Danske Regioner er klar med et kontroversielt forslag til helt ny indretning af sundhedsvæsenet. De vil samle ansvar og budget for alle sundhedstilbud – både hospitaler, de nære sundhedstilbud og telemedicin i folks eget hjem – ét sted: I regionerne. Målet er ikke bare at sikre bedre behandling; det er at højne hele befolkningens sundhed, fortæller regionernes formand, Anders Kühnau.

Ændring i disponibel indkomst (kroner) samt skatteændringens andel af den disponible indkomst (procent).

Nye personer på førtidspension, kvartalsvis, 18-39-årige.

Venstre skal vælge ny formand i en tid, hvor kun tre procent af partiets vælgere er landmænd, og hvor landets 7.500 fuldtidslandmænd ikke engang udgør et enkelt mandat. Alligevel skaber forslaget om en CO2-afgift på landbruget så stor modstand i partiet, at det rider partitoppen som en mare. Planen om at styrke Venstre i byerne er svær, når de delegerede primært kommer fra landområderne.

Ved valget sidste år fik de fire borgerlige partier – Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance – tilsammen 67 mandater. Selv om Venstre fortsætter med at bløde vælgere, vil de fire partier få 67 mandater igen, hvis der var valg i morgen. Ny analyse viser, hvordan Venstre taber vælgere i alle kommuner til forskellige vælgergrupper og kun holder skansen i få højborge.

Lande med bedste rammer for hjemmearbejde ifølge ‘Global Remote Work Index’, 2023. 

Forskellen på udviklingen i antallet af sultende, før og efter at FAO skiftede målemetode.

Fremskridt for de 17 verdensmål baseret på de oprindelige målsætninger.

De seneste 15 år er sygehusene blevet prioriteret højest. De næste 15 år skal det nære sundhedsvæsen prioriteres. Formand for Sundhedsstrukturkommissionen, Jesper Fisker, deler sine foreløbige tanker om fremtidens sundhedsvæsen, der kan få store konsekvenser for alle landets patienter og sundhedsansatte.

Samlede offentlige udgifter til sundheds- og omsorgsydelser, fordelt på alderstrin, 2021

Stigende mistrivsel blandt unge, mangel på arbejdskraft og kæmpe ulighed i sundhed. Det er bare tre eksempler på vilde problemer, som Aarhus Kommune vil angribe på nye måder. Den jyske hovedstad er i gang med en af de største omstillinger af den kommunale forvaltning i nyere tid, som andre af landets kommuner kan lade sig inspirere af.

Andel af aarhusianerne, som har svaret “I meget høj grad ” eller “I høj grad”
Spørgsmål: “I hvilken grad føler du…”

Tre artikler der nuancerer, hvordan omstillingen til en grøn planet ikke kun er præget af økonomi og teknologi, men også af den folkelige holdning til forandring. 

De unge vælgere er i stigende grad uenige med de ældre vælgere om, hvordan dansk politik burde styres. De unge vender ryggen til de magtbærende partier, de kræver at blive inddraget og lyttet til. Og så mener hver fjerde mand under 50, at ligestillingen er gået for langt.

Totale mængder fisk og skaldyr landet i danske havne af danske fiskere. 

Påvirkning af havbunden med forskellige typer trawlredskaber. 

Hvis man vil vide, hvor hårdt Lars Løkke Rasmussen vil gå til landbruget i de kommende forhandlinger om en klimaafgift, får man ikke meget hjælp i partiets udmeldinger. Men måske kan det i stedet være nyttigt at se på, hvor tætte bånd Løkkes nye parti har til den industri, der skal reguleres.

Odense er i fuld gang med et af Danmarkshistoriens største eksperimenter med at involvere borgerne i at modernisere og udvikle velfærdens fysiske rammer. Foreløbig har over 27.000 odenseanere været med til at udpege og prioritere nye initiativer – svarende til 15 procent af indbyggertallet. Det giver nye løsninger. Mange af landets kommuner kan lære af Odenses erfaringer, mener eksperter. 

Odense Kommune har sat involvering af borgerne på formel. Målet er i første omgang 30 velfærdsaftaler mellem lokalområder og byråd om investeringer for mere end en halv milliard kroner i blandt andet skoler og grønne områder. En af arkitekterne bag det store velfærdsprojekt deler her Odenses opskrift på at inddrage borgerne.

Byrådet i Odense kommune besluttede i 2020 at afsætte 1,8 milliarder kroner til velfærdens fysiske rammer frem mod 2030 og ville samtidig inddrage borgere i langt højere grad i en demokratisk samtale om, hvordan pengene skulle prioriteres.

Fremover skal der være forskel på, hvor meget en læge får i honorar for en 20-årig med småskavanker fra København og en 80-årig kroniker fra Lolland. Det foreslår formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg, i dette interview om fremtidens sundhedsvæsen. Han og PLO vil aflaste sygehusene, styrke de nuværende sundhedsklynger og afskaffe recepterne, og så har han et bud på de opgaver, lægerne ikke behøver at udføre.

Antal patienter per læge i almen praksis på baggrund af danskernes behandlingsbehov.

EU skal reformeres for at kunne spille sin rolle i verden og for at kunne optage mange nye medlemmer. 12 tyske og franske eksperter kridter banen op til de kommende års slagsmål om fremtidens EU, der efter deres opfattelse skal kunne bruge langt flere penge og træffe store beslutninger uden vetoret til medlemslandene.