Alt om Politik og velfærd

Politik | EU | Sundhed | Velfærd


Storkommuner stiller syv krav til regeringens jobreform

Storkommuner stiller syv krav til regeringens jobreform

Landets største kommuner opfordrer regeringen til et massivt opgør med de mange regler og krav på beskæftigelsesområdet. De ønsker større frihed til selv at skrue indsatsen sammen og mere fokus på tillid, så borgerne føler sig hørt, set og forstået. Syv nye principper skal lede vejen.

”Vi vil være talerør for den brede ungdom”

”Vi vil være talerør for den brede ungdom”

Den partineutrale ungdomsbevægelse Saga vil give unge en stærkere stemme og har på kort tid fået 1.700 medlemmer. De ønsker psykologer i skolerne og klimafag på erhvervsuddannelserne. To af stifterne, Nima Tisdall og Jesper Theil Thomsen, åbner døren til Sagas politiske værksted og fortæller om arbejdet for at sikre, at ungdommen ikke bliver kørt ud på et politisk sidespor.

Unge vender ryggen til de gamle partier

Unge vender ryggen til de gamle partier

Vælgere under 24 år foretrækker Liberal Alliance og SF fremfor Socialdemokratiet og Venstre. Skvulpene i vælgerhavet kan udvikle sig til en ”tsunami” og gøre SF og LA til de to statsministerpartier, siger professor Kasper Møller Hansen.

Rusland vinder frem i Afrika – og Europa er på retræte

Rusland vinder frem i Afrika – og Europa er på retræte

En række afrikanske lande vælger samarbejde med Rusland til og Europa fra. De enkelte eksempler passer ind i Ruslands større strategiske fortælling om kampen mod Vestens dominans – og nogle steder er der tegn på, at Rusland har bidt sig fast. Det kalder på selvransagelse i Europa.

Erik Rasmussen: Det er på tide at gentænke den danske model

Erik Rasmussen: Det er på tide at gentænke den danske model

Syv sammenhængende krydspres berettiger spørgsmålet om, hvorvidt de kendte overenskomstforhandlinger og den danske model har overlevet sig selv. 1. maj kunne være anledningen til helt at nytænke arbejdsmarkedet, skriver stifter af Mandag Morgen Erik Rasmussen og præsenterer her sit bud på en ny model.

Frivillige kan give velfærden et menneskeligt ansigt

Frivillige kan give velfærden et menneskeligt ansigt

Civilsamfundet og frivillige skal give en ekstra hånd til velfærden. Sådan lyder det optimistisk i regeringsgrundlaget. Den opgave kan frivillige, måske, påtage sig. Det siger to af Danmarks førende eksperter. Men det kommer til at koste. Sygehuse og andre af velfærdens institutioner skal hjælpe frivillige med at organisere arbejdet.

Frivillige mentorfamilier kan give udsatte børn et stærkere netværk

Frivillige mentorfamilier kan give udsatte børn et stærkere netværk

Over 100 familier fungerer nu som mentorfamilier for udsatte børn og unge. En af dem bor i Vallensbæk. De er tilknyttet organisationen Mentorbarn, som samarbejder med hver fjerde af landets kommuner. En Vive-undersøgelse dokumenterer, at mentorfamilierne bidrager med positive gevinster for børn og unge. Ny lov kan udbrede brugen af mentorfamilier.

Velfærdsveteran vil gentænke civilsamfundets rolle

Velfærdsveteran vil gentænke civilsamfundets rolle

Tiden er moden til at nytænke, hvordan civilsamfundet og frivillige kan bidrage til at udvikle nye velfærdsløsninger. De kan hjælpe til at løse manglen på hænder og give patienterne mulighed for tætte relationer, mener Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker. For eksempel kan de hjælpe mange af de 370.000 danskere, der har overlevet kræft, med deres smertefulde senfølger.

Dansk stjerneforsker: Man kan ikke topstyre sig til nyttig viden

Dansk stjerneforsker: Man kan ikke topstyre sig til nyttig viden

I både uddannelse og forskning skal der være plads til at rode rundt, være nysgerrig og prøve noget forskelligt, mener den 24-årige danske astrofysiker Albert Sneppen, der lige har færdiggjort sin kandidatuddannelse og nu er begyndt på en ph.d. Han har netop fået resultaterne fra sit speciale publiceret i tidsskriftet Nature. Vi spørger ham, hvilken nytte det gør for samfundet.

Serie: Reformstormen

Serie: Reformstormen

Årtiers reformer har ikke fået bugt med en stribe komplekse udfordringer. Så nu kommer næste storm af reformer - denne gang fra SVM-regeringen - efter at Reformkommissionen har jagtet nye løsninger i årevis. Målet er at fremtidssikre det danske velfærdssamfund hele vejen fra vuggestuer over skoler og sygehuse til plejehjem, og at få flere udsatte unge, indvandrere og andre folk på kanten af arbejdsmarkedet i gang med et job eller uddannelse.

95 forlig binder regeringen på hænder og fødder

95 forlig binder regeringen på hænder og fødder

Danmarks første flertalsregering i 30 år har store planer om at gå helt nye veje. Men på stort set alle ministeriers områder er den bundet af forlig med de øvrige partier, som har vetoret. Nicolai Wammen dømmer 14 forlig ude efter valget, og det ændrer reelt spillereglerne på Christiansborg. På sigt får smalle forlig sværere ved at overleve folketingsvalg, mener ekspert.

10. klasse skal til eksamen

10. klasse skal til eksamen

Den kommunale folkeskoles 10. klasse løfter en større og tungere opgave år efter år, mens de velstilledes børn i stigende grad tager på efterskole. Til maj fremlægger Reformkommissionen en stribe forslag til reformer af uddannelserne. Et af dem handler om 10. klasse. Målet er at knække kurven, så der ikke bliver ved med at være 40-45.000 unge uden job og uddannelse. Eksperter har en række idéer til, hvordan det kan ske.

Skift skoletavlen ud med værksteder, campus og mentorer

Skift skoletavlen ud med værksteder, campus og mentorer

Hvad skal der til for at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse? Spørger man de unge selv, handler det blandt andet om campusmiljø, mere praksisorienteret undervisning, kort afstand til uddannelsesstedet, mentorordninger og en pædagogisk tilgang, som ikke er alt for traditionel. To skoler i Hadsten er på hver sin måde eksempler på nogle af de ting, som unge efterspørger.

Tænk, hvis efterskolerne kunne bryde den sociale arv i stedet for at forstærke den

Tænk, hvis efterskolerne kunne bryde den sociale arv i stedet for at forstærke den

Tre ud af ti afgangselever i grundskolen går nu på efterskole, og det betyder, at statsstøtte strømmer ind til de i forvejen bedst stillede unge. Det stiller regeringen i et dilemma: Skal man slagte de populære efterskolers 10. klasser ved at skære i statsstøtten – eller tværtimod skrue op for statsstøtten for at udbrede den til flere?