Over hele landet jagter kommuner paragraffer og dokumentationskrav som aldrig før. Embedsmænd på rådhusene og ledere i børnehaver og på skoler er sammen med faglige organisationer nået længere med konkret afbureaukratisering end diverse ministre. VK-regeringens opgør med afbureaukratiseringen løb ud i sandet og SRSF-regeringen forbereder stadig sin indsats for tillid- og afbureaukratisering. ”For første gang i min tid som leder tror jeg på afbureaukratisering,” siger skoleleder på 20. år.

Kroniske sygdomme og usund livsstil koster millioner af menneskeliv, men det kniber endnu med at lave en systematisk forebyggelsespolitik, der kan nedbringe sundhedsudgifterne og redde menneskeliv. Internettet, nye sociale medier og brugervenlige applikationer kan blive en drivkraft for nytænkning af sundhedssystemet. Nye globale risici i form af pandemier er en ubekendt faktor. Sundhedskrisen spiller tæt sammen med fødevare- og fattigdomskrisen.

De syv forbundne megakriser vil i de kommende år øge efterspørgslen efter nye innovative produkter og servicekoncepter. Danmark har stærke forudsætninger for at blive en innovativ frontløber, der kan vende krisen til nye forretningsmuligheder. Vi har flere globalt orienterede virksomheder, der står godt rustet til at levere løsninger på de globale kriser.

2013 bliver et skelsættende år for landets knap 2.500 borgmestre og øvrige kommunalpolitikere. Kommunalvalget kommer til at præge en stor del af dagsordenen. Men det er blot en af mange udfordringer. Økonomien kommer til at spille en hovedrolle. Kommunerne er ramt af frygt for statens sanktioner og har bremset deres udgifter i historisk grad. Det økonomiske gab mellem land og by vokser og truer det interne sammenhold. Den voksende ungdomsledighed er også kommunernes hovedpine. De skal skrue ekstra op for prioriteringen af velfærdsgoderne. Og så venter et varmt overenskomstforår, hvor konflikt truer med at underminere regeringens ambitiøse folkeskolereform. Mandag Morgen beskriver borgmestrenes største udfordringer for et travlt 2013.

Vi har i årevis indrettet velfærden efter princippet "one size fits all". Men hver borger har sine særlige behov og ressourcer, og derfor skal vi i højere grad til at skræddersy ydelserne til den enkelte.

De nordiske lande har med en kombination af omfattende velfærdssystemer og stærk økonomisk konkurrenceevne undret økonomer i årevis. Hvordan kan disse lande være blandt de mest økonomisk lige og samtidig være blandt verdens mest konkurrencedygtige økonomier? Svaret skal bl.a. findes i den unikke opbygning af den offentlige sektor. Danske KommuneKredit, finske MuniFin og svenske Kommuninvest,…

Regeringens forslag til folkeskolereform ventes at samle et flertal på Christiansborg, og det kan føre til den mest vidtgående reform af folkeskolen i mange år. Planerne er ambitiøse, men det tegner til at blive en slowmotion-reform, der gennemføres for langsomt. Samtidig kan forslaget om at øge lærernes undervisningstid skabe nye konflikter med lærerne, der har afgørende betydning for at føre reformen ud i livet. Og det er et af de helt store paradokser i en reform, hvor regeringen ellers inviterer alle parter til at indgå i et fælles partnerskab om folkeskolens fremtid.

De offentlige topchefers vigtigste opgave er at lukke brugerne indenfor i forvaltningen. Det mener den britiske innovationsguru Charles Leadbeater.

Tillidsbaseret ledelse høvler toppen af bureaukratiet i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning, leverer besparelser og skaber mere innovation. “Et godt bud på ledelse i fremtidens offentlige sektor,” siger forvaltningens direktør, Carsten Haurum. Nu skal hele kommunen i gang med en tillidsreform. Husk lige os, siger medarbejderne, mens politikerne holder sig fra detaljerne.

Den klassiske MBA er for gammeldags, for ufleksibel og for bredspektret. Sådan lyder kritikken fra en række virksomheder, der ønsker mere skræddersyede lederuddannelser. Dermed kan de i langt højere grad designe ledernes kompetenceudvikling efter deres konkrete behov. MBA-udbyderne er begyndt at svare igen med mere specialiserede forløb. Vi kortlægger udbuddet af danske MBA-uddannelser og de nye uddannelsestilbud.

Flere og flere unge vælger en gymnasial uddannelse efter grundskolen. Imens kæmper erhvervsskolerne med lave ansøgertal, dårligt image og alt for store frafald. Den skæve fordeling er en samfundsmæssig katastrofe.

Med et simpelt formidlingssystem hjælper yngre og ældre i Storbritannien hinanden med småting i dagligdagen. I de såkaldte "cirkler" byttes mindre ydelser og tjenester, og ofte fører hjælpen til sociale netværk og venskaber.

Danske toppolitikere tænker kun i lønmodtagerbaner. Det kan skabe et akademisk proletariat, medmindre flere opmuntres til at starte for sig selv. En ordentlig iværksætterpolitik kræver et samlet initiativ fra en række af de tunge ministre.

Det økonomiske potentiale er enormt, og de pædagogiske muligheder om end endnu større. Online-uddannelse vil få en stadig større betydning i fremtidens videnssamfund, så lad os undersøge, hvordan vi kan indrette undervisningssektoren til de nye muligheder.

Forventningerne til den kommende folkeskolereform er hårdt spændt op. Statsministeren har placeret skolepolitikken centralt på dagsordenen, og undervisningsminister Christine Antorini præsenterer snart regeringens udspil til en ny reform. Men det er slet ikke politikerne på Christiansborg, der kan skabe den forandring, skolen har brug for, lyder budskabet fra lærerne, skolelederne og DI. De efterlyser en kulturændring, der kun kan drives frem nedefra.

Danske arkitekter, ingeniører og rådgivere har sat sig tungt på sygehusbyggerier for tilsammen 45 milliarder kr. De kan skabe op til 60.000 arbejdspladser over ti år. Det giver Danmark mulighed for at blive en global showcase for supermoderne og energivenlige sygehuse. Byggerierne kan skabe nye globale sællerter inden for smart sundhedsteknologi. Men lang byggeproces og svag videndeling kan dæmpe vækstpotentialet.

Ud med velfærdssamfundet og ind med selvværdssamfundet. Sådan siger de i Kolding Kommune, der går nye veje for at få flere borgere til at tage ansvar for deres eget liv og klare flere opgaver uden hjælp fra kommunen. Kolding ”skærer bjørnetjenesterne væk” ud fra devisen, at folk helst vil selv. Den nye selvværdsstrategi skal også udnytte frivillige og pårørende i langt højere grad end i dag, øge samarbejdet med erhvervslivet og socialøkonomiske virksomheder og styrke forebyggelse. Det nye selvværdssamfund kan danne skole for andre kommuner, der har vist interesse for modellen.

Kolding Kommune har besluttet at lade borgerne afgøre, hvordan en lille del af det kommunale budget skal forvaltes. Metoden kendes fra England, hvor det har ført til større engagement og deltagelse blandt borgere i lokalsamfundet. Men kan Kolding gentage den engelske succes?

De danske erfaringer med offentlig-private partnerskaber er en succes. Byggerierne er klar til den aftalte tid. De er gennemført uden større budgetoverskridelser. De har skabt mere innovative løsninger og højnet kvaliteten sammenlignet med traditionelle entrepriseaftaler. Det viser den første undersøgelse af de danske OPP-projekter. Finansministeren åbner for en opblødning af de eksisterende krav til de offentlige partnere – krav, som hidtil har dæmpet antallet af OPP-projekter. Regeringen og Venstre ønsker flere OPP-projekter, og pensionskasserne står klar med formuer på 3.300 mia. kr. og en investeringslyst i infrastruktur, som de i dag næsten kun lægger i udenlandske OPP-projekter.

Et utraditionelt innovationssamarbejde skal lægge grunden for milliardeksport af ny sundhedsteknologi. “Partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation” har afsat 100 millioner kr. til at udvikle nye svar på sygehusvæsenets udfordringer. Ambitionen er at gøre de kommende supersygehuse til showcases for ny teknologi med eksportpotentiale. Der er foreløbig afsat 35 millioner kr. til syv projekter inden for logistik og støttefunktioner – et overset område, der tegner sig for op mod 30 pct. af de samlede sygehusudgifter.