk modvilje og skattedumping er de største forhindringer mod en effektiv model.

Når politik og økonomi fokuserer på kortsigtede resultater, overser vi det, der i længden skaber velfærd: trivsel, relationer og et naturgrundlag i balance.

De geopolitiske konflikter ændrer den økonomiske virkelighed og udfordrer demokratiet. Derfor er tidens vigtigste valg, hvordan sikkerhed og frygt skal præge vores samfund.

Rangering af verdens kriser efter alvorsgrad på kort og langt sigt.

Kun hvis USA’s erhvervsliv mister sin kraft, vil landets dominans på de finansielle markeder blive udfordret.

Populære forslag til bedre velfærd står i kø forud for regeringens nye økonomiske plan. Statsminister Mette Frederiksen vil justere på stigningen i pensionsalderen. Andre vil bruge mange flere penge på ældrepleje eller daginstitutioner. Men forslagene er dyre. Bliver de gennemført, betyder det et farvel til Danmarks ”bundsolide økonomi”, siger førende økonom. 

Hvert år giver The Economist verdens rige lande et økonomisk eftersyn.

Over hele verden falder børnetallet. Også i Danmark. Politikerne forsøger at finde løsninger på problemet, men deres forslag som babycheck, skattefradrag og en særlig familiekonto preller af på unge voksne og især barnløse, som er den vigtigste målgruppe. Et forslag skiller sig dog ud.

Hvis AI-boblen springer, kan det føre til en usædvanlig recession. Selvom hele verden venter på et økonomisk krak, lader den ikke til at være forberedt på konsekvenserne.

To danske fonde skal bidrage til grundfinansiering af en europæisk superfond, hvis mindste udlån bliver på 750 millioner kroner. Kunstig intelligens skal både styrke vores europæiske værdier og vores økonomi, siger EU’s kommissær for forskning og innovation.

Mandag Morgen bringer de vigtigste nedslag i strømmen af forskningsresultater og analyser om velfærdssamfundet. I dag skal det handle om årsagen til seniorernes boom på arbejdsmarkedet, boligejernes syn på skat og Danmarks mest omkostningseffektive kommuner.

I finanssektoren, sundhedsindustrien og brugtbilsmarkedet er kunstig intelligens i gang med at gøre økonomien mere effektiv. Forbrugernes muligheder for at vælge det bedste og det billigste produkt er blevet markant større med den lille, kunstige hjælper i hånden.

Tre nedslag i strømmen af forskningsresultater og analyser om velfærdssamfundet. I dag skal det handle om billige velfærdsstater, social arv for astmaramte børn og problemknusende skoleelever.

Tænk, hvis du kunne supplere dit besøg hos tandlægen med et rutinetjek hos økonomen. Ville det ændre dine livsvalg?

Faldende ansøgertal til htx får nu regeringen til at overveje fusion med det almene gymnasium. Eksperter og erhvervsliv frygter, at man kapper fødekæden til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, hvis de tekniske gymnasier som selvstændigt tilbud forsvinder.

Danmark har gode muligheder for at skabe politiske resultater under det kommende EU-formandskab – ikke mindst fordi statsminister Mette Frederiksen har flyttet sig selv og Danmark på tre helt centrale europæiske dagsordener. 

Charlotte Skovgaard, direktør i Merkur Andelskasse, er blevet udfordret og inspireret på Copenhagen Contemporary, i Koncerthuset og i debatten om udviklingen af et bæredygtigt samfund.

FN-systemet vakler økonomisk, fordi mange medlemslande forhaler deres betalinger – eller helt undlader at bidrage økonomisk. Det er ikke mindst verdens to største økonomier, USA og Kina, der skubber FN til kanten af økonomisk kollaps.

Både unge kvinder og mænd ønsker i dag færre børn end ældre generationer, viser ny undersøgelse. Mange danskere er bekymret over det lave antal fødsler. De frygter, at der bliver færre til at betale for velfærden, og tror, at mange prioriterer arbejdsliv over forældrerollen.

Debatten om Finansministeriets omsorgsblinde regnemodeller er vigtig. Men det er ude i kommunerne, at der hver dag træffes beslutninger, som har langsigtede økonomiske og menneskelige konsekvenser for vores velfærdssamfund. Så lad os tale om dem.

Jacob Jelsing køber landbrugsarealer for sin formue. Efter møderne med danske lodsejere vurderer han, at pengetanken bag den grønne trepartsaftale hurtigt løber tør. Virkeligheden er præget af skyhøje priser, slidte svinestalde og forurenet jord. ”Jeg håber, det ender godt, men frygter den ene retssag efter den anden.”

Det økonomiske system har ingen gode løsninger på verdens mange kriser. Tværtimod forværrer kapitalismen kriserne ved sine kollektive handlingsproblemer og koncentration af magt, mener den britiske økonom Grace Blakeley. Hun efterspørger et demokratisk opgør med den nuværende ’rovdyrskapitalisme’.

Statsministeren agter at sætte historiske spor i EU, hvor Danmark er formand fra 1. juli og året ud. Mette Frederiksen vil sikre unionen flere penge. Og hun er godt forberedt. Hun har nemlig politik på hylderne til stort set alle de 26 andre EU-lande.

De frie markedskræfters tid er ved at rinde ud. Men hvis Danmark skal kunne begå sig i en verden domineret af statsstøtte og omfattende industripolitik, er der brug for en stærkere kapacitet til at udtænke sammenhængende strategier, mener forsker i politisk økonomi Rune Møller Stahl.

USA’s uforsonlige fremfærd skaber i disse uger rystelser i verdensøkonomien. På mange måder ligner det en gentagelse af historien. Hvad kan vi lære af 1930’erne?