NY VIDEN: Den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet viser coronakrisens indhug i den offentlige saldo. Underskuddet i 2020 estimeres til at blive syv procent af BNP efter et overskud på fire procent sidste år.

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

DIGITAL OMSTILLING Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

NY VIDEN: Kønnene nærmer sig hinanden, når det gælder længden af barselsorlov, men udviklingen går langsomt, viser tal fra Danmarks Statistik.

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.

Coronakrisen har tydeliggjort it-milliardæren Bill Gates indflydelse på den globale sundhed. Gates har investeret enorme summer til gavn for verdenssundheden med større pengebidrag til WHO end de fleste lande. De offentligt-private partnerskaber, han har været med til at skabe, spiller en central rolle i kampen mod pandemiske sygdomme. Men hvilke konsekvenser har det, når stater deponerer sin indsats i filantropernes hænder?

Det er umuligt at vide, hvilken slags krise, der rammer næste gang, og derfor arbejder nogle byer med at opbygge en generel modstandsdygtighed – det, der kaldes resiliens. Den første danske by, der grundlægges på resiliente principper, hedder Rosborg. Den ligger i udkanten af Vejle, men dens 5000 indbyggere skal indgå i et globalt eksperiment med at skabe mere bæredygtige byer.

Coronakrisens konsekvenser har tydeliggjort hullerne i den danske model: Freelancerne, platformsarbejderne og løstansatte var de første, der blev fyret, og de vanskeligste at samle op. Måske kan krisen lære os noget om, hvordan man skruer et arbejdsmarked sammen, der er mere bæredygtigt – også for de atypisk ansatte.   

I 2019 søgte 2.716 personer om asyl i Danmark. Det er et fald på 24 procent i forhold til året før og det laveste antal siden 2008.

Knaphed på penge til velfærd efter coronakrisen kan øge incitamentet til at skabe mere effekt for de samme velfærdskroner. Aarhus Kommune etablerer fond for sociale effektinvesteringer, mens Den Sociale Kapitalfond arbejder med opbygningen af en kommerciel social effektinvesteringsfond på 100 millioner kroner. ”Behovet for den type løsninger bliver større,” siger Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard. 

En social investering giver en god forrentning, hvis det lykkes at løfte udsatte borgere. Men investorerne må være omhyggelige med at vælge projekter med en god chance for succes. Og så må de affinde sig med, at kriser i coronaklassen slår resultaterne ud af kurs.  

Ti år med sociale effektinvesteringer har sat gang i indsatser, der oftest er rettet mod sociale problemer, som offentlige myndigheder ikke selv har kunnet løse. Det er der penge i, men investeringerne kommer sjældent fra kommercielle aktører. En amerikansk og en britisk forsker forklarer fænomenet.