Tyskland og Frankrig ventes inden udgangen af året at foreslå et nyt historisk integrationsspring i EU. Kompromiset ligger i, at Tyskland indvilger i at styrke eurozonen, som Frankrig ønsker, mens Frankrig på sin side giver EU den militære troværdighed, som Tyskland ikke kan levere, mener eksperter.

De danske universiteter bliver trukket i mange retninger på én gang, og nu truer globale trends med også at trække tæppet væk under universiteternes fremtidsudsigter. Centralt står spørgsmålet, om der skal skrues ned for antallet af studerende for at øge kvaliteten.

Onlineundervisning batter ikke, hvis den er generel og statisk. Gennembruddet for e-læring kommer først med teknologier, der kan personalisere undervisningen til den enkelte studerendes niveau og behov, siger e-læringseksperter.

En ændring af jobfradraget udgør et centralt element i regeringens kommende skatteudspil. Det kan både gøre det mere attraktivt for sygeplejersker at arbejde mere og give kassedamen ekstra kroner mellem hænderne. Finansieringen af skattereformen stammer bl.a. fra Løkke Rasmussens første jobreform.

Planlagte afgiftsstigninger i 2018 på de store grænsehandelsvarer som f.eks. slik og chokolade kan igen øge grænsehandelen. Sådan lyder det fra bl.a. Dansk Erhverv. ”Svært at lukke grænsehandelen helt ned,” siger ekspert.

Georg Nolte, førende tysk jurist, ser intet ønske i Tyskland om at reformere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i den retning, den danske regering ønsker. Men han mener, at det er på sin plads at fortælle domstolen, at den skal udvise større forståelse for nationale forskelle.

Den danske regering vil gennemføre et kritisk opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols tolkning af Menneskerettighedskonventionen. Hvis det skal lykkes, skal reformen pakkes ind i en pro-europæisk retorik, mener juraprofessor Mikael Rask Madsen.

Det er selvsamme korps af Tordenskjolds soldater, som var med til at skabe nutidens største udfordringer i mange private og offentlige organisationer, der nu skal iværksætte den påkrævede kulturrevolution. Det kan kun gå galt.

Mængden af nødder i chokoladeisen og den nøjagtige vægt på kuglerne. Det skal mejeristen holde regnskab med, når du bestiller en vaffelis. Én stor afgift i stedet for flere små ville være bedre, siger lille isproducent.

Trods en afgift på nul handler danskerne stadig sodavand i Tyskland for millioner.

Tøv en kende med at bruge alle pengene i det såkaldte råderum frem mod år 2025 på skattelettelser, som vælgerne ikke har råbt på. Pengene er ikke i statskassen endnu.

Skattelettelser til virksomhederne? Ja, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen, der forbereder en vækstpakke med skattelettelser til erhvervslivet. DI håber, at selskabsskatten sænkes til svensk niveau, men Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet siger nej.

Regeringen er klar med sanering af bøvlede afgifter. Dansk Erhverv og DI håber på den store oprydning, men indtil videre er der ikke afsat penge til at afskaffe en eneste afgift. Samtidig medfører afgifterne et skjult forbrug af arbejdstid, som ikke opgøres nogen steder, siger professor.

Kommunerne har tilsyneladende glemt, at handicappede mennesker har ressourcer, som det netop er velfærdssamfundets rolle at få frem i lyset.

Et råderum på 33,5 mia. kr. frem mod 2025. Så mange penge kan politikerne i princippet råde over til nye tiltag. Men skal pengene bruges på skattelettelser, Forsvaret, lavere bilafgifter eller velfærd? Kampen om råderummets mange milliarder er skudt i gang.

Fædre under 22 år klarer sig markant dårligere gennem livet sammenlignet med andre fædre. De er dårligere uddannet, begår mere kriminalitet og er oftere på kontanthjælp. Det er en overset gruppe, mener Mødrehjælpen. Ny analyse sætter økonomisk fokus på de helt unge fædre.

Undervisningsministeriet har undersøgt, hvilke årsager, der ligger til grund for forældres valg af enten privat- eller folkeskole. Analysen byder ikke på de helt store overraskelser.

Danskerne er det seneste halve år blevet noget mere positive overfor EU og unionssamarbejdets fremtid, viser ny måling fra EUs statistiske kontor, Eurobarometer.

Gang på gang kåres verdens bedste byer i den ene eller anden kategori. Og når København udråbes til klodens fedeste sted at leve, så går danske medier amok i national begejstring. Men reelt er sandheden langt mere differentieret, viser en sammenligning af 12 toneangivende indekser, der alle hævder at kåre ’verdens bedste by’.

Verdens byer definerer sig i stigende grad som en ’smart city’ for at tiltrække investeringer, talent og opmærksomhed. Men det har udviklet sig til en skønhedskonkurrence, hvor bystyrer indfører ny teknologi, bare fordi de kan, siger spansk professor. Dansk byplanlægger advarer mod stigende ulighed som konsekvens.

København socialdemokratiske overborgmester vurderer, at Københavns succes de seneste år uvilkårligt skaber større ulighed. Men smart city-udviklingen vil komme alle til gavn, siger Frank Jensen. Og så går han til valg på, at der skal bygges 9.000 almene boliger inden 2027.

Smart city-begrebet er et afgørende og vigtigt værktøj til at skabe gode og velfungerende byer. ”Men der er også brug for en visionær og langsigtet byplanlægning og aktiv boligpolitik, der kan korrigere for ting som ulighed og segregering,” siger adm. direktør for Realdania, Jesper Nygård.

Den private sektor skal spille en meget større rolle for at give unge afrikanere håb om en bedre fremtid og bekæmpe den massive strøm af migranter. Udviklingsminister Ulla Tørnæs vil skifte fra udviklingsbistand til investeringer og partnerskaber. Kvinders rettigheder står også højt på dagsordenen.

Udkantsdanmark har stjålet billedet i forhold til, hvad der er ved at ske med udviklingen af vores byer.

Førende smart cities verden over er klar til at tage næste skridt og invitere borgerne med til at udvikle nye intelligente løsninger på konkrete problemer.