Med Helle Thorning-Schmidts lancering af ”Det Danmark du kender” går alle landets tre store partier til valg på at give danskerne mere tryghed. Det er ikke tilfældigt, siger valgforskere, for danskerne føler utryghed som sjældent før. Mandag Morgen har fået adgang til partiernes interne vælgeranalyser og kortlægger scenarierne for det trygge valg.

Det er valgår, men desværre er det beskæmmende at følge politikerne, der fører sig frem på kortsigtede og taktisk betonede dagsordener. Der er ellers rigeligt at gribe fat i. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden er virksomheder og forbrugerne, der sidder med nøglerne til en bedre fremtid i verden.

Uddannelse er en kæmpe eksportvare, men på grund af den noget rigide danske forståelse af, hvem danske uddannelsesdyder er beregnet for, er Danmark gået glip af et globalt omsætningsboom inden for uddannelsesområdet.

De økonomiske udfordringer betyder, at vi skal se os om efter nye måder at tænke velfærd på, og 2015 kommer til at stå i relationernes tegn. Fremover vil vi høre stadig flere offentlige organisationer og udviklingsansvarlige sige: ”Få dig et liv, ikke en ydelse”. På årets Velfærdens Innovationsdag præsenteres et hav af gode eksempler på, hvordan de mellemmenneskelige relationer kan skabe bedre velfærd.

Regionerne arbejder lige nu på nye sundhedsaftaler, som de næste fire år skal regulere samarbejdet mellem sygehusene, kommunerne og depraktiserende læger. En central del går på, hvordan sundhedsvæsenet styrker kommunikationen mellem de forskellige instanser. Og det er der brug for. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at dårlig kommunikation mellem læger, sygehuse og kommuner er hovedforklaringen på de fejl, der registeres. Fejlene kan give alvorlige skader.

De videregående uddannelser har ikke væ­ret deres opgave voksen, og det er årsagen til, at politikerne nu må gribe ind og tvinge en række af dem til at nedlægge flere end 4.000 studiepladser. Det siger uddannelsesminister Sofie Carsten Niel­sen (R) i et interview med Mandag Morgen: “Det har været deres ansvar at sørge for, at de unge kan komme ind på arbejdsmarkedet, når de kommer ud af uddannelsessystemet. Univer­siteterne og andre videregående uddannelser har selv kunnet tilrettelægge en stor del af optaget. De har bestemt, hvor mange pladser der skulle være på studierne. Nu siger jeg: Der bliver optaget for mange på uddannelser, hvor der ikke er job i den anden ende, og det vil jeg ikke stå model til.” Under stor mediebevågenhed præsenterede uddannelsesministeren i september sin første plan for, hvordan hun ville styre optaget på de videre­gående uddannelser. Siden har hun revideret mo­dellen flere gange efter pres fra universiteterne og politikere. Sagen kulminerede i sidste uge, hvor et flertal først krævede planen skrottet for siden, da SF ombestemte sig, at trække i land, og planen står nu ved magt.

I jagten på de 6,5 pct. af vælgerne, som har forladt henholdsvis S og V til fordel for DF siden valget i 2011, er partierne ved at komme alvorligt ud af trit med det store flertal af deres andre vælgere. Det vurderer en række valgforskere på baggrund af en ny meningsmåling, der viser, at næsten halvdelen af danskerne skammer sig over den hårde politiske udlændingedebat. Og undersøgelsen kan tyde på, at partierne begår en alvorlig fejl ved at satse på at stramninger over for udlændinge, skal vinde dem de afgørende stemmer. Netop udlændingepolitikken er nemlig slet ikke det politiske emne, som S- og V-vælgerne går særlig meget op i.

Hver gang, vi har oplevet stor økonomisk fremgang i Danmark, er det sket, fordi vi har formået at åbne os mod verden. Sådan har det været siden 1864, påpeger flere eksperter. Da Berlinmuren faldt og den moderne globalisering for alvor tog fart, herskede der i Danmark politisk konsensus om, at åbenhed mod omverdenen var en dansk dyd. Siden er verden blevet endnu mindre, men danske politikere har haft travlt med at lukke os mod omverdenen og gøre det fremmede til noget farligt. Det vil koste os dyrt i form af tabt konkurrence om den internationale talentmasse, påpeger de. Dansk erhvervsliv kan ikke klare sig uden udlændinge – vi er allerede i dag afhængige af såvel de højtuddannede som de ufaglærte, viser opgørelser.

Når politikerne skændes om grænsebomme, østarbejdere og flygtninge, giver det genlyd uden for landets grænser. Det slider på Danmarks omdømme og kan gøre det svært for danske virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft eller få eksport­succes, advarer tre tidligere og nuværende ambassadører.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsens (R) plan om at nedbringe ledigheden ved at skære optaget på såkaldt brødløse studier vil ikke virke, siger eksperterne samstemmende. Mandag Morgen identificerer 5 andre metoder, som
allerede har skabt flere job til nyuddannede akademikere. Det handler bl.a. om målre?ttet markedsføring

Kuren mod arbejdsløse akademikere er baseret på ensidige og forældede arbejdsløshedstal. Problemet skal løses, men der er stor uenighed om hvordan. Førende forskere og medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe er dog enige om, at den ikke skal gribes an, som ministeren og Folketinget lægger op til. Hverken tilgangen eller grundlaget for den holder til et nærmere eftersyn, lyder det.

Det skal kunne betale sig at satse på høj kvalitet og tilfredse patienter i sundhedsvæsenet. Sygehuse i alle fem regioner gør i øjeblikket op med års økonomiske belønning af de afdelinger, der udfører flest behandlinger. I stedet udvikler de deres økonomistyring til at fremme flere succesfulde behandlinger. Og mange steder bliver patienterne inviteret med til at definere, hvad der er succesfuldt. Udviklingen kommer ovenpå en erkendelse af, at mere aktivitet og flere behandlinger ikke er løsningen på 00’ernes problemer med alenlange ventelister. Nok er de fem regioner enige i kritikken af 00’ernes fokus på øget aktivitet, men deres tilgang til det nye fokus er forskellig. Forskelligheden opfatter professor i sundhedsøkonomi og medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe Kjeld Møller Pedersen som et plus: “Det er ikke sådan, at der pludseligt er kommet en enkelt særligt tillokkende løsning på, hvordan sygehusene skal styres. Det er meget kompliceret, og derfor bør regioner og sygehuse eksperimentere, og det bør de gøre systematisk, så forskere hele tiden følger regionernes arbejde med ny styring,” siger han. Udviklingen, som de danske sygehuse nu tager hul på, har svenske sygehuse i syv län allerede været igennem. De har erstattet afregning efter enkeltaktiviteter med afregning efter velafsluttede behandlingsforløb.

Regeringens økonomiske politik står over for at skifte fokus. For at leve op til målet om at skaffe øget velstand for 40 milliarder kr. frem mod 2020 skal der fremover være langt større politisk fokus på jobskabelse, produktivitet og vækst. Det fortæller finansminister Bjarne Corydon (S) i et interview med Mandag Morgen. Regeringens gamle strategi om at øge arbejdsudbud, som har været et af regeringens højest prioriterede områder siden lanceringen af det berømte valgkampsslogan om de 12 minutter, er dog ikke lagt på hylden. ”Jeg har ikke skrottet den gamle strategi om arbejdsudbud. Den har gjort, at vi når målet om strukturelt overskud i 2020. Det faglige paradigme, som denne strategi bygger på, er færdigudviklet og vil være virksomt i årene fremover. Men ved siden af dette bygger vi nu noget markant andet op og udvider vores fokus med andre nøglehensyn, og det er produktivitet, vækst og jobskabelse,” siger Bjarne Corydon. Ifølge finansministeren er der brug for en række analyser, nye datasæt og nye metoder til at måle effekten af de enkelte reformer så målet om øget produktivitet og jobskabelse nås.

Efter nytår kommer Venstre med et udspil, der tegner partiets model for fremtidens sundhedsvæsen, erfarer Mandag Morgen. Og det kan stikke en gevaldig kæp i hjulet på den storfusion, som KL og Danske Regioner for ny­lig offentliggjorde. Og der er udsigt til drama om sundhedsvæsenet i den kommende tid. Venstre har tidligere været fortaler for at smide politikerne ud af sygehusenes bestyrelser og over­lade ledelsen til professionelle. Hvis den holdning står til troende, er der erklæret krig mod regio­nerne. Ifølge en af landets førende sundhedseks­perter, professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møl­ler Pedersen, er der dog mest ræson i at bevare den nuværende regionale model. ”Den nuværende, regionale model med folke­valgte råd er den mindst ringe model. Laver man et statsligt sundhedsvæsen, vil der i løbet af no time være behov for at opdele landet i en række administrative regioner, og så kan man diskute­re, om man er kommet nogle skridt frem eller til­bage,” siger han. Den politikerløse sygehusmodel skaber også splittelse internt i Venstre.

I forrige uge sendte den ame­rikanske konsulentvirksomhed Boston Consulting Group (BCG) rapporten ”The Nordic Agenda: Trans­forming for the Next Wave of Succes” på gaden. Den anbefaler bl.a. at øge danskernes arbejdstid og slanke den offentlige sektor, hvis Danmark skal forblive konkurrencedygtigt. Men de teser og ikke mindst de data, der fremføres som dokumentation, kan der stilles spørgsmål ved. F.eks. fremhæves den store of­fentlige sektor som et problem uden blik for den høje produktivitet og arbejdsudbud, som den muliggør. Rapporten minder om fablen om de blinde vismænd, der sammen skal beskrive en elefant, men kun har fat i enkelte dele af dyrets anatomi, der gør det umu­ligt at stykke et fuldstændigt billede sammen. Noget kunne tyde på, at BCG kun har haft fat i dyrets bag­del og overset fordelene, skriver Mandag Morgens se­nioranalytiker, Martin Møller Boje Rasmussen, i ugens Opinionsanalyse.

2,6 millioner danskere bliver hvert år behandlet på sygehuset, og 120.000 patienter er i psykiatrisk behandling. Hvis behandlingen skal være optimal, skal samarbejdet mellem sygehuset, kommunen og den almene praksis fungerer effektivt. Flere patientgrupper kan se frem til bedre behandling som følge af den nye fusion mellem KL og regionerne.

Danmarks offentlige sektor måler sine resultater helt forkert, lyder den skarpe kritik fra den verdenskendte Harvard-pro­fessor Michael Porter. Det fører til ineffektivitet og går i sidste ende ud over vores konkurrenceevne, påpe­ger han i et interview med Mandag Morgen. Sygehuse og socialcentre leverer deres ydelser uden at ane, hvad der virker for borgerne.

Den offentlige debat om ældreforsørgerbyrden er fyldt med urealistiske forestillinger og manglende tanke på ændringerne i pensionssystemet. Pensionsalderen vil stige til over 70 år, og dermed er ældrebrøken i 2050 31 pct. – altså ikke alarmerende langt fra de 28 pct., den er i dag. Samtidig giver det danske pensionssystem bl.a. store skatteindtægter fra pensionisterne og betydelige besparelser på pensioner.

Politikerne har blot syv år til at redde velfærden. Uanset partifarve står politikerne med den samme udfordring om under et årti: Overskuddet på de offentlige finanser topper i starten af 2020’erneog allerede fra 2025 vil der igen være underskud.  Ifølge økonomerne i Mandag Morgens Velstandsgruppe er der to reformveje, som politikerne kan vælge imellem og de kan begge føre til milliardgevinster og helt eller delvist lukke hullet på de offentlige budgetter: Den ene vej er den økonomiske vej, der går over finansielle reformer som højere boligskat og øget pensionsalder. Den anden vej er den innovative vej, der går over effektiviseringsreformer, der kan give danskerne mere velfærd for de samme eller færre penge.