Der skal inspiration til, når vi skal rekonstruere den danske velfærdsmodel. Men hvorfor valfarter de offentlige ledere til England, når Norge, Sverige og Finland har gjort erfaringer, der er meget tættere på den danske virkelighed?

Børnehavebørn skal lære om renter og afdrag. En skole i Chicago har sat privatøkonomi på skemaet for de yngste og giver eleverne penge at investere for. Resultatet er bedre studerende med længere uddannelse. Herhjemme viser undersøgelser, at unge har en meget ringe viden om selv basal privatøkonomi.

Danskerne er klar til at tage det tunge artilleri i brug såsom forbud og afgifter for at styrke forebyggelse. Hvis politikerne alligevel tøver med at smide fløjlshandsken, risikerer Danmark at stå med et sundhedsvæsen om få år, der er så overbelastet og dyrt, at folk ikke kan få den nødvendige behandling.

En ny rapport fra Mandag Morgen og TrygFonden gør op med forestillingen om de reguleringsfjendtlige danskere. Befolkningen støtter indgreb som rygeloven og højere cigaretafgifter. Sundhedsminister Astrid Krag tager konklusionerne til sig: “Forebyggelse er uden tvivl en af de vigtigste nøgler til at løse de udfordringer, vi står med,” siger hun.

I en række engelske byer har de stor succes med at lade beboerene få direkte indflydelse på en del af de lokale budgetter. Modellen hedder Participatory Budgeting og har bl.a. ført til højere valgdeltagelse, mindre kriminalitet og større lokalt engagement.

Daglige idrætstimer i skolen, differentieret moms på sunde og usunde fødevarer, højere aldersgrænse for køb af alkohol og rygestopkurser for unge er eksempler på forslag, der bakkes op af mere end 70 pct. af danskerne. Det viser en ny rapport fra Mandag Morgen og TrygFonden, som har spurgt mere end 2.200 danskere om deres holdninger…

Regeringen lægger op til et markant kursskifte i forebyggelsespolitikken. Det næste årti skal være forebyggelsens årti, fastslår sundhedsminister Astrid Krag. Hun vil lave konkrete og forpligtende mål for sundheden de næste 10 år og lancerer nu et udspil med seks konkrete fokusområder i håb om at få danskerne til at leve sundere og længere. Ministeren vil bruge hele værktøjskassen som rådgivning, kampagner, forbud, afgifter og borgermøder for at sikre danskerne flere gode leveår. Hun vil også lave nye partnerskaber med idrætsorganisationer, patientforeninger, pensionskasser og arbejdsmarkedets parter i forsøg på at udvikle nye ideer til at styrke forebyggelse.

Udgifterne til uddannelse er meget store, og for nogen unge kan det være en bedre løsning at starte en virksomhed. Det kræver imidlertid, at vi udvikler et mere fleksibelt uddannelsessytem, hvor iværksætteri også giver merit.

“Something’s Green in the State of Denmark” is a scenario for the green Denmark of the future based on the latest information on how the world is evolving.

Mulige perspektiver for det danske samfund på baggrund af Klimakommissionens rapport ”Grøn energi” (2010).

Vi har en tendens til at fokusere for meget for forskningsdrevet innovation og teknologiudvikling. Men professionshøjskolerne er oplagt medspillere inden for områder som velfærdsteknologi og -ydelser.

Det er i relationen til borgeren, at behovet for offentlige reformer er størst. Selv om den offentlige omstillingsparathed er stor, kniber det stadigvæk med at skabe disse ’dybe reformer’.

Danske universiteter kæmper med at uddanne flere kandidater, der matcher jobkravene uden for murene. En løsning kan være mere innovation, tværfaglighed og større samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet. Men hvis universiteterne skal give mere plads til innovationen, kan det blive nødvendigt at justere på kernefagligheden og nytænke uddannelserne vurderer rektorerne. Nye akkrediteringsregler kan bane vej for en fornyelse, lyder det fra formanden for rektorkollegiet, Jens Oddershede.

Han er rektor nummer 258 i rækken. Men hans mission er enestående. Mød Ralf Hemmingsen, der står i spidsen for at føre Danmarks største universitet ind i en ny æra, der sprænger rammerne for universitetsledelse, medindflydelse og forældet sektortænkning.

Gratis uddannelse er unikt for de skandinaviske lande, og noget vi med rette bryster os af. Samtidig må vi erkende, at det bliver dyrere og dyrere at levere universitetsuddannelse af international klasse. Derfor kan låne-finansieret SU være interessant.

De danske uddannelser skal udvikle kompetencerne til fremtidens arbejdsmarked, men de halter ubehjælpeligt bagefter udviklingen. Selv om alle er enige om, at uddannelserne nu bør fokusere på evnen til at skabe idéer og omsætte dem til handling, er uddannelserne knap nok nået til at give børn og unge kompetencer for den seneste trend i uddannelser – kritisk analyse og stillingtagen. Der er blevet skabt en falsk modsætning mellem innovation og kernefaglighed, siger eksperter.

Vores skoler, ungdomsuddannelser og universiteter bør reformeres, så innovation og entrepenørskab bliver en højt prioriteret dagsorden. At styrke innovationen og iderigdommen er mindst lige så vigtigt som at styrke kernefagligheden i den næste bølge af uddannelsesreformer.

Etablerede forretningsfolk og erhvervsspirer fra CBS mødes i denne uge til den 11. udgave af CBS Case Competition. Konceptet med at lade studerende øve sig på virkelige virksomheders aktuelle problemer bruges i hele verden og styrker innovationen hos begge parter.

Sundhedsteknologi er i rivende udvikling og giver kronikere og raske borgere stadig større mulighed for at monitorere deres eget helbred

Taxametersystemet er indrettet, så universiteterne kommer til at konkurrere på faldende kvalitet. I stedet for kun at fokusere på om de studerende bliver færdige, skal vi i stedet måle, om de kommer ud i gode jobs.

I Danmark trænger vi til en langt mere nuanceret og visionær debat om fremtidens skolemodel. Det er ikke nok at styrke de faglige færdigheder i dansk og matematik. I fremtiden skal de unges kreative og innovative kompetencer også forbedres mærkbart, for de kreative industrier får en nøglerolle i den næste fase af den globale konkurrence.

Det er forældrenes engagement og ikke deres pengepung, der er afgørende for en skoles resultater. Derfor kan økonomiske incitamenter næppe skabe større social balance mellem de offentlige og private skoler, viser Mandag Morgens analyse. ”Den eneste måde at løse udfordringen med elevflugten på er at gøre folkeskolerne til mere attraktive tilbud,” siger Beatrice Rangvid, der er forskningsleder på AKF. Men privat- og folkeskoler er langt mere forskelligartede, end den aktuelle debat giver indtryk af. Og derfor er det ikke folkeskolens formål at efterligne privatskolerne, siger succesfulde folkeskoleledere. ”Hvis privatskolerne vil lave meget smalle tilbud til bestemte segmenter, skal de gøre det. Men folkeskolens opgave er og skal være at levere den bedste skole for de børn, der bor i distriktet. Og min erfaring er, at man sagtens kan sælge den fortælling til forældrene i kvarteret,” siger skoleleder på Guldberg Skole Uwe Herter.

Hvorfor har vi så svært ved at fejre toppræstationer i uddannelsessystemet, når tusinder gladeligt stimler sammen på Rådhuspladsen for at tiljuble de danske håndboldherre efter guldmedaljesejren ved EM?