Sociale investeringer forener finansielle investorer med socialarbejdere. Hvis de to meget forskellige verdener sammen skal opnå succes, kræver det et fælles sprog. Sådan lyder erfaringerne fra pionerlandet Storbritannien.

Sociale investeringer får øget opmærksomhed fra investorerne i Den Europæiske Investeringsbank, der administrerer den milliardstore investeringsplan, ’Junckerplanen’. Fra årsskiftet bliver planen udvidet fra 315 til 500 mia. euro.

Over hele Europa samarbejder kommuner og andre myndigheder med private investorer om løsningen på udvalgte sociale problemer. Nu er danske kommuner og Folketinget klar med tilsvarende forsøg. Det er der gode grunde til.

INTERVIEW: Vi lever i en overflod af information, og ligesom vores børn skal lære ikke at æde løs af den overflod af mad og slik, de har adgang til, så skal de lære at vælge en sund og behersket kost, når det drejer sig om de sociale medier, spil og websites. Både i hjemmet og i skolen, mener den amerikanske antropolog Mizuko Ito.

Med internettets uendelige adgang til viden er sundhedsmyndighederne udfordret på deres informationsmonopol. I Sundhedsstyrelsen har man taget konsekvensen af danskernes faldende interesse for styrelsen som kilde til sundhed og vil derfor skrue mere op for brug af følelser i sin kommunikation.

Der er god grund til at arbejde med en fælles ambition i den professionelle del af mediebranchen om et charter for seriøs omgang med sundhedsstoffet, som medierne frivilligt kan tilslutte sig.

Google er storleverandør af information om sundhed til danskere. Eller rettere: Google er storleverandør af links med information om sundhed til danskerne. Google tager ikke ansvar for indholdet. Heller ikke, hvis det kan skade sundheden.

Hvor søger danskerne viden om sygdom og behandling? Og hvilken troværdighed tillægger de forskellige kilder? Det og meget mere har TrygFonden og Tænketanken Mandag Morgen spurgt danskerne om.

Danskere med dårligt selvvurderet helbred er i særlig grad usikre på, hvad der er sundt, og hvad er usundt, viser ny undersøgelse.

Manglen på læger i Kina har sat blus under en digital sundhedsrevolution, hvor app-baseret lægehjælp vinder frem. Samtidig investerer de kinesiske pendanter til Google, Amazon og Facebook massivt i kunstig intelligens til at udvikle hele sundhedssektoren og bl.a. kortlægge kræft.

Først forærede vi gladeligt data om vores inderste tanker væk, når vi søgte på Google eller skrev på Facebook. Nu vil tech-giganterne tilmed have os til at donere det dyrebareste, vi ejer: vores sundhedsdata. Apple og Amazon arbejder i hemmelighed på to store projekter. Og vi skal nok give efter, siger professor.

Sundhed er blevet det nye sort for alle tech-giganterne. Der er nemlig udsigt til at tjene masser af penge, fordi teknologien nu gør det muligt at disrupte hele branchen. Hovedfokus er livsforlængende behandlingsformer og medicin.

Sundhedsdata er en guldmine. Sådan lyder et ofte gentaget budskab. Sandsynligheden taler for, at det er rigtigt. Sandsynligheden taler også for, at det først og fremmest bliver en guldmine for private virksomheder. En forklaring er Folketingets udtalte konservatisme over for måden, hvorpå borgernes helt personlige data kan anvendes.

Med erfaringerne fra Sundhedsplatformen in mente fristes man over evne til at sige, at de globale teknologigiganter bare kan komme an, hvis de har nogle intuitive, funktionelle, brugervenlige og stabile løsninger.

Højtuddannede faggrupper risikerer at blive glemt, hvis regeringen og arbejdsmarkedets parter ikke løfter blikket fra de mest synlige og håndgribelige udfordringer som følge af den digitale omstilling.

Internettet og sociale medier bugner med viden om sundhed, alternativ sundhed, anprisning af helseprodukter uden videnskabelig evidens og kritik af vaccinationsprogrammer. Nu viser ny undersøgelse, at 44 pct. af danskerne ikke kan skelne mellem sundt og usundt.

FREMTIDENS KOMPETENCER: Der skal også ses på efteruddannelse til folk med lange uddannelser, lover beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), efter at flere forbund har kritiseret, at akademikerne er glemt i den nye trepartsaftale. Om et år vil en arbejdsgruppe være klar med konkrete bud, forventer han.

SUNDHEDSKOMMUNIKATION: De fleste ser det nok som entydigt positivt, at magthavernes monopol på sandheden med internettet er blevet brudt. Men for debatten om HPV-vaccine og livmoderhalskræft gælder nærmest det modsatte. Sundhedsmyndighederne må erkende, at de er oppe imod stærke irrationelle kræfter.

Det er en tragedie, at Bæredygtigt Landbrug har så stor indflydelse i Venstre og Liberal Alliance, at man har fortrængt normalt snusfornuftige Landbrug & Fødevarer som landbrugets dominerende interesseorganisation. Og det er en lige så stor tragedie, at vi har en regering, som ikke tør stå ærligt ved deres landbrugs- og miljøpolitik, men i stedet sender løjtnanter i byen med tåkrummende søforklaringer.

Trepartsaftalen om voksen- og efteruddannelse tager slet ikke højde for behovet for nye kompetencer hos personer, der ikke er ufaglærte eller faglærte. Sådan lyder advarslen fra flere faglige organisationer. Ny analyse peger på, at 20 pct. af Djøf-medlemmernes arbejdsopgaver kan automatiseres.

Fint nok, at der er lavet en trepartsaftale om efter- og videreuddannelse af primært faglærte og ufaglærte, men nu må Disruptionrådet tage sig sammen og skabe grundlaget for en mere langsigtet, gennemtænkt og helhedsorienteret indsats på uddannelses- og kompetenceområdet.

Microsoft har udviklet en kultur, hvor efteruddannelse er en fast del af arbejdsrutinen og en hjørnesten i virksomhedens forretningsstrategi.

Det er på menneskelige særkender som evnen til at skelne, tage hensyn, have kulturel forståelse og kunne udvise empati, omsorg og indignation, at de højtuddannede skal profilere sig, når automatiseringen for alvor tilraner sig arbejdsopgaver.

Når arbejdsmarkedet kræver hyppige omstillinger af den enkeltes kompetencer gennem hele livet, bliver også uddannelsessystemet udfordret. Nogle har allerede helt droppet at tage en videregående uddannelse, fordi systemet er for ufleksibelt og langsomt – og fordi eksamensbeviset bare er papir.

På fremtidens arbejdsmarked er det folk, der kan det svære, og som har relevante lange videregående uddannelser, der bliver mest brug for, mener rektoren på IT-Universitetet. Han tror ikke, at hverken universiteterne eller eksamensbeviset mister sin værdi.