Der blev udvekslet erfaringer og delt visitkort, da næsten 1.200 af velfærdens frontløbere torsdag deltog i Velfærdens Innovationsdag i København. Dagen markerede også, at velfærd i Danmark er på vej ind i en fase, hvor kommunerne træder et skridt tilbage og lader folk tage et større ansvar for sig selv og hinanden.

Juraprofessor Rasmus Feldthusen har forundret fulgt med i regeringens lovforslag til nye fondsbeskatningsregler, der har været præget af lovsjusk i form af forhastet lovarbejde, korte høringsfrister og uigennemskuelige beregninger fra Skatteministeriet.

Aarhus Kommune er i fuld gang med et opgør med den klassiske måde at tænke velfærd på. Med et solidt flertal, der rækker fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten, udfordrer Aarhus med borgmester Jacob Bundsgaard (S) i spidsen opfattelsen af velfærd som en standardydelse, hvor en sagsbehandler med et fast blik i serviceloven tilbyder borgerne en standardvare, som kommunen kan levere til alle. ”Det fungerer ikke ret godt, hvis vi følger en skabelon for, hvordan man løser borgernes problemer. Vi skal ikke levere en eller anden bestemt mængde velfærd fra kommunen til borgerne, men derimod skabe velfærden i et samspil mellem borgeren, kommunens medarbejdere, virksomheder, civilsamfund og andre kræfter,” siger Jacob Bundsgaard.

Flere varme hænder til ældre. Det er det suverænt vigtigste punkt på borgmestrenes ønskeseddel, når de skal dele regeringens ene milliard kroner til en mere værdig ældrepleje. De vil ansætte flere på landets plejehjem i specielt morgen- og aftentimerne og sikre bedre pleje af demente. Kommunerne vil også ansætte flere i hjemmeplejen og give ældre større valgfrihed. Mandag Morgen har taget temperaturen i de 12 kommuner, som står til at få flest penge fra ”værdighedsmilliarden”, der fordeles efter antallet af ældre i landets kommuner. Kortlægningen viser, at stort set ingen kommuner har grebet opgaven ens an. Landets to største kommuner – København og Aarhus – er meget tæt på at være i mål med både at få vedtaget en ny værdighedspolitik og fordele deres andel af værdighedspuljen. Deres arbejde kan derfor komme til at danne skole for andre kommuner. Flere borgmestre frygter dog, at den ekstra milliard bliver spist op af regeringens besparelser de kommende år. Det trækker op til et nyt opgør mellem regeringen og borgmestrene om budgetstyringen.

Kommunerne bliver presset til det yderste økonomisk og socialt, når der i løbet af 2016 skal integreres over 37.000 flygtninge. Staten skylder at tage sin del af regningen. Hvis ikke, bliver det først for alvor dyrt.

Det frivillige Danmark har medvind i øjeblikket, og det særligt opløftende er, at der blandt unge er en stigende lyst til at gøre en forskel.

Kommunerne opmuntrer til tyveri og stjæler frisk væk gode ideer fra hinanden. Ifølge Pia Gjellerup, der leder Center for Offentlig Innovation (COI), er der god grund til, at offentlige institutioner gør en særlig indsats for at stjæle fra deres kolleger: ”Vi ved, at det har en række fordele, at man løfter blikket og kigger efter, hvor og hvem der har gjort noget lignende før en selv. Ved at lære af hinanden kan man undgå mange blindgyder, potentielle fejltrin og komme hurtigere til den praktiske implementering af de gode ideer,” siger hun. Men den offentlige sektor halter stadig et stykke bag ved det private, når det kommer til at genbruge andres gode løsninger. Ofte er der en tendens til, at kommunerne udvikler deres egne produkter. ”Det har vi f.eks. set på rehabiliteringsdagsordenen. Der kunne man sagtens være bedre til at kigge til hinanden og overføre de gode løsninger til flere – selvfølgelig med den grad af tilpasning, det kræver,” siger forskningschef i Rockwool Fonden Jan Rose Skaksen.

Mere end seks ud af ti velfærdsledere appellerer til regeringen og Folketinget om at give topprioritet til integration af flygtninge og indvandrere. Ingen andre opgaver er bare i nærheden af at opnå samme høje prioritet. Dermed sender velfærdslederne et klart signal til regeringens top forud for de kommende trepartsforhandlinger om integration. Medlemmerne af Danmarks største velfærdspanel giver til gengæld dumpekarakter til en anden af regeringens mærkesager – skattereformen. Kun 4 ud af 100 velfærdsledere mener, at skattelettelser er vigtige. Det kan skyldes frygt for, at skattelettelser skal finansieres af besparelser på velfærden. Velfærdspanelet lægger med sine prioriteringer op til at nytænke den danske velfærdsmodel, have fokus på den lange bane og investere i fremtiden. De efterlyser en styrket miljø- og klimaindsats. De appellerer til regeringen om at få ryddet op i bureaukratiet og regeltyranniet. De vil styrke forebyggelse på det sociale område, så færre ender på samfundets sidelinje. Og de vil forbedre forholdene på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Et stærkt civilsamfund forudsætter, at finansieringen er et bredt samfundsanliggende. Sådan er det ikke i Danmark. Her er civilsamfundet på overførselsindkomst, og på det sociale område er næsten alle organisationer afhængige af tilskud fra det offentlige. Det er ikke holdbart. Derfor skal den private sektor bidrage mere.

Selv om Danmark har brug for politiske løsninger, der forholder sig til morgendagens udfordringer, bliver næsten al dansk politik – uddannelses-, miljø-, landbrugs- og forsvarspolitik – til med et stift blik i bakspejlet.

Danmark skal udarbejde en vision for samfundets indretning i 2025. Den skal adskille sig fra andre landes visioner, fungere som fyrtårn for de politiske debatter og så skal diskussionen involvere aktører fra hele samfundet: ”På ti år kan vi ændre samfundet radikalt,” siger professor emeritus Steen Hildebrandt.

Er skatten på arbejde for høj i Danmark? Er arbejdstiden lav? Og er Danmark den store klimaduks, som vi ofte praler med? Mandag Morgen punkterer seks udbredte myter i den danske samfundsdebat.

Der er behov for at nytænke den danske velfærdsmodel. Den nuværende model har tjent Danmark flot igennem årtier og bidraget til at gøre Danmark til en økonomisk og social rollemodel. Men den er ikke gearet til at løse de meget anderledes og meget komplekse udfordringer, Danmark konfronteres med i fremtiden. Det aktuelle flygtningepres er blot…

Det er godt for virksomheder, flygtninge og de offentlige kasser, at flygtninge kommer hurtigt i job. Men sådan er asylsystemet slet ikke indrettet. Det forsøger Asylprojekt Sønderborg at ændre på.

De kommende trepartsforhandlinger risikerer at gå i hårdknude, længe inden de er begyndt. Tusindvis af fagforeningsmedlemmer bliver brandbeskattet med op til 173 procent, når de sparer op til pension. Men det problem bliver ignoreret af regeringen, der har nedlagt Pensionskommissionen af politiske grunde.

Reelt var det dog skattestoppet, der spændte ben for kommissionens arbejde, mener en lang række kilder, Mandag Morgen har talt med – herunder den tidligere kommissionsformand: "Jeg har den dag i dag ikke fået en forklaring på, hvorfor regeringen valgte at stoppe vores arbejde. Det er klart, man kan få den tanke, om nogle var bekymret for skattestoppet,” siger Torben M. Andersen.

Nu kræver flere fagforeninger pensionsproblemet på dagsordenen for årets trepartsforhandlinger: ”Vi kan ikke side denne problemstilling overhørig," siger formand for FTF Bente Sorgenfrey.