Sundhedsteknologi er i rivende udvikling og giver kronikere og raske borgere stadig større mulighed for at monitorere deres eget helbred

Taxametersystemet er indrettet, så universiteterne kommer til at konkurrere på faldende kvalitet. I stedet for kun at fokusere på om de studerende bliver færdige, skal vi i stedet måle, om de kommer ud i gode jobs.

I Danmark trænger vi til en langt mere nuanceret og visionær debat om fremtidens skolemodel. Det er ikke nok at styrke de faglige færdigheder i dansk og matematik. I fremtiden skal de unges kreative og innovative kompetencer også forbedres mærkbart, for de kreative industrier får en nøglerolle i den næste fase af den globale konkurrence.

Det er forældrenes engagement og ikke deres pengepung, der er afgørende for en skoles resultater. Derfor kan økonomiske incitamenter næppe skabe større social balance mellem de offentlige og private skoler, viser Mandag Morgens analyse. ”Den eneste måde at løse udfordringen med elevflugten på er at gøre folkeskolerne til mere attraktive tilbud,” siger Beatrice Rangvid, der er forskningsleder på AKF. Men privat- og folkeskoler er langt mere forskelligartede, end den aktuelle debat giver indtryk af. Og derfor er det ikke folkeskolens formål at efterligne privatskolerne, siger succesfulde folkeskoleledere. ”Hvis privatskolerne vil lave meget smalle tilbud til bestemte segmenter, skal de gøre det. Men folkeskolens opgave er og skal være at levere den bedste skole for de børn, der bor i distriktet. Og min erfaring er, at man sagtens kan sælge den fortælling til forældrene i kvarteret,” siger skoleleder på Guldberg Skole Uwe Herter.

Hvorfor har vi så svært ved at fejre toppræstationer i uddannelsessystemet, når tusinder gladeligt stimler sammen på Rådhuspladsen for at tiljuble de danske håndboldherre efter guldmedaljesejren ved EM?

Mens den danske fremstillingssektor drænes for arbejdspladser, har seks produktionsvirksomheder i Region Sjælland sat sig for at bryde den onde cirkel. Virksomhederne har i fællesskab udviklet seks “verdensklasse-profiler”, der beskriver, hvilke kompetencer medarbejdere på alle niveauer skal besidde, hvis de skal konkurrere med lande som Polen, hvor lønniveauet er 80 pct. lavere. Innovationsevne, fleksibilitet og selvstændighed er nogle af danske medarbejderes vigtigste aktiver, viser de første erfaringer fra projektet.

Danskerne har tilsyneladende glemt en helt grundlæggende mekanisme: Det kræver mange, mange arbejdstimer og en ekstraordinær indsats, hvis man vil være en af de allerbedste. Amerikanske studier peger på 10.000 timer som bundgrænsen.

Kommende forældre i Holstebro bliver testpersoner i et perspektivrigt forebyggelsesprojekt, der kan spare samfundet for milliarder af kr. Private virksomheder og frivillige organisationer skal hjælpe til med at klæde de nye forældre bedre på, så børn får den bedste start på livet. Erfaringerne fra Sverige viser, at hvis bare ét barn kan undgå et liv på samfundets sidelinje, er udgifterne tjent hjem igen hele 3,4 gange. Flere kommuner som Greve, Herning og Furesø overvejer at lave en lignende model.

Hvordan kan borgerne spille en mere aktiv rolle i det danske velfærdssamfund? Det spørgsmål bliver stadig mere påtrængende for politikere, ledere, medarbejdere og borgere i disse år, hvor det danske velfærdssamfund udfordres af færre kroner og hænder. Den aktive borger er en ressource, som vi ikke udnytter godt nok i dag. Men aktive borgere er…

Vores unge flytter hellere til udlandet end til provinsen i jagten på et arbejde. Men en mere decentral struktur inden for de videregående uddannelser er ikke en holdbar løsning. Det er kun den private jobskabelse, som kan drive en mere bæredygtig udvikling.

En ny dansk velfærdsmodel er ved at vokse op nedefra, og i dag er der hundredvis af forsøg, pilotprojekter og innovative eksperimenter i hele landet, der er i færd med at nytænke velfærden. Ni frikommuner er i gang med et kæmpe frihedsforsøg, hvor de bryder ud af de stramme statslige regler og i praksis opfinder…

Selv små reguleringer i skatten på pensioner kan få store konsekvenser for fremtidens generationer. Desværre er pensionen alt andet end en folkesag til trods for vores høje indbetalinger.

Der er behov for en mere åbenhjertig og fordomsfri velfærdsdebat i Danmark, hvor alle parter viser vilje til at slagte egne hellige køer i stedet for dogmatisk at klamre sig til sine gamle ideologiske højborge.

Regeringen har en ambitiøs målsætning om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2020. Men hvis kvaliteten ikke følger med - eller ligefrem forringes - vil det få store konsekvenser for den danske konkurrenceevne.

Danske virksomheder skal i dag både skabe vækst og tage socialt ansvar. Social ansvarlighed er ikke længere blot et spørgsmål om ikke at bruge børnearbejdere eller ulovlige giftstoffer i produktionen. Omverdenen stiller i stigende grad krav om, at virksomheden bidrager til social bæredygtighed. Vi har spurgt en række danske virksomheder om, hvad der motiverer, og…

Forældre, søskende og andre pårørende til psykisk syge udgør et kæmpe og meget overset økonomisk potentiale. Det viser ny cost-benefit analyse, som CBS har lavet for Bedre Psykiatri. Alene øget inddragelse af pårørende i behandlingen af skizofrene kan udløse en samfundsøkonomisk gevinst på 1,5 milliard kr. Og så er regnestykket endda konservativt, da skizofrene ”kun” udgør 15 pct. af de psykisk syge. Bliver behandlingsmetoden udbredt til andre diagnosetyper, er gevinsten mange gange større.

Flere og flere danskere bliver kronisk syge. Samtidig foregår der en omfattende specialisering og effektivisering af de regionale sundhedstilbud, hvilket giver færre pladser til kronisk syge på hospitalerne. Det betyder, at sundhedsopgaverne i stigende grad rykker ind i borgernes egne hjem. Denne tendens giver både nye muligheder, men også nye udfordringer til kommunerne. De må tænke på…

Ved at sænke loftet for indbetaling til ratepension vil regeringen kanalisere flere penge over i de såkaldte livrentepensioner. Det er både en gevinst for samfundet og for den enkeltes økonomiske tryghed.

Mens EU kæmper for at hænge på i det internationale videnskapløb, er unionen ved at blive overhalet inden om af både gamle og nye konkurrenter. På trods af store ambitioner og øgede investeringer, har EU ikke formået at vippe USA af førstepladsen hvad angår de bedste forskere og patentindtægter. De seneste år har Kina, Brasilien og andre voksende økonomier også kastet sig ud i ræset med ambitioner om at erobre vidensøkonomien og skabt gode resultater.

Krisen rammer de unge hårdt, og det kan give bagslag for dansk vækst i årtier frem. Den høje ledighed for unge nyuddannede betyder, at deres kvalifikationer forvitrer, mens de venter på at få et arbejde, og vi er i reel risiko for at tabe en generation, som det skete i 1980’erne, advarer flere arbejdsmarkedsforskere og organisationer. Det vil skabe et dobbelt tab for samfundet, der dels skal understøtte de arbejdsløse unge og dels spilder investeringen i deres uddannelse. Finanslovsudspillet og forhandlingerne viser, at regeringens krisehåndtering gør meget lidt for at sikre de veluddannede unge mod et liv i ledighed.

Social impact bonds, venture filantropi og mikrokredit er blot nogle få eksempler på sociale innovationer, der bygger bro mellem bæredygtighed, social værdiskabelse og økonomisk vækst. Derfor er de også en vigtig del af løsningen på mange af de udfordringer, vi som samfund står overfor.

I 1996 sang hele Danmark med på TV2-hittet "Kom lad os brokke os". Det kan der stadigvæk være gode grunde til, men lad os i det mindste brokke os over det, som vi endnu mangler at finde løsninger på.

Hvordan ville sundhedsvæsenet se ud, hvis det afskaffede alle sektorskel og traditionsbestemte rutiner, og i stedet tog udgangspunkt i patientens behov? Et netværk af faglige specialister, offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner og private serviceleverandører er på vej med deres bud på svaret. Med “Epitalet” etablerer de et fuldt sundhedsvæsen, hvor der er ikke er nogen sektorskel, og hvor patienten har én indgang til sundhedsvæsenet. Kernen i projektet er en telemedicinsk platform, der gør patienten til hovedansvarlig for sit eget behandlingsforløb. Projektet er også et svar på sundhedsvæsenets hovedudfordring: Eksplosionen i kroniske lidelser, der nu lægger beslag på tre fjerdedele af sundhedsudgifterne.

Humanistiske og samfundsfaglige uddannelser omsættes ikke til nye patenter, afkast og bedre dansk konkurrenceevne. Derfor skal de teknisk videnskabelige uddannelsers andel af forsknings- og udviklingsmidlerne styrkes.

Regeringen lægger op til et opgør med private sundhedsforsikringer. Men der er grund til at skelne mellem sundhedsforsikringer, der giver adgang til privathospitaler og ordninger, der styrker den forebyggende indsats.