10 forskellige kontrolinstanser skal overvåge hvert af de 16 nye sygehusbyggerier. Frygten for forsinkelser og budgetoverskridelser har skabt et kontrol- og dokumentationssystem uden historisk sidestykke. ”Det slår alt, hvad jeg har prøvet,” siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen.

Universitetsreformen har stækket de videnskabeligt ansattes muligheder for indflydelse. Topforsker advarer om, at det kan øge hjerneflugten til udenlandske universiteter og til det private erhvervsliv. Ny forskning tyder på, at gevinsten af de nye strukturer er sparsom og skaber nye dilemmaer, fordi der er forskel på universiteter og erhvervsliv.

Erhvervsledere har flertal i de danske universitetsbestyrelser og dermed ansvar for 24 mia. offentlige kroner. Men flere steder kniber det med at leve op til anbefalingerne om god selskabsledelse. Rigsrevisionen har i flere tilfælde afsløret store engangsudbetalinger og lønfester. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, der er ved at forberede en lovændring, efterlyser større åbenhed. Hun mener, at det er stærkt kritisabelt, at “nogle bestyrelser forklarer deres lukkethed med henvisning til, at det også er praksis i det private erhvervsliv”.

På blot 2 år har Danmark formøblet fem års jobvækst i it-branchen. Siden krisen satte ind, er næsten 8.000 stillinger sivet væk. Det skyldes i høj grad, at it-eksperter fra Kina og Indien har halet ind på de danske medarbejderes kompetencer. Virksomheder som CSC og KMD flytter nu i stor hast it-job til udlandet eller hyrer billig it-arbejdskraft udefra. Uden en opkvalificering og specialisering af de danske medarbejdere kan branchen ende som slagteribranchen, hvor over hver fjerde arbejdsplads er forsvundet på 10 år.

Få et unikt indblik i, hvordan akademikere i den offentlige sektor ser på deres job. Mandag Morgen har gennemført den hidtil største undersøgelse af det attraktive arbejdsliv for højtuddannede i den offentlige sektor i samarbejde med Akademikernes Centralorganisation, KL, Danske Regioner og Personalestyrelsen. God læselyst.

Danmark sakker bagud i det internationale kapløb om at tiltrække dygtige udenlandske studerende til universiteterne. Antallet af internationale studerende er stormet frem de seneste ti år globalt, men udviklingen står stille i Danmark. Internationalisering af universiteterne er afgørende for at sikre den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til at skabe dansk vækst og velstand i fremtiden. “Vores evne til at tiltrække og fastholde særlige grupper af internationale studerende er helt afgørende for dansk erhvervsliv,” siger Charlotte Rønhof, uddannelsespolitisk chef i DI.

Den danske sundhedssektor er godt rustet til de store omstillingskrav, der vil møde de vestlige landes sundhedsvæsener med massiv kraft i de kommende år. Sådan lyder den rosende vurdering fra to topfolk i den berømmede amerikanske sundhedsorganisation, Kaiser Permanente, som har været på studiebesøg i Danmark. Den store tillid mellem borgerne og de praktiserende læger er et stort aktiv, men den danske sundhedsmodel svækkes af dårlig koordination og for lille videndeling i it-systemerne, mener de.

Digitaliseringen af velfærden kan forandre den danske velfærdsmodel for altid. Ikke bare i form af besparelser og effektiviseringer, men også bedre velfærdsydelser og en langt mere åben relation mellem borgere og samfund. Men det kræver et opgør med en række digitale børnesygdomme, der stadig florerer i den offentlige sektor. Mandag Morgen sætter fokus på potentialerne…

Danmark har meget at lære af den amerikanske sundheds- og forsikringsgigant, Kaiser Permanente, der først og fremmest er hjemmehørende i Californien. Det fremgår af et nyt forskningsprojekt, der blev offentliggjort i sidste uge. Kaiser Permanente er først og fremmest unik, fordi den har udviklet et ledelses- og organisationskoncept, der adresserer disse års største sundhedspolitiske udfordring:  at skabe sammenhæng i et stadig mere specialiseret og fragmenteret sundhedsvæsen. Ifølge forskningsprojektet, der sammenligner den californiske med den danske model, har modellen indtil videre også en bagside. Kaiser Permanente er 30-60 pct. dyrere end det danske sundhedsvæsen.

Vores velfærd er under pres. Derfor har vi brug for nye bud på, hvordan færre mennesker bliver ekskluderet af samfundet, med alt hvad det medfører af menneskelige og økonomiske omkost­ninger. Social eksklusion kan have mange årsager. Men vi ved, at forebyggelse på det sociale område er mest effektiv, når den er koordineret og helhedsorienteret. Og…

Status på Danmarks humankapital, velfærdskapital og vækstkapital.

Med en række konkrete ideer lægger Fremtidens Danmark op til en proces, der skal identificere nye muligheder for at skabe ny vækst og ny velfærd.

Forebyggende helbredsundersøgelser og en målrettet indsats mod fejl på hospitalerne er de suverænt mest effektive metoder til at skaffe mere sundhed for pengene i det hårdt pressede sundhedsvæsen. Investerer man én krone i forebyggende helbredsundersøgelser, kan det give en samfundsøkonomisk gevinst på 26 kr. En ny cost-benefit-analyse giver 10 bud på, hvordan man skaffer mere sundhed for pengene – fra øget brugerbetaling over telemedicin til et nationalt prioriteringscenter. Analysen konkluderer, at det stigende antal plejekrævende ældre, mangel på arbejdskraft og eksploderende sundhedsudgifter er sundhedsvæsenets største udfordringer. De udgør tilsammen en tikkende bombe under den finanspolitiske holdbarhed.

Angst for at prioritere er Danmarks største hæmsko i den internationale konkurrence. Hvert år hælder vi rutinemæssigt 21 milliarder kr. ud på erhvervsstøtte uden nogen samlende strategi for, hvordan de bidrager til fremtidens vækst. Danmark kunne lære et og andet af Finland og Singapore, der har lagt lappeløsningerne bag sig til fordel for et radikalt fokus på at udvikle egne styrkepositioner.

Doing things smarter, better and less expensively in the healthcare sector.

TrygFonden og Mandag Morgen har set på hele indsatsen mod vold – forebyggelse, opsporing, behandling og efterværn. Undersøgelsen har vist, at indsatsen kan forbedres på alle områder.

Den internationale PISA-måling af de danske skoleelevers faglige færdigheder tegner et billede af Danmark som en middelmådig nation langt efter den globale elite. I stedet for at bortforklare nederlaget bør vi søge inspiration fra de bedste for at vende udviklingen.  Danmark har brug for et fundamentalt kursskifte i skolepolitikken. De danske børn og unge har ikke råd til at vente yderligere ti år på, at der sker noget.

Mens den danske folkeskole endnu engang høster middelkarakterer i den seneste PISA-undersøgelse, stormer andre skolesystemer i Asien, USA og Østeuropa frem. Mona Mourshed fra McKinsey & Company har analyseret sig frem til den opskrift de har fulgt og giver konkrete anbefalinger til hvordan Danmark kan få en folkeskole i verdensklasse. Læreres kompetencer og holdning spiller en nøglerolle, mens tiltag som offentliggørelse af karakterer og holddeling ikke er blandt ingredienserne.

Mandag Morgens Skolelederpanel fælder en hård dom over regeringens nye udspil til en folkeskolereform. Endnu inden regeringen havde fremlagt sit samlede reformudspil, såede 211 skoleledere tvivl om reformens vidensgrundlag, regeringens vilje til at samarbejde og de økonomiske forudsætninger, der skal sikre, at tiltagene kan føres ud i livet. De konkrete forslag får også en blandet modtagelse. Flertallet går ind for øget holddannelse, 6-timers skoledag og læsetest af de små elever, men er skarpt imod at fjerne loftet på 28 elever i klasserne og offentliggøre nationale testresultater.

Regeringens folkeskolereform levner ikke meget håb for de tusindvis af elever, der allerede er godt i gang med folkeskolen i dag. Udspillene fokuserer hovedsageligt på de mindste klasser og overser dermed de mere end 400.000 børn, der i dag går i 4.-9. klasse. De får ikke noget målrettet fagligt løft, men vil til gengæld blive mødt af skærpede krav til afgangsprøven og flere karakterer. Mandag Morgens gennemgang af regeringens reformudspil viser, at flere af de centrale tiltag er i direkte modstrid med forskningen på området og det økonomiske grundlag for finansieringen mere end skrøbeligt. Det betyder i bedste fald, at der vil gå en hel generation, før forbedringerne i den danske folkeskole kan iagttages – i værste fald at effekterne helt udebliver. Ny undersøgelse viser, at regeringens folkeskolepolitik kun har opbakning fra hver femte dansker.