Faglighed og kvalitet vejer tungt i regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne. Men den tager slet ikke fat i de emner, som erhvervsskolernes ledere ser som de største udfordringer. Store spørgsmål om praktikpladser, de såkaldte uddannelsespålæg og behovet for en større reform af hele ungdomsuddannelsessystemet står ubesvarede hen. Uddannelsesforsker Christian Helms Jørgensen tvivler på, at reformen vil virke efter hensigten og få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Formanden for Danske Erhvervsskoler, Peter Amstrup, frygter, at den vil tage livet af flere erhvervsskoler.

Gennem vores uddannelse oplæres vi i at formulere de problemer, som vi ønsker at undersøge. Men hæmmer den tilgang i virkeligheden vores evne til at tænke kreativt og skabe nye løsninger? Skulle vi i stedet formulere muligheder?

Mens uddannelsessektoren gennemgår store forandringer, sidder efterskolerne fast i deres egen succes. Deres flotte resultater skyldes ressourcestærke elever og familier – ikke efterskolerne selv.

Med 50 vidtgående anbefalinger, som ministerens særlige it-rådgivningsgruppe afleverer i dag, vil undervisningsminister Christine Antorini give it en langt mere fremtrædende rolle i undervisningen på landets skoler og i børnehaver. It skal gøre eleverne til innovative “medskabere” af deres egen undervisning, og allerede fra 3. klasse skal de udfordres med opgaver, der kun kan løses ved hjælp af it, så de lærer at mestre det digitale sprog. Lærere og pædagoger skal opkvalificeres til at anvende it. De mange anbefalinger skal nu integreres i de nye og mere præcise mål for, hvad eleverne skal kunne i fremtidens folkeskole. Målet er stort: De skal ikke bare blive gode it-brugere, men kreative it-skabere ligesom Facebooks berømte far, Mark Zuckerberg.

Eksperter roser regeringen for dens nye innovationsstrategi. Men den er langtfra tilstrækkelig til at sikre os en topplacering i det globale vækstkapløb, mener de. Politikerne fokuserer stadig for snævert på teknologi og forskning, og for lidt på vækst og erhvervsfremme.

Der er meget store forskelle på, hvor gode kommuner er til at hente gevinster hjem på brugen af velfærdsteknologi. Det afhænger bl.a. af, hvor stærkt fokus man har på brugerne. Det viser en ny undersøgelse fra Rambøll, der også peger på, at de bedste kommuner er bedre til at skabe projekter, der kan overføres til andre områder. Det er også afgørende at være i stand til at dokumentere resultaterne af sine velfærdsprojekter.

De offentlige ledere og medarbejdere skal bestemme mere selv og have større frihed til at løse velfærdsopgaverne. Til gengæld skal de også holdes ansvarlige for, om de når resultaterne. Pædagoger, sygeplejersker og hjemmehjælpere skal have en økonomisk bonus for at skabe gode resultater. Og parterne på det offentlige arbejdsmarked bør se med friske øjne på overenskomsterne. Det anbefaler Produktivitetskommissionen, der dog også fremhæver en række eksempler på, hvordan det allerede kan gøres bedre i dag.

Der er ikke nogen modsætning mellem at bruge hjertet og hjernen, når man skal vælge den rette uddannelse. Men det er vigtigt, at vi gør alt for at vække de unges interesse – ikke mindst for det naturfaglige område.

Hver femte dimittend, der i dag færdiggør en videregående uddannelse, går direkte ud i mindst seks måneders ledighed. Det koster samfundet over 8,5 milliarder kr. i tabte skatteindtægter og velstand, viser nye tal fra AE. Selv efter 10 år i job betaler de højtuddannede for ledigheden og må trækkes med et lønefterslæb på 72.000 kr. om året i forhold til de studiekammerater, der kom i job med det samme. Jobcentrene har svigtet deres opgave, lyder det fra ekspert, der efterlyser en gennemgribende reform af hele indsatsen, hvis de nyuddannede ikke skal ende uden for arbejdsmarkedet.

Mens Danmark kæmper for at få mere eksport, har Sverige fundet opskriften: 1.100 “eksportpraktikanter” har været en guldrandet forretning for små svenske virksomheder. De har på én gang skabt eksportvækst  i yderområderne og nedbragt arbejdsløsheden blandt unge akademikere i storbyerne. Hver praktikant har i gennemsnit øget eksporten med 5 millioner svenske kroner og skabt 2-3 nye arbejdspladser det første år. Mandag Morgen har besøgt Lidköping, hvor det hele begyndte, for at se, hvad Danmark kan lære af den nye svenske eksportnation.

1.318 skoleledere står foran deres karrieres største ledelsesudfordring. I løbet af det kommende skoleår skal de gennemføre regeringens skolereform og implementere de nye kontroversielle arbejdstidsregler. Det kræver et opgør med skolens hidtidige magtbalance og den indgroede selvledelseskultur på lærerværelserne. Men mere end hver tredje skoleleder føler sig ikke klædt helt på til opgaven, viser en ny rundspørge fra Mandag Morgen. ”Det bliver ikke et problem at indføre engelsk i første klasse eller udvide timetallet. Den virkelige udfordring ligger i, at skolerne skal til at undervise på en helt andet måde, og at der skal skabes en meget mere fleksibel skoledag. I dag er der på mange skoler en udpræget solistkultur, hvor den enkelte lærer har sine faste klasser og skema. I fremtiden skal lærere og ledere arbejde tæt sammen for at opfylde de nye Fælles Mål,” siger formand for Skolelederforeningen Anders Balle.

Mens universiteterne tjener fedt på at uddanne unge til arbejdsløshed, nægter politikerne at tage stilling og prioritere den nationale uddannelsesindsats. Med henvisning til Haarders fejltagelse i 80’erne risikerer de ansvarlige politikere at overgå den tidligere undervisningsministers brøler – ved at gøre det modsatte.

Omkring hver femte af sidste års dimittender stod stadig uden arbejde, et år efter at de havde forladt universitetet. For bare fem år siden var det kun hver ottende. Og der er ingen tegn på, at udviklingen vender. Tidligere var det især de nyuddannede humanister, der fyldte i arbejdsløshedskøen, men nu er også de samfundsvidenskabelige dimittender hårdt ramt. Samtidig fortsætter universiteterne med at optage stadig flere studerende. ”En katastrofal udvikling”, mener AC, der advarer imod, at man lader de nyuddannede i stikken.

Ny it skal give patienterne bedre sikkerhed og mere effektiv behandling i sundhedsvæsenet. Det er budskabet i en ny fælles og omfattende digitaliseringsstrategi fra regeringen, KL og regionerne. Den skal rette op på de alvorlige mangler i dansk sundheds-it, som både Rigsrevisionen og evalueringen af kommunalreformen har afsløret. Det skal f.eks. være slut med, at læger bruger kostbar tid på at indhente oplysninger om patienter via telefon, telefax eller brevpost, og folk skal have mulighed for selv at kunne booke aftaler på landets sygehuse.

Mere innovation og øget produktivitet er svaret på den offentlige sektors udfordringer med at imødekomme den stigende efterspørgsel efter service i en tid med begrænsede ressourcer. Men hvad er innovation og produktivitet i praksis – og hvilke barrierer er der for at skabe mere af det? I denne casesamling har Produktivitetskommissionen bedt Mandag Morgen beskrive…