Det politiske magtspil har ændret Danmarks identitet og svækket vores position som internationalt foregangsland. Udspillet til finansloven og valgets forventede temaer er eksempler på, at Danmark er blevet populistisk og mainstream snarere end unikt, skriver Erik Rasmussen.

Uffe Elbæk vil lade klimahensyn styre dansk politik. Teaterinstruktøren Christian Lollike taler om grøn terror. I Frankrig overtager en grøn realist nu tøjlerne i Macrons grønne superministerium. Bæredygtig omstilling går via bredt demokratisk samarbejde, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Ørsted er i fuld gang med at sælge sit elnet for op imod 15 mia. kr., men fra politisk side er der stor uenighed om, hvem der overhovedet må købe den forretning. I Tyskland har staten været nødt til at overtage to selskaber for at forhindre kinesere i at sætte sig på vitale dele af landets infrastruktur.

KOMMENTAR: Topfolkene i DF ønsker, at Danmark træder ud af EU, og kræver samtidig, at Danmark siger fra over for ’kommunist-Kina’. Det bliver aldrig regeringspolitik. Forklaringen må være, at partiet ikke mener det alvorligt, når man bedyrer, at man er klar til at påtage sig et regeringsansvar, skriver europaredaktør Claus Kragh.

På overfladen stiger universiteternes indtægter trods regeringens årlige 2 pct. besparelser. Men pengene går i stigende grad til udvalgt forskning, mens undervisningen er under pres. ”Jeg er ikke sikker på, at universiteterne har indrettet sig så effektivt som muligt,” siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Landets otte universiteter har i løbet af to år skåret 661 årsværk væk. Den største reduktion er sket på universiteternes to kerneområder, undervisning og forskning. Omprioriteringsbidraget gør virkelig ondt, siger universitetsdirektør Peter Lauritzen, Roskilde Universitet.

Høj velstand i et samfund bygger på forskning og udvikling, mener nogle af verdens rigeste og mest udviklede regioner. I den velstående tyske delstat Baden-Württemberg er forskningens andel af BNP markant højere end i Danmark. DI opfordrer til ny ambitiøs målsætning for dansk forskning.

Forældre er den primære inspirationskilde til unges valg af ungdomsuddannelse, men kun 1 ud af 20 anbefaler sit barn at tage en erhvervsuddannelse, viser en ny undersøgelse fra tænketanken DEA. Erhvervsskolerne håber på flere penge i regeringens kommende udspil.

Antallet af puljer målrettet kommuner og regioner skal halveres, og små puljer under 10 mio. kr. skal afskaffes. Til gengæld skal det være lettere at søge om penge. Regeringens opgør med de mange puljer er startskuddet til det store prestigeprojekt: sammenhængsreformen.

Sundhedseksperter opfordrer regeringen til at lade regionerne fortsætte med at styre sygehusene. Mandag Morgen analyserer fordele og ulemper ved de fire forskellige sundhedsmodeller, der reelt er i spil. Professor forudser, at kommuner skal slås sammen eller tvinges til at lave fælleskommunale selskaber.

Lars Løkke Rasmussen benyttede Emmanuel Macrons besøg til at lufte sin EU-positive kurs. Men nye opsigtsvækkende tysk-franske forslag vil lægge yderligere pres på en dansk statsminister, der skal tøjle EU-skepsis hos både DF og S.

Knud Aarup har rejst en vigtig debat om den nuværende sociale indsats og et system, der bliver ved med at fejle. Men vi deler ikke hans uvilje mod at afprøve nye modeller for socialt arbejde, herunder også sociale investeringer, skriver Helle Øbo, adm. direktør i AskovFonden, og Claus Bjørn Billehøj, adm. direktør i Den Sociale Kapitalfond.

De traditionelle økonomiske modeller og institutioner har spillet fallit, hvad enten det handler om lande eller virksomheder. FN’s 17 bæredygtighedsmål repræsenterer fremtidens mål og bundlinjer, som virksomheder, byer og samfund i fremtiden vil orientere sig imod, skriver Steen Hildebrandt.

Det svenske valg er et paradoks. Økonomien er i top – til gengæld er tilliden til politikere og medier i bund. Uanset hvem der vinder, vil Sverige investere massivt i forsvar, i lov og orden og i integration. Svensk samfundsdebat kæmper med både fake news og politisk korrekthed.

Demokratiet er i krise. Tilliden til politikerne er historisk lav, og mange danskere føler sig koblet af de politiske processer på Christiansborg og i kommunalbestyrelserne. Clara Dawe, projektchef i Tænketanken Mandag Morgen og projektleder på demokratiprojektet VoresStemmer, beskriver her et scenarie for et styrket, mere lokalt forankret folkestyre, som i 2029 udfordrer traditionelle partier og beslutningsformer.

Politisk kaos har gjort Christiansborg handlingslammet i spørgsmålet om klimadagsordnen. Dansk politik er et studie i, hvordan kortsigtede politiske dagsordner og prioriteringer lader kommende generationer i stikken, skriver Erik Rasmussen.

Tiden rinder ud for et blødt britisk Brexit-farvel. Det er i det lys, den britiske udenrigsministers besøg i København i sidste uge skal ses, skriver chefredaktør Jakob Nielsen.

Ingen partier i blå blok har et gennemarbejdet og veldokumenteret bud på en ny sygehusmodel, selv om debatten om regionernes snarlige død har stået på i ti år. Nu har partierne 50 dage til at finde på en sygehusmodel, der skal erstatte regionerne og levere bedre sundhed for over 100 mia. kr.

Da universitetsloven sidste år blev ændret, var det for at sikre bedre rammer for ledelserne og tydeliggøre bestyrelsens rolle. Men den gør det stik modsatte, mener Lars Nørby Johansen, formand for SDU og universitetsbestyrelsernes formænd. Systemet er blevet unødigt bureaukratisk og kontraproduktivt.

Emmanuel Macron har vist sig som en effektiv bureaukratisk reformator og en beslutsom international aktør. Men hjemme i Frankrig vokser modstanden mod præsidenten. Topøkonomer mener, at han svigter sine skandinaviske idealer, mens andre beskylder ham for at optræde autoritært og for at undlade at reformere det franske demokrati.

Politikerne behøver ikke at sænke beløbsgrænsen, så danske virksomheder nemmere kan hente arbejdskraft uden for EU. I Sydeuropa er der mere end 8 mio. arbejdsløse, der uden videre kan komme hertil og arbejde som faglærte eller ufaglærte, viser ny kortlægning. 

Vil arbejdsgiverne blot have rigelige mængder billig arbejdskraft, eller vil fagbevægelsen blot presse lønningerne op? Debatten om mangel på arbejdskraft har længe været udkæmpet fra to dybe skyttegrave med hver sine modsatrettede løsningsforslag. Er det tid til en ny trepartsaftale?

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og integrationsminister Inger Støjberg (V) kommer i løbet af de nærmeste uger med et udspil, der skal udvide arbejdsudbuddet. Her vil den røde tråd være at forebygge manglen på arbejdskraft, så virksomhedernes konkurrenceevne ikke lider skade. 

Socialdemokratiets næstformand er modstander af konkurrencestaten, fordi det er et borgerligt projekt, hvor målet er mere marked og mindre velfærdsstat. Modstanden er ikke et forsøg på at lægge afstand til Corydon og Thorning, siger Dan Jørgensen.

Den politiske model i Sverige bliver sprængt til atomer den 9. september, hvis Sverigedemokraterne får succes med at indkassere mange års forsømt vælgerkapital fra de gamle partier. Spørgsmålet er, om det vil udløse en politisk omvæltning i ellers så stabile Sverige eller en langvarig regeringskrise.