Den officielle titel er administrerende direktør for Coop, men på visitkortet står der mad- og måltidsaktivist. Peter Høgsted er navnet, og han har en mission: Det skal være lettere for danskerne at spise bedre mad, sundere mad, mere økologisk mad og gerne dansk mad. Men et forhold bremser missionen fra at blive fuldført, og det er de danske supermarkeder, der ifølge Coop-chefen er kedelige og fantasiløse. Faktisk er missionen vigtigere end at tjene penge, bedyrer han, men tilføjer, at penge naturligvis er en forudsætning for at ændre madkulturen.

Det kan godt være, at det umiddelbart ser sort ud for regeringen, der lider af kronisk modvind i meningsmålingerne, men der er alligevel mulighed for, at SR-regeringen kan genvinde magten, når folketingsvalget bliver udskrevet. Det viser Mandag Morgens analyse, der på baggrund af samtaler med ministre, politikere på tværs af partierne og centrale embedsfolk udpeger fem must-win battles for Helle Thorning-Schmidt. Statsministeren skal træde i karakter, se at få skabt ro internt i sit parti, og samtidig skal der skabes fælles fodslag med regeringspartneren og den nye R-leder. Finansloven ser ud til at blive den rødeste i mange år, og med et kompromis om den helt store knast, dagpengene, kan der skabes ro på den front. Til slut skal Thorning bevise, at regeringens reformer begynder at virke.

Mens vi tager det for givet, at lægens medicin er gennemtestet og har dokumenteret effekt, så er det langtfra tilfældet med den kur, vi tilbyder samfundets socialt udsatte. Her hersker metodefrihed over dokumentationskrav, og i de fleste tilfælde aner de sociale myndigheder ikke, om metoderne virker. Men uden en vidensbaseret tilgang, får Danmark aldrig bugt med den tunge sociale arv, som betyder, at vi taber hvert femte barn til et liv på kanten. Det mener en række af landets førende eksperter i socialt arbejde, som efterlyser mere forebyggelse og mere evidens i den sociale indsats. Vi bruger flere penge på socialt arbejde, end vi bruger på skoler, sygehuse og universiteter tilsammen. Men vi gør det alligevel i blinde, siger de.

Danmark kæmper med at bryde den sociale arv, og uddannelse er nøglen. Men kun hvert femte barn, der havner i anbringelse, får en ungdomsuddannelse. Det har man taget konsekvensen af i Herning Kommune, så her lykkes det nu for mere end tre ud af fem.

Hver dag serverer det offentlige op imod 800.000 måltider. Ved bordet sidder de befolkningsgrupper, der kæmper med de allerstørste kostrelaterede sundhedsproblemer: børnene, de unge, de ældre og de syge. Men det tager måltiderne ikke højde for, lyder det fra en række af landets førende kost- og måltidseksperter. Samstemmende opfordrer de regeringen til at lave en national måltidsstrategi, der målretter de mere end 4 milliarder kr., som de offentlige budgetter bruger på bespisning, mod at fremme folkesundheden. “De offentlige måltider forebygger, helbreder og genoptræner, og hvis maden blev en højere prioritet, kunne den spille en betydeligt større rolle for folkesundheden, end den gør i dag. Men det kræver en politisk beslutning, det kræver politiske mål, og det kræver en national handlingsplan,” siger Ghita Parry, der er formand for Kostog Ernæringsforbundet. De seneste 30 år er antallet af overvægtige børn og unge tredoblet herhjemme, 20 pct. af de ældre på landets plejehjem lider af underernæring, og på landets sygehuse ser det ikke meget bedre ud. 40 pct. af patienterne er for tynde, og det koster både milliarder og menneskeliv. En underernæret patient koster ca. 22. pct. mere at have indlagt end én, der ikke er det, og op mod 30 pct. af alle kræftpatienter dør ikke af sygdommen, men af underernæring. Mandag Morgen har analyseret eksperternes forslag til handling og giver et bud på, hvad den første nationale måltidsstrategi bør indeholde.

Regeringen har gjort regning uden vært, når den på én gang vil bruge produktionsindustrien som vækstmotor og samtidig skære 40 pct. af Danmarks CO2-udslip inden 2020. Det vil kræve, at dansk industri skruer energieffektiviteten voldsomt i vejret. Samtidig er udlandet ved at indhente Danmarks hidtidige forspring på energieffektiv produktion, viser Mandag Morgens analyse.

Når debatten om fremtidens velfærd kredser om, at borgerne skal tage mere ansvar for hverandre, så er det ikke en glidebane. Det er derimod en vej til bedre velfærd. Vi skal blive bedre til at tænke menneske(r) før system.

Regeringen har forsømt at stille krav til nydanskerne, mener integrationsminister Manu Sareen (R). I et interview i Mandag Morgens serie om Integrationens frontløbere varsler han nye toner i integrationsindsatsen: “Vi skal begynde at stille præcis de samme krav til alle uanset hudfarve, og hvor folk kommer fra, så alle kan få bragt sig i en situation, hvor de kan forsørge sig selv.” Manu Sareen vil gøre op med det 3-årige integrationsprogram, som alle nyankomne skal igennem, og lægger op til at beskæftigelse skal gennemsyre alle hjørner af integrationsindsatsen. Forslagene er hentet fra regeringens Task Force om integration og kommer til ære og værdighed efter 14 måneder i syltekrukken.

Mærkninger af fødevarer er et dilemma og kan risikere at vildlede forbrugerne, siger Forbrugerrådet og efterlyser i stedet ’maddannelse’. Eksperter konkluderer, at forbrugerne ikke kan bruge sundhedsmærker til meget. Undersøgelse viser, at 90 pct. af danskerne kender til nøglehulsmærket, men kun 10 pct. kan sige, hvad det præcist betyder.

Discountkæden Lidl har succes med sine slikfri ”sunde kasser”, der har øget omsætningen ved kasselinjen med 50 pct. Konkurrenten REMA 1000 har gjort op med sine mængderabatter – og det betaler sig, forsikrer kæden. Detailhandlen mødes på fredag med fødevareministeren for at diskutere branchens bidrag til at øge folkesundheden. Og butikkerne kunne blive bannerførere i revolutionen af danskernes usunde kostvaner, siger eksperter. Mandag Morgen præsenterer deres konkrete bud på Det Sunde Supermarked.

Søren Pape er tiltrådt på et tidspunkt, hvor verden er præget af voldsomme udfordringer og muligheder. Det stiller krav om nytænkning til ledere af både organisationer og politiske partier. Men den nye konservative formand synes at have ignoreret dette og mangler fortsat at bevise, at han har visioner på lang sigt.

For fed mad og for få grøntsager koster hvert år samfundet dyrt. Hvert år dør 2.200 danskere, fordi de spiser for meget mættet fedt. Lige så mange dør, fordi de spiser for få grøntsager. De usunde madvaner er en bekostelig affære for statskassen, som hvert år bruger milliarder af kroner på at behandle kostrelaterede sygdomme som diabetes og kræft. Det sætter gang i debatten om, hvad der skal til, hvis vi ikke skal spise samfundet ihjel. Tre ud af fire danskere vil gerne have regler, der hjælper dem til et sundere liv.

Til efteråret udruller fødevareminister Dan Jørgensen (S) den madrevolution, som han bebudede midt i sommerferien. Det sker med en række initiativer, der skal gøre det lettere for hver enkelt dansker at leve sundere. Offentlige køkkener på skoler og sygehuse skal aktiviseres. Fødevareindustri, fastfoodkæder og supermarkeder inviteres til samarbejde.  Og politikerne skal tage ansvaret på sig. Planen er, at alle i samfundet skal give deres besyv med, siger ministeren til Mandag Morgen: “Der er ikke et par aktører, der alene kan forbedre folkesundheden gennem kosten. Vi skal have alle med, hvis vi skal ændre noget så grundlæggende som vores madkultur og vores madvaner.”

Når regeringen om kort tid fremlægger sit finanslovsforslag, bliver det med mantraet om, at udgifterne til velfærden kun må vokse med 0,6 pct. Det er samtidig regeringens skyts mod blå blok i den kommende valgkamp, der kommer til at handle om de stigende udgifter til et voksende antal ældre og et sundhedsområde, hvor udgifterne også vil stige. Men i stedet for at være optagede af kroner og ører bør politikerne tage et opgør med de gamle velfærdsværdier og satse mere på forebyggelse. Sådan lyder opfordringen til Christiansborg fra en række af landets førende forskere inden for sundhed, økonomi og det sociale område. Flere penge er ikke nødvendigvis ensbetydende med bedre velfærd for borgerne, er deres melding. Der skal tænkes radikalt anderledes, og der skal fokuseres på flere forebyggende indsatser. “Der er et kæmpepotentiale i at sætte tidligt ind i løsningen af sociale problemer og se indsatsen som en investering, så man kan undgå udgifter senere i borgerens liv,” siger blandt andre professor Torben M. Andersen.

En kritisk kommunalsag fylder dækningen af Søren Papes formandsstart, men ser vi bort fra sagen, har K-formanden vist sig som en dygtig og direkte kommunikator.

Da Det Konservative Folkeparti i sidste uge atter engang havde formandsskifte, faldt valget af en ny leder på en “rød konservativ” og “et ordentligt menneske”. Sådan karakteriserer venner og politiske modstandere Søren Pape Poulsen. Viborg-borgmesterens borgerlig anstændighed og sociale indignation er dannet under opvæksten i Bjerringbro, siger han selv. Ifølge Papes gode ven, 1. viceborgmester i Hjørring Kommune Daniel Rugholm, var det en opvækst “herude i det rigtige Danmark,” hvor landmandsfaren lærte ham, at man klarer sig selv, og moren bidrog med omsorgsgenet fra sine erfaringer som plejehjemsassistent.

Venstre vil skabe et Danmark, som er ”hermetisk lukket for dem, der ikke vil” bidrage til det danske samfund, og lægger bl.a. op til stramninger af reglerne for familiesammenføring og til at udfordre de internationale konventioner. Flere af de mest omdiskuterede forslag vil dog formentlig kun få betydning for forholdsvis få personer og risikerer at ramme nogle af de mest produktive indvandrere i Danmark. Andre af forslagene vil næppe kunne lade sig gøre rent statsretligt.

Integrationen er bedre end sit rygte og både uddannelse og beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere er langt bedre end for ti år siden. Men krisen har sat sine spor, og mange udfordringer er endnu ikke løst, viser Mandag Morgens analyse af integrationen anno 2014. Mange danske virksomheder er dybt afhængige af fremmed arbejdskraft, og intet tyder på, at integrationsproblemerne kan løses ved grænsen, sådan som bl.a. Venstres nylige forslag til stramninger i indvandringspolitikken forudsætter.

Flere uddannelsesreformer er tænkt som et opgør mod fokuseringen på de boglige kompetencer. Men intentionerne om at gøre plads til andre kompetencer end boglige risikerer at blive ved intentionen. Der er reelt gået sport i at akademisere uddannelserne.

Mens antallet af patienter stiger, har regionerne de seneste fem år nedlagt hver ottende sengeplads på sygehusene. Fortsætter udviklingen, vil ca. 30 pct. af sengepladserne være forsvundet i 2020, viser en ny opgørelse udarbejdet for Mandag Morgen. Danske Patienter frygter, at patienterne taber.

Erhvervslivet har fået øjnene op for humanisters kompetencer. Flere store virksomheder har ændret rekrutteringsstrategi for at udvide jagten på nye ansatte. Det er særligt humanisternes blik for samarbejde og innovation, der står i høj kurs.

Når startskuddet til årets Roskilde Festival lyder på torsdag, er det ikke kun Rolling Stones og en stor portion musikglade personer, der besøger ”smatten”.  Også forskere og repræsentanter fra erhvervslivet gæster festivalen, som har udviklet sig til et laboratorium spækfyldt med eksperimenter. Roskilde Festival er nemlig en unik mulighed for at nærstudere og udvikle nye bæredygtige løsninger på de enorme udfordringer, samfundet står over for. En lang række projekter arbejder med effektivisering, affaldssortering og genanvendelse af ressourcer. Et af projekterne udforsker brugen af Lean i jagten på unødvendigt spild på festivalen. Et andet har titlen ”Fra Rio til Roskilde”, der involverer omkring 40-50 forskere og 150 erhvervsfolk, som under festivalen tester de en række konkrete løsninger og afholder seminarer og konferencer om bæredygtighedstemaer.