Omkring hver femte af sidste års dimittender stod stadig uden arbejde, et år efter at de havde forladt universitetet. For bare fem år siden var det kun hver ottende. Og der er ingen tegn på, at udviklingen vender. Tidligere var det især de nyuddannede humanister, der fyldte i arbejdsløshedskøen, men nu er også de samfundsvidenskabelige dimittender hårdt ramt. Samtidig fortsætter universiteterne med at optage stadig flere studerende. ”En katastrofal udvikling”, mener AC, der advarer imod, at man lader de nyuddannede i stikken.

Ny it skal give patienterne bedre sikkerhed og mere effektiv behandling i sundhedsvæsenet. Det er budskabet i en ny fælles og omfattende digitaliseringsstrategi fra regeringen, KL og regionerne. Den skal rette op på de alvorlige mangler i dansk sundheds-it, som både Rigsrevisionen og evalueringen af kommunalreformen har afsløret. Det skal f.eks. være slut med, at læger bruger kostbar tid på at indhente oplysninger om patienter via telefon, telefax eller brevpost, og folk skal have mulighed for selv at kunne booke aftaler på landets sygehuse.

Mere innovation og øget produktivitet er svaret på den offentlige sektors udfordringer med at imødekomme den stigende efterspørgsel efter service i en tid med begrænsede ressourcer. Men hvad er innovation og produktivitet i praksis – og hvilke barrierer er der for at skabe mere af det? I denne casesamling har Produktivitetskommissionen bedt Mandag Morgen beskrive…

København taber stort til Stockholm i kampen om at tiltrække højtuddannede vidensarbejdere fra udlandet. En tolerant udlændingepolitik, et internationalt erhvervsmiljø og en koordineret indsats har gjort den svenske hovedstad til en af Nordeuropas største talentmagneter. En samlet talentstrategi skal nu bringe København tilbage på banen. Men kampen bliver hård, for i Stockholm opruster de også.

Digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark rykker fremad skridt for skridt. Den er drevet af lokale ildsjæle og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der blandt andet forpligter stat, regioner og kommuner til at digitalisere 80 pct. af al kommunikation mellem borgere og myndigheder i 2015. Allerede nu viser digitaliseringen sine fordele: fra økonomiske besparelser i administration og papirarbejde over sundhedsfaglige forbedringer gennem telemedicin til en smidigere og mere personlig kommunikation mellem borgere og myndigheder på de sociale medier.

Syv års systematisk udrulning af højhastighedsfibernet i Sydjylland har gjort landsdelen til den mest fiberintensive region i Europa. 195.000 af de 300.000 sydjyske husstande kan i dag koble sig på den digitale motorvej, der har gjort Udkantsdanmark til Forkantsdanmark. De resterende er på indenfor tre år, lover den lokale energi- og telekoncern, SE, der vil skabe en digital andelsbevægelse. Overalt i Sydjylland kaster fibernettet nye arbejdspladser, vækst og uddannelsesmuligheder af sig i området, der ellers er hårdt plaget af sin fysiske udkantsplacering.

Danske skoleelever skal indstille sig på i højere grad at skifte blyanten ud med computere, tablets og smartphones. Den nye folkeskolereform og forskellige andre  initiativer betyder, at it og digitale løsninger skal tænkes ind i alle fag. DI vil starte en folkebevægelse for at gøre it til en slags fjerde færdighed ved siden af læsning, skrivning og regning. Førende globale tænkere, konsulentfirmaer og investeringsbanker forudser, at e-learning vil eksplodere de kommende år. De nye digitale muligheder vil ændre vores opfattelse af undervisning på en måde, som er svær at overdrive.

Alle klappede i hænderne, da Danmark i 2012 åbnede for offentlige grunddata. Men det er på tide at tage næste skridt og offentliggøre mere vitale data – eksempelvis anonymiserede sundhedsdata – mener flere eksperter. I Storbritannien har premierminister David Cameron allerede spillet den kontroversielle bold på banen.

Den offentlige sektor er ved at opdage, at den sidder på en guldmine af data. Danmark får ros for initiativer, der gør offentlige data tilgængelige for iværksættere og borgere. Men udviklingen er stadig drevet af frontløberkommuner som København og Aarhus. It-organisationer efterlyser en national strategi som i USA og Storbritannien. 

In a new type of philanthropy, foundations no longer act as generous donors, instead they are catalytic partners assuming responsibility for putting complex challenges on the agenda.

Sygefravær i virksomheder og offentlige institutioner kan nedbringes, hvis man tvinges til at ringe direkte til den ansvarlige chef, viser forskning fra Aarhus Universitet. Det er også erfaringen på fritidshjemmet Bakkehuset på Amager, der udmærker sig som en af de daginstitutioner i København, hvor personalet har det laveste sygefravær. Det handler om god ledelse, viser forskningen.

Ud med blyanten og ind med computeren. It og digitale løsninger skal tænkes ind i alle fag i folkeskolen. Den normale klasseundervisning skal kombineres med onlineundervisning, afgangsprøver skal fremover foregå digitalt i langt større omfang end i dag, og lærere skal efteruddannes for at blive bedre til at undervise digitalt. Den nye folkeskolereform og forskellige initiativer kan sikre et gennembrud for it i skolen. DI vil starte en folkebevægelse for at gøre it til den fjerde færdighed, på linje med at læse, skrive og regne.

Halvdelen af dansk lov kommer direkte eller indirekte fra Bruxelles, og en stor del af den kommer aldrig forbi Folketinget. EU-reglerne bliver nemlig ofte ført ind i dansk lovgivning af ministeriernes embedsmænd. Og det er dybt problematisk, mener to af landets førende EU-forskere, der efterlyser kontrol med embedsværkets fortolkninger. Ofte fordrejer de hensigten med EU’s lovgivning, og praksissen har store konsekvenser for Danmark, advarer forskerne.

Den danske praksissektor spænder ben for arbejdet med at styrke den danske sundhedssektor. Det konkluderer en ny OECD-rapport, der kritiserer de praktiserende læger for at holde informationer tæt til kroppen og modsætte sig initiativer, der har til formål at styrke kvaliteten. Regeringen vil nu presse lægerne til mere åbenhed. Men kritikken er forfejlet, og åbenhed kunne få lægerne til at snyde med patientdata, lyder det fra formanden for de praktiserende læger, Henrik Dibbern.

Danmark går glip af et betydeligt potentiale ved ikke at udnytte smarte it-systemer i sundhedsvæsenet. Sygehuse og kommuner kan stadig ikke udveksle selv meget simple oplysninger digitalt. Nye it-systemer som Det Fælles Medicinkort er slet ikke taget i brug mange steder, trods alle løfter om det modsatte. Og borgerne bruger it-løsninger som e-journal langt oftere end lægerne selv. Nu vil regeringen stramme op på området og forbereder en gennemgribende digitaliseringsstrategi i sundhedsvæsenet for at sikre bedre behandling af patienterne og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Kommunerne svigter nogle af landets mest udsatte borgere, fordi samarbejdet mellem kommuner og regioner er for dårligt. Det siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, der fremover vil give staten ansvar for, at borgere med hjerneskade eller unge med alvorlige spiseforstyrrelser får den behandling, de har behov for. Den nye kontrol er en konsekvens af Vestagers evaluering af strukturreformen, som hun generelt opfatter som en succes.

To medlemmer af regeringens Skoleråd advarer mod at sløjfe de aktivitetstimer, der er en central del af regeringens udspil til reform af folkeskolen. Hvis heldagsskolen ender med at blive ”mere af det samme”, vil det især gå ud over de svageste elever, siger DPU-professor Niels Egelund. Skolerådets formand, DFI-direktør Jørgen Søndergaard, mener, at det kræver stram styring og planlægning, hvis aktivitetstimerne skal bidrage til at løfte undervisningskvaliteten.

Indtil nu har den danske model sikret gode løn- og arbejdsforhold til alle. Fremover vil det først og fremmest gælde for de bedst uddannede, mens de ufaglærte presses ud af private job og næppe bliver opsuget af et offentligt arbejdsmarked under økonomisk pres. Samtidig bliver kampen om velfærdens milliarder et opgør mellem den veluddannede middelklasse, der kræver bedre service, og de ufaglærtes behov for trygheden fra overførsler. Polariseringen underminerer den danske model og splitter det danske samfund.

Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden. Trods mange års debat om at få mere balance mellem mænd og kvinder på studier og arbejdspladser går det umådeligt langsomt med at rette op på skævheden. Skal kløften mindskes, forudsætter det en bred palet af indsatser som f.eks. flere fædre på barsel, større opmærksomhed om udfordringen i de enkelte virksomheder og brancher, øget fokus på lønstrukturen mellem arbejdsmarkedets parter, konkrete måltal for unges studier og større vilje fra kvinder til at sprænge glasloftet for at blive leder.

I en ny form for filantropi ser fonde sig ikke længere som gavmilde donorer, men som katalytiske partnere, der påtager sig ansvaret for at sætte komplekse udfordringer på dagsordenen.

Mens studerende i en række vækstøkonomier knokler for at uddanne sig til en bedre fremtid, kniber det med motivationen på de danske universiteter. Det vil komme til at presse vores velstand, hvis vores unge ikke hæver ambitionerne.

Konflikten mellem de praktiserende læger og regionerne spidser til. Overenskomstforhandlingerne, der kuldsejlede i november, blev endeligt opgivet  tirsdag aften efter et ufrugtbart forhandlingsmøde, og en opsigelse af overenskomsten er nu på trapperne, siger regionernes chefforhandler. Samtidig opfordrer de praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern, sine kolleger til at begrænse opsøgende arbejde over for kronikere med f.eks. sukkersyge, KOL og hjerteproblemer i en ”nødvendig, men fagligt meget utilfredsstillende reaktion” på kravene fra modparten. Formand for regionerne Bent Hansen mener, at lægerne tager patienterne som gidsler i overenskomststriden. Det samme frygter Danske Patienters formand, Lars Engberg, der opfordrer parterne til at ”holde den faglige fane højt”.