Morten Messerschmidt, Anders Samu­elsen og Uffe Elbæk har det alle tilfælles: Vælgerne synes, at de er nogle af landets mest karismatiske politikere – og mest utroværdige. Omvendt mener folk, at både Kristian Jensen og Bjarne Corydon er troværdige – men ukarismatiske. Det fremgår af Gal­lup og Berlingskes halvårlige undersøgelse, som igen tegner et billede af, at de karismatiske politikere er utroværdige, og de troværdige er ukarismatiske. Men karaktertrækkene er ikke nødvendigvis modsætnin­ger, siger professor i retorik Christian Kock. Det er bare de færreste, der formår at forene dem.

LO-formand Harald Børsting vakte op­sigt, da han for nylig sagde, at Danmark ikke par­tout skal have sin egen luftindustri. Det udsagn får nu opbakning fra andre dele af fagbevægelsen. “Hvis virksomhederne ikke kan betale ordentlig løn, kan de ikke konkurrere fra Danmark,” sagde 3F-formand Per Christensen på et debatmøde hos Mandag Mor­gen i sidste uge, hvor også FTF-formand Bente Sorgenfrey slog fast, at det kan blive konsekvensen.

Mens der investeres stadig flere penge og ressourcer i at redde stadig flere danskere fra kræft, dør fortsat næsten lige så mange af sygdommen. Men de lades i stikken. Ifølge fremtrædende eksperter er uhelbredeligt syge blevet de oversete patienter i sundhedsvæsenet. Der mangler ressourcer og kompetencer til den nødvendige pleje og omsorg. I denne uge mødes forskere fra hele verden i København for at diskutere lindrende behandling af døende patienter. 

Stadigt stigende krav til velfærdsorganisationer om åbenhed og samarbejde med borgere og lokalsamfund stiller nye krav til organisationens leder i forhold til de ansatte. Lederen skal kunne balancere mellem at være en logisk, rationel beslutningstager og en emotionelt engageret leder.

Nej, dårlig omtale er ikke altid god omtale. Det viser forløbet omkring de konservatives aktu­elle kampagne, der med slagord som “STOP nazi islam isme” skal få flere vælgere i folden. Ifølge Henrik Kjerrumgaard, partner i kommunikati­onsbureauet White Cloud, er kampagnens politi­ske budskaber druknet i larm for larmens skyld. Samtidig har modstandere haft succes med en ko­pikampagne, hvor de tvister kampagnens centrale budskaber og benytter samme skrifttype og plakatdesign.

Med sin nye kampagne, der fokuserer på Socialdemokraternes løftebrud, gør Venstre en ekstra indsats for at holde liv i diskussionen. Men kampagnen risikerer at slå tilbage på partiet selv. 

Venstre har det seneste år fremlagt 240 konkrete forslag, viser Mandag Morgens detaljerede kortlægning af partiets udspil. Men ifølge Lars Løkke Rasmussen kan kun ét af dem betegnes som et decideret løfte. Venstres konstante fokus på løfter og løftebrud risikerer at ramme partiet som en boomerang, mener eksperter. Lars Løkke vil ikke garantere, at regionerne nedlægges med ham som statsminister.

Hvert år betaler danskerne 45 milliarder kr. i brugerbetaling for velfærdsydelser inden for sundheds-, uddannelses- og socialområderne. Det viser en kortlægning, Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget. Brugerbetalingens principper er en jungle at finde rundt i og er præget af tilfældigheder og mangel på logik, lyder det fra eksperter. Der er behov for en brugerbetalingskommission, der kan rydde op i virvaret. 

På Aalborg Universitetshospital har ledelsen i de seneste to år gennemført store ændringer i organisationen for at gøre visionen om at sætte patienten i centrum til virkelighed. Det er især patienter med to eller flere diagnoser, som ændringerne skal tilgodese. Nu viser en forskningsbaseret evaluering, at ændringerne ikke har haft nogen effekt. Én forklaring er, at omlægningerne har været underkommunikeret, og at store medarbejdergrupper, herunder især lægerne, ikke har følt sig inddraget. Ifølge professor Janne Seemann, der har stået i spidsen for evalueringen, har ledelsen desuden forsømt at ændre de økonomiske incitamenter, således at afdelinger, der påtager sig ekstra opgaver, også får tilført ekstra ressourcer.

Tre organisatoriske nyskabelser skal sætte patienter med flere diagnoser i centrum på Aalborg Universitetshospital. Det indebærer, at de lægefaglige specialer grupperes efter typiske patientgruppers behov, at man har indført en ny stilling som forløbsansvarlig og at patienterne får tilknyttet et særligt patientens team.

Det må gøre ondt i Venstre og resten af det borgerlige Danmark, at Tysklands konservative kansler, Angela Merkel, støtter socialdemokraten Helle Thorning-Schmidts bestræbelser på at blive genvalgt som statsminister. Men det er ikke desto mindre således, man skal tolke Merkels besøg i København i næste uge, siger Stefan Kornelius, udenrigsredaktør ved Süddeutsche Zeitung og forfatter til en velanskrevet biografi om den magtfulde kansler, til Mandag Morgen. Kilder i den danske regering slår fast, at besøget er et arbejdsbesøg, og at kansleren ikke ventes at møde andre danske politikere end statsministeren – altså heller ikke Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen. Når Merkel støtter Thorning, skyldes det ifølge Stefan Kornelius, at Thorning som en finanspolitisk konservativ, skandinavisk socialdemokrat er en vigtig brik i Merkels ønske om at bygge bro på tværs af partiskel og landegrænser i EU. Siden Thorning sidste sommer blev forbigået til posten som EU-præsident, hvilket ifølge Mandag Morgens oplysninger skete på trods af Merkels opbakning, er hun for alvor trådt i karakter som regeringens leder. Margrethe Vestagers exit til EU og overflytningen af Mette Frederiksen til Justitsministeriet har styrket Thornings autoritet og givet Socialdemokraterne kant i udlændingepolitikken. Thorning arbejder ifølge en kilde i regeringen i dag målrettet på at fremstå lige så tillidsvækkende og tryghedsskabende som forbundskansleren. Og det er i det lys, man skal se Socialdemokraternes massive kampagner med Thorning og budskaberne “Det Danmark, du kender” og “Kommer du til Danmark, skal du arbejde”.

Politikere, skoleledere, undervisere og forældre skal forstå, at den nuværende generation af digitale indfødte kræver en anden form for inspiration og undervisning, end tidligere generationer.

På trods af at det stort set på dagen er to år siden, at den daværende S-R-SF-regering sam­men med V, K og LA indgik en politisk aftale om at gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at overgå til en erhvervsdrivende fond, venter afta­leparterne og i særdeleshed erhvervslivet stadig på, at skatteminister Benny Engelbrecht (S) kommer med et udspil til aftalens konkrete indhold. Aftalen skal bl.a. genindføre muligheden for skattemæs­sig succession fra og med 2016, så virksomhedens ejere slipper for at skulle betale 42 pct. i avanceskat i forbindelse med generationsskifte, eller hvis virk­somheden går i arv. Efter flere udsættelser vurderer en række eks­perter, at det er usandsynligt, at skatteministeren kommer med et udspil til indholdet på denne side af folketingsvalget. “Det er trist, men vinduet er lukket. Egentlig burde det være noget, der er stem­mer i på tværs af partiskel, fordi det har stor be­tydning både for virksomhedsejeren og manden på gulvet, som gerne vil beholde sit arbejde og arbejde i en dansk virksomhed,” siger Rasmus Feldthusen, juraprofessor ved Københavns Universitet. Ifølge Henriette Kinnunen, chefjurist i Cepos, risikerer Danmark, at nogle af de store vækstsuc­ceser bliver solgt til udlandet pga. nøleriet. Samti­dig kritiserer både eksperter og virksomhedsejere det årlige budgetloft for skattefritagelse på 300 mio. kr., som regeringen lagde op til, da aftalen blev indgået.

Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) for­slag om at skære i bl.a. førtidspension og kontant­hjælp for at få flere i arbejde, så et truende underskud på de offentlige finanser kan imødegås, mangler evi­dens. I forslaget henviser DA til Sverige, hvor flere nu er i arbejde sammenlignet med Danmark. Proble­met er bare, at det ikke kun skyldes reducerede ydel­ser, men også en generel positiv udvikling i samfundsøkonomien, siger forskere.

At udskrive valg er en kunstart, der bliver studeret nøje af både politikere, rådgivere og forskere. Kunsten er at ramme bølgen af gode nyheder og økonomisk optimisme, men det skal ske på det helt rigtige tidspunkt. Og hvornår er så det? Netop nu har statsministeren chancen for at hoppe med på en bølge af lutter gode nyheder. Spørgsmålet er bare, om bølgen er solid nok til, at hun kan surfe sig til sejr.