Flere højtuddannede springer ud som iværksættere, og det giver de nystartede selskaber bedre ballast. Højt uddannede iværksættere står i spidsen for innovative og internationale selskaber med bedre indtjening. Lavt og uudannede iværksættere starter derimod ofte kloner af firmaer, der allerede er på markedet. De fødes små, forbliver små og dør små. ”Hvis flere tager en længerevarende uddannelse, vil vi også få flere iværksættervirksomheder, der vokser hurtigere og levere længere. Højt uddannede er bedre til at finde væksthuller i markedet og begå sig globalt,” siger professor Torben Eli Bager, direktør i IDEA Entreprenuership Centre ved Syddansk Universitet, SDU.

Danske virksomheder kan hæve produktiviteten markant, hvis de ansætter flere højtuddannede medarbejdere. Det viser en ny analyse, der bygger på en gennemgang af knap 140.000 danske virksomheder.  F.eks. bidrager en enkelt højtuddannet med samfundsvidenskabelig baggrund  lige så meget til produktiviteten som 3,2 medarbejdere uden højere uddannelse. Det skyldes dels, at de højtuddannedes arbejde i sig selv har højere værdi, dels at de gennem bedre ledelse, organisering, udvikling og innovation øger produktiviteten hos de øvrige ansatte.

Offentlige udbud, der opfordrer virksomhederne til at udvikle løsninger på genstridige samfundsproblemer, kan fremme erhvervslivets innovation markant. Det viser erfaringer fra USA, hvor 70 pct. af de virksomheder, der deltager i udbudsrunderne, udvikler nye produkter, der ellers aldrig ville have set dagens lys. Samtidig skaber udbuddene mervækst og flere job. Modellen vækker opsigt i Danmark, hvor især mindre virksomheder har et innovationsefterslæb.

I konsulentbranchens egen selvforståelse er innovation en kernekompetence. Men i realiteten spiller konsulenterne en stærkt begrænset rolle i erhvervslivets innovationsarbejde. Det fremgår af en ny undersøgelse  foretaget af Danmarks Statistik. Her vægter danske virksomheder konsulentbranchen på højde med messer og tidsskrifter, når det gælder deres betydning for innovation. Dansk Erhverv efterlyser øget brug af konsulenter. Det kan løfte det stagnerede danske innovationsniveau: “Virksomhederne skal lære ikke kun at se indad. De må åbne sig mod verden. Den er blevet stadig mere kompleks, og her kommer konsulenterne ind med deres evner til at forstå markedet og indhente viden. De kan se tingene på en måde, som virksomhederne ikke selv er i stand til, fordi de kommer udefra,” siger chefkonsulent Christian Ohm.

År for år skal der lægges lidt ekstra til side for at betale regningen for hospitalerne, genoptræningen og plejen. I 2008 udgjorde udgifterne til sundhed 7 pct. af BNP. En andel, der vil vokse til 10 pct. om fyrre år. Samtidig fattes staten, regionerne og kommunerne penge i takt med, at krisepakkerne skal betales tilbage og ældre medarbejdere forlader arbejdsmarkedet uden at blive erstattet af yngre. Det problem sætter Danske Regioner til debat på den årlige generalforsamling i slutningen af ugen. Velfærdsteknologi kan være en af vejene ud af klemmen. Konsekvent anvendelse af telemedicin kan reducere sygedage og udgifter. Det siger analyse fra Teknologisk Institut.

Skal sundhedsudgifternes himmelflugt stoppes, er der behov for et grundigt eftersyn af de eksisterende styringsinstrumenter. Det vurderer fire af landets mest fremtrædende sundhedsøkonomer, der efterlyser et opgør med den nuværende efterspørgselsstyring, der præmierer antallet af behandlinger, men ikke resultatet. Den kommunale medfinansiering bør også reformeres.

I forbindelse med projektet Velfærdens innovatører har nytænkere udpeget mere end 160 velfærdsinnovationer, de selv har haft glæde af som professionelle fagpersoner eller som brugere af velfærdsydelser. Flere af løsningerne har med få ressourcer skabt håndfaste gevinster. Mandag Morgen bringer her et udpluk af de løsninger, der sigter på at forbedre forebyggelsesindsatsen på sundheds- og socialområdet i kommuner og regioner.

Professor ved Syddansk Universitet Anja Leppin fremhæver, at forebyggelsesinitiativer skal udvikles i samråd med brugeren for at have den optimale effekt. Dette er en bottom-up-tankegang, som bryder med forebyggelse i det smalle perspektiv, som hovedsageligt har koncentreret sig om kost, rygning, alkohol og motion. Nu kan man nu spore en tendens til at se forebyggelse i et langt bredere perspektiv, der også omfatter andre sundhedsmæssige og sociale aspekter. Bredden i den nye bevægelse bæres af silobrydere, ildsjæle og innovatører, som tænker utraditionelt. I dag bæres de forebyggende initiativer af enkeltindivider, men det er vigtigt at få kommuner, regioner og andre aktører med i udviklingen.

Peter Thybo, som er landets første sundhedsinnovator, fremhæver fordelene ved at indarbejde forebyggelse i det kommunale arbejde. Forhindring af kroniske sygdomme, udstødelse fra arbejdsmarkedet samt etablering af gode levevaner er hans største mål. Forebyggelse kan sænke de dramatisk stigende sundhedsudgifter, som forventes af stige fra 7 pct. af BNP i dag til 10 pct. i 2050. Men det vil kræve gennemgribende reformer dels i form af regulering af skatter og afgifter og dels i form af en omprioritering af sundhedsudgifterne. Forebyggelse er også aktuel på det sociale område, hvor udgifterne ligeledes er eksploderende. Svenske analyser viser, at udgiften til én enkel generation svarer til 100 mia. kr. over en 45-årig periode.

Velfærdsteknologi kan mindske den store arbejdsbyrde i ældreplejen. Trods opbakning blandt borgere, som har afprøvet teknologien hæmmes udbredelsen pga. langsom vidensspredning, manglende innovationskultur og sektorrokeringer. Både Henning Voss fra DSI, formand for ABT-fonden Thomas Børner og Jens-Otto Jeppesen, vicedirektør i Enhed for Velfærdsinnovation og Vækst i Region Syddanmark belyser trægheden i udbredelsen af ny teknologi i det offentlige, og begrunder det bl.a. med, at der er tradition for, at man hellere vil gøre tingene selv. Men danske regioner har erkendt behovet, og vil øge udbredelsen vha. målrettet kommunikation og forøgelse af motivation hos brugerne i form af fremhævelse af fordele. Det er nemlig ikke alene de ansatte og lederne, som skal sikre udbredelsen af den nye teknologi.

En af Danmarks vigtigste vækstbrancher – videnrådgivning –er slået tilbage med en samlet nedgang i omsætningen på 15 mia. kr. i 2009, og venter fortsat tilbagegang ind i 2010, viser nye tal. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Krisen øge behovet for optimering af virksomheder og organisationer i alle sektorer og udgør et stort potentiale for de konsulentvirksomheder, der formår at gribe bolden: ”Vi befinder os i en brydningstid, hvor alle har et behov for at gøre tingene på en ny måde. Det giver os åbentstående vindue, hvor der er et rum for videnrådgivere til at positionere sig,” siger branchendirektør i DI Videnrådgiverne Henriette Søltoft: ”Men det kræver, at branchens virksomheder er oppe på stikkerne – og også selv er i stand til at forny sig.”

Hvis regeringens målsætning om at bringe danske skolebørn i international top fem inden 2020 skal lykkes, er der brug for en radikal holdningsrevolution, hvor danskerne lærer at tage uddannelse meget mere alvorligt, vurderer en række forskere og eksperter, Mandag Morgen har talt med. De vigtigste instrumenter til at sikre regeringens mål er ikke enkeltinitiativer som læsetests eller åbenhed om resultater, men derimod en fælles entusiasme og hårdnakket vilje – fra skoleverden såvel som forældre. En viljekraft, som eksperterne tvivler på er til stede i dag. Første led i at ændre danskernes joviale holdning til uddannelse er at få gjort op med den kunstige modstilling mellem hårde og bløde kompetencer, der dominerer den danske skoledebat i dag. Fortællingen om danske skoleelevers unikke sociale kompetencer er ved at udvikle sig til en dårlig undskyldning, der hverken gavner elevernes indlæring eller arbejdsdelingen mellem skole og hjem.

It-analysehuset Gartner spår at hver femte arbejdstager inden 2014 vil have udskiftet mail med sociale medier, som i arbejdssammenhæng kan tilbyde en tættere videndeling kollegaerne imellem og hurtigere opdatering om aktuelle projekter, men ekstremt mange implementations forventes dog at fejle ifølge Gartner

X Prize Foundation har udlovet 10 millioner dollar til det designteam, der kan præsentere en klimavenlig bil, der er klar til masseproduktion. En række amatører og mindre producenter strækker nu deres teknologi til det yderste for at blive i konkurrencen. Men ingen af de etablerede bilproducenter er blandt de tilbageværende 40 deltagere. X Prize-konceptet, der især huskes fra den store rumfartskonkurrence i 2004, er en fremragende innovationsdriver, der burde udbredes til flere områder, skriver John Elkington, grundlægger af SustainAbility og Volans.

Folkeskolen kan redde dansk økonomi, viser nye tal fra OECD. Over 10.000 milliarder kr. kan Danmark føje til den årlige vækst frem mod 2090, hvis det lykkedes at bringe de danske skoleelever på niveau med Finland, der trods et lavere uddannelsesbudget er langt bedre til at få de svageste elever med. Det stiller krav til den danske folkeskole om at levere langt bedre resultater i fag som naturfag, matematik og læsning. Frem for flere penge efterspørger eksperter et radikalt holdningsskifte, der for alvor anerkender uddannelse som en afgørende forudsætning for fremtidens vækst.

I jagten på vækst, innovation og markedsadgang åbner stadig flere danske virksomheder deres inderste skatkammer – forsknings- og udviklingsafdelingen – for kunder og leverandører. Radikal åbenhed kan nemlig skabe de store innovationsspring og markedsåbninger, som virksomheden aldrig ville komme i nærheden af på egen hånd. Mange stiller gratis deres teknologi og viden til rådighed for potentielle partnere i fjerntliggende brancher. Strategien er både besværlig og risikabel. Langt de fleste initiativer er spildt arbejde, og hvis ikke forhåndsaftalerne er helt klare, risikerer man, at tilliden misbruges. Men når det endelig lykkes, er det anstrengelserne værd, lyder erfaringerne fra Novozymes og andre danske pionerer på området.

Update – Mandag Morgen rangerer de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 7: Wall Street hjalp grækerne til at snyde sig ind i ØMUen - Teknologisk gennembrud for bioethanol - Global renæssance for atomkraft - Beriget uran i Iran bliver muligvis Obamas første alvorlige sikkerhedspolitiske udfordring - NATOs Afghanistan-gambit virker

OECD har gennemført en helt ny undersøgelse der viser en direkte sammenhæng mellem elevers præstationer og BNP. Langsigtede investeringer i uddannelsessystemet kan virke uoverskueligt i en sparetid, men vil have en befalende betydning for fremtidens konkurrenceevne

V, K og DF foreslår at danske professorers egnethed revurderes efter ti år og derefter hvert femte år - Selvom nytænkning for det danske uddannelses- og forskningssystem er påtrængt, er det beklageligt, at regeringen alligevel rammer forbi, mener Mandag Morgen.

Fraværet af klare politiske udmeldinger og en langsigtet strategi truer den danske forskningsindsats. Trods øgede investeringer er danske universiteter nødt til at hoppe fra tue til tue og og bruge forskningsmidler til at lukke huller i uddannelsesbudgettet. Der er brug for helt nye finansieringsformer, hvis ikke Danmark skal blive en andenrangsnation i den globale vidensøkonomi. Rektorer mener, at deltagerbetaling kan lette presset på universiteterne, men det afviser politikerne. De mener, at uddannelseseksport skal skaffe de nødvendige midler.

“Patienterne bliver taberne,” lød det efter forhandlingssammenbruddet mellem regioner og privathospitaler. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet, mener Bente Klarlund Pedersen,  tidligere formand for Det Nationale Råd for Forebyggelse.
 

Siden statsministerens i sin nytårstale fremhævede folkeskolen som en af Danmarks vigtigste udfordringer, har området fået status af high politics. Når emnet behandles i medierne, er det ikke længere uddannelsesordførerne, men partilederne, der fører ordet. Det viser en kortlægning af mediernes folkeskoledækning, som Mandag Morgen har foretaget. Men folkeskolens nye højpolitiske status er et tveægget sværd: Større opmærksomhed giver som regel flere midler til området. Men fagkundskaben kan risikere at vige for ideologiske kapløb og symbolpolitik, frygter ordførere og skolefolk.

Ifølge Mandag Morgen trænger hele det danske uddannelsessystem til et 360 graders eftersyn. En alt for stor gruppe af tabere falder helt igennem. På lang sigt kan de påføre samfundet en trecifret milliardregning. Sidste uges Marienborg-møder kan blive en ny begyndelse.