Fritvalg-ordninger i det engelske sundhedssystem øger effektiviteten.  Det påviser forskere fra School of Economics. Danmark kan lade sig inspirere.

Hvis der skal ligge industrivirksomheder på dansk jord i fremtiden, skal vi satse på virksomheder med avancerede produkter, der kræver løbende tilpasning til kundernes krav. Det viser en ny undersøgelse, som det finske forskningsinstitut ETLA står bag. Undersøgelsen gør også op med forestillingen om, at det er størrelsen af landets samlede forskningsmidler, der afgør, om forskningstunge virksomheder bliver i deres hjem-nation.

Der bliver i de kommende årtier gjort op med den indsutrielle revolutions jerngreb om naturen. Den kommende revolution vil betyde et ligeså dogmatisk skift som den industrielle revolution gjorde i sin tid - og det, kun med den ene forskel at økonomien nu skal arbejde med naturen og ikke imod den.

Universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder i seks EU-lande går foran i udviklingen af ny energiteknologi i regi af EUs netværksuniversitet, EIT. Målet er forskning og innovation i verdensklasse. Med et årligt milliardbudget skal de fremme Europas omstilling til vedvarende energikilder. Umiddelbart lyder det som en oplagt opgave for de grønne frontløbervirksomheder, som Danmark bryster sig af. Men et dansk konsortium med Danmarks Tekniske Universitet, CBS og Vestas blev vejet og fundet for let af bedømmelsesudvalget. Nu satser de på at stable et alternativt netværk på benene. Herudover håber Danmark at komme i betragtning i EITs næste udbudsrunde med et netværk, der skal udvikle fremtidens fødevarer.

I 2010 vil den fattige del af verden producere lige så meget som den rige. Udviklingen kan trække millioner af mennesker ud af fattigdom. De fattige lande har stadig toldmure, men hvis de blev fjernet ville væksten stige yderligere - helt op til 60 milliarder dollar om året.

Medicinalindustrien fravælger i stigende grad de danske hos-pitaler, når nye lægemidler skal testes. Sidste år faldt antallet af kliniske studier med 12 pct. i forhold til året før, viser tal fra medicinal og biotekselskabernes brancheorganisation Lif. Virksomhederne søger i stedet til de billigere BRIK-lande, hvor patientgrundlaget ofte er større, og en rivende udvikling af sundhedsvæsenerne sikrer smidige arbejdsgange. Danmark taber ikke alene terræn på et vigtigt videnområde. Vi risikerer også at miste en vigtig del af fundamentet for en stærk biotek- og medicinalsektor, advarer eksperter. “Det, der tabes det ene år på gyngerne, hentes ikke hjem det næste på karrusellerne. Vi taber bare endnu mere,” siger Jakob Bjerg Larsen, specialkonsulent i Lif.

Nye beregningsmodeller over økonomiske gevinster eller omkostninger ved grønne produkter i forhold til de konventionelle, skal hjælpe offentlige indkøbere, såvel som private forbrugere, til at købe miljørigtigt. Produktets livscyklus kombineres med samfundsøkonomiske beregninger. Henning Thomsen Fra Rambøll Management forudser, at det i nogle produktkategorier kan vise sig, at de konventionelle produkter er billigst - også i det lange løb. 

Industrinær forskning, en hård ‘pick the winner’-strategi og formaliseret klyngesamarbejde er afgørende, hvis Europa skal fastholde tilstrækkelig industriproduktion til, at innovationen kan blomstre. Det viser Mandag Morgens kortlægning af best practice i europæiske landes indsats for at øge erhvervslivets vækst og innovation. Især for de mange små og mellemstore virksomheder er et tæt klyngesamarbejde afgørende, påpeger professor John Johansen fra Aalborg Universitet: “Meget store virksomheder har selv ressourcer til at forske. De små må gå andre veje for at skabe den nødvendige volumen.”

Øget patientsikkerhed er nøglen til at hjælpe sundhedsvæsenet ud af krydspresset mellem stigende brugerforventninger og stramme budgetter. Sådan lyder budskabet fra Harvard-professor Donald Berwick, der er en af præsident Obamas nærmeste sundhedsrådgivere. Foreløbige beregninger fra Institute for Healthcare Improvement viser, at øget fokus på patientsikkerhed kan skære 30 pct. af ressourceforbruget på de amerikanske sygehuse, samtidig med at kvaliteten højnes. Gevinsterne fremkommer, fordi man ved at undgå fejlbehandling sparer tid, ressourcer og indlæggelsesdage. Samtidig øges innovationen, fordi samarbejdet mellem faggrupper og specialer stiger, når patienten sættes i centrum.

Seks ud af ti danskere er parate til at indføre brugerbetaling på hjemmehjælpen – hvis den forbliver gratis for økonomisk svage ældre. Til gengæld er der betydelig modstand mod nye former for brugerbetaling på undervisnings- og sundhedsområdet. Det viser en omfattende vælgerundersøgelse, som analyseinstituttet Zapera har lavet for Mandag Morgen. Den viser også, at de ældre selv er mest ivrige for at indføre brugerbetaling på hjemmehjælpen. Kun ca. en fjerdedel af de 60-74-årige ønsker at bevare gratisprincippet, mens det næsten er halvdelen af de 18-29-årige.

I kampen mod stigende krav til effektivisering, lavere omkostninger og flere produkter i pipelinen går en række af verdens førende medicinalvirksomheder open source. I jagten på en malaria-vaccine har GlaxoSmithKline gjort dyrebar forskningsviden frit tilgængelig over nettet og dermed inviteret forskere fra hele verden til at bidrage til udviklingen. Også andre virksomheder benytter nettet til at efterlyse brugbare viden og forskningsresultater. Strategiens kommercielle værdi er dog stadig tvivlsom lige som at industriens hemmelighedskræmmerkultur også står i vejen.

Det arktiske afbud har været en "kæmpefejl" i forhold til Lene Espersen politiske karriere, men de udenrigsplitiske konsekvenser for Danmark er ikke umiddelbart til at spore. Økonomiske vismænd forudser, at dansk økonomi kommer i endnu større vanskeligheder end regeringens og oppositionens spareplaner vil kunne håndtere. Den danske folkeskole har brug for politisk samarbejde fremfor valgkamp, hvis målet om en folkeskole i verdensklasse skal nås. EU-landende har nu indset, at der skal mere end almindelige besparelser til at redde dem ud af krisen - nye reformer er derfor på vej. BP’s krisehåndtering i forbindelse med olieudslippet i Den Mexicanske Golf  bliver kun værre og værre. Læs Mandag Morgens bud på de fem vigtigste begivenheder fra ugen der gik.

Danmark er milevidt fra ambitionerne om at skabe skoler i verdensklasse, der kan måle sig med de bedste. Når hver femte elev forlader skolen uden basale færdigheder, stirrer vi ind i en systemfejl, der for længst burde være rettet.

Det er udtryk for en ekstrem provinsiel holdning, når Novo Nordisk kritiseres for at bevilge 885 millioner kr. til Københavns Universitet med anklage om at ville fjernstyre universitetets forskere. Danmark har brug for mere end blot én procent af BNP til forskning, hvis vi skal kunne konkurrere på de globale markeder og skabe ny vækst.

Tænketanken DEA er  klar med en ny guide til, hvordan virksomheder og organisationer kan styrke deres talentindsats. Og den falder på et tørt sted. For selvom adskillige internationale undersøgelser har vist, at talentudvikling giver gode resultater på bundlinjen, forsømmer 40 pct. af landets virksomheder at pleje deres topperformere.

De danske universiteter skal til at lære af deres udenlandske modparter. Særligt de amerikanske universiteter er exceptionelt dygtige til at tiltrække privat finansiering, og kontakten til erhvervslivet er en integreret del af universiteternes virke. Det afspejler sig både i forskningsbudgetterne og størrelsen på deres corporate affairs afdelinger. Mandag Morgens kilder peger på, at de danske universiteter bliver nødt til at opruste mentalt og mandskabsmæssigt, hvis de skal gøre sig håb om at konkurrere om private forskningsmidler. Den rette attitude kan dog ikke bære indsatsen alene. Det er behov for politisk opbakning i form af offentlige investering i forskningsmiljøer og forskningsinfrastruktur, da de universiteter, der har de bedste forskere og faciliteter også er de naturlige samarbejdspartnere for virksomhederne. ”Vi ser ikke på hvilken nationalitet, der står i passet, men hvor kompetencerne og mulighederne er størst” udtaler forskningsdirektør i Vestas Finn Strøm Madsen.

Danmarkshistoriens største private donation til forskningen, 885 millioner kr. fra Novo Nordisk Fonden til Københavns Universitet, er i de sidste uger blevet udsat for voldsom kritik i flere medier. Men angst for at blande universitetsforskning med erhvervsinteresser kan få alvorlige konsekvenser for ambitionerne om at gøre Danmark til et videnssamfund i verdensklasse, advarer flere eksperter og erhvervsfolk til Mandag Morgen. De nye nedskæringer på offentlig forskning vil svække danske universiteter i global konkurrence, hvis ikke der rejses flere private midler. “Danske universiteter bliver hægtet af, fordi erhvervslivet i stedet vil søge til udlandet, hvor det er lettere at samarbejde med universiteterne,” siger Ebbe Graversen, direktør for Center for Forskningsanalyse.

Medieforliget mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance negligerer betydningen af internettet, men fokuserer på oprettelsen af en ny privatejet radiokanal. Mærsk-chef Nils Smedegaard Andersen sælger britiske netto-butikker for 4,6 milliarder kr. OECDs vækstprognoser viser, at dansk økonomi har en bundplacering, men vurderes til at kunne leve op til OECD-gennemsnittet i år og næste år. Nye partnerskaber mellem elever, forældre, lærere, ledere, kommuner og erhvervsliv skal stå deres prøve i folkeskolens reformering. Mens Parkens bestyrelse får styr på Flemming Østergaards økonomiske rod, spilder de også tiden med bagateller såsom at fratage Don Ø sit æresmedlemsskab - Læs Mandag Morgens bud på de fem vigtigste begivenheder fra ugen der gik.

Brugerfinansiering på de danske universiteter er tæt på at blive virkelighed med S og SF’s forslag om en kandidatpant. Også andre interesser arbejder målrettet på at introducere brugerbetaling som et redskab til at skaffe flere penge til en tørstig uddannelsessektor. Men der er grund til skepsis når man ser på de internationale erfaringer. Her har brugerbetaling flere steder ført til færre studerende, øget social skævvridning og himmelfarende gebyrer. Fra flere sider efterlyses en debat, der frem for at lægge gebyr på uddannelse gennemgår hele velfærdssamfundets finansiering. “Når der er udgiftsstigning på sygehuset oplever man ikke, at man tilsvarende forsøger at kompensere ved at man selv skal betale sin regning. Derfor har jeg svært ved at se hvorfor den nye brugerbetaling specifikt skal ske på kandidatuddannelsen,” siger afdelingschef i AC, Niels Lykke Jensen.

Hej bus 3A, jeg vil gerne hentes ved min bopæl nu. Produkter skabt til at dække den enkelte kundes specifikke behov er et af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre, ikke mindst med hjælp fra den digitale udvikling, hvor vores handlinger genererer detaljerede data. Men det kræver, at brugeren selv kan se en interesse i at dele de personlige data, skriver videnskabsformidler for Impact by Danfoss Peter Hesseldahl.

I morgen mødes den politiske elite til Dansk Erhvervs årsdag for at prise de økonomiske vækstpotentialer i det danske servicesamfund. Men selvom serviceerhvervene på papiret udgør den absolut største del af den private sektor, kniber det ifølge en række eksperter og ledende branchefolk stadig med at omsætte festtalerne til praksis. Når det gælder erhvervstøtteordninger, forskningsmidler og erhvervspolitiske rammebetingelser, bliver serviceerhvervene systematisk både overset og undervurderet. Det mentale efterslæb gennemsyrer hele samfundet og betyder, at erhvervene ikke er blevet sat på dagsordenen med den vægt, som sektorens størrelse og betydning berettiger til.

Meterhøje energiskove, fabrikslignende stalde og asfalterede markveje kan blive nogle af de synlige konsekvenser, når landbruget i årene fremover skal omstille sig til en ny markedsvirkelighed. I dag forvaltes halvdelen af Danmarks samlede areal af blot 8.000 landmænd. Pressede indtjeningsmarginaler vil i de kommende år tvinge dem ud i nye prioriteringer, der kan ændre det danske kulturlandskab afgørende. På en række områder er udviklingen allerede i gang. Eksperter frygter, at det kan gå ud over biologisk mangfoldighed og rekreative værdier. De efterlyser en politisk diskussion af, hvilket landskab Danmark ønsker i fremtiden

En række af Danmarks største virksomheder er gået sammen om at gøre København til en vidensby. De sætter nu gang i et forstudie af, hvordan man med inspiration fra campusser verden over kan skabe et attraktivt miljø for internationale studerende ved de videregående uddannelser. Målet er at gøre det nemmere for internationale talenter at skabe et socialt og fagligt netværk, der får dem til at blive i Danmark efter endt uddannelse.

Overlad industrien til lavlønslandene, og lad Danmark leve af viden og innovation. Det har været scenariet for landets udvikling i årtier. Men faldende konkurrenceevne og jobflugt til udlandet får nu flere og flere praktikere og eksperter til at spørge sig selv, om man overhovedet kan udvikle avancerede produkter og få nye ideer til forbedrede produktionsmetoder, hvis man ikke har føling med selve produktionsprocessen. De peger på, at industrirobotter kan løse problemet.