De kommende års megabyggerier ventes at skabe op mod 9.000 arbejdspladser om året. Men det bliver først og fremmest en jobfest for tyskere, polakker og andre udlændinge. Byggeriet af de seks nye supersygehuse, Fehmern-forbindelsen, Københavns Metroring, nye letbaner, jernbaner, motorveje m.v. falder oven i hinanden tidsmæssigt, og det skaber lokale flaskehalsproblemer, som vil gøre det nødvendigt at importere arbejdskraft i stor skala. Der er særligt brug for ufaglærte arbejdere – en af de grupper, der er mest klemt på det danske arbejdsmarked.

Tyske, polske og andre udenlandske arbejdere udfører nu hver tredje betonopgave på byggeriet af de nye supersygehuse. De seks nye sygehusbyggerier konkurrerer med hinanden og med andre store anlægsopgaver om de samme håndværkere. Det skaber lokale flaskehalsproblemer og gør det nødvendigt at importere arbejdskraft. Hillerød opfører nu et håndværkerhotel til udenlandske arbejdere, der skal bygge Nordsjællands nye hospital.

Syddanmarks regionsrådsformand, Carl Holst (V), er stærk tilhænger af, at regionerne skal fortsætte med at styre sygehusene. Men ender han som sundhedsminister i en borgerlig regering, kan han blive den, der skal føre kniven mod sine gamle venner. Partierne i blå blok er enige om, at regionerne skal nedlægges, men ikke om hvad der skal sættes i stedet. Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance foretrækker hver deres model. Men Carl Holst er ikke tilhænger af nogen af dem. “Jeg har svært ved at se en bedre model end den nuværende,” siger han i et interview med Mandag Morgen: “De forandringer og resultater, vi har været med til at skabe, er sket, fordi der har været nogle politikere, som vælgerne kan stille til ansvar”

Forestillingen om, at det er medierne, der sætter den politiske dagsorden, er stærkt overdrevet. Det er budskabet fra tre af Danmarks førende forskere i medier og politik. Det sidste halve års intense mediedækning af de politiske partiers kampagner viser, at det er politikerne og ikke journalisterne, der afgør, hvilke emner der bliver diskuteret. De forløbne måneders dækning illustrerer også, at politikerne har taget de sociale medier til sig som en ekstra kommunikationskanal til offentligheden. “De er der jo ikke for at chatte med vælgerne, men for at kommunikere med journalister i håb om at få endnu mere omtale,” siger Erik Albæk, professor i journalistik og statskundskab på Syddansk Universitet.

Samtidig med at stadig flere borgere vælger privat frem for kommunal hjemmehjælp, er nogle kommuner i gang med et udskilningsløb, hvor man gennem udbud forsøger at reducere antallet af private leverandører af hjemmehjælp, som kommu­nen skal samarbejde med. I Næstved Kommune har man i forbindelse med sit seneste udbud haft succes med at reducere antallet af private leverandører fra 15 til blot 2. Det er sket ved at udvide udbuddet, så det ikke kun omfatter opgaver med at levere praktisk hjælp og personlig pleje til borgerne, men til nu også at dække opgaver som træning, genoptræning og hjemmesygepleje. Tanken er, at det både vil sænke prisen, øge effektiviteten og skabe større fokus på den enkelte borgers behov, når kommunen kun har to private leverandører at koordinere ind­satsen med.

Venstres planer om at nedlægge regionerne og lade staten overtage sygehusene vil være at gamble med sundhedsvæsenet. Det er budskabet fra tre af landets førende sundhedsøkonomer. De påpeger, at regionerne har leveret varen, siden de afløste amterne i 2007. De har øget produktiviteten og overholdt budgetterne, nedbragt ventelisterne ned og øget patienttilfredsheden. Eksperterne tvivler på, at staten kan gøre det lige så godt: ”I betragtning af, at staten har svært ved at styre en tilsynsfunktion i Sundhedsstyrelsen, kan man være bekymret for at give den ansvaret for hele sygehusvæsenet,” siger Jes Søgaard, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse. Hvis blå blok vinder valget, vil der være flertal for at nedlægge regionerne. Men Venstre og Dansk Folkeparti er ikke enige om, hvilken model der skal træde i stedet, og en lang række spørgsmål om den økonomiske og faglige ansvarsfordeling står ubesvarede hen. Dertil kommer, at byggeriet af de nye supersygehuse, der løber op i mere end 40 milliarder kr., er planlagt ud fra den eksisterende regionale struktur. 

Venstres forslag om at erstatte regionerne med tre statslige sygehusfællesskaber minder om den norske sygehusreform fra 2002. Men Norge er nu ved at skrotte modellen. Erfaringerne har været blandede: Sygehusenes milliardunderskud er væk, men det skyldes bl.a., at budgetterne er blevet fordoblet. Samtidig har ønsket om ensartet behandling støt og roligt indsnævret det reginoale råderum. Nu er den borgerlige regering ved at forberede en ny national sygehus- og sundhedsplan. 

Dansk Folkeparti deltog ikke i sidste uges aftale om at sende det danske retsforbehold til folkeafstemning. Alligevel har partiet sat et tydeligt præg på aftalen. Ja-kampagnen kommer til at handle om tryghed, sikkerhed og kriminalitetsbekæmpelse, og forhåbningen er, at man kan lukke helt ned for den oplagte angrebsflanke for modstanderne: fælles asyl- og udlændingepolitik. Det er muligt, at den “omvendte skræmmekampagne” kan sikre et ja. Men på lang sigt kan den styrke befolkningens EU-skepsis på to måder. Den giver næring til billedet af EU som noget, der handler mere om bureaukrati og teknikaliteter end politiske visioner. Og den afslører, at det er DF, der sætter grænserne for, hvor langt det europapolitiske flertal på Christiansborg tillader sig selv at gå. 

Femten år efter at de første plejehjem blev udliciteret herhjemme, er der stadig kun en halv snes private plejecentre, fordelt på otte kommuner. Men nu tegner der til at være et gennembrud undervejs. Fem kommuner yderligere har allerede besluttet at sende et eller flere plejehjem i udbud – og flere kan være på vej. Den principielle modstand mod udliciteringer er stort set forsvundet, og i dag fokuserer kommunerne mere på kvalitet end på økonomi i deres udbud: De lukker ikke private aktører ind for at spare penge, men fordi de kan bidrage til at udvikle ydelserne. Til gengæld er en ny bekymring ved at brede sig på tværs af partiskel: En af de få private aktører på det danske marked er ejet af en kapitalfond på Kanaløerne. Frygt for skattespekulation fik for nylig Helsingør Kommune til at skrinlægge sine udbudsplaner.

Den danske fagbevægelse havde mulighed for at tage opgøret med Ryanair i 2012, hvor selskabet begyndte at flyve fra Billund. Men den havde ikke styrken, og forbundene kunne ikke blive enige om at sige nej tak til nye arbejdspladser. Arbejdsmarkedsforskere mener, at det svækker fagbevægelsens kamp i dag, at man ikke tog kampen om dengang. 3F erkender, at man burde have stoppet Ryanair dengang.  

Udenlandske virksomheder er gået til angreb på den danske model og forsøger at underbyde de danske overenskomster. Pressede fagforeninger står i et evigt dilemma mellem færre arbejdspladser og dårlige arbejdsvilkår. Men den kamp, der foregår i flykabiner, gartnerier og på byggepladser, kan give dem ny luft under vingerne.

Som skoleledere har vi et ansvar for at motivere og understøtte en af de vigtigste institutioner i samfundet: den dygtige og motiverende lærer.

Store dele af den politikudvikling, der foregår i Danmark, sker enten i lukkede rum med embedsmænd for bordenden eller i politisk nedsatte ”uafhængige” udvalg og kommissioner. Begge metoder kan være problematiske, påpeger Amnesty International og flere eksperter over for Mandag Morgen i kølvandet på regeringens ter­rorværnspakke. Når ansvaret for ny lovgivning placeres hos embedsmænd, stiger risikoen for, at relevante aktører som forskere, interesseorga­nisationer og erhvervsliv ikke bliver hørt. Ved at haste terrorværnspakkens 12 nye initiativer igen­nem uden partshøring og forudgående analyse af konsekvenserne spiller regeringen ifølge Amne­sty hasard med befolkningens retssikkerhed. Samtidig er politisk nedsatte såkaldt ”uafhæn­gige” kommissioner og udvalg typisk så begræn­set af snævre kommissorier og ministeriel sekre­tariatsbetjening, at betegnelsen ”uafhængig” ikke giver nogen mening. Netop nedsættelsen af et terrorudvalg, der har til opgave at se på, om den nuværende indsats mod terror er tilstrækkelig, er et af initiativerne i terrorværnspakken. Ifølge kommissoriet vil udvalget have en overvægt af embedsmænd, som per definition arbejder for ministerens dagsorden. ”Hvis du kun vælger folk, der er enige med dig selv, for at få de svar, du gerne vil høre, så er der slet ikke tale om en kommission, men om et kampagnehold forklædt som analyse­enhed,” siger professor i statskundskab Peter Munk Christiansen.

Over hele verden vælger flere og flere kommuner, regioner og delstater at give borgerne direkte medbestemmelse over dele af det offentlige budget. I Paris har politikerne overladt 5 pct. af kommunens anlægsudgifter til borgerbeslutninger. I New York tiltrækker diskussionerne flest borgere fra de laveste socialgrupper. Det afgørende for succes er, at beslutningerne er reelle, og at der er penge med, siger en af verdens førende eksperter til Mandag Morgen. Han giver en række gode råd til, hvad det kræver, hvis borgerbudgetter skal blive en demokratisk gevinst.

Danske kommuner har gode erfaringer med borgerbudgetter. Både Odense, Hedensted og Kolding oplever, at det har styrket demokrati og ejerskab i f.eks. lokale boligområder, og kommuner som Slagelse, Allerød, Holbæk og Guldborgsund har nu tilsvarende overvejelser eller planer. Men de danske erfaringer er stadig små og spredte.

En af veteranerne i dansk udlændinge­debat retter nu et skarpt angreb mod sit eget par­tis politik. I et åbenhjertigt interview med Mandag Morgen anklager han både rød og blå blok for at tale mod bedre vidende i debatten om integration og udlændinge. Mange af de forslag, der fremføres, er virkningsløse eller umulige at gennemføre. Det gæl­der eksempelvis det forslag om lavere integrations­ydelse, som Venstre tager med sig til forhandlinger­ne om en ny integrationsaftale. ”Der kommer ikke flere arbejdspladser ved at gøre folk fattigere,” siger han til Mandag Morgen. Han opfordrer samtidig den kommende regering til at genetablere et egentligt integrationsministerium.

Aarhus Kommune går nu helt nye veje for at få langtidsledige i job. De ledige får et klippekort på 50.000 kr., som de selv kan disponere over – så længe pengene bruges på noget, der forbedrer deres muligheder for at komme ud af arbejdsløsheden. Det kan være alt fra fjernelse af tatoveringer til kurser eller gældsrådgivning. ”Hvis vi kan bruge pengene lidt klogere og gøre det på en måde, så de langtidsledige selv bliver engageret i at finde vej tilbage til arbejdsmarkedet, så skal vi prøve at gøre det,” siger Aarhus-rådmand Thomas Medom (SF). Initiativet, som har opbakning fra et enigt byråd, er et af de hidtil mest ambitiøse eksempler på såkaldte ”borgerbudgetter”.

Frontløbere. Dette skudsmål giver Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved SDU og ekspert i det kommunale selvstyre, borgmestrene i Aarhus og Holbæk, som har sat ord bag handling og løftet borgerinddragelse højt op på den kommunalpolitiske dagsorden. På trods af forskelligt politisk udgangspunkt er Jakob Bundsgaard, socialdemokratisk borgmester i Aarhus, og hans borgmesterkollega i Holbæk, Søren Kjærsgaard, der er valgt for Venstre, enige om, at en vidtgående inddragelse af borgerne er den eneste farbare vej i arbejdet med at udvikle fremtidens kommunale velfærd. I Holbæk har man allerede gode erfaringer med det arbejde. Her har man gjort op med årtiers opdeling i forvaltninger efter lovgivning og faglige traditioner og fra og med årsskiftet ændret sin interne organisering, således at den i højere grad passer til borgernes behov.

Folketinget er i færd med at opruste sin videnskapacitet som modpol til et “politiserende embedsværk”. Forsøget på at komme de mange skandalesager i embedsværket til livs spås ikke mange chancer. Det risikerer blot at antænde en ulige krig på viden mellem et mindre embedsværk i Folketinget og regeringens mastodontiske embedsværk. Oprustningen risikerer at blive så minimal, at det kan føre til en falsk tryghed, advarer eksperter og fagfolk.