Det er på menneskelige særkender som evnen til at skelne, tage hensyn, have kulturel forståelse og kunne udvise empati, omsorg og indignation, at de højtuddannede skal profilere sig, når automatiseringen for alvor tilraner sig arbejdsopgaver.

Når arbejdsmarkedet kræver hyppige omstillinger af den enkeltes kompetencer gennem hele livet, bliver også uddannelsessystemet udfordret. Nogle har allerede helt droppet at tage en videregående uddannelse, fordi systemet er for ufleksibelt og langsomt – og fordi eksamensbeviset bare er papir.

På fremtidens arbejdsmarked er det folk, der kan det svære, og som har relevante lange videregående uddannelser, der bliver mest brug for, mener rektoren på IT-Universitetet. Han tror ikke, at hverken universiteterne eller eksamensbeviset mister sin værdi.

Blot fire dage efter regionsrådsvalget bliver Sundhedsplatformen natten til lørdag rullet ud på alle sygehuse i hele Region Sjælland. Her skal 12.000 brugere på én gang tage systemet i brug – den største udrulning af systemet hidtil. Det vil give øgede ventetider og skaber nervøsitet hos personale og politikere for it-kaos, stress og personaleflugt.

I Kolding er handicappede borgere med til at udvikle kommunens strategi for, hvordan fortove, veje og kommunale bygninger skal indrettes, så alle kan komme rundt. ”Det har været et ønskværdigt forløb,” siger en deltager.

Skanderborg Kommune beder ofte borgerne om hjælp til alt fra udvikling af en ny politik for kommunens centerbyer til en handleplan for borgere med psykiske lidelser. ”Byrådet har ikke alle løsninger på alle problemstillinger,” siger borgmester Jørgen Gaarde (S).

Siden kommunalvalget i 2013 er der sket et gennembrud i kommunernes brug af borgerinddragelse. I dag inddrager de fleste kommuner borgerne, og det endda i udvalg direkte under byrådet. Det viser Mandag Morgens undersøgelse af kommuner og borgerinddragelse.

Rigid effektivitetstænkning er skyld i, at vi i uddannelsessystemet taber masser af talenter på gulvet, skriver direktør for Niels Brock, Anya Eskildsen.

I hovedstadsområdet varierer den gennemsnitlige levetid op til otte år, afhængig af ved hvilken station du stiger af S-toget.

I Lolland Kommune er over 14 pct. af borgerne i den arbejdsduelige alder på førtidspension. Det gør kommunen til den med flest førtidspensionister i Danmark. Sundhed og økonomi spiller ind, men nogle kommuner er også mere villige til at tildele førtidspension end andre, påpeger ekspert.

Ingeniør- og naturvidenskabelige kundskaber har stor betydning for dansk økonomi, viser ny rapport. Der gemmer sig et stort uforløst vækstpotentiale ved at fokusere på denne type virksomheder, mener tidligere forskningsdirektør hos Novozymes.

Hele 59 store fagforbund og interesseorganisationer er gået sammen i en alliance for at få ændret førtidspensionsreformen. De har samlet en lang række personlige beretninger om syge, nedslidte og handicappede, der er kommet i klemme i systemet. Alliancen har seks konkrete forslag til forbedringer.

Bedre forhold for ældre bliver et af valgkampens store temaer. Gentofte, Varde og Svendborg hører til blandt de kommuner, som klarer sig bedst. Der er dog stor forskel på folks levetid, udgifter til ældre og antal plejeboliger fra kommune til kommune, viser Mandag Morgens kortlægning.

Formanden for regeringens ekspertgruppe for efteruddannelser, Stina Vrang Elias, roser isolerede elementer af den nye trepartsaftale om fremtidens voksen- og efteruddannelse. Men overhalingen af systemet må ikke stoppe her, hvis det skal imødegå udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked.

Det danske sundhedsvæsen står over for kæmpemæssige udfordringer. Nye behandlingsformer samt flere ældre og kronikere sender udgifterne på himmelflugt. Patienterne skal tage større ansvar for deres egen behandling, og sundhedsekspert efterlyser en stor, fælles, national strategi.

Sundhedsdata er big business. Danmark risikerer at blive løbet over ende af store private teknologimastodonter som Google, Apple og Microsoft, hvis vi ikke handler nu, advarer eksperter. Ni ud af ti danskere vil gerne dele deres sundhedsdata med læger og hospitaler.

Regioner og sygehuse bruger store dele af deres budgetter på meget små grupper af patienter. Det får patienterne sjældent et bedre liv af. Nu vil Hospitalsenheden Horsens basere nye tilbud til patienterne på big data, mens Bornholms Hospital vender op og ned på etablerede rutiner for at skabe bedre resultater.

Fremover skal sygehuse ikke bare behandle mere, men også hjælpe patienter til at undgå behandlinger. Sygehusene befinder sig midt i omstillingen fra et fokus på behandling til et bredere fokus på befolkningens sundhed.

MM MENER: Sundhedssektoren skal ikke styres af bureaukrater. Den skal styres af folkevalgte, som vi kan skifte ud, hvis vi ikke er tilfredse. Og det kan vi gøre den 21. november.

Et nyt studie fra SDU tyder på, at virtuelle simulationer som en del af undervisningen i gymnasiet kan gøre elever mere interesserede i naturvidenskab og motivere flere til at søge en naturvidenskabelig karriere efter gymnasiet.

På Niels Brock vil vi gerne være centrum for iværksætterfesten, og derfor håber vi, at undervisningsministeren er med på ideen om at etablere et uddannelses-setup omkring inkubationsmiljøer, så unge med iværksætterdrømme ikke tvinges til at vælge imellem uddannelse og starte egen virksomhed.

At skabe lighed gennem uddannelse har ikke virket efter hensigten. Uligheden i uddannelse er større og mere vedvarende end den økonomiske ulighed i Danmark. Derfor skal der sættes ind langt tidligere end børnehaveklassen, siger tre eksperter.

Det danske velfærdssamfund er bygget på lighed, tillid og fællesskab. Men fundamentet slår revner og er i fare for at styrte sammen. Det mener formanden for Socialpolitisk Forening og tidligere direktør i Socialstyrelsen, Knud Aarup. Han har en kur med 10 bud på løsninger.

Dansk læge har fået videnskabelig evidens for en epokegørende målemetode, der udfordrer de traditionelle behandlinger af stress og hjertesygdomme. Metoden viser, hvordan menneskets egne ressourcer kan forløses og give store besparelser i sundhedsvæsenet.

En ny tænketank har siden årsskiftet arbejdet på at udvikle scenarier for Danmark anno 2040, hvor næsten 25 pct. af befolkningen vil være over 65 år. Tænketanken Den nye 3. alder fremlægger mandag arbejdet på en stor konference i Aarhus.