Det gør tilsyneladende ikke det store indtryk på landets hospitaler, når patienterne klager over dårlig behandling. Igennem fire år har antallet af indberetninger af dårlige oplevelser ligget på samme høje niveau, viser Mandag Morgens analyse af de såkaldte LUP-målinger. Lægerne siger, de ikke ved, hvad det er, patienterne er utilfredse med, og LUP-målingerne kritiseres for at være for upræcise. Sundhedsminister Nick Hækkerup tager sagen alvorligt og vil forlange en bedre patientinddragelse af hospitalerne. 

Mens danske patienter klager for døve ører, har det engelske sundhedsvæsen systematiseret sin klagebehandling. Feedback og kritik fra britiske patienter omsættes straks på hospitalernes afdelinger – hvis succes bliver målt på tilfredse patienter.

Mere end hver fjerde barn eller ung har inden sin 25-års fødselsdag haft alvorlig sygdom eller død helt tæt inde på livet. De bliver selv alvorligt syge og oplever langvarige indlæggelser. Eller de ser deres forældre eller søskende blive syge og måske endda dø. Vi ved, at det er en livskrise, der kan true deres…

Fem danske sygehuse har i tre år arbejdet systematisk med at øge patientsikkerheden. Og nu viser resultaterne sig. Antallet af infektioner og dødsfald er nedbragt betydeligt. Tre af sygehusdirektørerne opfordrer nu til en national indsats, der hurtigst muligt udbreder erfaringerne fra projektet “Patientsikkert Sygehus” til hele landet. Regionernes formand tager opfordringen til sig: “Jeg hører, at man har brug for et politisk signal om, at patienternes sikkerhed er vigtig. Det er hermed givet.”

Tillid, retfærdighed og samarbejde mellem kollegaerne i landets lægepraksisser er den direkte vej til bedre behandlingskvalitet, viser ny forskning. Og det favoriserer de små enheder. Den nye viden går stik imod det etablerede dogme, som har præget de seneste års målrettede arbejde med at effektivisere sundhedsvæsenet. Her er sammenlægninger og centralisering været den dominerende strategi.

De proeuropæiske partier bærer selv et stort ansvar for, at EU-skeptikere over hele Europa står til et kanonvalg ved europa-parlamentsvalget i maj. De har underspillet rækkevidden af beslutninger som østudvidelsen og eurosamarbejdet. Og de bruger alt for ofte EU som prygelknabe og skræmmebillede i det indenrigspolitiske spil. Det er selverkendelsen blandt en række af de seneste årtiers centrale danske EU-politikere såsom Uffe Ellemann-Jensen, Bendt Bendtsen og Holger K. Nielsen. Den britiske alt-eller-intet-afstemning, den franske genindførelse af grænsekontrollen og den danske debat om velfærdsturisme er nogle af eksemplerne på, at partitaktiske hensyn baner vej for en debat på skeptikernes præmisser. Eksperter mener, at de regeringsbærende partier i Danmark og andre lande i årevis har forsømt at involvere borgerne i den europæiske integrationsproces. 

De nye supersygehuse, der kommer til at koste 42 milliarder kr., er ikke tilpasset fremtidens ændrede patientbehov. Det vurderer toneangivende eksperter over for Mandag Morgen. Dermed risikerer den hidtil største modernisering af det danske sundhedsvæsen at være forældet fra begyndelsen. Antallet af danskere med kræft, hjertekarsygdomme og diabetes vokser eksplosivt. Og langt størstedelen af de ældre patienter vil i fremtiden lide af flere sygdomme på en gang. Det sætter spørgsmålstegn ved hele organiseringen af sygehusvæsenet, der udgangspunkt i de lægefaglige specialer snarere end patientens behov. ”Det fungerer ikke godt nok,” erkender formanden for Danske Regioner, Bent Hansen.

Velfærden er under forandring. Vi går fra en forståelse af, at velfærd er den service det offentlige leverer til borgerne til en forståelse af, at velfærd er noget vi skaber i fællesskab. Det stiller nye krav til de medarbejdere, der arbejder med velfærd, både i offentlig, privat og tredje sektor. Og det stiller nye krav…

Når vi vil ændre velfærden, skal vi ændre lederrollen. I årtier har vi uddannet velfærdsledere til at udvikle og lede organisationer, der leverer klart definerede serviceydelser til borgerne. Fremover skal organisationerne være åbne for såvel borgere som lokalsamfund og kunne samarbejde med andre organisationer uanset sektor. Det indebærer en ny, udvidet ledelsesopgave. Derfor har Mandag…

Fremtidens designer er ikke bare æstetiker, men også entreprenør og antropolog. Det er filosofien på Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID), der er kåret til den næstbedste designuddannelse i Europa. Men i virkeligheden er det lige så meget et iværksætterakademi som en designskole. De 24-25 elever, der hvert år slipper gennem nåleøjet, kommer fra hele verden og tæller både dataloger, sociologer og kunstnere. En del headhuntes efterfølgende til store virksomheder som BBC og Apple. Andre videreudvikler deres egne ideer og forretningsmodeller som selvstændige iværksættere. 

Et nyt forskningsprojekt dokumenterer nu for første gang, at konkurrencen med Kina presser de danske lønninger. Hver gang kinesiske virksomheder erobrer en tiendedel af et dansk delmarked, falder reallønnen med 5 pct. blandt de lavtuddannede danskere i samme branche. “Når vi importerer kinesiske varer, importerer vi indirekte kinesisk arbejdskraft. Ansatte uden en videregående uddannelse bliver særlig hårdt ramt,” siger økonomiprofessor Jakob Roland Munch.

På flere af landets hospitaler arbejder man med at styrke patientinddragelsen. To af dem er Aarhus Universitetshospital, der bl.a. møder HIV-patienter i et sommerhus, og Finsencentret på Rigshospitalet, der beder patienterne om feedback i 45 fokusgrupper. Begge steder er topledelsen stærkt engageret i forsøgene.

Ledende eksperter efterlyser fundamentale forandringer og en nytænkning af hospitalernes opgaver, så læger og sygeplejersker sætter patienten i centrum for deres egen behandling. Patientinddragelse skal ind i kernen af hospitalernes opgaveløsning, lyder opfordringen.

Regeringen skal på rekordtid genvinde vælgernes tillid, og nøglen ligger i et diametralt skifte af en forfejlet kommunikationsstrategi. Rådet fra opinionsdannere, retorikere og eksperter i krise- og turnaround-ledelse lyder, at statsministeren med fordel kan skæve til erhvervslivets effektfulde værktøjskasse. De nye ministre, som skoses for manglende ressortindsigt, bliver værdifulde på Thorning II’s turnaround-team. Deres parlamentariske sikkerhed er afgørende for den nye ro og troværdige kommunikation.

Den offentlige sektor står over for en udfordring: Den demografiske udvikling lægger pres på de offentlige budgetter i en tid, hvor ressourcerne bliver stadig mere begrænsede. Offentlig-privat samarbejde kan være et redskab til at skabe mere eller bedre service med de samme ressourcer – til gavn for borgerne. Hvordan udvalgte kommuner og regioner arbejder med…

8 år med økonomiske reformer har sikret økonomien under det danske velfærdssamfund. Men sejren er købt for dyrt, siger professor i statskundskab og medlem af Velfærdskommissionen Jørn Henrik Petersen: ”Vi har simpelthen ændret holdning til dem, der er på spanden. De er nærmest blevet til skurkene i den store fortælling.”

Efter 8 år med reformer på stribe er dansk økonomi fremtidssikret og en af de mest holdbare i OECD. Før reformerne af efterløn, dagpenge og kontanthjælp var velfærden på katastrofekurs. Nu melder landets førende økonomer, at Danmark er fri af skærene. Politikerne kan nøjes med en mere almindelig prioritering mellem sundhed, uddannelse og andre opgaver for det offentlige.

Vi må ikke overlade det til embedsapparatet at sikre, at de nye politiske mål for vores uddannelsesinstitutioner bliver til virkelighed. Vi har ikke brug for kontrol og regelrytteri, men stærk og professionel ledelse.

Den universelle danske velfærdsstat afvikles bid for bid. Senest er børnechecken blevet omlagt, og dermed er der sket et afgørende ryk væk fra den universelle velfærdsstat mod en ny dansk samfundsmodel. Den byder på mere individuelt tilpassede velfærdsydelser og en strammere prioritering af de offentlige kroner, hvor de, der har størst behov, også får mest hjælp. Udviklingen fortsætter fremover, mener et stort flertal af Mandag Morgens Velfærdspanel, der tæller knap 3.000 af velfærdssektorens nøglepersoner. Tendensen bekræftes af en række eksperter over for Mandag Morgen. Velfærdspanelet forventer også, at den offentlige sektor vil skrumpe over de næste 10 år, og at velfærdsopgaverne i højere grad vil blive løst ved inddragelse af velfærdsteknologi, frivillige, private virksomheder og borgerne selv. 

Velfærdssamfundet er ikke en forvokset serviceorganisation eller en slags ”udvidet ISS”, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i et interview med Mandag Morgen. Hun afviser, at afskaffelsen af pensionistrabatterne til buskort, svømmehal og influenzavaccine er et opgør med den universelle danske velfærdsmodel. Og samtidig freder hun sundhedssystemet, uddannelsessystemet og folkepensionen som ”konstanterne i fremtidens danske velfærdssamfund”.