Danskere elsker fastfood og spiser flere og flere måltider på burgerrestauranter og grillbarer. Alene burgerkæden McDonald’s tegner sig for 150.000 måltider om dagen herhjemme, og sidste år steg kædens omsætning med 10 pct. Så fastfooden er en vigtig nøgle til at gøre danskernes kostvaner sundere og nedbringe antallet af madrelaterede sygdomme og dødsfald. Og spørger man fastfoodfans, vil et overvældende flertal i princippet gerne have sundere mad fra kæderne. 78 pct. ønsker således et større udvalg af sunde varianter, 77 pct. kunne godt tænke sig, at maden var mindre fed, 73 pct. efterspørger grovere brødtyper, viste en undersøgelse fra DTU sidste år. “Det er en myte, at danskerne vil fylde sig med fedt, salt og sukker, når de går ind på en fastfoodrestaurant, ligesom det er en myte, at fastfood nødvendigvis er usundt,” siger Gitte Gross, afdelingschef for DTU Fødevareinstituttet. Men ét er principper, noget andet er tilsyneladende praksis, for kunderne vælger stadig helst de klassiske, usunde burgere og fede fritter. Hvis man skal få dem til at skifte til grove burgere og fedtfattige fritter, skal de præsenteres for valget på den rigtige måde. Mandag Morgen har analyseret metoderne – bl.a. med hjælp fra en af Europas førende nudgingeksperter. Lys, lyde, dufte og personalets uniformer spiller alle ind.

Kvalitet i sundhedsvæsenet bliver oftest målt på, om patienten overlevede og ikke på, om patienten fik et bedre liv efter sin hjerteoperation. Men det er en fejl, mener Danske Patienter. Sygeplejersker og læger bør basere kvalitetsmålingerne på patienternes udbytte af behandlingen. “Læger, sygeplejersker og hele sundhedsvæsenet må også spørge patienterne om, hvad behandlingen har betydet for deres liv. Det helt afgørende må være, om behandlingen skaber nytte for patienten,” siger Annette Wandel, chef for kvalitet og politik i foreningen. Endnu tester man kun, hvordan man kan bruge feedback fra patienter. Erfaringerne er, at det frigiver ekstra tid til de patienter, der har behov for det. Regeringen har netop bestilt en analyse af erfaringerne, og hvordan anvendelse af feedback kan bruges på nationalt plan.

De politiske partier gør sig klar til næste valgkamp, når Folketinget åbner i morgen.  Men valgkampagnerne bliver ikke længere finansieret af partiernes egne medlemmer. De betaler kun i snit 10 pct. af indtægterne i valgår. I stedet bliver partierne holdt på økonomisk fode af en klækkelig offentlig støtte på godt 100 mio. kr. samt et næsten lige så stort beløb fra private sponsorer, der vokser fra valg til valg. De private bidrag kan endda være langt højere, da loven har store huller. Eksperter advarer mod tendensen og frygter for den politiske ideudvikling. Udvalg kommer snart med anbefalinger til nye regler om partistøtte, der kan blive en bombe under næste valgkamp.

Læger og sygeplejersker vender det blinde øje til kolleger, der begår fejl, og vil helst ikke lære af andre sygehuses gode erfaringer. Det mener sygehusdirektør på Hvidovre Hospital Torben Mogensen, der kritiserer kulturen på sygehusene. I rapporten ”Patienternes nye rejse” udpeger patienter og sundhedsvæsenets centrale aktører en stribe barrierer, som bremser udviklingen af et sundhedsvæsen, hvor ledelse, læger og sygeplejersker bruger hinandens erfaringer til at sætte patienterne i centrum for deres egen behandling.

På få år er det lykkedes en række af landets mest belastede skoler at nedbringe andelen af tosprogede elever markant, viser en rundspørge, Mandag Morgen har foretaget. Samtidig er flere af skolerne løftet rent fagligt og eleverne får højere karakterer. Skolerne bruger i høj grad fire metoder, viser Mandag Morgens analyse. Bl.a. har de succes med at tiltrække ressourcestærke forældre og engagere dem i skolens turn around. Og det virker, fortæller eksempelvis skoleleder på Munkevængets Skole i Kolding, Ole Wiese: “De er de bedste ambassadører for skolen, man kunne tænke sig. Det betyder alverden, at de andre forældre kan se, at der er flere familier i området, som vælger skolen til, og som de kommende forældre kan dele deres bekymringer med.”

En af de skoler, der har vendt den negative udvikling, er Nørre Fælled Skole i København. Forældrenetværkets charmeoffensiv i bydelens boligforeninger og børnehaver gav resultater: I dag er antallet af elever mere end fordoblet til 324, og andelen af tosprogede elever er nede på 60 pct. I 2012 var 97 pct. af eleverne tosprogede, skolens ry i lokalområdet var miserabelt, og økonomien var heller ikke noget at prale af. Men så lykkedes det skoleleder Morten Østergaard Jensen at mobilisere områdets ressourcestærke forældre. 

I mere end tyve år har skiftende regeringer og top­politikere talt om at sætte patienten i centrum og skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i patienternes behov, præferen­cer og ressourcer. Men indtil videre har ændringerne ude på de enkelte sygehuse og afdelinger langtfra stået mål med de politiske ambitioner. Udviklingen sker i stedet sporadisk…

Mens danskerne dør af fedme og diabetes, udnytter fødevareindustrien langtfra sine muligheder for at lave sundere mad. 7 ud af 10 danskere synes ellers, at de skal gøre det. Men vi vil ikke vide af de funktionelle fødevarer, som kan gøre den største forskel. ”Vi kan i princippet skrue på stort set alle knapper i maden, men det bliver hurtigt kontroversielt,” siger Per Falholt, forskningschef på Novozymes.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men i Sverige har forskere fundet ud af, at det både giver bedre behandlingsresultater og økonomiske besparelser, når sundhedspersonale inddrager patienterne i deres egne behandlingsforløb. Selv om det tager ekstra tid at tale mere med patienterne, er dialogen nemlig en god investering på den lange bane, fortæller direktør for Center for Person-Centred Care i Gøteborg, Inger Ekman: “Den ekstra tid bliver først og fremmest brugt tidligt i forløbet og er givet godt ud, fordi behandlingen på sygehusene bliver kortere, og patienterne kan komme hurtigere hjem.”

Inddragelse af patienter sker langt fra så ofte, som både regioner, læger og regeringen kunne ønske sig. Og nu viser en ny undersøgelse, at hver fjerde patient forlader hospitalet uden at have talt ordentligt med en læge eller sygeplejerske, mens de var indlagt. Samtidig oplever 41 pct. slet ikke eller kun i mindre grad, at personalet opfordrer dem til at stille spørgsmål eller tale om deres bekymringer. Den manglende dialog skaber usikkerhed for patienten, mener Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der sammen med TrygFonden står bag undersøgelsen. Danske Regioner og Lægeforeningen erkender problemet og vil forbedre kommunikationen mellem patienter og personale.

Da der for nyligt blev udnævnt ny skatteminister, blussede en klassisk misforståelse op: jo højere uddannelse, desto bedre minister. Intet kunne være mere forkert. Som minister skal man kunne lede et ministerium, man er ikke ansat til at sagsbehandle, men til at lede.

Det såkaldte forsørgelsesgab mellem danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande vokser stik imod regeringens mål om at skaffe flere i arbejde. Siden 2010 er forsørgelsesudgifterne til danskere raslet ned med 8 milliarder kr., mens de er steget for indvandrere og efterkommere med 2 milliarder kr., viser ny analyse. Antallet af indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget med 35 pct. siden krisens start i 2008, og en stor andel er skubbet endnu længere væk fra arbejdsstyrken. To af landets mest fremtrædende integrationseksperter opfordrer til politisk handling. Og De Radikales leder Morten Østergaard vil styrke integrationen.

Hver fjerde elev spiser spiser lige så ofte fastfood som rugbrødsmadder til frokost, og næsten hver tiende er overvægtig. Men trods det gør den nye skolereform intet for at styrke børnenes sunde kostvaner. Det er forældrenes opgave og ellers op til den enkelte skole at prioritere en særlig madprofil, siger undervisningsminister Christine Antorini (S). Kritikken kommer bl.a. fra Anne-Birgitte Agger, direktør i Fonden Københavns Madhus, som står bag en række madprojekter i hovedstadens folkeskoler. Tiderne har ændret sig, uden at skolen er fulgt med, mener Madhus-direktøren. “Vi kan ikke længere tage for givet, at børn lærer at lave mad derhjemme. Derfor har skolerne et medansvar og er det rigtige sted at sætte ind med både maddannelse, madhåndværk og madkundskab,” siger hun og bakkes op af flere eksperter. I denne uges afsnit af artikelserien Madkampen tegner Mandag Morgen modellen for fremtidens skole, hvor eleverne dyrker skolehaver, og sund kost indgår i alle fag.

Regeringen har afsat millioner til at styrke sundhedsvæsenets inddragelse af patienter og pårørerende. På det canadiske sygehus Kingston General Hospital er patientens behov allerede i centrum. Mandag Morgen har interviewet hospitalsdirektør Leslee Thompson, der står bag hospitalets forvandling. De seneste fem år har hun omstillet sygehusets praksis, så patienterne inddrages i alle beslutninger med betydning for dem. “Vores mål er at forbedre patienternes og de pårørendes oplevelser,” siger Leslee Thompson. Hun er keynote speaker på en høring for 200 nøglepersoner i sundhedsvæsenet, som Mandag Morgen, TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed arrangerer 29. september.

Da Niels Brock i sin tid etablerede sin første elitelinje, blev det mødt af modstand. Men tilbagemeldingen fra de elever, der har gennemført forløbet, er positive: Elitelinjen gav dem et intellektuelt åndehul. Tiden er inde til et opgør med Danmarks vanskelige forhold til elitebegrebet.

Konkurrenceevne består i langt mere end høj produktivitet. Det slår finansminister Bjarne Corydon (S) fast i dette interview med Ugebrevet Mandag Morgen, hvor han – for første gang siden han startede debatten om Danmark som konkurrencestat – udfolder sin vision for en dansk konkurrencestat. Corydon kalder den for den nordiske konkurrencestat, og den er kendetegnet ved, at offentlige investeringer i børnepasning, ældrepleje, sundhed og overførselsindkomster udgør en vigtig kilde til konkurrenceevne. Dermed gør finansministeren op med de mest toneangivende økonomiske institutioner i Danmark – inklusiv hans eget finansministerium – som hidtil har været meget optagede af Danmarks produktivitet og stagnerende produktivitetsvækst som værende den største trussel mod fremtidens velstand og konkurrenceevne. Produktivitet er vigtigt, men det er alt for snævert og ikke nok at sætte lighedstegn mellem produktivitet og konkurrenceevne, mener ministeren.

Den amerikanske stjerneøkonom og nobelpristager James J. Heckman har bevist, at det er en langt bedre forretning for samfundet at investere i de helt små børns udvikling, end at vente til de kommer i skole. Så er det nærmest for sent at genoprette en socialt skæv livsbane. For det handler ikke om matematik og ABC, men om sociale færdigheder, der grundlægges i 3-4-årsalderen. Det er tanker, som Heckman har bevist igennem praktiske forsøg. Og som har givet ham ørenlyd hos den amerikanske præsident Obama. Nu bliver Heckmans teorier om tidlig indsats over for udsatte småbørn også hørt i Danmark, hvor han er ny formand for bestyrelsen af TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet. Mandag Morgen har interviewet den kontroversielle økonom, der har påvist, at sociale investeringer i 3-årige giver bedre økonomisk afkast end end det gennemsnitlige afkast på det amerikanske aktiemarked i perioden efter Anden Verdenskrig. “Vi ved, at jo tidligere vi intervenerer, des mere effektive er vi,” siger James Heckman.