De fleste dimittender fra videregående uddannelser bliver boende i samme region, de er uddannet i, og kun sjældent bosætter folk sig på den anden side af Storebælt. Det kalder på udflytning af uddannelser, hvis virksomheder skal kunne få kompetent arbejdskraft, mener provinspolitikere.

Ny opgørelse viser, at milliarderne i regeringens økonomiske råderum fra 2025-planen hurtigt forsvinder. Fortsætter væksten i det offentlige forbrug som hidtil, kan råderummet fremover betale for det stigende antal ældre og intet andet.

Regeringens økonomiske råderum er nu så lille, at der hurtigt kan opstå problemer med finansieringen af kommende reformer. I stedet for et åbent opgør prioriteres og spares der i det skjulte på velfærden, siger professor i statskundskab.

Mens det fortsat kniber med at få kvinder ind på topposterne i det private erhvervsliv, så stiger antallet af kvindelige bestyrelsesformænd i de folkelige organisationer, der repræsenterer millioner af danskere. Det viser en kortlægning, som Mandag Morgen har foretaget af 100 organisationers ledelsesforhold.

Mediernes brug af politiske kommentatorer har taget overhånd. De tager taletiden fra dem, det burde handle om, nemlig politikerne og deres værdier, visioner og uenigheder. Kommentatorerne er blevet gift for demokratiet.

Kun de færreste afdelinger på landets sygehuse spørger i dag patienterne om, hvordan de oplever en behandling. Og spørger de, så bruger de kun sjældent data til at forbedre kvaliteten af behandlingen.

Tyske prostatakræftpatienter kan se, hvordan det er gået med tidligere patienter, når de skal vælge sygehus. I Danmark er man først nu gået i gang med at spørge patienterne, hvordan behandlingen virker. ”Vi bør lade os inspirere af Tyskland,” siger direktøren for Danske Patienter.

Det er væltet ind med forslag til landets ministerier om regler, som enten kan forenkles eller helt afskaffes. Nu er ministerierne gået i gang med at sortere i de mange forslag. Operation regelstorm bliver en central del af innovationsminister Sophie Løhdes store reform af den offentlige sektor.

I det private erhvervsliv forstår man at belønne hårdt arbejde med attraktive bonusser. Men så snart det samme sker i det offentlige, står politikerne på nakken af hinanden for at fordømme.

Ud af landets 20 bedste kommuner at bo, leve og arbejde i står 8-9 af dem til at få flere penge med en ny udligningsreform. Reformen har kastet borgmestrene ud i heftig slåskamp. Den flytter op imod 610 mio. kr. fra provinsen til hovedstaden, når man ser bort fra ændringer om udlændinge.

UDLIGNINGSREFORM: Embedsmænd forgylder kommuner med rige borgere og tager pengene fra kommuner, hvor skattegrundlaget pr. borger er under landsgennemsnittet. Det kan blive konsekvensen af regeringens reform af udligningen mellem rige og fattige kommuner.

Regeringens fem forskellige forslag til ny udligning lægger op til politisk opgør om modeller, kriterier og konsekvenser. Valg af kriterier afgør vindere – og tabere.

De konservative borgmestre står til at blive de store tabere ved en reform af udligningen. Også de socialdemokratiske borgmestre mister penge. Venstres borgmestre ser til gengæld ud til at blive vinderne. De politiske forhandlinger kan dog ændre kraftigt på denne tendens.

Selv om vi langtfra er enige om evalueringen af de forskellige måder, den offentlige sektor styres på, er vi enige om behovet for forvaltningspolitisk nytænkning og nødvendigheden af en bred debat om, hvor vi skal hen. Vi er også enige om de vigtigste målsætninger for nye forvaltningspolitiske reformer, og giver her vores bud.

Selv om det offentlige dagligt skal levere service til borgere og virksomheder, spørger man kun alt for sjældent, om indsatsen har hjulpet. Sådan lyder budskabet fra 19 organisationer, der repræsenterer stort set samtlige danskere, forud for innovationsministerens topmøde om udviklingen af den offentlige sektor.

I den offentlige sektor har styringen vundet over både medarbejdernes faglighed og lokale lederes mulighed for rent faktisk at lede. Sådan lyder kritikken fra en række organisationer, der efterlyser større frihed og tillid.

Vi poster milliarder af kroner i den offentlige sektor og fokuserer på at måle effektivitet og aktivitetsniveau. Men vi skulle begynde at spørge, om indsatsen virker, og om alt rent faktisk skaber værdi for borgerne.

Det er sjældent, at en minister siger pænt tak, når Rigsrevisionen kritiserer hendes praksis. Men børne- og socialminister Mai Mercado anerkender kritikken. I sidste uge satte Rigsrevisionen ministeriet under observation for at holde øje med, om ministeren lader handling følge ord.

Samfundets udvikling kræver nye måder at lede, styre og udvikle velfærd på. Men vi glemmer ofte at tale om, hvad forandringerne i det såkaldte Samfund 4.0 kræver af os som mennesker. Det går ikke, for den vigtigste forandring fremover handler ikke om robotter, selvkørende biler eller nye reformer. Den allervigtigste forandring er den, vi skal gennemgå som mennesker.

De dele af arbejdsstyrken, der bliver ramt af automatisering, kan omstilles til fremtidens jobtyper, viser ny undersøgelse fra World Economic Forum. Men det kræver en efteruddannelsesindsats af den enkelte og af samfundet. I Danmark har færre efteruddannet sig i de senere år.

Internationale analyser peger på Danmark som det bedste bud på fremtidens samfundsmodel. Det er en stor sejr for en ellers udskældt velfærdsmodel, der ifølge internationale eksperter gør os til verdens bedste land at leve i. Men positionen er under pres. Der er brug for en ny selvforståelse.

I en højteknologisk og automatiseret verden er menneskekendskab nu afgørende. Alligevel misser humaniora en historisk chance for at cementere sin berettigelse.

Længe før regeringen begyndte sin udflytning af uddannelser, har lokale kræfter i Kalundborg arbejdet på at gøre den vestsjællandske provinsby til en national videns- og uddannelsesby for biotekindustrien. De første studerende er ankommet, en ny campus er på tegnebrættet, og visionerne er store.

I løbet af de seneste ti år er der både kommet flere statslige puljer og flere små puljer, der rummer mindre end 5 mio. kr., viser Mandag Morgens kortlægning. Professorer kalder udviklingen tankevækkende og et udtryk for politisk styring helt ned i detaljen.

Socialdemokratiet har med sit udspil om udlændinge overtaget en række af Dansk Folkepartis mærkesager, som i dag er tættere på realisering end nogensinde. De danske socialdemokrater er frontløbere i en europæisk tendens, hvor centrum-venstre vil overtage nationalkonservative mærkesager, mener førende europæisk analytiker.