Herhjemme har det offentlige de facto-monopol på uddannelse, men som det er sket i andre brancher, vil også uddannelsessektoren på sigt blive udfordret af deleøkonomien. Anya Eskildsen, direktør for Niels Brock, glæder sig til at tage kampen op.

Ligestilling eller vækst. Det er det centrale spørgsmål, som statsministeren skal forholde sig til i bestræbelserne på at leve op til sit løfte fra før val­get om at flytte statslige job fra hovedstaden til andre dele af landet. Ligestillingen indebærer udflytning til det, mange i dag kalder udkants- eller yderkommu­ner. Mens væksten indebærer udflytning til regionale kraftcentre og klynger, der gennem tilførsel af stats­lige job kan få stimuleret udviklingen. Mandag Mor­gen leverer en udflytningsguide.

V-regeringens varslede udlændingepolitiske stramninger udløser historisk skarp kritik fra en lang række eksperter, organisationer og myndigheder. I høringssvarene til regeringens udspil advarer de især mod forslaget om en ny såkaldt “integrationsydelse”, der er markant lavere end kontanthjælpen. Den vil ikke fremme regeringens målsætning om at få flere asylmodtagere ud på arbejdsmarkedet, men tværtimod forringe asylfamiliernes vilkår i en sådan grad, at det vil isolere dem endnu mere fra det øvrige samfund.

Flere organisationer advarer om, at stramningerne særligt vil gå ud over asylbørnenes trivsel og svække deres langsigtede muligheder for at blive integreret i det danske samfund. Ifølge Børnerådet vil lovforslagene “stille flygtningefamilierne – og særligt børnene – i en markant dårligere økonomisk position med store negative konsekvenser for integrationen.”

FN’s Flygtningehøjkommissariat vurderer, at regeringens forslag er i strid med FN’s flygtningekonvention. Kritikerne tæller også organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og Kommunernes Landsforening.

Sundhedsdagsordenen er på vej frem hos fødevareproducenterne. Det handler om at producere fødevarer, der er sunde både for forbrugeren og for miljøet. Det kræver omstilling og nytænkning – af hele forretningsmodellen.

For omkring fire år siden undrede overlæge Mikkel Andersen og hans kolleger på Rygkirurgisk Sektor i Middelfart sig over, hvorfor netop deres patienter oplevede en markant ringere livskvalitet efter endt operation end tilsvarende patienter på andre rygkirurgiske afdelinger. At problemet overhovedet blev opdaget skyldtes, at rygkirurgerne som en af de få lægefaglige specialer systematisk spørger patienter om deres oplevelser før og efter behandling.

Overlæge og rygkirurg Mikkel Andersen tilhører et mindretal i det danske sundhedssystem. På hans afdeling, Rygkirurgisk Sektor i Middelfart, har man i flere år systematisk spurgt patienterne om deres smerter og funktionsevne både før og efter operation. Svarene har blandt andet været med til at fjerne dårlig behandling og dermed øge patienternes livskvalitet.

“Nogle gange mener jeg faktisk, at arbejdet med de her data er den vigtigste del af mit arbejde. Det er med til at sikre, at vi holder fokus på kvaliteten,” siger Mikkel Andersen.

På trods af rygkirurgernes gode erfaringer med systematisk at inddrage patienternes oplevelser af resultatet af behandlingen benytter kun syv andre lægefaglige specialer sig af samme fremgangsmåde. Det viser Mandag Morgens gennemgang af 49 lægefaglige kvalitetsdatabaser. Mens 41 af databaserne alene offentliggør objektive data, som f.eks. om patienten har fået en blodtransfusion under en operation, indeholder kun 8 data om patienternes oplevelse af behandlingen. På trods af årtiers snak om patienten i centrum ved langt de fleste læger på sygehusene reelt ikke, om en operation har forbedret patientens livskvalitet eller ej.

At det forholder sig sådan kommer ikke bag på Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Men det skal der laves om på, bebuder han.

“Uanset hvilken sygdom det handler om, skal behandlingen tilrettelægges efter patientens livskvalitet. Og det skal vi også måle på,” siger den politisk ansvarlige for landets sygehuse.

Om fem år er Alternativet et parti med borgmestre, rådmænd, EU-repræsentation og dobbelt så mange medlemmer af Folketinget. Og så er partiet begyndt at tjene sine egne penge. Sådan lyder ambitionen fra partistifter Uffe Elbæk, der i denne uge skal til partiets sommergruppemøde. Han vil udvikle en ny type organisation, der også har plads til kommercielle aktiviteter, så partiet eksempelvis kan sælge konsulentydelser på baggrund af den viden, der bliver opbygget i partiet. ”Vi kan godt lide at tjene vores egne penge,” siger Uffe Elbæk, der kalder sig for ’direktøren for det hele’.

Det er nødvendigt at kombinere objektive data, der kan måles og vejes, med patienternes egne oplevelser af resultatet, hvis behandlingen skal være i top. Sådan lyder erfaringerne fra nogle af de lægefaglige områder, hvor man systematisk spørger til patienternes oplevelse.

Den smalle Venstreregering har fået en solid start, men den bevæger sig inden for et lille spillerum, hvor der ikke er plads til store politiske visioner. Omvendt satser statsminister Lars Løkke Rasmussen på, at politiske forlig skal skabe fortællingen om, at de ’voksne’ er tilbage i regering.

Regeringsmagten kan vise sig dyr for Lars Løkke Rasmussen. I valgkampen lovede han bl.a., at der skal være råd til al ny sygehusmedicin, der må ikke skæres i dagpengene, boligskatten skal fredes indtil 2025, skatten i bunden skal lettes, og håndværkerfradraget genindføres. Samtidig skal Løkke indfri støttepartiernes krav om bl.a. lettelse af topskatten og øget grænsekontrol. Men de mange løfter og forslag koster penge. Masser af penge. Løkke vil afsætte 16 mia. kr. ekstra til sundhed og ældre frem mod 2020. Men bare hans ene løfte om at have råd til al ny og dyr sygehusmedicin vil ifølge beregninger koste op imod 17 mia. kr. Står beregningerne til troende, vil dette ene løfte med andre ord sluge alle de ekstra penge. Mandag Morgen gennemgår de mange løfter, der bygger oven på de 290 forslag, som Venstre har lanceret gennem det seneste år til et kommende blåt regeringsgrundlag. 

100.000 stemmer undervurderede meningsmålingerne Dansk Folkeparti med i deres 130 målinger op til Folketingsvalget. Fejlskuddene skyldes måske, at de har spurgt for neutralt. Virkeligheden er ikke neutral, og derfor får man ikke rigtige svar i en meningsmåling, hvis man spørger sådan. I stedet skal man sætte vælgerne i samme mentale situation, som når de står i stemmeboksen.

Djøf’ere og akademikere er blevet samfundets store prygelknabe. Især hvis de sidder i Folketinget, der i dag har en større andel akademikere end nogensinde før. Fordelingen er så skæv, at der opstår blinde pletter i debatten, siger elitekritikeren Lars Olsen. Men kritikken bunder i en misforståelse. ”Kernen i det repræsentative demokrati er ikke, at vores politikere skal afspejle befolkningens sammensætning, men at folket vælger sine repræsentanter,” siger demokratiforsker.

Selvom politikerne gentager, at det skal kunne betale sig at arbejde, så er skatten på arbejde i Danmark ikke særlig høj. Både for marginalskatten og den gennemsnitlige skat på arbejde er den danske skattesats væsentlig under niveauet i de fleste europæiske lande.

Valgkampen blev spildt på en ukonstruktiv debat om velfærd vs. vækst. For velfærd kan sagtens være en forudsætning for vækst. Men det forsømte vi i valgkampen, lyder det fra professor Ove K. Pedersen og tidl. overvismand Torben M. Andersen. Sammen med 23 andre medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe udfordrer de et af de mest fasttømrede økonomiske dogmer ved at påpege, at en effektiv og veludviklet velfærd kan være en forudsætning for en stærk konkurrenceevne.

Luk op for udenlandsk arbejdskraft. Gør det billigere at være virksomhed. Og fortsæt de økonomiske reformer. Sådan lyder de tre fælles ønsker til Lars Løkkes nye regering fra Danmarks tre største erhvervsorganisationer DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer. Men ønskerne er ømtålelige punkter i samarbejdet med DF.

Lars Løkke har kurs mod en VO-regering, der kan blive væsentlig stærkere, end mange forudser. Løkke og Thulesen Dahl bliver dansk politiks nye superduo. De har økonomisk medvind i ryggen. En ny 2025-plan lægger kursen for Danmark mange år ud i fremtiden. Mandag Morgen fokuserer på seks hovedtemaer i det kommende blå regeringsgrundlag. Økonomi bliver den største hurdle, velfærden står overfor store forandringer og trepartsforhandlinger kan blive Løkkes triumf.

Folketingsvalget var som forventet støvsuget for konstruktive forslag til, hvordan et lille eksportorienteret Danmark skal finde løsninger på fremtidens udfordringer. Her er et par bud fra Kinafronten.

Hvem end, der vinder valget på torsdag, bør Danmarks nye statsminister satse mere på produktionsindustrien. Det siger den britiske erhvervsekspert Peter Marsh, der peger på, at der er brug for at gøre produktionserhvervene mere sexede og fremhæve dem i offentligheden for den værdi de har for landets konkurrenceevne. I dag er der alt for lidt viden og fokus på, hvad produktionserhvervene gør for Danmarks økonomi og konkurrenceevne. Det skal der gøres op med, siger Marsh.