Det står skidt til med danskernes sundhed. Mere end hver tredje er moderat overvægtig eller har forhøjet blodtryk, mens halvdelen har lavt kondital. Sådan lyder nogle af de dramatiske konklusioner i den hidtil største undersøgelse af danskernes sundhed, som offentliggøres i dag.Over 76.000 danskere har deltaget i KRAM-undersøgelsen, der kommer få dage efter, de økonomiske vismænd advarede om galopperende sundhedsudgifter. Samtidig har danskerne en forventning om, at de skal leve både sundere, længere og have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Dette tredobbelte krydspres øger behovet for at sætte turbo på forebyggelse af livstruende sygdomme. Det forudsætter drastiske metoder som nationale mål, lovregulering og høj politisk prioritering af forebyggelsesindsatsen, vurderer eksperter i et nyt debatoplæg fra TrygFonden og Mandag Morgen.

Videnssamfundet Danmark skal leve af viden. Men eksporten fra videnstunge serviceerhverv som it-industrien, rekrutteringsbureauerne og konsulentbranchen halter langt efter eksporten af traditionelle industriprodukter. En vigtig årsag er, at danske vidensvirksomheder mangler viden om, præcis hvad Danmark eksporterer til hvem, og hvordan salget udvikler sig på forskellige markeder verden over. Det gør det svært at udpege vækstpotentialerne og fastlægge klare eksportstrategier. Eksperter og praktikere understreger, at der er brug for bedre kortlægning af videnserhvervene, hvis Danmark skal udnytte sit potentiale. “Vi skal bort fra udelukkende at se potentialer og værdier med industrisamfundets briller,” siger administrerende direktør for Henning Larsen Architects og medlem af regeringens vækstforum, Mette Kynne Frandsen.

I denne uge tager Danmark de første skridt til et unikt samarbejde med kinesisk erhvervsliv og forskningsverden, når der afholdes et åbningssymposium for det nye danske universitetscenter, Sino-Danish Center for Research and Education i Beijing. Det kan blive starten på et nyt forskningseventyr, hvor kinesiske og danske forskere udvikler morgendagens fødevarer, lægemidler og cleantech-løsninger, siger en række fremtrædende erhvervs-og universitetsfolk til Mandag Morgen. Kina er i dag verdens fjerdestørste forskningsnation, og kineserne har en ambition om at blive verdens førende innovationsøkonomi. “Vi får adgang til laboratorier, der er fuldt på højde med Cambridge, og en stærk position i et internationalt forskningsmiljø i vanvittig vækst,” siger professor i kemi, Thomas Bjørnholm, fra Nano Science Center ved Københavns Universitet. Det nye danske forskningscenter kan blive et vigtigt brohoved for danske virksomheder, der ønsker at rekruttere kinesiske talenter og opbygge tætte relationer på det kinesiske vækstmarked, vurderer eksperterne. “Hvis man vil vente, til markedet er modent, holder man sig væk i 10-20 år – og så er løbet kørt. Man skal være tæt på markedet,” siger CEO i Grundfos China, Humpfrey Lau.

Vacciner er ofre for deres egen succes. Gennem de senere år har mere end 10-15 pct. af danske børn ikke fået den såkaldte MFR-vaccine. Selvom mange forældre selv har lidt under mæslinger, fåresyge og røde hunde, fravælger de at vaccinere deres børn. Heller ikke vaccinen mod sygdomme som difteri, stivkrampe og polio har optimal tilslutning, og det øger risikoen for nye epidemier. Årsagen til, at vaccinerne fravælges, er dels, at mange frygter bivirkninger, dels at sygdommene er ude af den offentlige bevidsthed – netop fordi mange års vaccinationsindsats har båret frugt.

Skal sygehuslægerne forlænge en kræftpatients liv i nogle få måneder, hvis det kræver medicin for flere hundrede tusinde kroner? Skal de bruge et tilsvarende beløb på hjerteoperationer til patienter over 85 år, når der samtidig er stor risiko for voldsomme komplikationer? Og skal folk med knyster på foden have ret til behandling på privathospitaler lige så hurtigt som folk med langt mere alvorlige lidelser? Den slags politisk sprængfarlige spørgsmål vil en bred kreds af de offentlige topledere, der til daglig har ansvaret for at få sygehusenes økonomi til at hænge sammen, have Folketingets politikere til at forholde sig til. De efterlyser en prioritering af de forskellige behandlingsformer. For den stigende efterspørgsel på bedre og dyrere behandlinger presser sygehusenes økonomi til det yderste. Ønsket om bedre prioritering fremgår af en rapport, som Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) offentliggør i dag. Forslaget bliver støttet af både regionernes og lægernes formænd. “Vi skal tage nødråbet alvorligt,” siger Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen.

Eu er på vej til at vedtage en ny strategi, der skal sætte gang i væksten i Østersø-regionen. Og den falder på et tørt sted, for selvom regionen er hjem for 23 pct. af EUs befolkning, producerer den kun 16 pct. af Unionens BNP. Strategien indeholder flere interessante aspekter for dansk erhvervsliv. F.eks. vil planerne om at skabe et sammenhængende energinet i hele Øster -søområdet få stor betydning for danske energivirksomheder, og dansk shippingindustri får mulighed for at sætte fingeraftryk på områder som miljøvenlig og sikker transport.

Unge europæere henter deres viden om computere og internet i hjemmene, viser ny OECD-rapport. Skolerne er derimod håbløst bag ud, når det gælder om at klæde eleverne på til videnssamfundet.

Arbejdsgiverorganiserede sundhedsforsikringer skal fortsat være skattefri, mener 52 pct. af vælgerne. Det viser en omfattende spørgeskemaundersøgelse, som forskere fra Syddansk Universitet har foretaget. Selv blandt socialdemokraterne er der opbakning til skattefrihed. 44 pct. går ind for ordningen, mens kun 37 pct. er imod. S er med andre ord ude af trit med sine vælgere på et spørgsmål, som står centralt i partiets velfærdsprofil. Undersøgelsen viser også, at boomet i sundhedsforsikringer ikke er en protest mod kvaliteten af det offentlige sundhedsvæsen. Den vigtigste grund til deres popularitet er håbet om at minimere sit sygefravær.

Arbejdsgiverorganiserede sundhedsforsikringer skal fortsat være skattefri, mener 52 pct. af vælgerne. Det viser en omfattende spørgeskemaundersøgelse, som forskere fra Syddansk Universitet har foretaget. Selv blandt socialdemokraterne er der opbakning til skattefrihed. 44 pct. går ind for ordningen, mens kun 37 pct. er imod. S er med andre ord ude af trit med sine vælgere på et spørgsmål, som står centralt i partiets velfærdsprofil. Undersøgelsen viser også, at boomet i sundhedsforsikringer ikke er en protest mod kvaliteten af det offentlige sundhedsvæsen. Den vigtigste grund til deres popularitet er håbet om at minimere sit sygefravær.

I ti år har OECDs medlemslande postet flere og flere penge i uddannelse – uden at det har skabt de store kompetencespring. Nu risikerer uddannelsesbudgetterne at blive krisens største offer. Det er en unik anledning til at ændre den måde, vi opfatter og tilrettelægger uddannelse på. Det er budskabet i bogen “Disrupting Class”, der har sat en helt ny dagsorden i den amerikanske skoledebat. Forfatterne er ikke uddannelseseksperter, men innovationsspecialister. De mener, at der er brug for en radikal fornyelse af undervisningssystemet, og ser et kæmpe potentiale i en offensiv udnyttelse af online-læring. “Krisen kan blive en mulighed for at opnå mere med færre ressourcer,” siger en af forfatterne, Michael B. Horn, til Mandag Morgen.

Det stærkt voksende antal sundhedsforsikringer har ikke skabt større ulighed og mindre solidaritet i det danske sundhedsvæsen. Det er den overraskende konklusion i den hidtil største og mest omfattende undersøgelse af markedet for sundhedsforsikringer i Danmark. De 1,7 millioner danskere, der har forsikret sig, bruger i praksis ikke flere sundhedsydelser end folk uden sundhedsforsikring. Det er de unge, rige og raske, der har en arbejdsgiverorganiseret sundhedsforsikring, men hele 78 pct. af dem mener stadig, at det danske sundhedsvæsen skal være skattefinansieret og dække alle.

Leg kan blive et vigtigt våben i kampen mod kroniske sygdomme. Men det kræver en ny og mere gennemtænkt indsats for at skabe legemiljøer, der inviterer til sved på panden og højt tempo. Fysisk aktivitet i barndommen er en af de mest effektive måder at forebygge livsstilssygdomme i voksenlivet. Men alt for ofte indretter man legemiljøerne efter fortidens børneliv, familiemønstre og legekultur. Bl.a. tager planlæggerne det for givet, at leg opstår af sig selv, og at børn i hverdagen bevæger sig tilstrækkeligt. En ny rapport fra Konsortiet for Fremtidens Idrætsog Legelandskaber opfordrer til nytænkning af legeområderne og præsenterer et løsningskatalog af muligheder for at bruge leg som sundhedsfremmer. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at kun en tredjedel af pigerne og halvdelen af drengene lever op til anbefalingerne om en times fysisk aktivitet om dagen.

LO-toppen har netop besluttet, at sundhedsforsikringer ikke skal være et overenskomsttema. Men halvdelen af medlemmerne ser positivt på sundhedsforsikringer. FTF-formand erkender, at private forsikringer kan styrke forebyggelsen

Særordning for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer skaber urimelig forskelsbehandling, mener eksperter. De råder regeringen til at afskaffe den. Ordningen diskriminerer op til 800.000 danskere, der er i Sygeforsikringen Danmark eller har privat forsikring.

Det private element fylder langt mere end antaget i den danske sundhedsmodel. To ud af tre voksne danskere har en privat sundhedsforsikring, og hver anden har ret til gratis behandling på privathospitaler. Det viser den hidtil mest omfattende kortlægning af området. Undersøgelsen viser, at forsikringerne er meget skævt fordelt mellem privat og offentlig sektor, mellem mænd og kvinder og mellem faggrupper. Forsikringerne er ekstremt populære blandt lønmodtagerne, men modtages mere køligt i fagbevægelsens top. “Operationsforsikringer er med til at undergrave den lige og frie adgang til sundhedsvæsnet,” siger Poul Erik Skov Christensen, formand for 3F. Professor Kjeld Møller Pedersen, der har stået i spidsen for undersøgelsen, kalder fagbevægelsens kamp mod forsikringerne for “Don Quijotes kamp mod vindmøllerne”. Han opfordrer dog regeringen til at ligestille de arbejdsgiverbetalte forsikringer med de individuelle ordninger i bl.a. Sygeforsikringen Danmark. I dag er kun de arbejdsgiverbetalte fritaget for skat.

WHO estimerer, at ca. 2 milliarder mennesker verden over vil blive ramt

Danmark har brug for en mere nuanceret skoledebat. Den må hvile på den præmis, at de faglige færdigheder kan og bør løftes, uden at det sker på bekostning af skolens sociale kvaliteter.

Fyr ikke fremtiden Krisens massefyringer kan give virksomhederne dårlige odds, når konjunkturen vender Den økonomiske krise er gået ind i en ny fase, hvor Danmark risikerer at sætte sin fremtid som vidensnation over styr. Siden juni 2008 er ledigheden blandt akademikere steget med hele 60 pct. Og når sommerens fyrede når statistikkerne, vil tallet stige dramatisk. Men fremskrivninger fra erhvervs- og fagorganisationer peger entydigt på, at Danmark vil opleve en voldsom mangel på højtuddannet arbejdskraft om få år. De stillinger, som erhvervslivet nedlægger, er med andre ord de samme, som virksomhederne efter alt at dømme forgæves vil søge medarbejdere til om få år. Krisen risikerer at forværre problemet, fordi den kan få ældre til at trække sig ud af arbejdsmarkedet, og fordi flere årgange af nyuddannede risikerer at blive tabt på gulvet. Det får nu de akademiske organisationer til at rejse krav om en ny akademikerkampagne.

Regelbrud Kommissionen truer igen Danmark med EF-Domstolen Danmark har igen kurs mod EF-Domstolen for brud på EUs regler. Europa-Kommissionen mener, at den danske stat nægter danskerne retten til at få dækket udgifterne ved læge- og sygehusbehandling i udlandet, og har sendt Danmark en såkaldt åbningsskrivelse – første skridt mod en retssag. Regeringen afviser stort set alle anklager. Men en af Danmarks førende eksperter på området, Dorte Sindbjerg Martinsen, lektor ved Københavns Universitet, mener, at Kommissionen har en god sag.

Eksportvare I Ny lovgivning åbner for uddannelseseksport i stor skala Niels Brock vil uddanne 24. 000 studerende i Kina Universiteter kræver samme vilkår som mellemlange uddannelser En ny lov giver danske uddannelsesinstitutioner mulighed for at udstede danske eksamensbeviser til studerende uden for landets grænser. Det kan bane vej for et dansk eksporteventyr i milliardklassen. Handelsskolen Niels Brock står allerede klar med en stor kontrakt med universitetet i den centralkinesiske storby Chongqing. Om 7 år vil Niels Brock have 24. 000 studerende på skolens uddannelser i Kina – mere end dobbelt så mange, som der er udenlandske studerende i Danmark. Den nye systemeksport er ikke bare en god forretning. Den kan også brande Danmark som uddannelsesland og gøre det lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Men den nye lov omfatter ikke de lange videregående uddannelser, der sorterer under Videnskabsministeriet, og det ærgrer universiteterne: “Vi er fortørnede over, at vi ikke har de samme muligheder som Undervisningsministeriets institutioner. Vi kan ikke rigtig forstå, hvorfor der skal gælde forskellige regler for dem og os, ” siger formanden for rektorforeningen Jens Oddershede.

Finland innoverer sig ud af krisen De fleste OECD-lande er først nu ved at erkende, at en innovativ servicesektor bliver afgørende for fremtidens økonomi. Men allerede i 2006 oprettede Finland en statsstøttet milliardfond, der skal gøre serviceinnovation til landets næste væksteventyr. Og finnerne har før haft succes med målrettede investeringsfonde, der kan omsætte forskningsresultater til nye produkter. Da krisen kradsede efter Sovjetunionens kollaps, lagde en offentlig teknologifond grunden for Nokias mobileventyr. Nu håber finnerne, at strategien endnu en gang kan vise vejen ud af økonomisk dødvande.

Privat sundhed Rigsrevisionens rapport er en håndsrækning til regeringen Rigsrevisionens beretning om de private sygehuse er blevet fortolket som et angreb på statsministeren. Men den skal snarere læses som et tænksomt forslag til, hvordan regeringen kan videreudvikle sin frit-valgs-strategi. Den nuværende ordning, der skulle sikre gode vækstbetingelser for et privat sygehusmarked, har opfyldt sit formål: Antallet af privathospitaler og -klinikker er eksploderet. Det har længe været klart, at konkurrencen mellem de private aktører nu kan bruges til at presse priserne – til glæde for skatteyderne. Men det forudsætter, at regeringen laver en model, hvor der både spørges til pris og kvalitet.

Åbenhed Biotek-branchen må erstatte patenter med åbenhed Biotek vil i de kommende år få stadig større betydning for det globale BNP, forudser OECD i ny rapport. Forudsætningen er, at branchens virksomheder bliver langt bedre til at dele ud af deres viden i stedet for at gemme den væk bag mure af patenter. OECD diskuterer ligefrem muligheden for at hente inspiration i open source-systemer, hvor virksomheder og forskningsinstitutioner stiller dele af deres viden gratis til rådighed for offentligheden.

Serviceefterslæb Lav produktivitet truer dansk økonomi IT, innovation og uddannelse er vejen ud af krisen Den danske service- og vidensøkonomi befinder sig i en dyb krise, der truer med at lamme væksten i flere år. Serviceerhvervene er ramt af et produktivitetsfald, som trækker resten af økonomien med ned. Det viser Mandag Morgens analyse, der bygger på de nyeste tal fra OECD, Eurostat og Danmarks Statistik. Flere erhvervsfolk og førende eksperter efterlyser nu en undersøgelse af, hvordan produktiviteten kan hæves. Om to dage offentliggør regeringen en ny konkurrenceevneredegørelse. Den vil afsløre, at Danmarks arbejdsproduktivitet de sidste 10 år er vokset væsentlig mindre end i de fleste andre OECD-lande. Især serviceerhvervene halter efter. Målt på evnen til at skabe værdi pr. arbejdstime er Danmark røget ned på en beskeden 14. plads i OECD-landenes produktivitetskapløb – 5 pladser lavere end sidste år. “Det er helt afgørende, at vi finder en løsning på det her og får skabt en højere produktivitet i serviceerhvervene. Det er dem, vi skal leve af i fremtiden, ” siger cheføkonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, Jens Brendstrup. Mandag Morgens analyse viser, at innovation, it og uddannelse bliver afgørende indsatsområder.

Forebyggelse Danskerne klar til mere offensiv alkoholpolitik Der er spirende håb for forebyggelsespolitikkens stedbarn – alkoholområdet. Hvor indsatsen mod rygning har taget et kolossalt spring fremad de senere år, præges alkoholpolitikken stadig af politisk berøringsangst og frygt for at udfordre danskernes “afslappede” forhold til alkohol. Men befolkningen er slet ikke så reguleringsforskrækkede, som politikerne tror. Det viser en ny kortlægning foretaget af Mandag Morgen og TrygFonden. Danskerne støtter i stigende grad klar til regulering – især hvis der er tale om hjælpende hænder frem for løftede pegefingre.