Som 20-årig blev Jackie Lehmann Hansen tilbudt førtidspension, i dag har han fire bestyrelsesposter og er på vej ind i kommunalpolitik. Han vil ændre synet på mennesker med handicap, så de bliver set som en styrke.

Den gamle verdensorden slår revner. Tænketanken Ny Verden vil se på sikkerhedspolitikken med friske øjne. Mandag Morgen har mødt den nye direktør, Søren Lippert, til en snak om, hvad Danmark skal med endnu en tænketank.

Danskerne har fået et helt nyt syn på verden, viser to nye analyser. Tilliden til USA er væk. Til gengæld tror vi nu mere på EU end på vores egen regering og folketing. Og vi er klar til at acceptere politik, der var utænkeligt for bare få år siden.

Karoline Klaksvig skal som ny kommunaldirektør i Varde gentænke velfærden, med alt hvad det rummer af muligheder og risici.

Kommunernes udligningsordning blev både justeret i 2012 og 2020. Nu giver regeringen igen bolden op til reform. Men længe ventet kommissorium holder alle døre åbne for, at en kommende regering kan tone reformen i sin egen retning.

Unge har et meget optimistisk syn på at blive mor og far for første gang, viser foreløbige resultater i stor undersøgelse. Både når det handler om antal, tidspunkt og egen frugtbarhed. Men drømmene risikerer at briste i mødet med virkeligheden. Førende forsker har flere forslag til at øge fertiliteten.

Wales var det første land i verden, der fik en institution, der skal varetage fremtidige generationers interesser. Nu har man indført et nyt valgsystem for at mindske den politiske apati. Men det bliver en gave til populisten og Brexit-bagmanden Farage.

Børn går sjældnere og sjældnere i skole med elever fra en anden social baggrund end dem selv. Det kan kommunerne ændre på med en simpel metode. Men det vil med stor sandsynlighed møde protester og flere fravalg af folkeskolen.

Taber S magten for første gang i København? Hvem er favoritten i Aarhus, Aalborg og Odense? Kan K gøre comeback på Frederiksberg? Og hvad betyder krigen om jernmarker i Ringkøbing? Ny valgprognose forudsiger en valggyser i ti kommuner ved efterårets kommunalvalg og mange store overraskelser. 

Fra coronakrisen over Ukrainekrigen til Trumps genfundne appetit på Grønland har Mette Frederiksen vist sin styrke som Danmarks kriseleder. Kriser, som virker til at have ansporet snarere end afsporet hendes politiske projekt. Men hvad er egentlig statsministerens vision for velfærdssamfundet på den anden side af kriserne?

Børne- og undervisningsministeren kalder på åndelig oprustning i folkeskolen. Patriotismen og fælles forståelse for vores historiske og kulturelle rødder står svagt, lyder det. Men er det skolens opgave at opdrage patrioter – og er der overhovedet behov for det?

Både unge kvinder og mænd ønsker i dag færre børn end ældre generationer, viser ny undersøgelse. Mange danskere er bekymret over det lave antal fødsler. De frygter, at der bliver færre til at betale for velfærden, og tror, at mange prioriterer arbejdsliv over forældrerollen.

Kvinder sidder på hver tredje bestyrelsespost i de danske idrætsforbund med tilsammen 2,1 millioner medlemmer. Det er den højeste andel nogensinde og markant flere end i private virksomheder. Nu skruer DIF yderligere op for ambitionerne. Nogle forbund halter dog efter.

Frem mod 2050 falder antallet af folk i den erhvervsaktive alder i langt de fleste kommuner, som kommer til at slås mod hinanden om at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Lykkes det ikke, bliver konsekvensen årlige besparelser på velfærd og andre udgifter, lyder forudsigelsen fra en professor i kommunaløkonomi. 

Dansk økonomi er på mange måder kernesund. Men under overfladen lurer en række risici. Forskningsdirektør Torben Tranæs fra Vive tænder fire advarselslamper. Han forudser, at de lavest uddannede bliver de store tabere, hvis reguleringen af pensionsalderen bare fortsætter som hidtil. De tre andre handler om indvandring, uddannelse og den berømmede flexicurity.

Boligselskaber vil hjælpe beboere til at leve sundere liv. Der er noget at tage fat på. De knap en million beboere i almene boliger har langt flere skavanker end danskere generelt. ”Vi skal også være en velfærdsaktør,” siger Tom Frederiksen, formand for Boligselskabet Sjælland, der med et nyt milliardprojekt vil løfte beboernes sundhed. Tingbjerg har knækket diabeteskurven.

17 nye sundhedsråd får pendulet til at svinge i retning af decentralisering for første gang i mange år. En af arkitekterne bag den nye struktur, professor Peter Bjerre Mortensen, forklarer her, hvordan de nye råd kan skabe mere sammenhængende forløb for patienterne. 

Som 20-årig blev Jackie Lehmann Hansen tilbudt førtidspension, fordi han er døvblind. I dag har han fleksjob og fire bestyrelsesposter og er på vej ind i kommunalpolitik. Han håber på, at han kan ændre velfærdssamfundets syn på mennesker med handicap, så de bliver set som en styrke frem for en udgift.

Tiden, hvor man ikke kunne opdrive en læge uden for de store byer, lakker mod enden. Nu kæmper unge læger for at få en uddannelsesplads i almen medicin. Aldrig har så mange uddannelsesstillinger været besat, og konkurrencen er kommet for at blive. Om 10 år vil der være uddannet over 10.000 flere læger, end der er behov for i sundhedsvæsenet.

Læger i områder med mange ældre og syge skal fremover have færre patienter tilknyttet, mens andre læger skal have flere end i dag, lyder et nyt lovforslag. Men blandt lægerne er der stor modstand. Det kan føre til stressede læger, dårligere behandling og afskrække læger fra at etablere sig i et område, advarer lægerne.

Lederne i en række af samfundets store ngo’er og fonde peger på børn og unges fællesskaber og deltagelse i fritids- og foreningslivet som en af de allervigtigste nøgler til at fremme trivsel. Mandag Morgen har bedt 16 ledere prioritere Trivselskommissionens 35 anbefalinger.

Regeringen vil med en stor beskæftigelsesreform give kommunerne øget frihed til at få ledige i job. Men de samme kommuner kæmper lige nu med at finde nyttejob til op imod 22.000 primært ikke-vestlige indvandrere. Det er dyrt, bøvlet og ifølge forskningen uden den store effekt. Mandag Morgens kortlægning blandt 20 af landets største kommuner viser store forskelle på, hvordan de griber opgaven an.

En af landets topøkonomer viser i en ny bog, hvordan de fastlåste kønsmønstre på det danske arbejdsmarked og i familier koster samfundet dyrt. Det kan vendes til et overskud, mener Nina Smith. Men det kræver et frontalt opgør med Finansministeriets regnemodeller, der undervurderer investeringer i velfærd.

Sammenholdet i SVM-regeringen er sat på prøve, når den i de kommende måneder skal finde milliarder af kroner til at finansiere den skyhøje regning til et styrket forsvar, klimasikring og andre politiske ønsker. Regeringen har i princippet fire muligheder.

Over 2.300 borgere har så stort behov for hjælp, at de hver især koster over to millioner kroner i botilbud årligt. Antallet af dyre enkeltsager er vokset med 15 procent på to år. Men der er stor forskel fra kommune til kommune. Nogle har fem gange så mange dyre personsager som andre.