Tag en kandidateksamen i humaniora og træk et nummer i arbejdsløshedskøen. Det er virkeligheden for tusindvis af studerende på fag som litteraturvidenskab og retorik, for hverken de eller universiteterne skeler til, om uddannelserne er relevante for arbejdsmarkedet. Humanisternes ledighed er i dag halvanden gang højere end gennemsnittet for de øvrige akademikergrupper. Set over en hel generation svarer ledigheden hos humanisterne til 255.000 tabte arbejdsår. Den massive fejluddannelse koster hvert år samfundet store summer i tabte skatteindtægter og udgifter til overførselsindkomster og omskoling. Brugerbetaling kan være et af de tiltag, der kan tvinge de unge til at overveje, om deres uddannelsesvalg er fremtidssikret.

Lykke og velvære er vigtige motorer for kreativitet, produktivitet og vækst. Politikere gør derfor klogt i at sætte lykke højt på dagsordenen, vurderer den britiske forskningsinstitution “The Young Foundation”.

Mandag Morgens danske strategi for socialt iværksætteri, der skal bane vej for flere, mere effektive og mere innovative sociale iværksættere, der udtænker innovative løsninger på velfærdssamfundets udfordringer. De kombinerer det offentliges opgavefokus, det privates organiseringsform og civilsamfundets sociale engagement. De ser muligheder, hvor andre ser udfordringer og formår at mobilisere andre ressourcer, end det etablerede…

Danmark er milevidt fra sine egne målsætninger på uddannelsesområdet. En stigende andel af de unge forlader hvert år uddannelsessystemet uden en ungdomsuddannelse. En tredjedel af dem kan imødese et liv uden for arbejdsmarkedet. I et livsperspektiv svarer det til, at 150.000 arbejdsår går tabt for samfundet. Både virksomhedernes konkurrenceevne og den danske velfærdsmodel bygger på adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Flere penge og drypvise initiativer er ikke nok til at vende udviklingen, påpeger eksperter. De efterlyser et 360 graders eftersyn af hele uddannelsessystemet. Undervisningsminister Bertel Haarder melder sig klar til et opgør med  uddannelsesmonopoler, rigide optagelseskrav og en stigende akademisering.

Tre ud af ti danskere er bange for at dele viden med kollegaen, viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Mandag Morgen. For i krisetid giver det jobsikkerhed at være den uundværlige ekspert, og så nytter det ikke at lade andre løbe med æren. Men angsten for at dele blokerer både for virksomhedernes innovationskraft og produktivitet, advarer eksperter. “Organisationen har interesse i at brede så meget viden ud som muligt. Men individets dagsorden er en anden,” siger lektor Peter Holdt Christensen fra CBS.

Arbejdspladsen er en oplagt arena for kampen for danskernes sundhed. Derfor bør arbejdsgivernes indsats for at skabe gode rammer for sunde vaner være en del af de kommende overenskomstforhandlinger. Men skal arbejdsgivernes indsats være frugtbar, er der behov for at skabe en fælles holdning til, hvor grænsen går mellem omsorg for den ansatte og utidig indblanding i private anliggender, skriver Bente Klarlund Pedersen, professor og overlæge og tidligere formand for Det Nationale Råd for Forebyggelse, i en kommentar.

I 2010 bruger Danmark over 1 milliard på strategisk forskning.  Men indsatsen møder skarp kritik fra DI, Dansk Erhverv og Ingeniørforeningen IDA. Politikerne har nemlig besluttet at sprede sig over så mange områder, at det er tvivlsomt, om investeringerne vil betale sig tilbage i øget innovation, vækst og velfærd. Centrale dele af dansk erhvervsliv står uden for den strategiske forskning, og indsatsen finder typisk sted uden inddragelse af de innovationsredskaber, der skal sikre et kommercielt udbytte.

Antallet af fedmekirurgiske indgreb er siden 2004 steget volddomt. Det kan på sigt blive særdeles kostbart for det offentlige. Allerede i dag er op imod 25.000 danskere så overvægtige, at de har “krav på” en fedmeoperation til ca. 200.000 kr. og den kø bliver ikke kortere frem over. Professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen anbefaler, at politikerne bruger en krone på forebyggelse, for hver gang man bruger en krone på fedmekirurgi i en nytænker-kommentar.

Forhandlingerne om et EU-direktiv om patientmobilitet er brudt sammen, og det bliver derfor dommerne ved EU-Domstolen – ikke politikerne i Folketinget – som afgør, hvornår og hvordan danske patienter kan blive behandlet i udlandet. En række sager er på vej gennem EU-Domstolen, og sagerne vil med stor sandsynlighed føre til, at dommerne i Luxembourg vil udvide borgernes ret til at blive behandlet i andre EU-lande.

Update – Mandag Morgen sætter fokus på de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 50

Forebyggelse bliver altafgørende i fremtiden. En ny analyse fra Mandag Morgen viser, at det danske samfund årligt står til at bruge 100 mia. kr. på børn og unge, der bliver tabt på gulvet. En stor del af de penge kunne spares ved bedre forebyggelse. Det samme gælder klimaet, hvor det bliver en kostbar opgave at værne os mod de negative konsekvenser af temperaturstigninger. En præventiv sænkning af CO2-udledning er et langt klogere træk. Det skriver Mandag Morgen i en leder.

 Hvert tiende barn, der fødes i Danmark risikerer at ende på samfundets sidelinje med svære behandlingskrævende problemer. En langt mere målrettet forebyggelsespolitik vil derfor være en kæmpemæssig gevinst for det danske velfærdssamfund.

Mandag Morgen har eksisteret i 20 år og bevæger sig nu højere op i værdikæden. Der er tale om et paradigmeskiftet fra dokumentationsjournalistik til innovationsjournalistik - fra observatør til aktør, skriver Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen.

Danskere over 60 år ejer knap 60 pct. af landets samlede private formue. Det svarer til, at gruppen råder over i alt 1.100 milliarder kroner. Og mange er parat til at bruge af dem. En ny rapport fra Deloitte viser, at de ældres forbrug er steget væsentligt hurtigere end yngres. Det er imidlertid de færreste virksomheder, der har øje for den stærke forbrugergruppe. “Marketingchefer er så besatte af ungdom, at de er ved at skubbe det måske mest lukrative forbrugersegment fra sig,” siger Jean-Marc Segati, general manager i marketingsfirmaet SeniorAgency

Bundlinjen viser et underskud på statsbudgettet næste år på 90 milliarder. Skal den økonomiske krise løses, kræver det politisk lederskab.

Fra Kina til USA efterspørges innovative velfærdsløsninger, der kan imødekomme eksplosive sundhedsudgifter. Markedet udgør et enormt eksportpotentiale for danske virksomheder, der er verdensmestre i at koble ny teknologi med brugernes behov. Frem for traditionelle markedsfremstød er lokale partnerskaber nøglen til at få skabt en stærk markedsposition. Et banebrydende projekt skal give danske virksomheder adgang til kinesiske samarbejdspartnere og eksponere danske styrker inden for velfærdsteknologi.

Knap 40 pct. af landets skolebygninger har rundet 50 år. De er bygget til en tid hvor begreber som gruppearbejde, undervisningsdifferentiering og virtuel læring var ukendte. Derfor skal der investeres kraftigt for at skabe fysiske rammer, der kan leve op til nutidens pædagogiske krav. Kommuner landet over har tilsammen afsat 45 milliarder kr. til opgaven frem til 2018. Et nyt konsortium bestående af Grontmij| Carl Bro, Mandag Morgen og arkitektfirmaet Signal har af Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania fået til opgave at udarbejde modelprogrammer for, hvordan kommunerne kan sikre, at byggeriet lever op til forventningerne. Det foreløbige arbejde viser, at vejen frem er brugerinddragelse, allerede inden arkitekterne går i gang ved tegnebordet.

Amerikanske byer lader borgerne komme med løsningere til samfundets problemer. Forslagene strømmer ind fra engagerede mennesker, der vil gøre en forskel.

En forbedret privatøkonomi gør os gladere. Men lykke-effekten er størst, når pengene i husholdningsbudgettet er små.

Reformerne af det amerikanske sundhedssystem kan hive tæppet væk under verdens mest profitable marked for medicin. Det vil også ramme cremen af den danske medicinalindustri, der frygter, at det lukrative marked vil blive reformeret til ukendelighed, fordi besparelser står højt på dagsordenen. I dag har f.eks. de to største danske selskaber, Lundbeck og Novo Nordisk, omtrent en tredjedel af deres salg i USA. Det handler ifølge medicinalvirksomhederne ikke bare om afkast, men også om, hvorvidt reformerne vil få forskning og innovation i nye lægemidler til at gå i stå. I forvejen befinder resultaterne af selskabernes forskning sig dog på et lavpunkt. Derfor peger eksperter på, at medicinalindustrien under alle omstændigheder må finde en ny model for innovation. Dertil kommer, at hele USAs sundhedssystem befinder sig ved en korsvej.

Kompetencer som kreativitet og innovationskraft bør stå centralt i det 360 graders eftersyn af folkeskolen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen og regeringen vil i gang med. Det mener en række uddannelsesforskere og videnseksperter, som Mandag Morgen har talt med. Kun fire ud af fem unge får en ungdomsuddannelse, og en ny undersøgelse viser ligefrem, at de danske skoler er markant dårligere til at bryde den sociale arv end svenske og finske skoler. De danske elevers faglige kompetencer er forbedret i de senere år, men skolen har nu brug for et mentalt kvantespring og nye former for undervisningsdifferentiering, hvis omstillingen skal lykkes. “Det er i orden at dyrke bredden, men skolen skal også kunne befordre højden for de elever, der har særlige forudsætninger,” siger Hans Henrik Knoop, der er forskningsdirektør ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

For første gang nogensinde er sundhedsfremme og forebyggelse en kommunal hovedopgave. Dermed har politikerne i landets kommuner en unik mulighed for at vise vælgerne, at deres visioner for forebyggelse matcher de enorme sundhedsudfordringer, kommunerne står overfor. Dette debatoplæg peger på, at der er gevinster at hente på en langt større skala, hvis kommunerne begynder at…

Det helt store tema i de kommende ugers Danmarks vækstlag af mindre og mellemstore virksomheder op i værdikæden. Sker det ikke må regeringen vinke farvel til sin målsætning om, at Danmark skal være verdens mest innovative og konkurrencedygtige samfund. Det viser Mandag Morgens analyse af Danmarks nuværende forsknings- og innovationssystem. “Der er et stærkt behov for, at finanslovsbevillingerne til videnspredning bliver suppleret med nye midler fra globaliseringspuljen. Ellers risikerer vi, at en hel generation af vidensintensive vækstvirksomheder går tabt,” siger formand for RTI og administrerende direktør for it-virksomheden IBM Danmark, Lars Mikkelgaard-Jensen.

Kompetencer som kreativitet og innovationskraft bør stå centralt i det 360 graders eftersyn af folkeskolen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen og regeringen vil i gang med. Det mener en række uddannelsesforskere og videnseksperter, som Mandag Morgen har talt med. Kun fire ud af fem unge får en ungdomsuddannelse, og en ny undersøgelse viser ligefrem, at de danske skoler er markant dårligere til at bryde den sociale arv end svenske og finske skoler. De danske elevers faglige kompetencer er forbedret i de senere år, men skolen har nu brug for et mentalt kvantespring og nye former for undervisningsdifferentiering, hvis omstillingen skal lykkes. “Det er i orden at dyrke bredden, men skolen skal også kunne befordre højden for de elever, der har særlige forudsætninger,” siger Hans Henrik Knoop, der er forskningsdirektør ved Danmarks Pædagogiske Universitet.