Den seneste tids brain drain fra den store internetgigant Google er udtryk for en af de sygdomme, innovative firmaer risikerer at udvikle i takt med, at de vækster: virksomhedssclerose.  Når firmaer bliver større, bliver arbejdsrytmen langsommere. Det indskrænker rummet for innovation, hvilket kan være med til at kaste de talentfulde og entreprenante medarbejdere i armene på nye konkurrenter. Når innovative firmaer får vokseværk er det særligt vigtigt at satse på systemer frem for stjerner, at udvikle bedre ledere og fastholde forbindelsen til tidligere medarbejdere.

Virksomheder som Novo Nordisk, Velux og Maersk Line har kastet sig over strategisk design som det redskab, der skal tilføre deres produkter den afgørende merværdi i den globale konkurrence. Det sker i samarbejde med Copenhagen Center for Interaction Design, der leverer international rådgivning og viden i verdensklasse.

Det kræver hverken flere penge, store reformer eller mangeårige handlingsplaner at få skoler i verdensklasse. Det viser en ny McKinsey-analyse, der har kortlagt de mest progressive skolesystemer i verden. Mens lande som Danmark og USA bruger flest penge per elev, klarer lande som Singapore og Sydkorea sig markant bedre for færre penge. Flere lande har gode erfaringer med at give skolerne større frihed samtidig med, at elever og lærere testes jævnligt for at man kan hurtigt kan sætte ind med målrettede tiltag.

Mens dansk design er verdenskendt for klassiske som Ægget og Koglen, skal fremtidens designbranche tjene penge på strategisk design, der frem for traditionel formgivning tilfører merværdi gennem hele værdikæden. Virksomheder, der bruger strategisk design, har højere produktivitet og værditilvækst. København har gode muligheder for at markeret sig som globalt hub for strategisk design. Men det kræver en radikal designpolitik, der gør op med gammeldags erhvervsstøtteordninger og en forældet brancheopfattelse.

En forældet forestilling om det at blive ældre er en af de største barrierer for, at det voksende antal ældre kan blive en ressource for samfundet. Alder er langt mere end bare et tal og en række forskere opfordrer til et opgør med aldersgrænse-samfundet, hvor man per automatik sættes uden for arbejdsmarkedet, når man runder en bestemt alder: “Den nuværende brug af aldersgrænser er meningsløs, fordi den medvirker til at fastholde en opfattelse af, at voksne mennesker over en bestemt alder pr. definition er svækkede, fattige og ensomme. Det er ikke tilfældet,” siger aldringsforsker Henning Kirk, som er en af foregangsmændene i den danske aldringsforskning.

Alt for få danskere bliver på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år. Et opgør med den eksisterende tilbagetrækningskultur vil udløse en enorm velstandsgevinst til det danske samfund på over 200 mia. kr. årligt. Det viser nye beregninger, som Dansk Erhverv har foretaget for Mandag Morgen. Opgøret indebærer afskaffelse af efterlønnen og en forhøjelse af pensionsalderen til 70 år: ”Der findes ikke en mere direkte måde at øge arbejdskraftudbuddet på end ved at rykke tilbagetrækningsalderen,” siger Geert Laier Christensen, analysechef i Dansk Erhverv.

En af dansk erhvervslivs mest innovative ledere, Steen Risgaard fra Novozymes, skal forlade chefstolen allerede som 62-årig ifølge koncernens interne regler. Mere end hver anden danske leder er gået på efterløn, når de bliver 64. Det danske samfund har ikke råd til det enorme kompetencespild, der finder sted, når dygtige personer forlader arbejdsmarkedet for tidligt,  og der er et presserende behov for en ny offensiv strategi for et alderssamfund, hvor man udnytter de ældres evne til at tænke kreativt, lyder opfordringen fra Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen.

Indvandrere og efterkommere er markant underrepræsenteret i magtfulde stillinger i den offentlige sektor. Jo højere op i det offentlige hierarki man bevæger sig, jo færre job bliver besat af folk, der ikke har dansk herkomst. I offentlig administration, forsvar og politi har under 2 pct. anden etnisk baggrund end dansk. Og kun 14 af de mere end 5300 offentlige topledere har en ikke-vestlig baggrund. Kommunerne er ved at hale ind på erhvervslivet, hvad angår andelen af indvandrere som helhed. Men mønstret er stadig klart: indvandrere dominerer de usynlige lavtkvalificerede jobs som rengøring, mens de er kraftigt underrepræsenteret blandt velfærdssamfundets frontpersonale og i lederstillinger. Selvom der stadig er forskel på danskere og folk med anden etnisk baggrunds uddannelseskompetencer, er gabet mindre, end man skulle tro og kan ikke forklare skævheden alene.  ”Den nuværende rekrutteringskultur risikerer at opdele den offentlige sektor i et almindeligt arbejdsmarked for ”hvide danskere" og et særligt indvandrerarbejdsmarked for ”brune danskere”. Og det kan gøre det endnu sværere at rekruttere de ambitiøse indvandrere til det offentlige i fremtiden,” siger lektor og arbejdsmarkedsforsker på RUC. Shahamak Rezaei.

De danske erhvervsskoler er meget mere end uddannelsesfabrikker. Elever og undervisere råder tilsammen over viden, læring og kompetencer, der er af afgørende værdi for de danske virksomheder. Skolerne kan komme til at spille en stor rolle i indsatsen for at styrke vækst og produktivitet i dansk erhvervsliv: Vi ved hvordan virksomhederne tænker, når de producerer og omstiller sig. Det gør os til en oplagt samarbejdspartner”, siger Keld Skovsgård, vicedirektør, Tech College Aalborg.

I årevis har sundhedsvæsenet måtte forholde sig til den selvdiagnosticerende patient, der ankommer til lægen bevæbnet med stakkevis af print og viden fra diskussionsfora på nettet. De kommende ti år vil den tendens forstærkes. Ny teknologi baner vej for en ny patientrollen, hvor selvdiagnosen vil blive suppleret af mere avancerede selvundersøgelse og –behandling. Det mener nytænker Eirik Newth.

Udvikling af velfærdsteknologi kræver nyt sæt af kompetencer for ingeniører. Ud over tekniske kompetencer, skal de også have indsigt i anatomi, kommunikation og psykologi for at kunne lede en innovativ udviklingsproces sammen med brugere fra hospitaler og pelejecentre.

Social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker mangler kompetencer til at beskrive behov for og udvikle af ny velfærdsteknologi. Det stiller nye krav til uddannelse og efteruddanmnelse. ”Teknologiske færdigheder handler ikke kun om at kunne trykke på en knap eller læse en manual. Det nye er, at sygeplejerskerne, og andre medarbejdere inden for velfærdsservice, skal bruge deres færdigheder sammen med ingeniører og dataloger, så de kan tænke med, når udviklingen går i gang,” - Cathrine Hasse, professor ved Institut for Læring ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole under Århus Universitet.

Skal sundhedsvæsenet bidrage til at gøre det voksende antal ældre til en gevinst for både den enkelte og samfundet, er der behov for en langt bedre sammenhæng og koordination mellem de mange aktører på området. Det gælder ikke mindst i det forebyggende arbejde, for det er formentlig en generelt sundere livsstil, der er hovedårsagen til, at de ældre generationers funktionsevne er blevet markant forbedret. Dertil kommer, at det nuværende koordinationsbesvær vil blive et anseeligt problem for det voksende antal ældre med kroniske sygdomme.

Nogle af verdens fattigste egne, bl.a. i Afrika og Indien, er langt fremme med innovative løsninger inden for telemedicin. Et projekt, hvor nyfødte screenes for hornhindeforandringer med et mobilt kamera, kan være med til at nedbringe Indiens rekordhøje andel af blinde.

De vigtigste årsager til korttidssygefravær på arbejdsmarkedet

Medarbejdere og patienter bygger stuer og afdelinger på nyt amerikansk prestigehospital, Stanford. Hvor teknologiens udvikling går mege tstærkt, er de psykologiske forhold mellem mennesker anderledes stabile, siger direktøren for medicinsk planlægning på Stanford-hospitalet, George Tingwald, der sætter mennesket i centrum for nyt hospitaslsbyggeri. Efter amerikansk inspiration er medarbejdere fra danske hospitaler nu i gang med at bygge akutmodtagelser op fra grunden til brug for hospitalsbyggeri i Region Syddanmark. Det sker på Danmarks første Center for Brugerfokuseret Innovation i Odense.

Private virksomheder kan komme til at spille en afgørende rolle i byggeriet af de nye supersygehuse. Flere regioner har fremskredne planer om nye former for samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder. Det kan blive et gennembrud for offentlig-private partnerskaber, OPP, i Danmark. Det kan også betyde, at Danmarkshistoriens største byggeri bliver endnu større end de 40 milliarder kr., som regeringen ellers har lagt op til.

Dygtig ledelse på hospitaler kan redde liv. Flere patienter med blodprop overlever, hvis ledelsen på deres hospital leder op til bedste ledelsespraksis, som den kendes fra store industrivirksomheder. Sådan lyder det opsitgsvækkende resultat af en britisk undersøgelse af 1200 hospitaler i vestlige lande. Også ejerskabet har en betydning for resultaterne: Offentligt ledede hospitaler leverer dårligere resultater end både private non-profit hospitaler og private for-profit hospitaler.

Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande et uudnyttet potentiale i milliardklassen og en unik mulighed for at blive en førende spiller på det galopperende marked for sundhedsrelateret velfærdsteknologi. En ny analyse foretaget for Nordisk Ministerråd giver en række anbefalinger til at styrke både samarbejdet på tværs af landegrænserne og offentlig-privat samarbejde. De nordiske erhvervsministre skal på et møde i dag i København drøfte, hvordan det store potentiale på sundhedsområdet kan blive forløst.

Fysisk aktivitet og træning er et vidundermiddel til at sikre en succesfuld alderdom. Ikke alene forlænger det livet med flere år, det øger i endnu højere grad antallet af år med god funktionsevne. Virkningen er størst for dem, der har været fysisk aktive igennem hele livet, men den er også betragtelig, hvis som inaktiv starter i en sen alder – og der er gevinst for hver eneste kalorie, man forbrænder.