Finland vil løse sociale problemer med penge fra private investorer. Projekt nummer et skal reducere sygefraværet på offentlige arbejdspladser og lykkes det, får investorerne pengene hjem. Lykkes det ikke, taber de pengene.

Nyborg Fængsel er en af de to institutioner, der i 2015 afprøvede, hvordan tillidsbaseret ledelse kunne virke i Kriminalforsorgens hverdag. Forsøget førte til bedre samarbejde og mere langtidsholdbare løsninger.

Efter snart tre års dvale på det statslige område begynder principperne fra tillidsreformen at få liv. Kriminalforsorgen har netop som den første statslige styrelse oversat principperne til praksis.

I Trampolinhuset i København får asylansøgere en indføring i demokratisk deltagelse, ligestilling mellem kønnene og andre danske værdier. Det er både en vigtig forberedelse på en tilværelse i Danmark og et afbræk fra en monoton tilværelse i asylcentrene, som kan være direkte skadelig.

På Samsø har øens præst sammen med lokale venligboer og flygtninge startet Verdenscafeen på Sognegården. Engagement fra civilsamfundet på alle niveauer er et centralt element i god integration.

Danmarks velfærdsledere har fokus rettet mod integration, men de mener ikke regeringens integrationsforslag har den ønskede effekt om at få flere flygtninge i job. Det viser Mandag Morgens nye undersøgelse blandt 780 ledere i Velfærdsdanmark. Lederne er især skeptiske overfor regeringens forslag om at give 25.000 kr. til kommuner, der får flygtninge i job eller uddannelse og overfor den omdiskuterede integrationsydelse, som næsten halverer en flygtnings indtægt. Venstres integrationsordfører Marcus Knuth er ikke enig med velfærdslederne og mener, at kommunerne netop er følsomme overfor økonomi, og at integrationsydelsen giver incitament til at få et job.

Flere og flere kommuner udvider rammerne for det lokale demokrati og eksperimenterer med nye metoder til at inddrage borgerne i politikudviklingen der, hvor de bor. Det er de ikke ene om. Virksomheder og frivillige foreninger giver sig for tiden i kast med at udvikle og understøtte lokale fællesskaber og spiller sig ind på en banehalvdel, der før i tiden var forbeholdt politikerne. Flemming Jørgensen fra Coop kalder det en oplagt udvidelse af supermarkedskoncernens forretningsaktiviteter. For Ungdommens Røde Kors handler det om at gøre det, man er bedst til, siger direktør Anders Folmer Buhelt.

Donald Trumps sejrskurs og opgøret om landbrugspakken har en del til fælles. De er symptomer på populismens truende magterobring, der kan få uoverskuelige konsekvenser for vores velstand. Men erhvervslivet kan spille en hovedrolle i udviklingen af fremtidens politiske dagsordener.

Landets velfærdsledere går andre veje i forsøget på at løse den gordiske integrationsknude. Langt størstedelen af lederne tror ikke på regeringens incitamentsændringer, men de ser derimod et stort potentiale i at inddrage civilsamfundet. Det fremgår af Mandag Morgens nye spørgeskemaundersøgelse blandt 780 ledere i den offentlige, private og frivillige sektor. Civilsamfundet kan give flygtningene de netværk, som er vigtige for integrationen både socialt og arbejdsmæssigt. Både borgere, foreninger og virksomheder arbejder målrettet mod at gøre flygtningene til en del af det danske samfund. Det kan være alt fra højskoleophold til fodboldtræning og fællesspisning. Det sker ofte i samarbejde med kommunen, men der er en række bureaukratiske barrierer, påpeger velfærdslederne. Det kan f.eks. være vanskeligt at koordinere mellem de forskellige sektorer, ligesom der er meget unødvendigt papirarbejde.

Folkeskolens undervisning af flygtningebørn har afgørende betydning for deres integration. Lundgårdskolen i Herning har defineret en klar vision for arbejdet.

Der står vækst og fremgang på menuen for den danske farma- og biotekindustri. Efter mange år med store forventninger, men få resultater – hvis man ser bort fra Novo Nordisk – synes industrien nu at have fået hul på væksten. Genmab kunne i sidste uge præsentere et flot regnskab efter en 12 års lang udvikling af lægemidlet Darzalex, som i efteråret blev godkendt af den amerikanske lægemiddelstyrelse. Og Zealand Pharmas samarbejdspartner Sanofi afventer svar på en registreringsansøgning for medikamentet LixiLan. Samtidig er forventningerne til 2016 store. BioPorto og Bavarian Nordic er nogle af de medicinalvirksomheder, som har store skibe i søen for den kommende tid. Udviklingen i 2015 og de produkter, som ligger i pipeline for 2016, kunne tyde på, at der for alvor er ved at komme luft under vingerne i medicinalindustrien. ”Farma og biotek har haft markant fremgang det sidste år. Troen er tilbage – ført frem af markante resultater, flere patentindsendelser og produktgodkendelser i 2015. Og der er store forventninger til det kommende år, hvor flere forventes at fremlægge nye positive testresultater,” siger Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank.

LG Insight har for Mandag Morgen undersøgt, hvor tæt på - eller langt fra - ikke-vestlige indvandrere i år 2015 var på at træde ind på arbejdsmarkedet. I vores interaktive grafik kan du få overblik over, hvordan fordelingen ser ud i de enkelte kommuner landet over.

I kommuner i hele Danmark eksperimenteres der med nye udvalgsformer og borgerstyrede budgetter. Tendensen, hvor kommuner arbejder med at trække borgere og andre aktører helt ind i den politiske beslutningsproces, accelererer i disse år. I Guldborgsund Kommune bekæmper borgerne ensomhed hos ældre for kommunens penge, og i Hedensted sender politikerne prøveballoner op for at komme tættere på de gode løsninger i første hug. De nye metoder til inddragelse bidrager til mere engagement, men de er også med til at sætte det repræsentative demokrati, som vi kender det, ud af kraft, siger forfatter til ny bog om lokalpolitik.

På trods af de seneste måneders dårlige internationale omtale af Danmark er der stadig mange, der misunder os vores unikke samfundsmodel.

Det nye sort inden for ledelsesudvikling er at tage vandrestøvlerne på og skabe fordybelse med naturen som medspiller.

Timingen for Lars Løkkes mission om at få nytilkomne flygtninge hurtigt ud på det danske arbejdsmarked er uheldig. For den stigende tilstrømning af flygtninge falder samtidig med en stigende usikkerhed om den økonomiske udvikling. Det gør, at virksomhederne holder igen med oprettelsen af nye job. Desuden er der i øjeblikket rigeligt med ansøgere til de stillinger, virksomhederne slår op. De asylansøgere, der i år får status af flygtninge, kommer derfor til at stå i en jobkøb med over 200.000 personer. Samtidig forventes beskæftigelsen kun at blive øget med mellem 20.000 og 30.000 personer. Og i konkurrence med bl.a. etniske danskere og højeffektive østarbejdere, må flygtningene formodes at komme bagerst i køen. ”Etniske danskere og østarbejdere vil typisk nemmere kunne matche kvalifikationskravene,” siger arbejdsmarkedsforsker, professor på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen. Han vurderer, at der først kommer en reel efterspørgsel efter flygtninge på arbejdsmarkedet, når det nærmer sig fuld beskæftigelse.

Det kan gå begge veje med Løkkes trepartsprojekt om at få styr på integrationen. Det kan blive hans fineste time, hvis det lykkes at lande en aftale. Men slår det fejl, vil det være hans største nederlag som statsminister. Alle parter har noget på spil. Og allerede nu tegner der sig et billede af aftalens indhold og det videre forløb.

Det er i et dramatisk trekantsdrama mellem danskere, østarbejdere og flygtninge om få ledige job, at Lars Løkke skal forsøge at lande en trepartsaftale, der retter op på mange års fejlslagen integration.

Det er en overordentlig svær opgave, statsministeren har sat sig selv på med trepartsforhandlingernes forsøg på at løse integrationens nærmest gordiske knude. Hidtil er integrationen af flygtninge og indvandrere i Danmark langt hen ad vejen slået fejl. Kun godt hver tredje flygtning og indvandrer er i arbejde efter fem år i Danmark. Og under halvdelen er i arbejde efter 18 års ophold her i landet. ”Regeringen fører befolkningen bag lyset og foregøgler, at man kan løse de mange problemer med integrationen i en trepartsaftale. Det kan man ikke,” siger Venstres tidligere social- og integrationsordfører Eyvind Vesselbo. Han mener, det er håbløst at have tiltro til, at små lov- og incitamentsjusteringer fra de sædvanlige jurister, økonomer og politikere, der står bag det nuværende system, kan gøre en stor forskel nu. Der skal nye folk på banen, mener Vesselbo og foreslår derfor at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg med de folk, som har fingrene dybt nede i hverdagens integration og kender de daglige barrierer. Og så kunne man starte med at revidere betingelserne for at flygtninge kan blive erklæret jobparate, som i dag kun gælder for omkring 3 pct. af de omkring 15.000 flygtninge og indvandrere, som er i gang med integrationsprogrammet.

Indbyggerne i Aalborg og København er meget tilfredse med både deres by og deres liv. Det er de langtfra under sydligere himmelstrøg. I Istanbul og Athen er borgerne mest utilfredse og utrygge. Det viser en ny Eurobarometerundersøgelse.

Det er på høje tid, at vi dropper den simple modsætning mellem privat og offentlig. Ægte konkurrenceevne handler om, at vi som samfund skaber en frugtbar symbiose mellem markedets dynamik og den offentlige sektors evne til at adressere langsigtede samfundsudfordringer. Vores hovedstad viser vejen.

Der blev udvekslet erfaringer og delt visitkort, da næsten 1.200 af velfærdens frontløbere torsdag deltog i Velfærdens Innovationsdag i København. Dagen markerede også, at velfærd i Danmark er på vej ind i en fase, hvor kommunerne træder et skridt tilbage og lader folk tage et større ansvar for sig selv og hinanden.

Juraprofessor Rasmus Feldthusen har forundret fulgt med i regeringens lovforslag til nye fondsbeskatningsregler, der har været præget af lovsjusk i form af forhastet lovarbejde, korte høringsfrister og uigennemskuelige beregninger fra Skatteministeriet.

Aarhus Kommune er i fuld gang med et opgør med den klassiske måde at tænke velfærd på. Med et solidt flertal, der rækker fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten, udfordrer Aarhus med borgmester Jacob Bundsgaard (S) i spidsen opfattelsen af velfærd som en standardydelse, hvor en sagsbehandler med et fast blik i serviceloven tilbyder borgerne en standardvare, som kommunen kan levere til alle. ”Det fungerer ikke ret godt, hvis vi følger en skabelon for, hvordan man løser borgernes problemer. Vi skal ikke levere en eller anden bestemt mængde velfærd fra kommunen til borgerne, men derimod skabe velfærden i et samspil mellem borgeren, kommunens medarbejdere, virksomheder, civilsamfund og andre kræfter,” siger Jacob Bundsgaard.