”En skandale,” sagde Løkke Rasmussen om forgængeren Helle Thorning-Schmidt, da hun opgav kravet om, at EU-borgere skulle optjene retten til børnepenge. Nu er det også under hans ledelse dansk praksis. Hvad skete der med Løkkes løfter i forhold til en række af Venstres mærkesager?

Besparelser for milliarder, lukning af ekspertkommissioner og droppede mål. Venstre har gennemført mange initiativer, som partiet ikke nævnte med et ord under valgkampen.

Ny rapport fra FOA og KL viser, at rekrutteringsudfordringerne på SOSU-området er store. Manglen på kvalificeret personale er allerede nu alvorlig, og problemet vil blive endnu større, mener parterne bag rapporten.

Tak til statsministeren for at standse en absurd forestilling på Christiansborg. Forløbet varsler ny politisk positionering af DF.

Mette Frederiksen tager hul på et nyt år i medvind. Ved kommunalvalget fik hun sin første valgsejr som formand, og hun er en af de få europæiske S-ledere, der står til at vinde magten, hvis der var valg i morgen. Forude venter fem politiske slag, hun skal vinde for at realisere sin statsministerdrøm.

Januar kan byde på nye dramaer i blå blok om udlændinge, skat og andre interne stridigheder. Nye reformer vil trække Danmark i en mere borgerlig og liberal retning. Løkke skal vinde en række politiske slag, hvis han vi gøre sig håb om at fortsætte som statsminister efter næste valg.

Op igennem det 20. århundrede var Danmark et socialt foregangsland i en åben og globaliseret markedsøkonomi. Den position kan og skal vi genskabe, så velfærdssamfundet igen gælder for alle danskere. Derfor skal de politiske skridt, vi tager i 2018, bygge på fællesskab, lighed og tillid.

Statsministeren har sikret finansloven og købt sig tid, før de blå partier igen skal forhandle om skat og udlændinge. Men efter nytår venter de samme knuder med de samme forhandlingspartnere. Mandag Morgen guider dig til næste akt.

Tidspunktet er kommet, hvor der skal noget nyt til for at få skovlen under nogle af de alvorlige problemer, som vi siger goddag til igen og igen i den offentlige sektor, og til for alvor at omfavne de nye digitale muligheder. Det kræver nye ledelsesformer og stærke medarbejderkompetencer.

Ifølge sit eget forskningsbudget står regeringen allerede i 2019 til at afsætte for få midler til forskning, hvis løftet om at afsætte 1 pct. af BNP til området skal holdes. Men Søren Pind (V) forsikrer om, at der kommer flere penge, hvis væksten stiger mere end forventet.

BOGANMELDELSE: Ældre Sagens medstifter og direktør, Bjarne Hastrup, leverer i ny bog en analyse af velfærdssamfundets udvikling, som kalder på, at vi skal finde en ny formel med mindre ulighed.

Pensionsselskaber og fonde er indstillet på at skyde millioner af kroner ind i en ny social investeringsfond. Alene Skandia forventer at investere over 500 mio. kr. i sociale indsatser de kommende år, dog primært i udlandet. Det økonomiske potentiale er astronomisk.

Offentlige myndigheder over hele verden beder private investorer om hjælp til at løse udvalgte sociale problemer. Indtil nu er der sat gang i 89 projekter. Midtvejsevalueringer tyder på succes for langt de fleste projekter, men den private kapital stammer først og fremmest fra fonde.

Sociale obligationer skaffer private penge til sociale formål, hvis der er klarhed over effekt og resultat. De første britiske erfaringer er positive.

Sociale investeringer forener finansielle investorer med socialarbejdere. Hvis de to meget forskellige verdener sammen skal opnå succes, kræver det et fælles sprog. Sådan lyder erfaringerne fra pionerlandet Storbritannien.

Sociale investeringer får øget opmærksomhed fra investorerne i Den Europæiske Investeringsbank, der administrerer den milliardstore investeringsplan, ’Junckerplanen’. Fra årsskiftet bliver planen udvidet fra 315 til 500 mia. euro.

Over hele Europa samarbejder kommuner og andre myndigheder med private investorer om løsningen på udvalgte sociale problemer. Nu er danske kommuner og Folketinget klar med tilsvarende forsøg. Det er der gode grunde til.

INTERVIEW: Vi lever i en overflod af information, og ligesom vores børn skal lære ikke at æde løs af den overflod af mad og slik, de har adgang til, så skal de lære at vælge en sund og behersket kost, når det drejer sig om de sociale medier, spil og websites. Både i hjemmet og i skolen, mener den amerikanske antropolog Mizuko Ito.

Med internettets uendelige adgang til viden er sundhedsmyndighederne udfordret på deres informationsmonopol. I Sundhedsstyrelsen har man taget konsekvensen af danskernes faldende interesse for styrelsen som kilde til sundhed og vil derfor skrue mere op for brug af følelser i sin kommunikation.

Der er god grund til at arbejde med en fælles ambition i den professionelle del af mediebranchen om et charter for seriøs omgang med sundhedsstoffet, som medierne frivilligt kan tilslutte sig.

Google er storleverandør af information om sundhed til danskere. Eller rettere: Google er storleverandør af links med information om sundhed til danskerne. Google tager ikke ansvar for indholdet. Heller ikke, hvis det kan skade sundheden.

Hvor søger danskerne viden om sygdom og behandling? Og hvilken troværdighed tillægger de forskellige kilder? Det og meget mere har TrygFonden og Tænketanken Mandag Morgen spurgt danskerne om.

Danskere med dårligt selvvurderet helbred er i særlig grad usikre på, hvad der er sundt, og hvad er usundt, viser ny undersøgelse.

Manglen på læger i Kina har sat blus under en digital sundhedsrevolution, hvor app-baseret lægehjælp vinder frem. Samtidig investerer de kinesiske pendanter til Google, Amazon og Facebook massivt i kunstig intelligens til at udvikle hele sundhedssektoren og bl.a. kortlægge kræft.

Først forærede vi gladeligt data om vores inderste tanker væk, når vi søgte på Google eller skrev på Facebook. Nu vil tech-giganterne tilmed have os til at donere det dyrebareste, vi ejer: vores sundhedsdata. Apple og Amazon arbejder i hemmelighed på to store projekter. Og vi skal nok give efter, siger professor.