Undersøgelseskommissionen om Skat er i gang med at afdække århundredets største politiske og forvaltningsmæssige svigt. En af lektierne bør være, at politikerne fremover afstår fra at legitimere reformer med virkelighedsfjerne effektiviseringsmanualer fra de store konsulenthuse.

En giftig kombination af klima, konflikt og corona har ramt verdens fattigste hårdt, siden FN i 2015 satte et mål om at udrydde sult inden 2030. Tvivlen om det måls opnåelighed er begyndt at melde sig hos dem, der engang troede. Men håbet er ikke slukket endnu.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) åbner for en debat om, hvorvidt borgerne i en del af en kommune kan stemme om at blive selvstændig ligesom i Sverige. Regeringen afsætter 2 milliarder kroner over de næste fire år til at sikre bedre balance mellem by og land.

Andelen af danskere, der angiver at være ’enig’ eller ’meget enig’ det meste af tiden, 2020 og 2021, fordelt på alder.

Den danske regering skal ligesom mange andre landes regeringer finde et nyt udenrigspolitisk ståsted efter tyve års engagement i Afghanistan. Fremtidens udenrigspolitik er blød, regional og regelbaseret, mener eksperter, og hvis ikke Kina og USA skal stikke af i et nyt duopol, må Europa vågne op.

De seneste 10 år har flere og flere indvandrere og efterkommere gennemført en dansk ungdomsuddannelse, viser nye tal fra Udlændinge og Integrationsministeriet.

Årtiers demokratiske landvindinger er gået tabt: I dag er er udbredelsen af demokrati tilbage på samme niveau som ved murens fald. Demokratiforsker sammenligner 2020’erne med 1930’erne og opfordrer verdens tilbageværende demokratier om at stå sammen for at modvirke ’autokratiseringen’ globalt.

V-Dem Instituttet forsker i ‘Variety of Democracies’. De svenske forskere kategoriserer verdens lande ud fra millioner af målepunkter, der angiver graden af demokrati i landet. 

Selv om teorien om et laboratorieudslip i Wuhan fortsat anses for usandsynlig, kræver fremtrædende forskere nu en grundigere undersøgelse og klarere svar fra Beijing.

Arbejderstemmer på vandring af historiske dimensioner. Røde partiers andel af arbejderstemmer var over 50 procent ved valget i 2019 – for første gang i 20 år.

Der er flest blokskiftere blandt de vælgere, der mener, at velfærden og uligheden har udviklet sig til det værre og ingen blokskiftere blandt de vælgere, der mener velfærden og uligheden har udviklet sig til det bedre.

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.