CBS, DTU og Københavns Universitet gør nu ligesom Harvard og Stanford og udbyder gratis onlinekurser på verdensplan. Mandag Morgens kortlægning af de danske universiteters udbud af onlinekurser viser, at de er hoppet med på den internationale tendens. Alene Københavns Universitet har næsten 100.000 aktive onlinestuderende. Men forretningsmodellen mangler.

Antallet af behandlinger på landets sygehuse stiger, og ventelisterne er på skrump. Motiveret af økonomiske tilskyndelser har sygehusene efter flere år endelig fået bugt med den enorme patientpukkel – men successen måles alene på kvantitet, mens ingen kender kvaliteten af behandlingen. Det skal nu være slut, mener man i Region Midtjylland. Her bliver ti afdelinger på fire hospitaler i en forsøgsperiode belønnet for vellykkede behandlinger, mere end på antallet af behandlinger. “Det er alt for gammeldags kun at fokusere på aktiviteter og behandlinger. Vi vil vise, at man kan fastholde den høje aktivitet, undgå at skabe længere ventelister og samtidig løfte kvaliteten ved at gøre det rigtige for patienterne,” siger formanden for Regionsrådet i Midtjylland, Bent Hansen (S). Forsøget “Ny Styring i et Patientperspektiv” skal bl.a. give patienterne mere sammenhængende behandlingsforløb, nedsætte antallet af unødvendige genindlæggelser og øge patienttilfredsheden. Det er inspireret af svenske hospitaler, der styrer økonomien ved hjælp af kvaliteten i behandlingen. Og her bliver både økonomien og patienternes tilfredshed bedre.

MBA-uddannelsernes ensidige fokus på profitmaksimering blev udnævnt til en af hovedskurkene bag finanskrisen. Siden er ansvarlighedens vinde blæst ind over topledernes yndlingsuddannelser. I dag konkurrerer MBA-skolerne nærmest om at være de mest ansvarlige. Det er et kæmpe plus for de danske MBA-uddannelser, der allerede i en lang årrække har haft bæredygtighed, ansvarlighed og etik på skemaet.

Uenigheden på flere politiske områder i blå blok er ikke eneste uenighed blandt de borgerlige -  også selve strategien for, hvordan blå blok skal vinde valget. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, opfordrer i denne uges ugebrev V-formand Lars Løkke til at genoplive Anders Foghs kontraktpolitik. Netop Foghs kontraktpolitik har Lars Løkke ellers brugt de seneste to år på at lægge i graven. Men nu lyder appellen fra DF-formanden: “Lars Løkke Rasmussen gør klogt i som statsministerkandidat at formulere nogle pejlemærker, som er vigtige at få gennemført efter et valg.”

Når kræften er sendt på retur og patienten er i bedring, skulle det værste være overstået. Men hvert år dør kræftpatienter af fejl, der opstår efter den akutte behandling. Dårlig kommunikation og koordination i sundhedsvæsenet er hvert år årsag til, at kræftpatienter enten får varige mén eller ligefrem dør som følge af forsinkelser og fejl. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der har analyseret 724 såkaldt utilsigtede hændelser, dvs. fejl og komplikationer, i behandlingen af kræftpatienter. Resultaterne er nedslående: Godt 55 procent af de kræftpatienter, der udsættes for fejl, får fysiske skader og hver sjette patient får mere alvorlige skader. For 4 procent af kræftpatienterne er skaderne så kritiske, at patienten enten får varige mén eller dør. Problemerne opstår typisk, når patienterne skifter hænder – enten mellem forskellige hospitaler eller mellem hospital og kommunale myndigheder. Danske Regioner vil nu undersøge, om tydeligere ansvars- og rollefordeling på hospitalerne kan nedsætte risikoen for fejl. Kommunernes Landsforening efterlyser en tydeligere ansvarsfordeling, f.eks. i forbindelse med at kommunale plejecentre modtager en patient fra regionens hospital.

Eksperter har givet folkeskolereformen dumpekarakter, for de mener den er ved at drukne i elendig timing, stressede lærere og dårlig økonomi. Men på nogle skoler har lederne tilsyneladende vendt den truende fiasko til en kommende succes. Ens for dem alle er, at de som det første får styr på noget af det mest omstridte i reformen: lærernes arbejdstid. Og så sørger skolelederne på de succesrige reformskoler for at inddrage lærerne.

Verden buldrer afsted og den globale konkurrence venter ikke på Danmark, fordi politikerne bruger tiden på fnidder og slagsmål. Det er budskabet fra topcheferne i ti af landets stærke eksportvirksomheder til politikerne på Christiansborg. Drop trakasserierne og fokuser i stedet på at styrke Danmark i den globale konkurrence, siger de enigt. Mandag Morgen har bedt topcheferne give deres ønsker for efterårets politiske sæson.

Europa-Parlamentet er et sted for pensionsmodne politikere, der henslæber sidste del af karrieren i Bruxelles. Og dog. I disse år bliver der rykket ved den gamle sang om den europæiske elefantkirkegård – eller Mickey Mouse-parlamentet, som jernladyen Thatcher kaldte det. Parlamentet er tværtimod vugge for en række politiske talenter, der siden stiger helt til tops i deres hjemlige politiske arena. Alene i den danske regering har fem ministre en fortid i Parlamentet. Og i udlandet har flere nuværende og tidligere regeringsledere været i Europa-Parlamentet, før de indtog magtens tinde i hjemlandet. Tendensen har også bredt sig til erhvervslivet, der har fået øjnene op for parlamentarikernes tidligere politiske assistenter.

Danmark er splittet mellem to vidt forskellige brands i den store verden: På den ene side venlig og åben, på den anden spydig og selvtilstrækkelig. På den ene side favnende og frisindet, på den anden ekskluderende og sippet. Splittelsen er opstået efter de seneste seks måneders omtaler af en række kulørte sager – fra giraffen Marius til Messerschmidts kanonvalg. Mandag Morgen har analyseret, hvilke historier om Danmark der er løbet med spaltepladsen og sendetiden i udlandet det seneste halve år. Og en række af verdens førende brandingeksperter giver deres bud på, hvilket indtryk det efterlader af os ude i verden: Nu er det op til os selv at afgøre, om det ene eller det andet brand skal vinde, siger de.

I disse dage indløber årsregnskaberne fra landets største virksomheder, som for første gang skal rapportere om deres arbejde med menneskerettigheder. Men kun 10 pct. af virksomhederne har det nye CSR-krav med, viser Mandag Morgens rundspørge til landets store revisionshuse. Alt er ved det gamle, siger de, og regelstramningen er uden effekt. Politikernes hensigt var ellers, at stramningen skulle rykke de danske virksomheder op i den globale CSR-superliga og give dem en global konkurrencefordel. Kritikerne kalder loven for slap og vag, fordi den ikke engang kræver, at virksomhederne begrunder, hvorfor de ikke har noget at rapportere. “Lovgivningen er alt for uforpligtende. Når virksomhederne ikke skal legitimere, hvorfor de ikke finder det relevant at have politikker og procedurer på områderne, efterlader det forbrugere, investorer, ngo’er og myndigheder ude af stand til at vurdere virksomhederne,” siger Sanne Borges, seniorrådgiver hos Amnesty International. Men snart bliver det mere alvorligt. Til efteråret ventes nye og strengere regler fra EU.

Nogle kalder ham en kompromissøgende strateg, andre spår ham en fremtid som politiker. I løbet af sin karriere har Venstres partisekretær, Claus Richter, søgt kompromiset og udstukket strategien. Da kritikken mod Lars Løkke i sidste uge eksploderede, stod Richter midt imellem partitop og et oprørt bagland. Lige som mange andre gange tidligere i karrieren skulle han skabe samklang og få enderne til at mødes.

De små danske tænketanke kan lære meget af de udenlandske, der fungerer som en beskyttet legeplads for politiske lederspirer. Udenlandske tænketanke står også langt stærkere økonomisk end de danske. I både USA og England nyder de godt af midler fra partier, større virksomheder, organisationer og enkeltpersoner. I Tyskland finansierer staten tænketanke og forskningsinstitutioner.

Halvdelen af danskerne vil hverken vide af Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt som deres næste statsminister. Og tilliden til landets politikere er historisk lav. Skandalen om Lars Løkkes partibetalte boxershorts og ferierejser samt søndagens jordskredsvalg til Europa-Parlamentet er blot de seneste af mange tegn på, at dansk politik står i sin største politiske ledelseskrise i årtier: De politiske ledere, der har magten, mangler folkets tillid, og de partiledere, der har tilliden, ønsker ikke magten. Alt tyder på, at krisen bliver langvarig. Flere partier har ikke kørt oplagte kronprinser og -prinsesser klar i kulissen.

Afstemningen om den fælles patentdomstol slår alle tidligere folkeafstemninger og tituleres af flere valgforskere som den, der har været mindst betydningsfuld for danskerne. Emnet var ganske simpelt for teknisk, for apolitisk og for fjernt for borgerne, lyder dommen. Og når politiske drillerier ender med at sende borgerfjerne emner til folkeafstemning, er det skidt for demokratiet, mener en række valgforskere.

Mennesket valfarter til byerne og i år 2050 forventer FN, at syv ud af ti af klodens beboere har hjemme i et byområde. Og med bylivet følger forurening, let adgang til fastfood og mangel på motion - og medfølgende livsstilssygdomme som diabetes og KOL. Levevisen i byerne er et af de største og dyreste sundhedsproblemer i dag, fastslår sundhedsforskere. Både Novo Nordisk og en række af de danske stjernearkitekter har da også fået øjnene op for potentialerne i sund arkitektur og arbejder nu med at skabe sunde byer. Og nu tager Mandag Morgens grønne innovationstank, Sustainia også udfordringen op. ”Trafikkaotiske, smoggrå byer fyldt med triste betonklodser og uindbydende pladser udgør den største sundhedsrisiko i dag,” siger Alessandro Demaio, der forsker i global sundhed på Harvard Universitet. Sammen med en række andre internationale eksperter har han bidraget til ”Sustainia Guide to Co-Creating Health”, som udkommer i dag. Guiden giver en række bud på bæredygtige løsninger, der fremmer sundheden i byerne.

Regeringens stort anlagte folkeskolereform er på vej mod fiasko. Det er konklusionen fra en række skole- og ledelseseksperter på Mandag Morgens analyse af en stribe af undersøgelser, som siden august har afsløret faretruende tegn på, at reformen er ved at køre af sporet: 7 ud af 10 skoler mangler penge til at gennemføre den, 8 ud af 10 lærere ved ikke, hvordan undervisningen skal foregå efter sommerferien, og godt hver 3. lærer overvejer at droppe lærerfaget pga. reformen. Eksperter og fagfolk advarer om, at reformen er ved at blive tabt på gulvet, fordi politikerne har trumfet for mange store forandringer igennem på alt for kort tid. Samtidig skal skolerne opfylde ambitiøse lovkrav om øget inklusion, de er trængte på økonomien, og antallet af lærere svinder dag for dag. “Du kan ikke ændre folkeskolen fra Christiansborg og KL’s hovedkontor. Du skal igennem lærerværelset,” siger Skolepsykologernes formand, Bjarne Nielsen.

Med big data kan der for alvor komme skub i den differentierede undervisning. I stedet for at være dataforskrækkede bør big data blive lærernes vigtigste redskab. Hvis der løbende indsamles data om, hvordan børn udvikler sig, kan der skabes et retvisende billede af, hvilken undervisningsform, der virker. Sådan lyder det fra professor ved Oxford Universitet Viktor Mayer-Schönberger og digital redaktør ved The Economist Kenneth Cukier, der står bag den nye bog Learning With Big Data. The Future of Education. Men selv om folkeskolerne bliver mere digitale herhjemme, kommer vi ikke til at se datadrevne folkeskoler inden for nærmeste fremtid, mener adfærdsdesigner og dataekspert.

Det gør tilsyneladende ikke det store indtryk på landets hospitaler, når patienterne klager over dårlig behandling. Igennem fire år har antallet af indberetninger af dårlige oplevelser ligget på samme høje niveau, viser Mandag Morgens analyse af de såkaldte LUP-målinger. Lægerne siger, de ikke ved, hvad det er, patienterne er utilfredse med, og LUP-målingerne kritiseres for at være for upræcise. Sundhedsminister Nick Hækkerup tager sagen alvorligt og vil forlange en bedre patientinddragelse af hospitalerne. 

Mens danske patienter klager for døve ører, har det engelske sundhedsvæsen systematiseret sin klagebehandling. Feedback og kritik fra britiske patienter omsættes straks på hospitalernes afdelinger – hvis succes bliver målt på tilfredse patienter.

Mere end hver fjerde barn eller ung har inden sin 25-års fødselsdag haft alvorlig sygdom eller død helt tæt inde på livet. De bliver selv alvorligt syge og oplever langvarige indlæggelser. Eller de ser deres forældre eller søskende blive syge og måske endda dø. Vi ved, at det er en livskrise, der kan true deres…