Farvel til minuttyranniet og goddag til en historisk frisættelse af ældreplejen. Sådan præsenterer regeringen selv sin store ældrereform. Spørgsmålet er, om reformen også er en del af omstillingen fra ’velfærdsstat’ til ’velfærdssamfund’, som regeringen og ældreminister Mette Kierkgaard (M) selv lægger op til. Ja, forklarer ministeren. Men reformen kan også skabe ekstra bureaukrati. 

Omsorgsrelateret livskvalitet målt på 8 områder på en skala fra 0 til 1

Det ultimative statussymbol i dag er ikke længere at have en Porsche og Tesla i indkørslen. Det er at have fire børnenavne på postkassen, mener professor Jørgen Goul Andersen. Han sætter stort spørgsmålstegn ved, at fertiliteten er endt under 1,5 barn per kvinde. Ny befolkningsprognose fra Dream er lige på trapperne og kan få store konsekvenser for regeringens 2030-plan.

Kvinders afsluttede fertilitet efter fødselsårgang.

Kommuner beder borgerne om hjælp til velfærden, der er under et historisk stort pres. KL-formand frygter, at den universelle velfærd er på vej over i historiebøgerne. Anerkendt velfærdsforsker giver ham ret.  

Udgiftsudvikling¹ på de store velfærdsområder, 2022-2023.

Efter godt et års arbejde er regeringens Sundhedsstrukturkommission på vej med tre forskellige forslag til ny struktur for sundhedsvæsenet. Det er modeller, der på hver deres måde vil udfordre stærke kræfter i Socialdemokratiets og Venstres kommunale baglande midt i de to partiers vælgerkrise. Det taler for den mindst ambitiøse løsning på sundhedsvæsenets enorme udfordringer.

De gennemsnitlige udgifter per borger til sundheds- og omsorgsydelser, 2021. 

Et paradigmeskifte i social- og beskæftigelsespolitikken kan være på vej. Indsatser for udsatte borgere skal fremover også måles på, om de skaber mere livskvalitet for borgerne. Det skal ikke handle om velfærd som en service, men om velfærd som et redskab til udvikling. Eksperter og organisationer bakker op. Og to kommuner er allerede i gang.

Indvandreres betydning for den danske velstand målt på ændret BNP per indbygger. 

Mens regeringen overvejer at skrue på beløbsordningen for at få mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark, giver en ny analyse svar på, hvad det betyder for velfærden og den enkelte danskers velstand, hvis der bliver skruet op eller ned for arbejdsindvandringen i Danmark. Svaret overrasker måske mange.

Der er ingen helligdag på store bededag i år. Men trods argumenter om arbejdspligt og krig famler regeringen stadig efter én overbevisende grund til afskaffelsen. Derfor er store bededag mest af alt blevet en evig politisk tabersag, der bliver svær at glemme, siger Svend Brinkmann. 

Generativ AI handler om andet og mere end teknologi, og hvad den kan gøre for samfundet. Det handler også om demokratiets modstandsdygtighed over for avanceret manipulation og leg med virkeligheden. Om vores evne til at opdage det, der ligner virkelighed, men ikke er det.

Mange borgmestre ønsker at øge social forebyggelse – men det kan være en dårlig økonomisk forretning for dem. Nu anbefaler førende eksperter at etablere en statslig resultatfond for at sikre, at de økonomiske gevinster ved forebyggende indsatser for udsatte ender hos de kommuner, som sætter gang i forebyggelsen. Flere lande har gode erfaringer med den fremgangsmåde.

Regeringens ekspertudvalg lægger op til en af de største omvæltninger af socialpolitikken i mange år. Det handler ikke bare om økonomi, men i lige så høj grad om forebyggelse, om at skrue op for evidens og viden og ikke mindst om at måle på, om de sociale indsatser for sårbare børn, unge og voksne fører til øget livskvalitet. I denne uge forventes regeringen at lande stor aftale med 21 forslag.

Udviklingen i Danmark målt på to parametre: BNP per indbygger og i tilfredsheden med livet. 

Udviklingen i modtagere af sociale indsatser og de samlede offentlige udgifter til sociale indsatser.

De knap en million danskere i almene boliger er markant mere syge end den øvrige del af befolkningen. Men i flere af landets almene boligområder bliver der tænkt i nye former for forebyggelse, konsultationer og indlæggelser. Sundhedsekspert forudser, at Danmark har et stort potentiale for at udvikle fremtidens sundhedsløsninger, og introducerer et nyt begreb: udlæggelser.

Forskel på helbredstilstand blandt beboerne i almene boliger og resten af befolkningen. 

Andel af kvinder i Forsvaret på forskellige befalingsniveauer, 2021. 

Omkring en femtedel af udgifterne i sundhedsvæsenet bliver brugt på overflødige behandlinger og undersøgelser, der ikke gavner patienterne, og som i værste fald kan gøre mere skade end gavn. Nu forsøger stærke kræfter i sundhedsvæsenet at råbe politikere og embedsfolk op.

Medarbejderne i ældreplejen skal have mere tid ansigt til ansigt med ældre. Med en ny omfattende reform reducerer KL digitale krav til dokumentation med omkring 50 procent. Sosu’er hilser reformen velkommen, men efterlyser fortsat mindre tid foran skærme og mere tid til samtaler om arbejde.

Statsminister Mette Frederiksen er for både Frankrigs præsident og Tysklands kansler en stærk kandidat til jobbet som formand for Det Europæiske Råd. Macron og Scholz sætter pris på, at Frederiksen er en høg i forholdet til Rusland. De ser hende som garant for en geostrategisk grøn omstilling. Og så er Tysklands kansler ved at ændre sit syn på Frederiksens udlændingepolitik.

Centrale personer i Europas politiske ledelse i de kommende år, bekræftede og ubekræftede. 

Hundredtusinder af danskere bruger hjælpemidler. Hvis de er bevilget efter serviceloven, betaler kommunen, er de bevilget efter sundhedsloven, betaler regionerne. I mere end ti år har kommuner og regioner ofte tænkt mere på paragraffer og udgifter end på patienternes behov. Nu skal Sundhedsstrukturkommissionen komme med en løsning, der sætter patienterne i centrum.