Danmark er et af de lande, der har klaret sig bedst gennem globaliseringens første 25 år. Kombinationen af en lang række styrkepositioner, der er udviklet over mange år, har gjort Danmark til en de mest robuste økonomier. De kommende år vil vise, hvor robust den er.

Det begyndte med en hæfteklamme i hjørnet. 25 år senere har Ugebrevet udviklet sig til en vidtforgrenet virksomhed med stærke internationale aktiviteter, herunder virksomheden Sustainia, der formidler løsninger på globale udfordringer. Se rejsen fra lille ugebrev til international innovationstank.

Udlandet er ikke i tvivl og hylder i disse år de nordiske landes unikke styrker. Herhjemme er meningerne om Danmarks udfordringer og muligheder derimod mange. Problemet er, at vi mangler vores egen analyse, og det kan blive kostbart. Her gives to bud på den dansk/nordiske model og de udfordringer, vi står over for. 

Siden lanceringen som ugebrev i november 1989 har Mandag Morgen taget store udviklingsspring og bl.a. udviklet projekter, der når ud til lande verden over.

Globaliseringen går ind i sin anden fase, og Danmark går med. Men hvad er egentlig Danmarks muligheder for at udnytte sine styrker i denne nye fase? Der er brug for at justere vinderstrategien for at fortsætte den danske succes.

Mandag Morgen præsenterer Velstandsgruppens 25 medlemmer, deres opgaver, og hvordan gruppens indsigt skal i spil over det kommende år. Den repræsenterer alle de vigtigste samfundsvidenskaber, som for første gang er fælles om en enkelt opgave. Seks af medlemmerne præsenterer deres bud på tidens mest presserende samfundsdagsordener.  

Fire myter dominerer debatten om Danmarks konkurrenceevne og blokerer for vores forståelse af, hvad det i virkeligheden er, der har skabt den danske velstand, og især hvad der skal fastholde og udvikle den. Nu er udfordringen at løse gåden. Heri ligger nøglen til fremtidens velstand.

Usund mad koster tusindvis af danskere livet hvert år og belaster samfundets kasser med milliardudgifter. Det kunne vi sagtens ændre, siger eksperterne, der over de seneste måneder har udpeget en stribe konkrete løsninger. Men trods de nedslående statistikker lyder svaret fra partiernes fødevareordførere på Christiansborg, at de ikke vil blande sig i danskernes madvaner. Mandag Morgen har spurgt dem om deres holdning til de folkesundhedsfremmende forslag, som Folketinget har mulighed for at gennemføre. Og politikerne vil hverken røre eksperternes forslag om nye eller højere afgifter på usund mad, en national måltidstrategi for de offentlige måltider eller en madordning på skolerne i stil med den, man kender fra daginstitutionerne. Heller ikke selvom initiativerne kan være med til at styrke folkesundheden.

Over hele Europa tager borgere digitaliseringen til sig og udvikler digitale velfærdsløsninger. Men mens borgere i andre lande selv sætter gang i udvikling af digital velfærd under overskriften digital social innovation, så tøver danskerne. Det viser en ny opgørelse over digital social innovation i Europa. Ud af 911 initiativer finder langt over halvdelen sted i Storbritannien, mens Finland med sine 50 initiativer ligger i top i Norden. Danmark er kun noteret for 5 initiativer. “Det overrasker mig meget, at der ikke sker mere i Danmark. Vi ved, at danskerne er et af de mest it-parate folk i verden,” siger seniorforsker Peter Bæck fra den britiske tænketank Nesta, der har lavet opgørelsen.

Fødevareproducenter og supermarkeder må begynde at samarbejde, hvis danskerne skal lokkes til at spise mere frugt og grønt. I morgen inviterer fødevarevirksomheden DLG Food detailkæderne til et nyt partnerskab, der skal øge grøntsalget og gøre danskernes madvaner sundere. Selv har DLG Foods undersøgt, hvordan danskerne køber ind, og det har resulteret i fire nye forbrugertyper.

Vi er blevet et lillebitte bittert land, der er ved at vende ryggen til verden og de idealer, som ellers har bragt os så langt. Burde vi ikke vide bedre? I stedet for at være så fokuserede på, hvor billigt vi kan slippe, burde politikerne spørge sig selv, hvordan vi kan hjælpe dem, der har brug for det.

Fødevarestyrelsen spenderer hvert år millioner af offentlige kroner på kampagner, der skal få danskerne til at spise sundere. Alene kampagnen for Nøglehulsmærket har indtil videre kostet 8,6 millioner kr. Men kampagnerne og styrelsens fremgangsmåde får nu skarp kritik fra eksperter og fagfolk. Kampagnerne er for brede og satser på, at mere viden om sund mad kan få os til at ændre kostvaner. Men sådan skaber man ikke adfærdsændringer, siger kritikerne til Mandag Morgen. Fødevarestyrelsen ved faktisk ikke, om kampagnerne når deres mål om at forandre danskernes kostvaner, for styrelsen måler ikke på kampagnernes nøjagtige effekt på borgernes adfærd. Det er for kostbart, lyder begrundelsen. Til gengæld ved man, at danskernes kostmønster er stort set uændret siden 2010. Christian Mølgaard, adfærdsdesigner i sundhed hos konsulentbureauet /KL.7 er en af de kritikere, der påpeger, at usunde danskere ikke mangler mere viden for at spise sundere. “I mit arbejde har jeg mødt masser af mennesker, som har al den information, de skal bruge, de er udmærket godt klar over, hvad problemerne er, og meget ofte er de motiverede til at ændre adfærd. Men de kæmper med indgroede vaner, og det kan et forenklet slogan om grøntsager ikke lave om på,” siger han. Mandag Morgens artikelserie “Madkampen” kigger kampagnemagerne i kortene og analyserer eksperternes bud på kostkampagner, der virker.

Mens evidens stadig er et eksotisk fremmedord i den danske socialpolitik, har Storbritannien stort held med at undersøge og satse på metoder, der virker bedst over for borgerne. Seks forskningscentre undersøger indsatser inden for sundhed, uddannelse, forebyggelse af kriminalitet, tidlig social indsats, lokal vækst og det gode ældreliv. Velfærdsudgifterne på de 6 områder udgør ca 200 mia. pund eller mere end Danmarks årlige BNP. Trods de enorme udgifter, konstaterer David Halpern, David Camerons nationale rådgiver for centrene, at ”vi ved chokerende lidt om, hvad der virker.”

Thornings spin-folk har defineret 47 pct. som et magisk tal, der er værd at udskrive valg på. Problemet er, at det reelt kun er statsministerens eget parti, der kan hive vælgere over midten, og regeringspartierne har samlet set aldrig haft fremgang ved et folketingsvalg de sidste 30 år.

Den offentlige debat er fyldt med snak om 800.000 personer på offentlig forsørgelse. Men går man tallene efter i sømmene, vil man erfare, at en stor del af dem rent faktisk arbejder. Og de, der ikke gør, har typisk en god grund. Vi bør annullere al snak om de 800.000 og i stedet tale om en noget mere beskeden restgruppe på 352.507.

Regeringen har fået en strategi for, hvordan læger og sygeplejersker fremover inddrager patienterne i behandlingsforløbet. Men planen risikerer at floppe og de næsten 300 millioner kr. risikerer at være spildt. Så kontant er udmeldingen fra en række eksperter og aktører inden for sundhedsområdet. Strategien indebærer bl.a., at en særlig task force skal hjælpe med at udbrede gode erfaringer med patientinddragelse. Men når man udpeger best practice ét sted, siger man også, at nogle er bedre end andre. Det skaber modstand, lyder kritikken. Der skal også udvikles redskaber, der kan understøtte inddragelsen, og læger og sygeplejersker skal uddannes til at bruge redskaberne. Men det risikerer at drukne i det hav af andre tiltag, der for tiden huserer på området.

Valgkampen er skudt i gang og den bliver domineret af velfærd, udlændingepolitik og de to statsministerkandidaters personlige troværdighed. De står begge svagt i tillidsmålingerne hos vælgerne. Og danskerne skal dybest set vælge mellem to statsministerkandidater, de helst ikke vil vide af. Samtidig er alt er på spil for de to, for taberen risikerer også ikke bare at tage valget, men risikerer også at miste sin formandspost i partiet. Men her hører ligheden op: For mens tiden arbejder for Løkke, arbejder den imod Thorning, der har travlt med at vende meningsmålingerne, hvis hun skal undgå, at flere ministre gør som Karen Hækkerup og forlader regeringsskuden.

Når fagforeningerne anmelder stress, depression, udbrændthed og andre psykiske lidelser som arbejdsbetingede sygdomme, skader de ifølge landets førende eksperter i arbejdsmiljø deres medlemmer. Fagforeningerne gør det for at få de “nye” lidelser anerkendt som arbejdsbetingede. Men samtidig er chancen for at vinde sager om psykiske skader ufattelig lille, netop fordi sygdommene ikke er anerkendt som arbejdsrelaterede. Samtidig viser forskning, at anmeldelsen gør det sværere for den syge at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Fagforbundet FOA og hovedorganisationen FTF afviser kritikken over for Mandag Morgen. Vi fører sagerne for at skaffe vores medlemmer de erstatninger, de har krav på, og for at presse systemet til forandring, lyder det bl.a. fra FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Den 4. november er EU’s bankunion en realitet. Eurozonens 18 medlemslande giver dermed slip på finansiel suverænitet og overdrager magten til at udstede banklicenser til ECB. Forud for bankunionens opståen udspillede der sig ifølge en af verdens førende eksperter i kapitalmarkeder og finansiel regulering, Nicolas Véron, et uheldigt forløb præget af finansiel nationalisme. ”De nationale myndigheders vilje til at promovere de nationale flagskibsbanker overtrumfede det prudentielle mandat,” siger Véron i et interview med Mandag Morgen.

Danskere elsker fastfood og spiser flere og flere måltider på burgerrestauranter og grillbarer. Alene burgerkæden McDonald’s tegner sig for 150.000 måltider om dagen herhjemme, og sidste år steg kædens omsætning med 10 pct. Så fastfooden er en vigtig nøgle til at gøre danskernes kostvaner sundere og nedbringe antallet af madrelaterede sygdomme og dødsfald. Og spørger man fastfoodfans, vil et overvældende flertal i princippet gerne have sundere mad fra kæderne. 78 pct. ønsker således et større udvalg af sunde varianter, 77 pct. kunne godt tænke sig, at maden var mindre fed, 73 pct. efterspørger grovere brødtyper, viste en undersøgelse fra DTU sidste år. “Det er en myte, at danskerne vil fylde sig med fedt, salt og sukker, når de går ind på en fastfoodrestaurant, ligesom det er en myte, at fastfood nødvendigvis er usundt,” siger Gitte Gross, afdelingschef for DTU Fødevareinstituttet. Men ét er principper, noget andet er tilsyneladende praksis, for kunderne vælger stadig helst de klassiske, usunde burgere og fede fritter. Hvis man skal få dem til at skifte til grove burgere og fedtfattige fritter, skal de præsenteres for valget på den rigtige måde. Mandag Morgen har analyseret metoderne – bl.a. med hjælp fra en af Europas førende nudgingeksperter. Lys, lyde, dufte og personalets uniformer spiller alle ind.