I månedsvis er uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) blevet kritiseret for noget, hun aldrig har sagt. Det var Politikens redaktion, der skrev udtrykket “stud.ubrugelig” ind i overskriften på en kronik af ministeren. Men i debatten lever det videre som et udtryk for ministerens holdning – selv om det er dementeret for længst. Og eksemplet er langtfra enestående. Ifølge Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet, bunder det bl.a. i journalisters og debattørers forkærlighed for slagfærdige oneliners. “Det betyder, at debatten kommer til at foregå på falske præmisser,” siger han til Mandag Morgen. Tidligere toppolitikere som Thor Pedersen og Uffe Ellemann-Jensen har oplevet, at fejlagtige citater klæber til deres eftermæle.

Dokumentation og datadisciplin er en afgørende del af Mødrehjælpens indsats for udsatte familier. Mange offentligt ansatte ser dokumentation og registrering som en unødig byrde, der stjæler tid fra kerneopgaven. Men i Mødrehjælpen har psykologer, sagsbehandlere og andre fagpersoner taget det til sig som et uundværligt værktøj i det daglige arbejde. Det er med til at sikre, at metoderne tager udgangspunkt i den nyeste viden, så målgruppen, bl.a. voldsramte kvinder, hjælpes så godt som muligt. I næste uge modtager Mødrehjælpen SFI’s jubilæumspris for sin brug af evidensbaserede metoder, også i den løbende dialog med brugerne. “Det er præcis den måde at bruge data i den daglige praksis, der gør dokumentation meningsfuld – for sagsbehandlere såvel som for borgere,” siger Agi Csonka, direktør i SFI.

Regeringens uddannelsespolitik spænder ben for sig selv. Fremdrifsreformen giver ingen fremdrift men er derimod et tilbageskridt, advarer eksperter, fagfolk og erhvervsliv. De studerende bliver hastet igennem universiteterne på bekostning af kvaliteten. Vi vægter erfaring og modenhed højere end hurtighed, lyder det fra Grundfos. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen står fast på sin reform, mens partierne bag vakler i troen på den.

Mens arbejdsløsheden er historisk lav, er danskernes bekymring over arbejdsløsheden den højeste i 25 år. Paradokset bunder bl.a. i en mediedækning, der er langt mere intensiv og alarmistisk, end realiteterne på arbejdsmarkedet berettiger til. Men ledighedsbekymringen afspejler også en langt dybere kulturel forandring, mener Ove K. Pedersen, professor ved CBS: Frygten for ledighed handler ikke kun om økonomi, men også om at svigte sit moralske samfundsansvar. Alle partier – fra Enhedslisten til Liberal Alliance – har gjort arbejdsløshed til et centralt værdipolitisk spørgsmål. ”Beskæftigelsespolitikken har efterhånden underlagt sig både socialpolitikken, arbejdsmarkedspolitikken og uddannelsespolitikken,” siger Ove K. Pedersen.

Liberal Alliance triumferer, efter at Finansministeriet har regnet på konsekvenserne af partiets vækstplan. Ifølge partiet har danskerne nu Bjarne Corydons ord for, at planen vil skabe vækst og arbejdspladser. Men både økonomer og ministeriets embedsmænd fremhæver, at effekterne er omgærdet af stor usikkerhed. Det gælder såvel det forventede produktivitetsløft i den offentlige sektor som den voldsomme stigning i den private beskæftigelse. Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, stiller spørgsmålstegn ved, om ministeriets regnemodeller er gearet til at analysere så vidtgående forslag. “Finansministeriet kan beregne, hvad der sker, når man foretager små ændringer, men er der tale om store ændringer, så er beregningerne mere problematiske,” siger han. Anders Samuelsen afviser kritikken og påpeger, at det er de samme regnemodeller, der ligger til grund for de seneste ti års store samfundsreformer.

Et folketingsvalg står for døren, og flere føler sig sikre på udfaldet. Men den økonomiske virkelighed kan vende op og ned på politikernes dagsorden. Økonomien har potentiale til at blive en politisk game changer.

Imod alle forventninger tegner folketingsvalget til at blive det valg siden 1998, hvor der er størst forskel mellem blokkene. Det bliver et valg om den danske velfærd. Lars Løkke Rasmussen satser på en gennemgribende liberalisering og på at øge danskernes frie valg. Helle Thorning-Schmidt vil derimod kæmpe for “den velfærd, Danmark kender”. Mandag Morgen har kortlagt 50 temaer, der kan forudses at indgå i et rødt eller blåt regeringsgrundlag.

Regeringens kvalitetsudvalg har langet hårdt ud efter universiteterne for at svigte de studerende og fokusere ensidigt på forskning. Men universiteterne bærer ikke ansvaret alene. Universiteternes ledere skal i dag navigere i et komplekst krydspres, hvor et hav af interessenter, incitamenter  og styringsinstrumenter trækker i hver deres retning – ofte med undervisningskvaliteten som den store taber. Eksperter og praktikere efterlyser nye incitamenter til at styrke undervisningen. Men flere fremhæver, at der især er brug for at sløjfe nogle af de gamle.

De nuværende anbefalinger om god offentlig topledelse trænger til et serviceeftersyn. Det er budskabet fra eksperter såvel som topledere i stat, regioner og kommuner. Anbefalingerne er nedfældet i det såkaldte “Kodeks for god offentlig topledelse”, der blev lanceret i 2005. Men meget har ændret sig siden. Den daværende udgiftsvækst er afløst af en langt strammere budgetdisciplin. Og de offentlige topchefer skal i langt højere grad “lede udad” og håndtere samspillet med borgere,  organisationer og virksomheder. Det ti år gamle kodeks gjorde op med topchefernes klassiske embedsmandsimage til fordel for en moderne lederrolle. I dag er udfordringen en anden. “Nu handler det også om at sprede ledelsesansvaret ud,”  siger Jacob Torfing, professor i offentlig ledelse ved Roskilde Universitet.

Det giver hverken penge, prestige eller professorater at undervise på de videregående uddannelser. Politikerne er enige om, at den kommende generation skal være den bedst uddannede nogensinde. Men at uddanne dem er et lavstatusjob på universiteterne. Her er det forskning, man lægger vægt på, når man ansætter, forfremmer og aflønner de ansatte. God undervisning får man ingen point for.
“De, der går op i undervisningen, gør det af et godt hjerte,” siger Steen Hildebrandt, professor ved Aarhus Universitet og medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe.  Færre end 10 pct. af studielederne vurderer, at de har mulighed for at belønne de gode undervisere. I andre lande har undervisningen af de studerende langt højere status på universiteterne. I USA ses det f.eks. som en nøgleforudsætning for at bevare universitetets prestige og indtægtsgrundlag.  Og i lande som Holland og Sverige har man langt større tradition for at måle – og belønne – kvaliteten af undervisningen. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R), der var blandt paneldeltagerne ved sidste uges Mandag Morgenmøde, siger nu, at hun vil se på nogle af løsningsforslagene i den kommende kvalitetsreform:
“I dag er opfattelsen på de danske universiteter, at det er finere at forske end at undervise. Det er et alvorligt problem, og det skal vi lave om på.”

Donationer fra private fonde åbner en lang række nye muligheder for den universitetsbaserede forskning. Fondene har en længere investeringshorisont og er ofte bedre til at tænke på tværs af institutioner og strukturer. Det kan bane vej for nyskabende projekter og partnerskaber. Men fondenes voksende betydning rejser også nye dilemmaer om magt- og rollefordelingen i forskningsverdenen.

Hvert år bruger Danmark over 40 milliarder kr. til at hjælpe udsatte børn, handicappede og voksne med sociale problemer. Det store beløb til trods ved vi kun ganske lidt om effekten af de sociale indsatser. Socialstyrelsen anslår, at under 10 pct. af de mange sociale milliarder bliver brugt på evidensbaserede metoder. Kun ca. hver tredje kommune anvender én eller flere af de evidensbaserede metoder på voksenområdet. På børneområdet er det 2 ud af 3 kommuner. Flere fremtrædende eksperter, som Mandag Morgen har talt med, opfordrer nu til et opgør med den vanetænkning, der præger området. De sociale indsatser bør i højere grad basere sig på viden om, hvad der virker, så de mange milliarder bliver brugt på metoder med størst nytteværdi. 

Aktive borgere er svaret på velfærdens trængsler. Det mener 60 pct. af velfærdslederne i Mandag Morgens Velfærdspanel. De vurderer, at borgernes bidrag har langt større betydning for at løse velfærdsproblemerne, end f.eks. ny velfærdsteknologi og digitalisering, viser et rundspørge blandt panelets 710 medlemmer. Undersøgelsen varsler et nyt velfærdsparadigme, hvor borgerne ikke bare er passive modtagere af standardydelser, men selv er aktive medskabere af velfærden.

Kun 10 pct. af de milliarder, der bliver brugt på sociale initiativer, bliver brugt på evidensbaserede indsatser. Mandag Morgen har på baggrund af samtaler med en række førende eksperter på området udpeget seks initiativer, der kan sikre en større evidens og udbredelse af de mest effektive metoder. Der skal bl.a. skeles mere til udlandet, og de bedste kommuner skal være frontløbere for andre.

Regionerne skal nedlægges. og sygehusene skal styres fra Sundhedsministeriet. Samtidig skal Folketinget fastsætte én kommunal skatteprocent for hele landet. Det er det kontante budskab fra DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl, der står til at få en nøglerolle, hvis blå blok vinder regeringsmagten. “Den økonomiske skævvridning i landet bliver større og større,” siger han i et interview med Mandag Morgen. Han henviser til, at borgere i udkantsdanmark betaler op til 5 procentpoint mere i skat end borgere i københavnske velhaverkommuner, uden at serviceniveauet er højere. Han ser det som en statslig opgave at sikre det samme velfærdsniveau i hele landet. 

Hvordan kan det være, at vi forsøger at bevæge os væk fra det Danmark, som resten af verden bruger som pejlemærke?

Ledigheden blandt dimittender fra de vide­regående uddannelser er gennem de seneste fem år firedoblet, og det koster samfundet dyrt. De nyud­dannede ledige vil koste det danske samfund intet mindre end 11 milliarder kroner i tabt værditilvækst over de næste 10 år. Det viser ny analyse, som Arbej­derbevægelsens Erhvervsråd har udført for Mandag Morgen. De 11 milliarder er betydeligt mere end de 8,5 milliarder, som AE estimerede ved sin forrige pro­gnose i 2013. Og beløbet bliver reelt større, fordi der pga. ledigheden også er mindre innovation og mindre værditilvækst i private virksomheder.

Kontanthjælpsloft og starthjælp har ikke den motiverende effekt, som politikerne hævder. Ny forskning viser, at det er en myte, at lave sociale ydel­ser er medvirkende til, at ledige indvandrere finder et arbejde. Den nye afhandling sammenligner arbejds­markedsforhold for indvandrere i 12 EU-lande og konkluderer, at sandsynligheden for, at indvandrere finder et lavtlønnet job, er stort set den samme for dem, der ikke modtager arbejdsløshedsrelaterede ydelser, som for dem, der modtager den mest gene­røse understøttelse. Forklaringen på den særligt høje arbejdsløshed blandt indvandrere er således ikke generøse sociale ydelser, pointerer forskerne. De af­liver dermed en social myte, som har været en central pointe, når politikere fra både den ene og anden fløj diskuterer den høje indvandrerledighed. Førende forskere inden for integration og indvandring bakker undersøgelsen op: at skære i ydelserne får ikke flere i arbejde.

Med Helle Thorning-Schmidts lancering af ”Det Danmark du kender” går alle landets tre store partier til valg på at give danskerne mere tryghed. Det er ikke tilfældigt, siger valgforskere, for danskerne føler utryghed som sjældent før. Mandag Morgen har fået adgang til partiernes interne vælgeranalyser og kortlægger scenarierne for det trygge valg.

Det er valgår, men desværre er det beskæmmende at følge politikerne, der fører sig frem på kortsigtede og taktisk betonede dagsordener. Der er ellers rigeligt at gribe fat i. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden er virksomheder og forbrugerne, der sidder med nøglerne til en bedre fremtid i verden.