En overflod af ufaglærte uden jobmuligheder og et stigende behov for faglærte medarbejdere. Sådan er situationen i dansk industri, og den kan i sig selv bidrage til at skubbe produktionsjob ud af landet – helt modsat regeringens erklærede målsætning i Vækstplan DK. Planens ene ekstra milliard kroner til voksen- og efteruddannelse skal løfte kompetencerne og fastholde Danmark som et konkurrencedygtigt produktionsland. Men først må der ryddes op i det uoverskuelige system for efteruddannelse, der mest af alt ligner en bureaukratisk jungle.

Frafaldsproblemer og taberstatus på de danske erhvervsuddannelser truer Danmarks fremtid som produktionsland. Hvis de skrantende erhvervsuddannelser skal genvinde ny popularitet som attraktiv karrierevej, skal de åbne sig mod resten af uddannelsessystemet. Det viser både ny forskning og erfaringer fra udlandet. Norge har ikke de store praktikpladsproblemer, og i Schweiz er en erhvervsuddannelse de unges foretrukne valg, som åbner et væld af døre til andre uddannelser. Det handler om at gå fra afstigning til opstigning, lyder det.

Trods gode muligheder og store ambitioner fra politikerne har Danmark endnu ikke formået at få del i det boomende globale marked for eksport af uddannelser. Uddannelsesinstitutionerne vil gerne, men holdes tilbage af et forældet syn på uddannelser og en utidssvarende lovgivning. Projekter strander på skrivebordet, eller skoler flytter udenlands for at få lov til at eksportere. Både eksperter og uddannelsessektoren efterlyser politisk handling. 

Digitaliseringen bliver et så centralt redskab i morgendagens innovation og vækst, at skoleelever fra en tidlig alder bør lære om it-algoritmernes mangfoldige verden. Det mener danske it-eksperter. Men mens der breder sig en global erkendelse af, at eleverne skal med på it-udviklervognen, er emnet slet ikke på dagsordenen i den danske folkeskole. Undervisningsministeren lover, at det vil indgå i den kommende revision af folkeskolens Fælles Mål.

USA, Storbritannien og Estland er blandt de frontløberlande, der har besluttet at indlede forsøg med at lære folkeskoleelever noget så nørdet som at programmere. Hovedargumentet er at styrke fremtidens økonomiske vækst, fordi vejen til ny vækst i masser af tilfælde indeholder et element af digital innovation. Digital skaberevne er i dag en mangelvare, fordi it-undervisning i for høj grad satser på at uddanne eleverne til stærke brugere. Bevægelsen mod mere programmering på grundskoleniveau er relativt ny, men har på kort tid fået en solid klangbund, især i USA, hvor budskabet nu også vækker begejstring hos den amerikanske præsident, Obama.

Online-kurser breder sig med lynets hast. Millioner af mennesker bliver i dag undervist gratis af professorer fra nogle af de mest prestigefyldte elite-universiteter som Harvard, Stanford og Princeton. Nogle kurser har over 200.000 studerende. Knud Haugaard Sørensenn er en af dem, der udnytter muligheden for at blive undervist af førende professorer fra verdens bedste universiteter. 50 timer om ugen sidder Knud i Århus og deltager i onlineundervisning med tusindvis af andre studerende fra hele verden.

Onlinekurser breder sig med lynets hast. Millioner af mennesker bliver i dag undervist gratis af professorer fra nogle af de mest prestigefyldte eliteuniversiteter som Harvard, Stanford og Princeton. Nogle kurser har over 200.000 studerende. Det kan blive en af de største uddannelses-revolutioner i over 100 år og løfte millioner af mennesker ud af fattigdommen. E-learning er det hurtigst voksende marked inden for global uddannelse. Københavns Universitet er hoppet med på vognen og forventer at få op imod 100.000 studerende med på nogle af deres gratis onlinekurser. Det er knap tre gange så mange som antallet af faste studerende.

Potentialet er stort, men onlineundervisning vil ikke afskaffe almindelige timer på universiteterne. Det fastslår rektor for Københavns Universitet Ralf Hemmingsen. Universitetet, der har 38.000 studerende, venter 100.000 nye onlinestuderende til september, men rektoren opfatter kun kurserne som en test.

Erhvervsskolerne skal ikke være varmestuer for kontanthjælpsmodtagere og fagligt svage unge. Det udvander uddannelsernes præstige og kvalitet og afskrækker de dygtige studerende fra at søge ind.

Regeringens Vækstplan DK lægger op til modernisering af den offentlige sektor for syv milliarder kroner, men kun fire linjer beskriver, hvordan det skal ske. Er vi i stand til at udvikle velfærden sammen med borgerne, er der imidlertid basis for at hæve ambitionerne.

Regeringen bruger millioner til fibernet på Bornholm, men svigter resten af Danmark. Kommuner råber på fibernet, mens nye supersygehuse klager over huller i bredbåndsdækningen. Globalt bruger byer fibernet til at skabe ny vækst og arbejdspladser, men Christiansborg tøver, holder udviklingen tilbage og fastholder nu et 14 år gammelt teleforlig.

Fremtidens lokalpolitiker skal være mere visionær og bruge mindre tid på forvaltning og drift. Kun derved kan vi drive omstillingen til en moderne velfærd og sikre interessen for det lokalpolitiske arbejde.

Hvorfor bruger erhvervslivet masser af ressourcer på rekruttering af de rigtige medarbejdere? – Fordi det betaler sig. Det skal uddannelsessystemet lære af.

En mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer og kompetencer er en forudsætning for at styrke den danske konkurrenceevne. Lederskab er nøglen til at løse udfordringen.

Dagens danske velfærdsdebat handler om penge. Når man følger den, kan man tro, at vi står på afgrundens rand. At det økonomiske og demografiske pres betyder, at fremtidens velfærdssamfund kun kan blive dårligere, end det vi har haft. Mange taler om at ”redde” og ”lappe på” den eksisterende velfærdsmodel. Vores påstand er, at selv hvis…

Debatten om SU-reformen giver indtryk af forkælede og forvænte studerende, der opfører sig som forfulgte mennesker. Lad os indse det: Universitetet er ikke for alle.

Dansk Folkeparti vil ikke støtte en ændring af SU-systemet, der forringer ydelsen til de studerende. Dermed tyder alt på, at regeringens længe ventede SU-reform falder til jorden. De to milliarder, som reformen skal bidrage med til regeringens 2020-plan, må findes andre steder, siger DF’s SU-ordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl. Uddannelsesminister Morten Østergaard holder fast i, at reformen skal finde de 2 milliarder og anbefaler DF at vente og se regeringens udspil.