Regeringens fem forskellige forslag til ny udligning lægger op til politisk opgør om modeller, kriterier og konsekvenser. Valg af kriterier afgør vindere – og tabere.

De konservative borgmestre står til at blive de store tabere ved en reform af udligningen. Også de socialdemokratiske borgmestre mister penge. Venstres borgmestre ser til gengæld ud til at blive vinderne. De politiske forhandlinger kan dog ændre kraftigt på denne tendens.

Selv om vi langtfra er enige om evalueringen af de forskellige måder, den offentlige sektor styres på, er vi enige om behovet for forvaltningspolitisk nytænkning og nødvendigheden af en bred debat om, hvor vi skal hen. Vi er også enige om de vigtigste målsætninger for nye forvaltningspolitiske reformer, og giver her vores bud.

Selv om det offentlige dagligt skal levere service til borgere og virksomheder, spørger man kun alt for sjældent, om indsatsen har hjulpet. Sådan lyder budskabet fra 19 organisationer, der repræsenterer stort set samtlige danskere, forud for innovationsministerens topmøde om udviklingen af den offentlige sektor.

I den offentlige sektor har styringen vundet over både medarbejdernes faglighed og lokale lederes mulighed for rent faktisk at lede. Sådan lyder kritikken fra en række organisationer, der efterlyser større frihed og tillid.

Vi poster milliarder af kroner i den offentlige sektor og fokuserer på at måle effektivitet og aktivitetsniveau. Men vi skulle begynde at spørge, om indsatsen virker, og om alt rent faktisk skaber værdi for borgerne.

Det er sjældent, at en minister siger pænt tak, når Rigsrevisionen kritiserer hendes praksis. Men børne- og socialminister Mai Mercado anerkender kritikken. I sidste uge satte Rigsrevisionen ministeriet under observation for at holde øje med, om ministeren lader handling følge ord.

Samfundets udvikling kræver nye måder at lede, styre og udvikle velfærd på. Men vi glemmer ofte at tale om, hvad forandringerne i det såkaldte Samfund 4.0 kræver af os som mennesker. Det går ikke, for den vigtigste forandring fremover handler ikke om robotter, selvkørende biler eller nye reformer. Den allervigtigste forandring er den, vi skal gennemgå som mennesker.

De dele af arbejdsstyrken, der bliver ramt af automatisering, kan omstilles til fremtidens jobtyper, viser ny undersøgelse fra World Economic Forum. Men det kræver en efteruddannelsesindsats af den enkelte og af samfundet. I Danmark har færre efteruddannet sig i de senere år.

Internationale analyser peger på Danmark som det bedste bud på fremtidens samfundsmodel. Det er en stor sejr for en ellers udskældt velfærdsmodel, der ifølge internationale eksperter gør os til verdens bedste land at leve i. Men positionen er under pres. Der er brug for en ny selvforståelse.

I en højteknologisk og automatiseret verden er menneskekendskab nu afgørende. Alligevel misser humaniora en historisk chance for at cementere sin berettigelse.

Længe før regeringen begyndte sin udflytning af uddannelser, har lokale kræfter i Kalundborg arbejdet på at gøre den vestsjællandske provinsby til en national videns- og uddannelsesby for biotekindustrien. De første studerende er ankommet, en ny campus er på tegnebrættet, og visionerne er store.

I løbet af de seneste ti år er der både kommet flere statslige puljer og flere små puljer, der rummer mindre end 5 mio. kr., viser Mandag Morgens kortlægning. Professorer kalder udviklingen tankevækkende og et udtryk for politisk styring helt ned i detaljen.

Socialdemokratiet har med sit udspil om udlændinge overtaget en række af Dansk Folkepartis mærkesager, som i dag er tættere på realisering end nogensinde. De danske socialdemokrater er frontløbere i en europæisk tendens, hvor centrum-venstre vil overtage nationalkonservative mærkesager, mener førende europæisk analytiker.

Antallet af statslige puljer stiger på trods af massiv kritik fra skiftende regeringer og kommuner gennem de seneste 30 år. Alene sidste år kunne kommunerne søge om næsten 12 mia. kr. fra over 130 statslige puljer. Stort politisk flertal vil nu rydde godt og grundigt op i puljetyranniet.

Som små og store paddehatte er statslige puljer for milliarder af kroner skudt op af jorden gennem de seneste 30 år. Skiftende regeringers kamp mod puljetyranniet er slået fejl.

Et politisk mål om, at ældre på plejecentre skal have bedre mad, skulle sikres med en pulje på 425 mio. kr. til nye køkkener. Pengene til køkkenpersonale må kommunerne dog selv finde. Men krav til dokumentation koster millioner. S foreslår ny pagt med kommunerne for at forenkle puljebureaukratiet.

Årlige satspuljemidler for trecifrede millionbeløb sætter sig ingen spor i den kommunale praksis, når puljemidlerne hører op. Nu foreslår to eksperter i evidens en reform, så puljer og praksis i kommunerne tænkes sammen fra starten.

Fuldt stop for flere statslige puljeordninger. Vi har rigeligt med puljer, administrativt bureaukrati og kassetænkning.

Regeringen har som led i sin udflytningsplan placeret en sygehusuddannelse i Novos baghave i Kalundborg. Men det vil ikke hjælpe virksomheden med rekrutteringen. Uprofessionel politisk detailstyring, mener formand for professionshøjskoler.

Hvis Danmark skal få gavn af fremtidens ældrestyrke, kræver det et mere fleksibelt arbejdsmarked og pensionssystem. Sådan siger Allan Polack, adm. direktør for PFA og næstformand i tænketanken Den nye 3. alder, der i dag fremlægger sine anbefalinger til at fremtidssikre Danmark frem mod år 2040.

UDFLYTNING: Det er svært at finde overbevisende vækstargumenter for at flytte statslige job fra hovedstaden og ud i landet. I stedet er det de negative konsekvenser, der fremstår skarpest.

Den geografiske placering af videregående uddannelser er pilskæv. Det rykker regeringens 10 nye uddannelsesstationer ikke ved. Problemet er bl.a. lav mobilitet blandt studerende, mens regeringens initiativ forudsætter mere mobilitet. Samtidig er uddannelsesstederne underlagt en stram økonomi, der frister til centralisering.

Eksperter og udkantsborgmestre ser en større fidus i udflytning af uddannelser end af statslige arbejdspladser. Men decentrale uddannelser koster flere penge at drive. Det ved man i Sønderborg, hvor et nyt uddannelsescenter er blevet en realitet takket være private penge.

Udflytningen af statslige arbejdspladser redder ikke balancen imellem by og land. Det gør uddannelser, digitalisering og en effektiv erhvervspolitik, som skaber nye private arbejdspladser.