Alt om Politik og velfærd

Politik | EU | Sundhed | Velfærd


Vejen til toppen i den vækstpolitiske pyramide

Inspiration til en ny dansk vækstpolitik kan med stor fordel hentes fra udlandet. I lande som Finland, Holland og Storbritannien har man taget innovationspolitikken seriøst gennem flere år og er allerede godt i gang med at bygge klyngeøkonomier. Israel har stor succes med tiltag, der med hjælp fra de dygtigste virksomheder og erhvervsledere udefra får lokale SMV’er til at vækste.

Sociale netværk bliver kernen i fremtidens internet

Frem over er det dit sociale netværk, der kommer til at blive kernen i, hvordan du kommunikerer og søger information på nettet. Det er erkendelsen blandt førende internetselskaber som Google, Yahoo, Microsoft og Facebook. Og kampen  vil de kommende måneder spidse kraftigt til, i takt med at Google, står for at rulle et helt nyt koncept af sociale tjenester ud. Selskabet slog i sidste måned fast, at der i efteråret bliver bygget et socialt lag ind i Googles kerneprodukter, der ud over søgemaskinen Google Search består af tjenester som Gmail, Picasa og YouTube.

Den menneskelige faktor er afgørende for velfærdsteknologi

Succes med velfærdsteknologi afhænger af virksomheders evne til at udvikle god, enkel og brugbar teknologi. Følger teknologien derudover ikke fælles standarder vender personalet tommelfingeren ned for teknologi. Netop personalets opbakning er afgørende for succes med velfærdsteknologi, der vender op og ned på kendte arbejdsgange og ikke mindst, personalets forståelse af sin egen rolle i forhold til patienten. Det viser en kompetenceundersøgelse foretaget af Region Syddanmark.

International alliance vil fremdyrke et velfærdsteknologisk økosystem

Klondyke. Virksomheder over hele verden udvikler og lancerer velfærdsteknologi. Tempoet er så højt, at kun de færreste produkter kan sende data til produkter udviklet af andre firmaer. Patienter kan derfor skulle koble sig op på to forskellige videokonferencer for at aflevere målinger for deres blodtryk og deresåndedrætsfunktion. Nu samarbejder verdens største virksomheder inden for Continua Health Alliance om at udvikle fælles standarder for kommunikation mellem udstyr fra de deltagende virksomheder. Kun to danske virksomheder er med. Standarderne er open source.

Innovation skal bringe Europa tilbage på sporet

3,7 mio. nye arbejdspladser og en mervækst i EU på 794 mia. euro i 2025. Det er perspektivet for EU-kommissionens innovationsstrategi, der lister 10 ambitiøse indsatsområder. De enkelte lande skal på banen for at rejse risikovillig kapital og sikre innovation gennem det offentlige forbrug. ”Helt nødvendigt hvis EU ikke skal lægges ned af kommende finanskriser”, lyder det fra direktør for Microsoft International, Jean-Philippe Courtois

Det åbne internet under ombygning

Verden over blander stater sig i stigende grad i, hvad der foregår på internettet. Det er gået op for dem, at nettet er en vital del af landets infrastruktur, og det har udløst behov for at regulere informationsstrømmene ud fra kulturelle, politiske og sikkerhedsmæssige faktorer. Også forsvaret i Danmark har åbnet en særlig IT-kampenhed ved navn Computer Network Operations.

Større forståelse af aldringens gåde skaber optimisme

Aldringsforskning skaber optimisme. Budskabet  i de seneste års aldringsforskninger er, at aldring og død ikke er en mekanisk og forudbestemt proces, men tværtimod er noget, som der er gode muligheder for at påvirke. Det skaber grundlag for optimisme, fordi det åbner muligheder for, at antallet af velfungerende ældre forøges. Forståelsen af selve aldringsprocessen er dog stadig forholdsvis begrænset. Og der er heller ikke klarhed over, hvad sammenhænger er mellem den biologiske aldring og aldersrelaterede sygdomme som f.eks. kræft og diabetes.

På sporet af aldringens gåde

120 af verdens førende forskere i sund aldring mødes i morgen i København til den internationale kongres ”Ageing, Longevity and Health”. Under kongressen præsenteres og diskuteres den nyeste frontforskning inden for aldring og aldringens processer. Aldringsforskningen er i dag udset til at spille en hovedrolle i processen mod at finde bæredygtige og brugbare løsninger på de udfordringer, som fremtidens aldrende samfund stiller os over for. Aldringsforskningen bidrager med indsigt og viden, som  ruster os til at finde de rigtige modeller for, hvordan vi i fremtiden kan blive bedre til at udnytte de ældre som en samfundsmæssig ressource.

“Ældrebyrden” kan blive en samfunds- økonomisk gevinst

Hidtil er det stærkt voksende antal ældre verden over næsten udelukkende blevet set som en trussel. Navnlig i den rige del af verden – herunder Danmark – har debatten hovedsageligt handlet om den øgede belastning af de offentlige budgetter etc. Men at folk lever stadigt længere – med funktionsevnen i behold – er i bund og grund et civilisatorisk fremskridt, som der er al mulig grund til at glæde sig over. Ikke bare for den enkelte, men også for samfundet. Den voksende gruppe af funktionsduelige ældre kan blive en kolossal ressource – både for det almindelige arbejdsmarked og for civilsamfundet. Det forudsætter dog, at overvejelserne om f.eks. efterløns- og pensionsalder suppleres med diskussioner om de ændringer i bl.a. sundheds-, arbejdsmarkeds-, og uddannelsespolitikken, der skal til for at indfri de potentielle gevinster. Det aldrende samfund kræver stor omstillingsevne.

Danske studerende er hjemmefødninge

Det er ikke udlængsel, der præger de studerende på de videregående uddannelser. Kun 2,7 pct. var på studieophold i udlandet i 2008-2009, viser nye tal fra Styrelsen for International Uddannelse. Oven i købet går de i en stor bue uden om de fremadstormende vækstlande som Kina. Det bekymrer dansk erhvervsliv, som har brug for sproglige og interkulturelle kompetencer. “De studerende skal lære at begå sig globalt. Hvis det ikke sker, står en veluddannet kineser eller inder på spring for at kapre de spændende jobs for næsen af dem,” siger administrerende direktør i FLSmidth Jørgen Huno Rasmussen.

Timeout i sygehusbyggeriet

Mandag Morgens analyse af sygehusbyggeriet til 40 milliarder kroner har en alarmerende konklusion. Regeringen må vise lederskab og overveje hvordan man bedst kan lave en nationalt koordineret satsning på sygehusområdet, hvis ikke Danmark skal risikere at sundhedsvæsenet og patienterne får store problemer i fremtiden. Dybest set ender det hele hos ministeren. Et forslag kunne være, at han dikterede et kortvarigt “time out” i byggeriet for at få en form for midtvejsevaluering, inden der bliver truffet for mange uigenkaldelige beslutninger – og uddelt for mange milliarder.

Supersygehuse på skrump

En ny sygehuskrig er under opsejling. Regionerne har søgt om næsten dobbelt så mange milliarder kroner, som der er afsat til nye supersygehuse. Region Sjælland og Hovedstaden ser ud til at blive vinderne denne gang.

Nye sygehuse forældede fra fødslen

Nye sygehuse forældede fra fødslen

Danmark risikerer at tabe århundredets sygehusinvestering på gulvet. Den unikke mulighed for at bruge 40 mia. kr. på skabe et moderne sygehusvæsen i verdensklasse og blive en attraktiv global showcase for fremtidens højteknologiske sygehus skranter. Eksperter og fagfolk opfordrer sygehusejerne til at tænke langt mere innovativt og ud af boksen. Langsommeligt byggeri, risikoen for nye byggeskandaler og regionernes prioritering af mursten frem for teknologi er med til at bremse for Danmarks muligheder for at blive et internationalt udstillingsvindue.

Vækstmotor i tomgang?

Det er meget kortsigtet, når kommunerne vil spare på folkeskolen. Allerede i dag går en femtedel af børnene ud af folkeskolen som funktionelle analfabeter. Mandag Morgen mener, at der for at genoprette væksten i det danske samfund må investeres i både grundskolen og forskning.

Så skal der sladres

Whistleblowing har været kendt i årevis i USA. Nye anbefalinger om god selskabsledelse synes for alvor at sætte fokus på metoden i Danmark også. Før virksomheder bare kaster sig ud i at indføre whistleblower-ordninger er der flere forhold de bør overveje, da det trods alt er kontroversielt at indføre ordninger om systematiserede sladrehanke, hvor medarbejdere principielt opfordres til at anmelde hinanden anonymt.