Der er sket et snigende paradigmeskifte i dansk udviklingsbistand. I dag handler det mere om at stoppe migranter end om at skabe udvikling og bekæmpe fattigdom. Indenrigspolitikken har taget styringen med udviklingshjælpen. 

Udviklingspolitikken har som erklæret mål at bekæmpe migration, og også klimaet er blevet en prioritet. Men det betyder ikke, at regeringen er holdt op med at bekæmpe fattigdom. De tre ting hænger sammen, siger ministeren.

Regeringen efterlyser ideer til at knække årtiers udfordringer i velfærdssamfundet og få flere udsatte i job. Nu kommer over 200 ledere, praktikere og andre fra landets fire største byer med en stribe vidtgående forslag. Reformkommissionens formand Nina Smith er positiv: ”De flugter ret godt med det, vi arbejder med.”

Børns mentale sundhed og trivsel er højt på den politiske dagsorden. Men det er oftest de voksne, der gør sig kloge på, hvad der kan skabe et bedre børneliv. Det forsøger en ny undersøgelse at gøre op med. Gamificerede spørgemetoder til mobilen kan give voksne et bedre indblik i, hvad de yngste medborgere selv ser som de største problemer i deres liv. Og måske endda gøre os klogere på løsningerne.

Målet om at halvere antallet af unge uden hverken job eller uddannelse er ikke i nærheden af at blive indfriet. Mange udsatte unge har psykiske problemer eller dropper ud af uddannelsen. Formanden for Reformkommissionen, Nina Smith, efterlyser nybrud i jobcentrenes tilgang til udsatte unge og åbner døren på klem for nogle af de vidt forskellige løsninger, der kan hjælpe flere unge i gang.  

I mere end 20 år har jobcentre ikke for alvor rykket ved gruppen af udsatte unge. Mange unge oplever slet ikke at blive hjulpet, siger ekspert og opfordrer jobcentre og skoler til at møde de unge på en ny måde.

Helt ude yderst på havnen i Aarhus åbner Eimskip Denmark hver dag dørene for praktik eller mesterlære til nogle af de unge, der befinder sig længst fra arbejdsmarkedet. Jobcenteret er flyttet ud på virksomheden, og virksomhedens egen mentor hjælper de unge. Den utraditionelle model giver resultater.

På en overbygningsskole i Hornsyld i Østjylland starter omtrent 13 udsatte elever hvert år i en særlig erhvervsklasse. Her lærer de ikke bare dansk og matematik. De lærer også flere af de lokale virksomheder at kende og forlader oftest skolen med en uddannelsesaftale i rygsækken.

Undersøgelseskommissionen om Skat er i gang med at afdække århundredets største politiske og forvaltningsmæssige svigt. En af lektierne bør være, at politikerne fremover afstår fra at legitimere reformer med virkelighedsfjerne effektiviseringsmanualer fra de store konsulenthuse.

En giftig kombination af klima, konflikt og corona har ramt verdens fattigste hårdt, siden FN i 2015 satte et mål om at udrydde sult inden 2030. Tvivlen om det måls opnåelighed er begyndt at melde sig hos dem, der engang troede. Men håbet er ikke slukket endnu.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) åbner for en debat om, hvorvidt borgerne i en del af en kommune kan stemme om at blive selvstændig ligesom i Sverige. Regeringen afsætter 2 milliarder kroner over de næste fire år til at sikre bedre balance mellem by og land.

Andelen af danskere, der angiver at være ’enig’ eller ’meget enig’ det meste af tiden, 2020 og 2021, fordelt på alder.

Den danske regering skal ligesom mange andre landes regeringer finde et nyt udenrigspolitisk ståsted efter tyve års engagement i Afghanistan. Fremtidens udenrigspolitik er blød, regional og regelbaseret, mener eksperter, og hvis ikke Kina og USA skal stikke af i et nyt duopol, må Europa vågne op.

De seneste 10 år har flere og flere indvandrere og efterkommere gennemført en dansk ungdomsuddannelse, viser nye tal fra Udlændinge og Integrationsministeriet.

Årtiers demokratiske landvindinger er gået tabt: I dag er er udbredelsen af demokrati tilbage på samme niveau som ved murens fald. Demokratiforsker sammenligner 2020’erne med 1930’erne og opfordrer verdens tilbageværende demokratier om at stå sammen for at modvirke ’autokratiseringen’ globalt.

V-Dem Instituttet forsker i ‘Variety of Democracies’. De svenske forskere kategoriserer verdens lande ud fra millioner af målepunkter, der angiver graden af demokrati i landet. 

Selv om teorien om et laboratorieudslip i Wuhan fortsat anses for usandsynlig, kræver fremtrædende forskere nu en grundigere undersøgelse og klarere svar fra Beijing.

Arbejderstemmer på vandring af historiske dimensioner. Røde partiers andel af arbejderstemmer var over 50 procent ved valget i 2019 – for første gang i 20 år.

Der er flest blokskiftere blandt de vælgere, der mener, at velfærden og uligheden har udviklet sig til det værre og ingen blokskiftere blandt de vælgere, der mener velfærden og uligheden har udviklet sig til det bedre.

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.