De danske universiteter har problemer med at imødekomme arbejdsmarkedets behov og matche udbud med efterspørgsel. Mange uddannelser har ikke styr på dimittendanalyser og aftagerpaneler, mens flere har uddannet til overledighed gennem en årrække. S, SF og V kritiserer universiteternes manglende indsats og varsler øget politisk styring af området. Uddannelsesminister Morten Østergaard skal redegøre for sagen i Folketingets forskningspolitiske udvalg. Formanden for rektorerne, Jens Oddershede, efterspørger en beskæftigelsespolitisk indsats, der også favner det voksende antal ledige akademikere.

Øget velstand får velfærdsstater til at blomstre overalt i Asien. Det er statslig omsorg på asiatisk og ikke på europæisk. Men noget har de lært af Vestens velfærdsstater: pas på pengene og drop papiret.

800.000 danskere er parkeret uden for arbejdsmarkedet som sociale klienter. Det offentlige bruger hvert år 80 milliarder kr. direkte til sociale udgifter hvert år – og mange af pengene bruges på behandling, som ikke virker. Men nu vil socialminister Karen Hækkerup gøre op med gamle dogmer. I Mandag Morgen præsenterer hun sin kommende socialreform, der overlader kerneopgaver til frivillige, strammer tilsyn og kræver dokumenteret effekt i det sociale arbejde. Reformen ligner en revolution og ministeren forventer hård modstand.

Forskning er en af hovedingredienserne i den kur, der skal genoplive dansk vækst og skabe flere arbejdspladser i den private sektor. Danmark investerer årligt 20 milliarder offentlige kroner i forskning og innovation. Men vi får slet ikke det fulde udbytte af de mange milliarder. En ny international evaluering konkluderer, at den offentlige F&U-indsats er for fragmenteret og upræcis og savner kobling til erhvervslivet. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) melder sig klar til en omfattende oprydning.

Statsministerens åbningstale på tirsdag kan sætte en ny dagsorden for en trængt regering, og placere hende selv for bordenden af de politiske diskussioner.  Væk er EU-formandskabets mange udlandsrejser, og væk er diskussioner af langsigtede økonomiske hensyn. Et omfattende reformprogram skal forbedre danskernes dagligdag – med bedre folkeskole, flere praktikpladser og universiteter i topklasse. Men i baghånden for det politiske spil ligger fem jokere, der hver især kan ændre alt. Helle Thorning-Schmidts første hele folketingsår tegner svært.

Danmark skal være en nation af højtuddannede, lyder det fra regeringen, der vil fordoble antallet af akademikere over de næste tyve år. Men den massive indsats sker uden overvejelser om, hvor de mange ekstra hjerner skal finde arbejde. Og der er ingen analyser eller fremskrivninger, der viser behovene på fremtidens arbejdsmarked. Indsatsen er lagt i hænderne på universiteterne, der selv bestemmer, hvilke uddannelser der skal udbydes, og hvor mange der skal læse hvad. Men universiteterne får samme taxametertilskud, uanset om de uddanner kandidater til beskæftigelse eller arbejdsløshed. Eksperter efterlyser en koordineret indsats og ændret incitamentsstruktur, hvis ikke regeringens satsning skal ende i en beskæftigelsesmæssig tragedie. 

Velfærdsydelser som hjemmehjælp, folkepension og børnecheck skal ikke længere være ens for alle, men målrettes til dem med størst behov. Det er budskabet fra Mandag Morgens velfærdspanel, der tæller mere end 3.000 nøgleaktører fra velfærdssamfundets frontlinje. De forudser store omvæltninger af velfærdssamfundet i de kommende år. De venter, at forsikringsordninger i stigende grad vil erstatte offentlige ydelser, og at flere private virksomheder vil komme ind og løse nogle af velfærdopgaverne.

Da 15 statsamter som led i strukturreformen blev lagt sammen til fem statsforvaltninger, skete det for at effektivisere og slanke den offentlige sektor. Men i dag klager både Børns Vilkår og Danske Familieadvokater over, at sagsbehandlingen af familiesager er for langtrukken og afgørelserne for dårlige. Problemet er, at sammenlægningen i 2007 faldt samtidig med vedtagelsen af Forældreansvarsloven, som giver statsforvaltningerne mere travlhed. Men ressourcerne er ikke vokset – tværtimod. "Det er en daglig kamp at få tingene til at hænge sammen," siger sekretariatschef i Statsforvaltningen Nordjylland Søren Gyldenhof Schilder. Han har som konsekvens heraf skåret i sagsbehandlernes møder med borgerne. Imens venter landets mest sårbare familier i måneder på afgørelser om samvær og børnebidrag.
 

Fremover vil flere private firmaer komme til at stå for den personlige og praktiske hjælp hos borgerne. Socialminister Karen Hækkerup vil gøre det billigere og mindre bureaukratisk for borgmestrene at tilbyde deres borgere frit valg af hjemmehjælp. Samtidig åbner hun mulighed for store udbud, hvor samme firma byder på en kombination af opgaver i hjemmeplejen på en gang. Hækkerup ønsker at luge ud i bureaukratiske særregler for 132 mio. kr., som kommunerne i stedet skal bruge på mere velfærd. Med støtte fra Liberal Alliance overhaler regeringen nærmest VK i bestræbelserne på at lade private få del i plejemarkedet.

Vi kan ikke nytænke velfærdssamfundet ved stram budgetstyring alene. Der skal arbejdes lige så disciplineret og systematisk med, hvordan nye, bedre og billigere løsninger skabes og spredes.

Behovet for en række større velfærdsreformer presser sig på i kølvandet på de seneste dages debat om kontanthjælpsmodtageren Robert Nielsen, der igennem en årrække har søgt at undgå enhver form for arbejde. En række politikere har skarpt taget afstand fra hans dovenskab, og debatten trækker tråde tilbage til sidste års Carina-debat. Sagerne har fået stor opmærksomhed, og de har været med til at flytte vælgernes syn på velfærdsrettighederne og de pligter, der knytter sig til dem. Måske kan debatten bane vej for nye velfærdsreformer allerede i løbet af efteråret.

Det skal være slut med, at patienter venter i månedsvis på en diagnose. En af regeringens markante nyskabelser inden for sundhedsområdet – den såkaldte udredningsgaranti – bliver modtaget positivt af sundhedsvæsenets centrale spillere. Det fremgår af de mange høringssvar, som Mandag Morgen har gennemgået. De fleste er også positive over for den nye behandlingsgaranti, der betyder, at nogle patienter må vente 60 dage på retten til at blive behandlet på et privathospital. Men der er også kritikpunkter. Bl.a. er alle patienter ikke omfattet af udredningsgarantien, og psykiatriske patienter må vente på at få de samme garantier som de somatiske patienter. Lovforslaget vil få store konsekvenser for samarbejdet mellem de offentlige sygehuse og private hospitaler og klinikker.

Et nyt lovforslag vil slække på kravene til offentlige udbud. En række serviceområder inden for undervisning, social- og sundhedsområdet m.v. fritages for den såkaldte annonceringspligt. Formålet er at mindske bureaukratiet, og kommunerne jubler. Men virksomheder og erhvervsorganisationer advarer om svækket konkurrence, og Advokatrådet forudser problemer med virksomheders lige adgang til det kommunale miliardmarked. Forbedrede muligheder for fælleskommunale selskaber kan presse private serviceleverandører.

Innovation er tidens mantra blandt ledere i det offentlige, og innovation er der også brug for. Men alt for mange steder praktiseres innovation som en abstrakt kursusdisciplin, løsrevet fra hverdagens kerneopgaver. Hvor meget innovation skaber det, når de offentlige ledere tager på kursus for at gå på glødende kul, forme drømme i pileflet eller lave chokoladeafstøbninger af arbejdspladsens værdisæt? Sådan spørger forfatterne bag en ny bog, og de opfordrer til at gå omvendt til værks: Definér først jeres kerneopgave, og find først derefter de innovative løsninger til at løfte den bedre og smartere. I hverdagen.

Hvordan ser danskernes digitale hverdag ud? Vi kigger 8 år frem og tegner et billede af livet i fiktive Digitalkøbing, som det ser ud ifølge fremtidsforskere og teknologiske trends.

Om 2-3 år skal 80 procent af den kommunale kommunikation med borgerne ske på nettet. Men både unge og gamle foretrækker i høj grad stadig telefon eller personligt fremmøde, viser mere end 15 års erfaring fra Skat.dk. Et mere realistisk mål er 50 pct., siger ekspert.

Mens kommunerne selv giver deres hjemmesider topkarakter, er borgerne i næsten halvdelen af kommunerne ikke overbeviste. “For meget kancellisprog,”  siger digitaliseringschef i frontløber-kommunen Roskilde. For indviklede, erkender andre. Men det er gæt, for  kommunerne inddrager ikke deres borgere i udviklingen af ny digital service. Og så får de i hvert fald ikke flyttet det massive flertal af borgerne til de digitale tjenester foreløbig, siger eksperterne.

Kan digitaliseringen af det offentlige også give job i det private? Det spirer af innovation og forventning om ny eksport af velfærdsteknologier. Mød et par af de optimistiske virksomheder.

Ambitiøs plan for digitalisering af Velfærdsdanmark kan revolutionere den offentlige sektor – og ikke mindst forholdet mellem borger og myndigheder. De fleste vil opleve digitaliseringen som en berigelse, mens en gruppe kan blive hægtet af udviklingen. Og erhvervslivet har store forventninger om eksporteventyr af velfærdsteknologi. Men det lykkes kun, hvis styringen bliver bedre, brugerne bliver taget med på råd, og man i den offentlige sektor bliver bedre til at dele de gode løsninger med hinanden.

Enhver revolution har sine frontløbere – også den digitale revolution, der i disse år stryger med forandringens vinde henover det offentlige Danmark. Mandag Morgen har udvalgt en lille gruppe frontløbere i den digitale omstilling.

Den kommunale digitalisering risikerer at kuldsejle og projekterne blive til nye it-skandaler uden den ventede gevinst for borgerne og kommunekassen, fordi de bliver styret for svagt. Ny undersøgelse viser, at kun lidt over halvdelen af kommunerne systematisk prioriterer deres it-projekter. Knap 4 ud af 10 kobler it-projekterne til kommunens strategiske mål. Læren fra private virksomheder, der er nogle år foran det offentlige, er ellers klar: It er i dag så essentielt for forretningsstrategien, at professionel styring er forskellen mellem succes og fiasko.

Når borgernes kontakt med kommunen flytter fra papir til skærm, går det ud over de 10 procent svageste, som ikke kan bruge internettet. Sådan lyder kritikken ofte. Men nej, siger flere kommuner. De forventer tværtimod, at digitaliseringen giver de ældre, de ordblinde eller de hjemløse et løft. For når de fleste klarer sig selv, får kommunen frigjort kræfter til at hjælpe de mest udsatte borgere med individuelle løsninger.

Private fonde får stigende indflydelse på dansk forskning. Det stiller nye krav til politikerne om ikke blot at se fondene som pengetræer, men istedet inddrage dem reelt i løsningen af store samfundsudfordringer.