
Verdens svar på 7 vigtige spørgsmål om tillid
Gå på opdagelse i Mandag Morgens kortlægning af tillid i verden med nye tal fra Gallup World Pool.
Politik | EU | Sundhed | Velfærd
Gå på opdagelse i Mandag Morgens kortlægning af tillid i verden med nye tal fra Gallup World Pool.
KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.
Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.
Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.
Der skal være plads til vrede og menneskelighed i en verden af efterhånden overhøflige, polerede individer. Vi har alle et ansvar for at melde os ud af det perfekthedsræs, der gør os syge og dårlige, mener Helle Thorning-Schmidt, der selv har ”masser af resultater at fremvise i forhold til ting, der ikke er gået så godt”.
KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.
Statens Institut for Folkesundhed viser i ny undersøgelse, at sundhedstilstanden er markant ringere blandt beboere i almene boliger end i den øvrige befolkning.
KOMMENTAR: Hvis ’de gamle partier’ vil det bedste for Danmark, skal de reflektere grundigt over, hvordan magt og indflydelse nu engang bedst udøves. Ellers kan vigtige spørgsmål blive afgjort af en lille gruppe mennesker, som kun få har stemt på.
De digitale superstjerner på YouTube kan hjælpe politikerne ud til vælgere, der ellers er svære at nå med traditionelle valgkampagner. Flere danske partier er allerede i gang med at udnytte den mulighed.
KOMMENTAR: De snakker om søde dyr, karakterer i skolen, og hvorvidt Mette Frederiksens kat er 'instaworthy'. Danske politikere er ligesom virksomhederne begyndt at se mulighederne i at påvirke de unge gennem YouTube-stjernerne.
KOMMENTAR: Et flertal i Folketinget har skrottet årtiers paradigme om integration af flygtninge. Men det nye paradigme er fuld af paradokser og uønskede sideeffekter.
KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.
Der skal være skæverter og failures. Ellers får vi et konkurrencefikseret samfund med effektivitet og ikke innovation for øje; et samfund præget af korrekthed og en befolkning, der går i takt uden udsving.
Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.
Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.
Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.
Vi gør status på verdens første "statskontrollerede" forsøg med borgerløn "light". Det største mirakel var de lediges sundhedstilstand, der blev mærkbart bedre.
ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.
Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.
De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.
Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.
Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.
København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.
KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.
I 3 af de nye sundhedsfællesskaber skal 9 borgmestre blive enige om løsningen af opgaverne. "Håbløst og bøvlet", siger professor i offentlig styring, Per Nikolaj Bukh. Især fordi der ikke er nogen belønning for at tænke ud over egen kommunegrænse.