GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

GRØN OMSTILLING Den aalborgensiske cementgigant er kommet under voldsom kritik efter at have indgået et regeringssamarbejde, der forpligter virksomheden til en reduktion på 30 procent på trods af det politisk fastsatte 70-procentsmål for 2030. Krystalklar fremtid for biogas og ingen CO2-afgifter er blandt andet de krav, Aalborg Portland har, for at de vil øge ambitionsniveauet for CO2-reduktioner.

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskabet for landtransport og logistik fokuserer på anbefalinger, som åbner for et katalog af grønne brændstofalternativer til diesel og benzin. Concito kritiserer løsningen og peger på elektrificering som det politisk strategiske valg.

GRØN OMSTILLING Medicinalindustrien har med klimapartnerskabet for life science og biotek fundet en gylden kalv i de bioteknologiske løsninger, som kan levere grøn omstilling på tværs af flere sektorer.

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

GRØN OMSTILLING Selv om den politiske linse oftest er rettet mod erhvervslivets top, er klimadagsordenen for længst trængt igennem ude i landets små og mellemstore virksomheder. Men hverdagen kommer ofte i vejen for SMV’erne, der mangler gode råd og konkrete værktøjer.

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

KOMMENTAR: Klimapartnerskabet for energi og forsyning har leveret bundsolide anbefalinger på baggrund af en bred inddragelse. Den anerkender betydningen af grøn, men kobler sektorer. Påstandene om en lukket fest med tunnelsyn holder derfor ikke vand, mener Dansk Industri.

Interessekonflikter, topstyring og et tillidsknækkende læk af foreløbige resultater til pressen har præget klimapartnerskabet for energi- og forsyningssektoren, hvis anbefalinger bliver kaldt et partsindlæg fra elsektoren. Dansk Energi afviser kritikken som processnak og efterlyser reelt fagligt modspil fra kritikerne.

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det skal være nemmere for kunderne at træffe det klimavenlige valg. Derfor spøger tankerne om et klimamærke igen. Men også branchens egne synder – afbrænding af tøj og udsmidning af mad – er på bordet i de diskussioner, der lige nu foregår i klimapartnerskabet for handel.

Hvis erhvervslivets indsats i klimakampen skal batte, er det afgørende at få det brede danske erhvervsliv med. Derfor er det bekymrende, at de små- og mellemstore virksomheder ikke føler ejerskab til flere af de klimapartnerskaber, der om få uger skal aflevere anbefalinger til regeringen.

Med klimapartnerskaberne har regeringen skabt en ny magtstruktur, der vil få stor betydning for, hvilke veje vi vælger i bestræbelserne på et fossiltfrit samfund. Jo tættere ved magtens centrum, desto bedre muligheder for at påvirke rammerne og løsningerne i de kommende klimahandlingsplaner.

Der er 300 løsninger på bordet i klimapartnerskabet for cirkulær økonomi. Nu venter magtkampen om, hvilke løsninger der skal lægges frem for regeringen. Målet er i første omgang af nedbringe vand- og affaldssektorens udledninger af CO2 – og på lang sigt at omstille hele samfundet til cirkulær økonomi, hvor alle materialer genbruges eller genanvendes. Guleroden er ikke kun en køligere klode; der er også milliardgevinster at hente for dansk industri – ikke mindst, hvis det lykkes at vriste affaldet fra kommunerne.

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.