Stigende mistrivsel blandt unge, mangel på arbejdskraft og kæmpe ulighed i sundhed. Det er bare tre eksempler på vilde problemer, som Aarhus Kommune vil angribe på nye måder. Den jyske hovedstad er i gang med en af de største omstillinger af den kommunale forvaltning i nyere tid, som andre af landets kommuner kan lade sig inspirere af.

Andel af aarhusianerne, som har svaret “I meget høj grad ” eller “I høj grad”
Spørgsmål: “I hvilken grad føler du…”

Tre artikler der nuancerer, hvordan omstillingen til en grøn planet ikke kun er præget af økonomi og teknologi, men også af den folkelige holdning til forandring. 

De unge vælgere er i stigende grad uenige med de ældre vælgere om, hvordan dansk politik burde styres. De unge vender ryggen til de magtbærende partier, de kræver at blive inddraget og lyttet til. Og så mener hver fjerde mand under 50, at ligestillingen er gået for langt.

Totale mængder fisk og skaldyr landet i danske havne af danske fiskere. 

Påvirkning af havbunden med forskellige typer trawlredskaber. 

Hvis man vil vide, hvor hårdt Lars Løkke Rasmussen vil gå til landbruget i de kommende forhandlinger om en klimaafgift, får man ikke meget hjælp i partiets udmeldinger. Men måske kan det i stedet være nyttigt at se på, hvor tætte bånd Løkkes nye parti har til den industri, der skal reguleres.

Odense er i fuld gang med et af Danmarkshistoriens største eksperimenter med at involvere borgerne i at modernisere og udvikle velfærdens fysiske rammer. Foreløbig har over 27.000 odenseanere været med til at udpege og prioritere nye initiativer – svarende til 15 procent af indbyggertallet. Det giver nye løsninger. Mange af landets kommuner kan lære af Odenses erfaringer, mener eksperter. 

Odense Kommune har sat involvering af borgerne på formel. Målet er i første omgang 30 velfærdsaftaler mellem lokalområder og byråd om investeringer for mere end en halv milliard kroner i blandt andet skoler og grønne områder. En af arkitekterne bag det store velfærdsprojekt deler her Odenses opskrift på at inddrage borgerne.

Byrådet i Odense kommune besluttede i 2020 at afsætte 1,8 milliarder kroner til velfærdens fysiske rammer frem mod 2030 og ville samtidig inddrage borgere i langt højere grad i en demokratisk samtale om, hvordan pengene skulle prioriteres.

Fremover skal der være forskel på, hvor meget en læge får i honorar for en 20-årig med småskavanker fra København og en 80-årig kroniker fra Lolland. Det foreslår formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg, i dette interview om fremtidens sundhedsvæsen. Han og PLO vil aflaste sygehusene, styrke de nuværende sundhedsklynger og afskaffe recepterne, og så har han et bud på de opgaver, lægerne ikke behøver at udføre.

Antal patienter per læge i almen praksis på baggrund af danskernes behandlingsbehov.

EU skal reformeres for at kunne spille sin rolle i verden og for at kunne optage mange nye medlemmer. 12 tyske og franske eksperter kridter banen op til de kommende års slagsmål om fremtidens EU, der efter deres opfattelse skal kunne bruge langt flere penge og træffe store beslutninger uden vetoret til medlemslandene.

Hvis velfærdsfagene taber deres menneskelighed, mister de også deres største attraktionsværdi for netop de mennesker, vi allerhelst vil møde i børnehaven, hjemmeplejen eller på sygehuset. Det kan et tillæg på lønnen ikke lave om på.

Nu begynder kampen for alvor. Forhandlingerne om ekstra milliarder til sygeplejersker, sosu’er og andre faggrupper er første skridt i regeringens historiske reform af fremtidens sundhedsvæsen. De 22 sundhedsklynger kan være nøglen til den store reform, hvis de får flere muskler og større ansvar. Der bliver spekuleret i at samle sundheds- og ældreområdet under samme hat ligesom i Finland.

I Finland samler en ny reform sundhed, ældrepleje og hjælp til handicappede i nye velfærdsklynger, der har både ansvar og budget for indsatsen over for patienterne. Den finske model kan give inspiration til en ny struktur for det danske sundhedsvæsen, der i dag fordeler ansvar og budget mellem regioner, praktiserende læger og kommuner.

Organiseringen af det danske sundhedsvæsen i dag. 

Andelen af beskæftigede danskere, som har taget en sygedag inden for de seneste 12 måneder, selvom de ikke var syge, fordelt på landsdele og aldersgrupper, procent.

De fejlagtige ejendomsvurderinger viser, hvor galt det kan gå, hvis vi bygger for store forventninger til algoritmer og AI ind i vores forvaltning. Lad det være det sandhedens øjeblik, der forhindrer, at vi konstruerer fremtidens systemer på en måde, så mennesker skrives ud af loopet.

Statsministeriets departementschef er sammen med topembedsmænd fra 38 lande, FN og EU dybt involveret i forberedelserne af de fredsforhandlinger om Ukraine, der lige nu er langt væk, men som kommer før eller siden.

Kortet viser, hvor stor en procentdel af den udbetalte løn, der vil gå til bolig, hvis en SOSU-familie køber hus i forskellige dele af landet.

Der er noget galt med den måde, vi har skåret løsningerne i sundhedsvæsenet til på, mener medlem af Sundhedsstrukturkommissionen Sidsel Vinge. Hun efterlyser markante ændringer i samarbejdet mellem kommuner og regioner. Ikke mindst for de ældste patienters skyld.

Kommunerne råder nu tilsammen over så mange midlertidige sengepladser, at det svarer til 88 procent af sygehusenes medicinske sengepladser. De kommunale senge er til folk, som er for friske til at ligge på sygehuset, men for syge til at være hjemme. Men der er meget store forskelle mellem kommunerne, og lovgivningen er ikke fulgt med udviklingen, mener eksperter, som nu slår alarm.

Samlede udgifter til kommuner (hjemmehjælp med mere), praktiserende læger og sygehuse, fordelt på alder, 2019