Finland er et af de lande, som er gået mest ambitiøst til værks i forsøget på at investere i sociale forbedringer. ”Skatteydernes penge skal kun bruges på indsatser, der fører til, at man opnår det resultat, man politisk set ønsker,” siger Mika Pyykkö, direktør for Finlands Center for Effektinvesteringer.  

Selv om kvinder for længst har givet mænd baghjul på uddannelsesfronten, er der fortsat stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd økonomisk bidrager til velfærdsstaten. En nyfødt pige vil gennem livet modtage 1,2 millioner kroner mere fra det offentlige, end hun bidrager til i skat. En nyfødt dreng vil omvendt bidrage med 0,9 millioner kroner, viser nye beregninger. Spild af kvinders talent, mener eksperter. De efterlyser mere barselsorlov til mænd og et mindre kønsopdelt arbejdsmarked.

KOMMENTAR: Er der noget, den nuværende pandemi burde have lært os, så er det, at vi ikke kan fortsætte med at have en politisk og økonomisk svag og handlingslammet Verdenssundhedsorganisation.

ANALYSE: Allerede før coronakrisen var verden i seriøs uorden med bekymrende stridigheder mellem stormagterne. Nu vokser stridighederne på alle led i trekanten mellem USA, Kina og Europa. Coronakrisen og sammenbruddet i olieprisen kan føre til social uro og krig i Mellemøsten, Afrika og Sydamerika.

Sundhed er et enormt marked, og mange af de kommende års nye værktøj til at understøtte bedre sundhed er baseret på at registrere og analysere enorme mængder data og opbygge kunstigt intelligente værktøjer til at støtte patienter og behandlere. Så også inden for sundhed får techgiganterne en stadig større betydning.

VERDEN EFTER CORONA: Sundhedsområdet kommer til at mærke store forandringer, vurderer Falck-direktør Jakob Riis. Vi skal vænne os til at give andre indsigt i vores sygdomshistorie og dele personlig viden. Både af hensyn til økonomien og den enkeltes sikkerhed. Det bliver også naturligt at tage en test efter sygdom.

VERDEN EFTER CORONA: Et af de vigtigste politiske spørgsmål fremover vil være, hvordan vi afbalancerer vores ønske om et liv i frihed i forhold til vores lige så store ønske om et liv i tryghed, der vokser i takt med trusler som terror, klimaforandringer og pandemier, skriver samfundsforsker Michael Böss.

VERDEN EFTER CORONA: De seneste par uger har vist, at vi alle bærer evnen og viljen til at hjælpe verden, samfundet og hinanden. Vi kommer næppe til at opleve den samme selvopofrelse, når hverdagen vender tilbage, vurderer kommunaldirektør Niels Nybye Ågesen. Men lidt er også noget. Og der er behov for det.

VERDEN EFTER CORONA: Coronakrisen vil forsvinde. Men bag den lurer nye og endnu større kriser. Vi får brug for den indsigt, vi har fået med den aktuelle krise, mener etikforsker Anne-Marie Søndergaard Christensen.

VERDEN EFTER CORONA: Ny mødekultur på arbejdspladsen, øget handel over nettet og bedre forebyggelse af sygdomme er nogle af de varige ændringer, som krisen har fremprovokeret, vurderer professor Niels Westergård-Nielsen.

KOMMENTAR: Coronakrisen er en kæmpe mulighed for at gøre nogle af de ting, vi ikke turde gøre – og for at forstå helt nye sammenhænge. Det er både en pligt og et privilegium.

VERDEN EFTER CORONA: Du har måske ikke hørt begrebet før: hygiejnisme. Hvad dét dækker over, kan du læse mere om i denne klumme af Morten Grønborg, der også vurderer, at biopolitik er et ord, du vil høre meget mere til i den kommende tid. En tid, som styrker trygheden på bekostning af friheden.

VERDEN EFTER CORONA: Den største forandring efter coronakrisen vil være en latent forandringskraft, mener Line Groes. Vi har erfaret, at vi kollektivt kan ændre adfærd fra den ene dag til den anden. Og at eksperter udfylder en vigtig plads i vores fælles beslutningsrum.

VERDEN EFTER CORONA: Regeringens hjælpepakker for milliarder af kroner er første indikator på, at staten kommer til at få en mere aktiv økonomisk rolle i de kommende år. Det eneste reelle alternativ til en voksende stat er en rekonstruktion af den private sektors gæld gennem finansielle reformer.

VERDEN EFTER CORONA: De medier, som virkeligt tilbyder noget distinkt og værdifuldt, som folk er villige til at betale for, har ”en god krise”. Men de fleste kommer til at miste omsætning og må derfor til at skære yderligere på redaktionerne. De store teknologivirksomheder bliver de største vindere.

VERDEN EFTER CORONA: FN blev skabt for 75 år siden. Krisen kan bruges til at samles igen – nationer, byer, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og borgere – om den fælles sag, det er at genopbygge vores verden, så den bliver mere bæredygtig, mere retfærdig og til lige gavn for os selv og kommende generationer

VERDEN EFTER CORONA: Verden bliver ikke den samme. Samfundet vil efter coronakrisen være mere værdibaseret, lokalt og grønt. Det vil være bygget til at omfavne ekstrem uforudsigelighed.

NY VIDEN: Redning af menneskeliv trumfer fortsat ethvert hensyn til økonomien hos et flertal af danskerne. Spørgsmålet skiller dog de politiske blokke.

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.