Lars Løkke har kurs mod en VO-regering, der kan blive væsentlig stærkere, end mange forudser. Løkke og Thulesen Dahl bliver dansk politiks nye superduo. De har økonomisk medvind i ryggen. En ny 2025-plan lægger kursen for Danmark mange år ud i fremtiden. Mandag Morgen fokuserer på seks hovedtemaer i det kommende blå regeringsgrundlag. Økonomi bliver den største hurdle, velfærden står overfor store forandringer og trepartsforhandlinger kan blive Løkkes triumf.

Folketingsvalget var som forventet støvsuget for konstruktive forslag til, hvordan et lille eksportorienteret Danmark skal finde løsninger på fremtidens udfordringer. Her er et par bud fra Kinafronten.

Hvem end, der vinder valget på torsdag, bør Danmarks nye statsminister satse mere på produktionsindustrien. Det siger den britiske erhvervsekspert Peter Marsh, der peger på, at der er brug for at gøre produktionserhvervene mere sexede og fremhæve dem i offentligheden for den værdi de har for landets konkurrenceevne. I dag er der alt for lidt viden og fokus på, hvad produktionserhvervene gør for Danmarks økonomi og konkurrenceevne. Det skal der gøres op med, siger Marsh.

Knap to ud af tre danskere (65,8 pct.) ønsker mere patientsamarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner. Næstvigtigste prioritet er kortere ventelister (62,5 pct.) efterfulgt af mere brug af teknologi i behandling og pleje (37,7 pct.). Det viser en rundspørge foretaget af Mandag Morgen og TrygFonden. I undersøgelsen, der er gennemført, efter at statsministeren udskrev folketingsvalg, blev respondenterne bedt om at lave en ønskeliste på tre emner ud fra ti overordnede sundhedsemner, som et fiktivt sundhedsparti skal kæmpe for i den aktuelle valgkamp. Her blev mere samarbejde omkring den enkelte patient mellem de tre hovedaktører, sygehuse, de praktiserende læger og kommuner, den klare topscorer.

Danskernes prioriteringer sætter fingeren på en af de helt store udfordringer for sundhedsvæsenet i disse år: at få gjort op med “Sundhedens Bermuda-trekant”, der betyder, at ansvaret for samarbejde og koordinering af patienternes forløb ofte forsvinder, når ansvaret for en patient bliver givet videre fra en aktør til en anden.

Da Mandag Morgen præsenterer resultaterne for tre praktikere, en praktiserende læge, en sygehuslæge og en kommunal sundhedschef, lægger de sig fladt ned: Jo, der er behov for mere samarbejde. “Vi skal tænke på patienterne som vores patienter i stedet for patienter, der er hos os eller hos jer,” siger Anna Mette Nathan, praktiserende læge og bestyrelsesmedlem i Praktiserende Lægers Organisation.

Beslutningstagerne udskyder de svære beslutninger og parkerer landets problemer i kommissioner. Alle på Christiansborg ved, at de bliver nødt til at forholde sig til dagpengesystemet, boligskatterne og pensionsalderen, men ingen tør røre dem før efter valget. Det er spin af tid, når politikerne udskyder sorgerne, men det får ikke hovedpinerne til at forsvinde.

Ingen af valgets to hovedpersoner er dog i nærheden af at være den perfekte statsminister. De mangler især en vision for et bedre samfund, vurderer eksperterne. Men e´n af dem scorer højere karakterer end konkurrenten pa° hele 17 ud af 25 centrale krav til en statsminister. Det viser Mandag Morgens rating af de to kandidaters politiske lederskab baseret pa° 10 eksperters vurderinger.

Vi bør lære af amerikanernes syn på iværksætteri og se det at fejle som et naturligt skridt på vejen mod succes.

Valgkampen har fået det meste af Christiansborg til at melde afbud til Folkemødet. Det er ikke et stort tab, for nu kommer Folkemødet til at handle om det, der fylder i virkeligheden ude i kommunerne, når vi taler velfærd og demokrati.

Rød blok anklager Venstre for at ville sætte børn ned til 12 år i fængsel. Selvom Venstre benægter, fører regeringen en regulær propagandakrig under kampråbet: ”Stem nej til at sætte børn i fængsel.” Men ifølge FN’s børnekonvention er man barn til man er 18 eller myndig, så i Danmark kommer børn allerede i fængsel, indrømmer social- og børneminister Manu Sareen (R), der ellers selv har meldt sig under parolen. ”Vi har indrettet systemet sådan, at kriminelle voksne har flere rettigheder end kriminelle børn,” påpeger juraprofessor Kirsten Ketscher.

Danske produktionsvirksomheder er under pres. Lige nu ligger Danmark godt i det europæiske innovationskapløb, men da andre lande er bedre til at kapitalisere på deres innovation, risikerer vi at blive overhalet. I den aktuelle valgkamp taler mange kandidater om flere i arbejde, men stort set ingen har et bud på, hvor jobbene skal komme fra. “Det er ærgerligt, fordi sikring af Danmark som produktionsland vil fylde meget på den politiske dagsorden de næste mange år,” siger Danfossdirektør Niels B. Christiansen. 

Valgkampens velfærdsdebat har indtil videre ramt helt ved siden af de udfordringer, som landets velfærdsledere prioriterer højest. Både rød og blå bloks statsministerkandidat koncentrerer i sig om promiller i stedet for visioner. Helle Thorning-Schmidt (S) har gjort 6 promille i den økonomiske politik til valgets velfærdspolitiske hovedtema. Lars Løkke Rasmussen (V) har fokus på 11 promille af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere. 900 velfærdsledere efterlyser i en ny meningsmåling helt andre prioriteter. De vil investere i forebyggelse, nytænke velfærden og have større frihed til at løse opgaverne. "Det handler om innovation og om at minimere unødvendigt bureaukrati og kontrol," siger et af medlemmerne af Mandag Morgens Velfærdspanel.

Politikere lyver, manipulerer og taler udenom, og de elsker at beskylde hinanden for det. I sidste uge var valgkampen knap nok skudt i gang, før de første anklager om løgn ramte mediebilledet, fordi Lars Løkkes Rasmussens (V) eksempel på en kontanthjælpsmodtager, der ikke gider arbejde, viste sig at være en anekdote fra en andenhåndskilde. ”Politiske modstandere vil gøre alt for at afsløre hinanden i at lyve,” siger professor i retorik Christian Kock. Derfor har politikerne udviklet et arsenal af gradbøjninger af løgnen. Mandag Morgen har identificeret syv.

Reformerne af folkeskolen og beskæftigelsesområdet har vist, at det er muligt at reducere detailstyring og bureaukrati i kommunerne. Derfor opfordrer Henrik Kolind, nyvalgt formand for Kommunaldirektørforeningen, den kommende regering til at sætte yderligere turbo på.

En fuser. Sådan betegner to førende eksperter i generationsskifter og fonde regeringens nye udspil til en generationsskiftemodel. “Det er fuldstændig hat og briller. Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen, som vil benytte sig af den nye model,” siger Susanne Nørgaard, partner i PWC og ekspert i fondsbeskatning.

Politikerne skubber vigtige problemstillinger til efter den 18. juni. De ved, at pensionsalderen skal op, boligboblen reguleres, vækst og klimaudfordringer forenes, den dyre sygehusmedicin favnes og regionernes fremtid lægges fast. Men både Thorning og Løkke smyger sig uden om de store udfordringer. Derfor handler valget om politikernes troværdighed. Mandag Morgen har identificeret 10 vigtige udfordringer, politikerne konfronteres med efter valget. 

Nu skal du høre, hvorfor du skal stemme på Ida Auken. Og det stort set uanset din politiske overbevisning eller dine personlige præferencer.

Selvom fagbevægelsen truer Ryanair, vognmænd og hele industrier med blokader og strejker i kampen for dansk løn og ordnede arbejdsforhold i Danmark, vokser arbejdsmarkedets rendesten. I nogle brancher er under halvdelen af de ansatte medlem af en fagforening, og det burde få alarmklokkerne til at ringe, mener eksperter. Den danske model gælder kun de privilegerede lønmodtagere på det organiserede arbejdsmarked. I de grå dele af arbejdsmarkedet – på gartnerier, restauranter, i rengøringsfag og reklamebranchen – knokler en samfundsklasse af hårdtarbejdende, dårligt betalte unge studerende, emigranter, fag- og ufaglærte med løs tilknytning til arbejdsmarkedet uden ret til pension, ferie og socialt sikkerhedsnet. ”Vi har ikke et alvorligt problem på samfundsniveau endnu, men faren er der,” siger Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet. Det tegner konturerne af en rendestensmodel.