De knap en million danskere i almene boliger er markant mere syge end den øvrige del af befolkningen. Men i flere af landets almene boligområder bliver der tænkt i nye former for forebyggelse, konsultationer og indlæggelser. Sundhedsekspert forudser, at Danmark har et stort potentiale for at udvikle fremtidens sundhedsløsninger, og introducerer et nyt begreb: udlæggelser.

Forskel på helbredstilstand blandt beboerne i almene boliger og resten af befolkningen. 

Andel af kvinder i Forsvaret på forskellige befalingsniveauer, 2021. 

Omkring en femtedel af udgifterne i sundhedsvæsenet bliver brugt på overflødige behandlinger og undersøgelser, der ikke gavner patienterne, og som i værste fald kan gøre mere skade end gavn. Nu forsøger stærke kræfter i sundhedsvæsenet at råbe politikere og embedsfolk op.

Medarbejderne i ældreplejen skal have mere tid ansigt til ansigt med ældre. Med en ny omfattende reform reducerer KL digitale krav til dokumentation med omkring 50 procent. Sosu’er hilser reformen velkommen, men efterlyser fortsat mindre tid foran skærme og mere tid til samtaler om arbejde.

Statsminister Mette Frederiksen er for både Frankrigs præsident og Tysklands kansler en stærk kandidat til jobbet som formand for Det Europæiske Råd. Macron og Scholz sætter pris på, at Frederiksen er en høg i forholdet til Rusland. De ser hende som garant for en geostrategisk grøn omstilling. Og så er Tysklands kansler ved at ændre sit syn på Frederiksens udlændingepolitik.

Centrale personer i Europas politiske ledelse i de kommende år, bekræftede og ubekræftede. 

Hundredtusinder af danskere bruger hjælpemidler. Hvis de er bevilget efter serviceloven, betaler kommunen, er de bevilget efter sundhedsloven, betaler regionerne. I mere end ti år har kommuner og regioner ofte tænkt mere på paragraffer og udgifter end på patienternes behov. Nu skal Sundhedsstrukturkommissionen komme med en løsning, der sætter patienterne i centrum.

Embedsværket er forpligtet til at følge med i den politiske udvikling, så det kan betjene politikerne optimalt. Men hvis selve måden at drive politik på ændrer sig og er præget af større hast, kan embedsværket så følge med? Vi har spurgt tidligere departementschef Bo Smith, der kan fejre 50 år som ansat i det offentlige. 

Hvad har den aktuelle debat om organdonation og aktiv dødshjælp til fælles med en mulig opklaring af et drab for 34 år siden? Alle tre ting udspringer af et borgerforslag i Folketinget. Forslagene har skabt en stribe resultater. Eksperter vurderer, at de kan mindske kløften mellem borgere og politikere. Fire ud af ti kommuner og to regioner er nu også hoppet med på vognen. Historisk dag i byrådet i Aarhus.

Udviklingen i borgerforslag i Folketinget siden 2018. 

Andel af befolkningen i udvalgte OECD-lande, som synes, økonomisk ulighed bør reduceres & Gini-koefficient¹ for Danmark og Norge, 1988-2022. 

EU-valget i juni 2024 bliver måske unionens vigtigste nogensinde. De 372 millioner vælgere er præget af fem traumer, der afgør, hvor de sætter deres kryds: covid, klima, økonomi, indvandring og krigen i Ukraine. En skillelinje mellem dem, der vægter klima højest, og dem, der vægter indvandring højest, deler vælgerne i to, viser en ny opinionsanalyse.

I årevis har vi diskuteret mangel på læger i udkantskommuner uden at have fundet den gode løsning. Nu skal Sundhedsstrukturkommissionen forsøge at knække koden. Nye vilkår for praktiserende læger kan blive en nøglefaktor. Forude venter et tovtrækkeri om, hvem der skal være med til at definere de praktiserende lægers arbejdsopgaver.

I Kolding vokser udgifterne til sårbare voksne langt fra med samme hast som i resten af landet. Forklaringen ligger i en ny styringsmodel, der koordinerer økonomi og socialfaglig indsigt. Og i et tydeligt ledelsesfokus på at møde borgeren med lige præcis den ydelse, han eller hun har brug for.

Udgifter til specialiseret socialområde, aldersgruppen 18-65 år.

Indkomstfordeling målt i procent for faglærte og personer med lang videregående uddannelse (LVU) målt i erhvervsindkomst, i hhv. 1995 og 2021. 

Ruslands angreb på Ukraine har ifølge Margrethe Vestager forandret Europa fundamentalt. Hun taler for omkostningseffektiv oprustning i Europa og opfordrer til at finde andre allierede end blot det USA, der snart kan komme under Trumps styre igen.

Andel af sosu-ansatte på ældreområdet på fuldtid i år 2023.

Regeringens nye udspil til en ældrereform har fået roser stort set hele vejen rundt. Men det er langt fra givet, at reformen bliver en historisk succes. Især tre ting kan spænde ben. To topministre har nu 200 dage til at sikre bedre sammenhæng mellem sundhed og pleje for alle ældre. Også for de 325.900 ældre, hvis samlede pleje- og sundhedsudgifter alene løber op i 80 milliarder kroner årligt.

Der er meget stor vilje blandt danskerne til at tage en frivillig tjans som leder i en boligforening, idrætsklub, skolebestyrelse og andre små og store organisationer i hverdagen. Men der er stor forskel på mænd og kvinder; på hvor de lægger deres kræfter og på deres oplevelse af indflydelse. Kun en ud af fem ledere svarer ja til at have taget initiativ til at fremme diversitet i løbet af de seneste tre år.

Mere end hver fjerde krone i folkeskolen går til specialundervisning. I 2030 vil det være hver tredje. Nu slår topborgmester alarm. Kommunerne skærer på skoler og andre brede velfærdstilbud for at finde penge til elever og andre borgere med store og dyre behov. ”Vores velfærdsmodel kan ikke overleve,” siger Thomas Gyldal Petersen, Herlevs borgmester og formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Regeringens storstilede udspil til en ældrereform skal efter planen forandre og nytænke ældreplejen. Men reformen omfatter kun den ene af de to love, der i dag gælder for ældre. Først til foråret fremlægger en kommission sine forslag til en reform af den anden lov på området, sundhedsloven. Er regeringen ved at sætte sig mellem to stole?  

Benchmark for kommuners andel af elever i segregeret specialundervisning, når der er taget højde for forskel i elevgrundlag og rammevilkår.

I 2024 er der valg i mere end 50 lande, mens AI-genereret misinformation spreder sig, og autoritære politiske ledere er på fremmarch. Hvad kan gå galt, og hvad kan vi gøre? Det forsøger den norske professor Bente Kalsnes at svare på i denne analyse.