Udfordringerne tårner sig op for den danske universitetssektor. Der er højrøstede klager over faldende kvalitet, stadig flere dimittender kastes ud i arbejdsløshed, og forskningstunge virksomheder må flytte til udlandet efter talenterne. Universiteterne er i benhård konkurrence om de studerende og opretter nye uddannelser i ét væk. Men i stedet burde de fokusere kræfterne og hæve den grundlæggende faglighed, siger kritikere. De mener, at universiteterne har udviklet sig til administrative mastodonter, der har svært ved at skabe værdi for det omgivende samfund og er ude af stand til at forny sig. Og måske er otte danske universiteter i virkeligheden fem for mange. Det mener Flemming Besenbacher, medlem af Danmarks Forskningspolitiske Råd og formand for Carlsbergfondet.

Alt for mange mennesker står reelt uden de rette kvalifikationer til at få et job. De private og offentlige virksomheder er de eneste, som på den korte bane kan vende denne udfordring til et potentiale. Men det kræver investeringer.

Regionerne går en usikker fremtid i møde. Hvis blå blok genvinder regeringsmagten efter et folketingsvalg, kan det koste dem eksistensen. De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er tilhængere af at nedlægge dem. I Venstre har man skiftet holdning flere gange og er endnu uafklarede. Men langt op i partitoppen erkendes det, at man ikke igen kan nøjes med at nedsætte et ekspertudvalg til at analysere forskellige modeller. Regionernes største fordel er, at der er klare ulemper ved de alternative styringsmodeller med statslige, fælleskommunale eller selvejende sygehuse. Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, lover en afklaring af partiets holdning inden næste folketingsvalg.

Med private fondsmidler til dansk forskning og uddannelse får vi en fantastisk mulighed for at udvikle områder, som det politiske system ikke kan prioritere.

Trods fremskridt de sidste fire år undervises hovedparten af de danske skoleelever stadig ikke i entreprenørskab. Og indsatsen svinger markant fra kommune til kommune, viser en ny kortlægning fra Fonden for entreprenørskab. For de elever, der i dag går i folkekolen, vil evnen til at tænke innovativt og selvstændigt blive afgørende for, hvor godt de kommer til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Samtidig kan nye undervisningsformer, der sætter fokus på entreprenørielle kompetencer, forbedre inklusionen i folkeskolen og styrke det lokale erhvervsmiljø. Mandag Morgen har netop præsenteret en case-samling med 16 vidt forskellige eksempler på, hvordan indsatsen kan gribes an på den enkelte skole. 

Trods mange forskellige bud på, hvad vi skal leve af i Norden, er én ting sikkert: Vi skal leve af den næste generation. Det bliver stadig tydeligere, at fremtidens velfærd afhænger af vores – og vores børns – evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til handling. Samfundsudviklingen har medført, at man…

De nye regionsråd står foran en enorm omstilling af regionernes opgaver. Antallet af sengepladser på hospitalerne falder med mellem 20 og 33 pct., når de nye supersygehuse er bygget færdige. De skal i stadig højere grad tilbyde pleje og behandling uden for sygehusene. Samarbejdet med praktiserende læger og kommuner kommer til at afgøre regionernes eksistensberettigelse.  Leverer regionerne ikke varen, kan tirsdagens regionsrådsvalg blive det sidste.

Udviklingslaboratorier med 3D-printere og laserteknologi er på vej ind i den danske folkeskole som del af et ambitiøst forskningsprojekt. De såkaldte fablabs skal forvandle de danske skoleelever fra passive forbrugere til aktive medudviklere af nye digitale produkter. Det kan bidrage til at styrke Danmark som fremtidig industrination, lyder budskabet fra Industriens Fond, der har skudt 3 millioner kr. i projektet.

Bekæmp den stigende ungdomsarbejdsløshed og styrk den sociale og sundhedsmæssige forebyggelse. Sådan lyder den overraskende opfordring fra godt 1.000 nøglepersoner fra velfærdssamfundets frontlinje forud for kommunalvalget. De efterspørger en nytænkning af den danske velfærdsmodel, så dyre og kortsigtede lappeløsninger afløses af forebyggelse, der kan spare samfundet for milliardomkostninger og give store menneskelige gevinster.

Regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne vil ikke få flere unge til at vælge at gå den vej. I stedet burde politikerne skærpe optagelseskravene og reformere hele vores ungdomsuddannelsessystem.

En bevægelse af studerende, undervisere og institutledere vokser i disse år frem på de danske universiteter. De nye forandringsledere vil gøre entreprenørskab og innovation til en central del af universiteternes dna. Internationalt har tendensen fuld kraft frem, og det presser de danske universiteter til at forny sig. Dagsordenen, der bl.a. skal udklække flere virksomhedsledere, er en brændende platform for universiteterne, mener internationale eksperter. Men den akademiske kultur og modstand hos underviserne bremser indsatsen.

Krisens kradsen og lederes ønske om at kombinere en travl karriere med familieliv og videreuddannelse på topniveau har fået flere og flere MBA-uddannelser til at udbyde MBA’en i etaper. Når regningen kan deles over, siger arbejdspladsen nemmere ja til finansieringen. Og når studiet kan strækkes over længere tid, bliver det aktuelt for flere travle ledere, lyder erfaringen fra udbyderne. Både nye udbydere af såkaldte mini-MBA’er og de gamle, veletablerede MBA-udbydere som CBS og Henley byder ind på det nye marked.

Vi får ikke nok ud af vores store investeringer i uddannelse, mener både uddannelsesministeren og Produktivitetskommissionen. En ny undersøgelse kobler studievalg med produktivitetstab og konkluderer, at der er markant forskel på udbyttet af forskellige uddannelser. Morten Østergaard varsler en mere aktiv uddannelsespolitik, der skal få universiteterne til at levere bedre og mere målrettet uddannelse.

En personlig fortælling fra Erik Rasmussen om, at det sygehusvæsen, der skulle sikre, at vi kureres for sygdomme, også er den farligste rejse, danskerne kan begive sig ud på.