Den kommende sundhedsreform bliver et opgør med de demokratisk valgte regionspolitikere til fordel for nye statslige enheder, erfarer Mandag Morgen. Regeringen vil oprette sundhedsklynger forankret omkring de nuværende 21 akuthospitaler for at få bedre styr på patienternes forløb.

I Tommy Ahlers’ nye udspil om mere fleksible universitetsuddannelser er der skruet op for mennesket. Karakterbonussen skal afskaffes, og optagelsesreglerne skal ikke længere blot se på en karakters sidste decimal. Men indtil videre følger der ingen penge med.

En stor del af befolkningen har ikke tillid til myndighedernes behandling af data, viser ny undersøgelse. Samtidig kæmper Gladsaxe Kommune for at få lov at samkøre big data for at reducere antallet af børn i mistrivsel. ”Det vil være et samfundstab, hvis vi ikke kan bruge tilgængelige data,” siger kommunaldirektør.

Humaniora er blevet kritiseret for at uddanne folk til arbejdsløshed, men nu viser tal fra Danmarks Statistik, at flere og flere kandidater med humanistisk baggrund beskæftiger sig med it og softwareudvikling. Venter der humanisterne en ny storhedstid? Ja, mener flere aktører.

Typiske humanistiske discipliner som evnen til at tænke både dybt og abstrakt er helt afgørende for udviklingen af nye digitale tjenester, mener rektor for IT-Universitetet, Mads Tofte, der som datalog er han gået til forsvar for humaniora.

Filosofi og forståelse af databeskyttelse hænger tæt sammen, mener den filosofiuddannede Anna Lykke, der rådgiver danske virksomheder i netop databeskyttelse. 

Ny teknologi og humanistiske kompetencer hænger uløseligt sammen, mener Tanja Danner, der begyndte på danskstudiet og siden har stået i spidsen for implementeringen af store it-projekter.

Hos høreapparatsproducenten Oticon er kandidater med humanistisk baggrund et vigtigt tandhjul i udviklingen af nye produkter. Langt flere virksomheder og humanister burde få glæde af hinanden, mener Dansk Industri. Hvorfor sker det så ikke? 

Koblingen mellem universitetsstuderende og erhvervsliv er en vanskelig gangart, særligt på det humanistiske område. Måske vi kunne lære lidt af udlandet?

Regeringen er klar med fire nye nationale mål, der skal fungere som fyrtårne for udviklingen i den offentlige sektor. De over 800.000 ansatte skal have mere tid og frihed til velfærd, siloer skal brydes ned og borgeren skal i centrum. Sophie Løhde (V) inviterer til topmøde om målene på fredag.

Med en offensiv investeringspakke i Grønland forsøger regeringen at skabe et vendepunkt i det dansk-grønlandske forhold. Ikke kun for Rigsfællesskabets skyld. Det her er storpolitik, og Danmark er klemt mellem amerikanske og kinesiske interesser i Arktis.

Det var reelt Tysklands og Østrigs konservative kanslere, der stod bag Viktor Orbáns nederlag i Strasbourg. Nu kalder Orbán-lejren Østrigs kansler Kurz en forræder. Værdikampen i Europas konservative partier afgør EU’s fremtidige kurs.

Jyske Bank er i gang med at polstre sig til sværere tider. I forbindelse med tiårsdagen for krakket i Lehman Brothers ser Anders Dam, en af landets mest garvede bankdirektører, tilbage på finanskrisens konsekvenser og kommer med bud på, hvor den næste krise vil komme fra.

En samlet uddannelsessektor vil af med omprioriteringsbidraget og en ny puljeordning. Konsekvenserne af besparelserne er ved at nå smertegrænsen, lyder det. Ny puljemodel er politisk detailstyring, mener formanden for professionshøjskolerne.

Gymnasier vil lukke som konsekvens af omprioriteringsbidraget, siger foreningen Danske Gymnasier, der ønsker besparelserne stoppet. Gymnasier i yderområder er hårdest presset på økonomien.

Regeringens disruptionråd holder sit sidste planlagte møde på torsdag og fredag i denne uge. Har vi så en køreklar plan for Danmarks fremtid? Nej, men vi er på vej, viser Mandag Morgens rundspørge blandt medlemmerne af Disruptionrådet.

Venstre har stillet syv krav, som regionerne skal leve op til, hvis de vil overleve. Mandag Morgens kortlægning viser, at regionerne foreløbig har indfriet fire af kravene, mens to er delvist indfriet, og et enkelt ikke er. Sundhedsministeren anerkender forbedringerne, men mener at det skal blive endnu bedre.

Hvert år betaler kommunerne milliarder af kroner til regionerne for borgernes behandling på sygehusene eller i det regionale sundhedsvæsen. Men den 11 år gamle ordning har ikke haft den store effekt, konkluderer professor Kjeld Møller Pedersen. Sundhedsminister er uenig i den konklusion.

Det politiske magtspil har ændret Danmarks identitet og svækket vores position som internationalt foregangsland. Udspillet til finansloven og valgets forventede temaer er eksempler på, at Danmark er blevet populistisk og mainstream snarere end unikt, skriver Erik Rasmussen.

Uffe Elbæk vil lade klimahensyn styre dansk politik. Teaterinstruktøren Christian Lollike taler om grøn terror. I Frankrig overtager en grøn realist nu tøjlerne i Macrons grønne superministerium. Bæredygtig omstilling går via bredt demokratisk samarbejde, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Ørsted er i fuld gang med at sælge sit elnet for op imod 15 mia. kr., men fra politisk side er der stor uenighed om, hvem der overhovedet må købe den forretning. I Tyskland har staten været nødt til at overtage to selskaber for at forhindre kinesere i at sætte sig på vitale dele af landets infrastruktur.

KOMMENTAR: Topfolkene i DF ønsker, at Danmark træder ud af EU, og kræver samtidig, at Danmark siger fra over for ’kommunist-Kina’. Det bliver aldrig regeringspolitik. Forklaringen må være, at partiet ikke mener det alvorligt, når man bedyrer, at man er klar til at påtage sig et regeringsansvar, skriver europaredaktør Claus Kragh.

På overfladen stiger universiteternes indtægter trods regeringens årlige 2 pct. besparelser. Men pengene går i stigende grad til udvalgt forskning, mens undervisningen er under pres. ”Jeg er ikke sikker på, at universiteterne har indrettet sig så effektivt som muligt,” siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Landets otte universiteter har i løbet af to år skåret 661 årsværk væk. Den største reduktion er sket på universiteternes to kerneområder, undervisning og forskning. Omprioriteringsbidraget gør virkelig ondt, siger universitetsdirektør Peter Lauritzen, Roskilde Universitet.

Høj velstand i et samfund bygger på forskning og udvikling, mener nogle af verdens rigeste og mest udviklede regioner. I den velstående tyske delstat Baden-Württemberg er forskningens andel af BNP markant højere end i Danmark. DI opfordrer til ny ambitiøs målsætning for dansk forskning.