Den nytiltrådte franske præsident er af mange blevet udråbt som centrum-liberal, men især det liberale prædikat bør anvendes med måde. På en række områder er Emmanuel Macron mere protektionist end globalist. I en dansk sammenhæng vil hans delvist protektionistiske handelspolitik og ideer om yderligere integration i eurozonen uanset partifarve næppe vække begejstring.

Tidligere var alt personale i sundhedsvæsenet opvokset og oplært i det samme uddannelsessystem. Det har fostret en sektor med tårnhøj faglighed, men som har svært ved at omstille sig til de nye krav og tiltrække andre kompetencer. Hvilke konsekvenser har det for fremtidens hospitaler?

I dag trækker regeringens disruptionråd i arbejdstøjet. Rådets 40 medlemmer har nu 8 møder og halvandet år til at definere en ny rolle for Danmark i fremtidens globale arbejdsdeling. Det centrale spørgsmål på første møde er: Har vi prøvet det her før?

Emmanuel Macrons politisk-økonomiske kompas peger mod Skandinavien. En slank stat med evne til at investere i innovation, social mobilitet og velfærd er den nye præsidents ideal for Frankrig.

Sygehusene fokuserer for meget på aktiviteter, behandling og ventetider og for lidt på involvering af patienter. Nu efterlyser sygehusdirektør nyt værdigrundlag for sundhed med fokus på resultater for patienter – og plads til ledelse.

I dag samles regeringens disruptionråd for første gang. For beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er succeskriteriet klart: ”Det bliver, at vi får nedbrudt silotankegangen,” siger ministeren, som får rollen som statsministerens forlængede arm i det nye råd.

For Socialdemokratiet er kampen mod ulighed stadig lige relevant, selv om Danmark er et af verdens mest lige lande. Hvis ikke vi forsvarer vores samfundsmodel mod de globale tendenser, der skaber ulighed, vågner vi op i et helt andet Danmark om 15-20 år, advarer Peter Hummelgaard Thomsen.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) beskylder venstrefløjen for at splitte samfundet ved at fokusere på en økonomisk ulighed, der er et ikkeeksisterende problem i Danmark. ”Det er simpelthen ikke relevant at tale om i Danmark,” mener han.

Antallet af danskere, som tager en master-, diplom- eller akademiuddannelse stagnerer, viser nye tal fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Brok, galdesten, kunstige hofter og åreknuder. Det er de fire lidelser, Venstre i et valgoplæg fra 2015 vil måle regionerne på. Tre professorer i sundhedsøkonomi undrer sig over prioriteringen af de fire lidelser.

Kommissoriet for regeringens nye Ledelseskommission er galt skruet sammen: Danmarks offentlige ledere har ikke brug for flere analyser, rapporter og diagnoser. De har brug for løsninger.

Regionerne kan være som den grimme ælling, der blev til en smuk svane: Efter års kritik af regionerne stillede Venstre op til valget i 2015 syv krav til regionerne. Nu viser Mandag Morgens gennemgang, at der er fremgang på næsten alle områder. ”Det går rigtig godt,” siger Venstres politiske ordfører.

Frankrigs nye præsident har detaljerede planer for, hvordan der skal ryddes op i det korrupte politiske liv og skabes ny dynamik i statsadministrationen.

Danmark er et energimæssigt foregangsland, der både skaber klimaresultater og grønne job. Men nu er det slut med de lavt hængende grønne frugter. Derfor skal politikerne udvise nyt mod og lederskab, i både Folketinget og EU, hvis den grønne omstilling 2.0 skal lykkes, lyder det fra tre førende energi- og klimaeksperter.

Kunstig intelligens og genteknologi vil revolutionere vores sundhed og sundhedssektor i løbet af de næste 15-20 år. Allerede i dag lever akademikeren længere end den ufaglærte, og den teknologiske udvikling vil kun få den aktuelle sundhedsulighed til at accelerere.

Den globale tendens til voksende ulighed, som den kendte franske økonom Piketty har kritiseret, findes også i Danmark. Men udviklingen er langt fra dramatisk, påpeger Niels Ploug fra Danmarks Statistik, som står bag den nye bog ’Økonomisk ulighed i Danmark’. Den danske samfundsmodel har holdt uligheden i skak.

Statsminister Lars Løkke har i dag offentliggjort kommissorium og sammensætning af sit længeventede ”disruptionråd”, der bliver en samlekasse for regeringens hidtidige vækstinitiativer.

Mindre snak og mere handling, tak. Disruptionsrådet må komme med konkrete forslag og visioner for, hvad det er for ændringer af det danske samfund, der er nødvendige for, at vi kan blive en vindernation i fremtiden.

En af løsningerne på den nuværende lægemangel i yderområderne er, at private aktører overtager driften af den lokale lægepraksis. Men lovgivningen giver kun mulighed for tidsbegrænsede kontrakter og ikke for ejerskab. Det vil Venstre og Dansk Erhverv lave om på, så der kommer mere lige konkurrence på området.

Sundhedsvæsenet er på vej ind i et skæbnesvangert år, hvor kursen for fremtiden lægges. Slaget om fremtidens sundhedsvæsen handler ikke bare om at sikre mest mulig sundhed for pengene. Det handler også om magt, indflydelse og økonomi.

Der er grund til at være bekymret for, om indsatsen over for flygtninge rent faktisk vil bringe de ønskede resultater.

Danske tv-seere kan ikke få nok dækning fra de nationale valg i Holland, Frankrig, Storbritannien og Tyskland. ”Det er simpelthen godt stof med store dramaer,” siger nyhedschef Mikkel Hertz, TV 2. ”Det europæiske skæbnefællesskab optager danskerne,” lyder det fra DR’s nyhedsdirektør Naja Nielsen.

Ind til nu har al snak om forebyggelse handlet om gode hensigter og kun få handlinger. Nu er det slut: Massive investeringer i forebyggelse og klare regler for befolkningen er redningen, mener regionernes formand. Alternativet er et sundhedsvæsen, der om mindre end ti år ellers vil segne i forsøgene på at behandle danskerne.

Et stort flertal af vælgerne i alle partier vil hæve afgiften på tobak. På Christiansborg går partier i blå blok dog mod vælgerflertallet. De tror, højere afgifter vil styrke grænsehandelen frem for folkesundheden, men har nok ikke ret. Vi ved det bare ikke.