Sparekrav og udsigter til færre elever bliver en katastrofe for gymnasierne, advarer de. Fra 2019 svarer besparelserne til 2.000 lærerstillinger eller den samlede omsætning for de 28 mindste gymnasier. Så i torsdags var gymnasieelever på gaden sammen med ligesindede fra erhvervsskoler, tekniske skoler og universiteter for at demonstrere mod uddannelsesforringelserne. Men med overskud år efter år har gymnasierne selv leveret skytset til spareivrige politikere.

Den globale landbrugs- og føde­vareindustri er kommet i gevaldig modvind, efter at WHO i sidste uge kunne berette at indtagelse af 50 gram forarbejdede kødprodukter pr. dag øger ri­sikoen for at få cancer med 18 pct. Når man oven i den melding lægger de seneste mange års kritik af især kødproducenternes negative aftryk på klimaet, så står blandt andre det hjemlige landbrugs top med det, man kun kan betegne som en rigtig møgsag. Li­gesom det er sket for kul til fremstilling af elektrici­tet, er kød blevet den nye klima- og sundhedspoliti­ske prügelknabe. På trods af at de danske bønder på mange måder er globale foregangsmænd i forhold til effektivitet og energibevidsthed, gør man sig ingen illusioner i Landbrug & Fødevarer. Her ved man godt, at man står over for store udfordringer i de kommende år. Der er dog også veje ud af fødevareindustriens ak­tuelle udfordringer. En af de mest lovende er at sam­mentænke bæredygtighed, sundhed og fødevarer i et nyt paradigme, hvor den måde, vi tilrettelægger vo­res fødevareproduktion på, kan blive afsættet for nye muligheder for menneskelig, øko­nomisk og bæredygtig udvikling.

Alle mennesker har noget at byde på. Den måde vi indretter velfærdssamfundet på, har afgørende betydning for vores muligheder for at blive den bedste version af os selv.

I 1988 blev der optaget 5.000 studerende på de danske universiteter. I 2014 var tallet steget til i alt 29.000, altså næsten seks gange flere. Det er muligvis godt til at bryde den negative sociale arv, men det større optag på universiteterne påvirker også kvaliteten af uddannelserne og rammer landets otte universiteter skævt.

Et nyt notat fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, viser, at København, Aarhus og DTU skummer fløden af studerende med topkarakterer, mens Aalborg og SDU sidder med store grupper af fagligt tungere studerende. Med andre ord samles eliten på bestemte universiteter, mens studenter med svagere forudsætninger på samme måde finder sammen på andre universiteter. Forskellene er kun blevet forstærket i takt med det stigende optag op gennem 00’erne. Vi er for alvor på vej mod A- og B-universiteter.

Når der kommer flere studerende på universiteterne, kommer der også flere, der ikke har de bedste forudsætninger for at tage en videregående uddannelse. Det gælder i høj grad på Aalborg Universitet, hvor kvaliteten af uddannelserne løbende er blevet udfordret, dokumenterer nyt speciale.

Eksperter mener, at politikerne kunne overveje en udligningsordning, som den kendes fra kommunerne, folkeskolerne og gymnasierne. Men det afvises blankt af uddannelsesministeren.

"De videregående uddannelser skal ikke drive socialpolitik. Når man har bestået en gymnasial ungdomsuddannelse, så har man, uanset den sociale baggrund, forudsæt­ningerne for at gennemgå en videregående uddannelse,” siger Esben Lunde Larsen (V).

Venstreregeringen blæser til kamp mod overimplementering og har introduceret et nyt princip: Vi har nok i os selv. Tænk, hvis alle de rige lande havde en politik for – bare en lille smule – overimplementering.

Universiteterne bruger halvanden milliard mere på uddannelse, end de får fra staten, viser nye udregninger. Pengene tager de fra forskningen. ”Der er ikke så mange andre steder, de kan komme fra. Vi har ikke nogen pengemaskine,” siger formand for rektorkollegiet Anders Overgaard Bjarklev. Dermed ryger de samlede offentlige investeringer i forskning under den ene procent, som Danmark har skrevet under på at sætte af.

6. oktober havde regeringen Løkke II siddet i 100 dage, og diverse medier og kommentatorer stod vanen tro i kø for at komme med deres udlægning af, hvordan Løkke er kommet i gang. Men som sædvanlig kigger de alle de forkerte steder.

I stedet for at finansiere dyre universitetsstudier med studielån, skal det være muligt for spekulanter at investere i de studerende mod at få en fast del af deres løn, når de er blevet kandidater og får fast arbejde. Det foreslår en af favoritterne i kampen om at blive republikanernes næste præsidentkandidat i USA, Marco Rubio. En sådan investering kan give et afkast på 15 pct., skønner Føderalbanken i New York.

Regeringen vil have universiteterne til at spare to pct. om året på uddannelsesområdet, men universiteterne vil ikke være med, fordi de allerede føler sig hårdt ramt. Men de skal holde for ligesom alle andre institutioner i samfundet, siger uddannelsesministeren, der til gengæld mødes af advarsler om, at besparelserne vil gå udover kvaliteten af både uddannelse og forskning. For at løse kortsigtede problemer undergraver regeringen de langsigtede investeringer, siger rektorerne.

Der er med andre ord udbrudt sparekrig på uddannelsesområdet, og her kolliderer vidt forskellige opfattelser af universiteternes tilstand. Rektorerne mener, at landets universiteter er udsultede. Ministeren kalder dem derimod for kornfede. Og en professor i økonomistyring peger på, at de nærmere er tyndfede. Det vil sige, at de har rigeligt med penge, men de bliver brugt forkert.

”De har valgt ikke at prioritere, og det betyder, at selvom pengene er der, oplever universiteterne, at de ikke har nogen,” siger Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet. Problemet er bl.a., at de danske universiteter udbyder for mange små uddannelser, men ved at lægge dem sammen, kan man effektivisere uden at det går udover kvaliteten.

Det giver rektorerne ikke meget for. ”Vi kan altid blive mere effektive, men vi kan ikke finde 8 pct. over de næste år ved rene effektiviseringer, så det kommer til at ramme undervisningen og gå ud over kvaliteten,” siger rektor på CBS, Per Holten-Andersen, der til gengæld planlægger at øge universitetets indtjeningsmuligheder ved at udbyde endnu flere efteruddannelseskurser.

Vejle og Fu­resø Kommuner er gode eksempler på, hvordan en succesfuld integration af flygtninge på arbejdsmar­kedet kan foregå. Begge steder arbejder man tæt sammen med jobcentre og lokale virksomheder. Mens man i Vejle har tilrettelagt praktikforløb ud fra, hvor der er jobåbninger, arbejder man i Furesø med bindende mål for de relevante aktører.

Når myndighederne fordeler flygtninge til landets kommuner, sker det nærmest uden at skele til flygtningenes uddannelsesniveau og joberfaringer. I stedet fordeles de efter sprog, kultur og familiefor­hold, men det vil Dansk Røde Kors og Kommuner­nes Landsforening nu have lavet om på. De ønsker, at flygtningene kompetenceafklares, allerede mens de befinder sig på et asylcenter, således at de kan placeres i en kommune, hvor virksomhederne efter­spørger flygtningenes kompetencer.

Den digitale virkelighed stiller store krav til verdens politiske ledere, giver det åbne samfunds fjender nye våben og åbner nye muligheder for politiske startups, som i dag langt hurtigere kan gøre indhug i de eksisterende magtbastioner. ”Forretningsmodellen for politisk indflydelse og produktsalg er blevet en anden,” konstaterer professor Vincent Hendricks. Fra finanskrisen til flygtningekrisen tvinges politikere til at agere stadigt hurtigere på ekstremt komplekse problemstillinger. Mens Europa står i den største migrationskrise i mands minde, er det derfor uklogt at stille op til selfies på et jovialt vinsmagningsarrangement, sådan som Lars Løkke Rasmussen blev fanget i for nyligt. I løbet af få minutter skabte billedet furore på de sociale medier i en oppisket undren over landets politiske leders prioriteringer. Han blev overhalet af den digitale virkelighed, og det dur ikke i længden, hvis man vil lykkes som moderne politisk leder. ”Det rum, politik udspiller sig i, har forandret sig dramatisk. Internettet er en driver af disse forandringer og virker derved ikke altid som en velsignelse. Tværtimod,” siger den tyske finansminister Wolfgang Schäuble.

Tre måneder efter at Løkke vandt regeringsmagten, har statsministeren lagt betydelig afstand til flere af de løfter og markeringer, han kom med i valgkampen. Det viser Mandag Morgens kasseeftersyn af regeringens politik.

På velfærdsområdet har Løkke hurtigt flyttet dagsordenen langt væk fra valgkampens diskussioner om, hvor stort et råderum der var til velfærdsforbedringer. Efter Claus Hjort Frederiksens såkaldte ”kasseeftersyn” er der nu lagt op til milliardnedskæringer i kommunerne og store besparelser på uddannelse, kultur og miljø.

Regeringens aktuelle forslag til besparelser på uddannelsesområdet er præget af de sædvanlige automatreaktioner.

Politikerne er verdensmestre i at opfinde ynkeligt spin for at retfærdiggøre beslutninger, der savner dokumentation.

Det er yderfløjene i dansk politik, der i disse år formår at rokke ved det politiske landskab. Ved valget i juni var både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance dygtige til at trække vælgere hen over midten, og til­sammen sikrede netop de vælgere Lars Løkke statsmi­nisterposten. Tendensen er klar, og den viser, at flere danskere end tidligere vælger frit imellem tilbuddene fra både rød og blå blok og ikke som forventeligt mel­lem beslægtede partier. F.eks. ville det være naturligt, at en frafalden rød vælger ville foretage et pitstop hos de radikale eller Venstre, inden vedkommende havner i folden i Anders Samuelsens alliance, men sådan er det ikke nødvendigvis. Det viser Mandag Morgens omfattende analyse af valget.

“Dansk Folkeparti har før hentet stemmer fra So­cialdemokraterne og trukket vælgere hen over midten, men det er bemærkelsesværdigt, at Liberal Alliance kan tiltrække vælgere fra rød blok,” siger Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab ved AAU.

For valgets helt store vinder, DF-formand Kristian Thulesen Dahl, er der i bund grund to og meget forskel­lige vælgergrupper i Danmark. Den ene gruppe har så god økonomi og så gode kompetencer, at de hverken behøver at frygte for globalisering eller indvandring. Og så er der udviklingens tabere, der med rette frygter, at staten ikke kan sikre dem det liv, de ønsker at føre. “Og dem kan man finde blandt vores vælgere,” siger han.

Vores tidlige tilknytningsmønstre har afgørende betydning for, hvordan vi bliver som ledere. Desværre er vores tidlige relationer sjældent i spil i lederudvikling.