Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen lægger op til et historisk opgør med den måde, som store dele af den offentlige sektor er indrettet på i dag. Han vil lave en kommunalreform 2.0. Skoler, børnehaver og plejehjem skal være offentlige selskaber og kunne tilbyde tilkøbsydelser. Vi skal også selv spare op til vores ældrepleje på samme måde som med arbejdsmarkedspensionen.

Fire ud af ti unge dropper ud af deres erhvervsuddannelse i Danmark. Norge har også store udfordringer. Men her får de unge en ekstra chance, og det har vist sig at have rigtig god effekt. Dansk ekspert ser store muligheder i den norske model.

Der er masser af ledige job i Danmark for tiden. Formændene for de lokale arbejdsmarkedsråd forudser gode muligheder for at ansætte ukrainske flygtninge inden for brancher som landbrug, transport og rengøring. Men sprog er en alvorlig barriere for at løse den store udfordring.

Vi skal ikke brænde al krudtet af i vores unge år men sprede vores uddannelse mere hen over livet. Reformkommissionen lægger op til vidtgående ændringer af det danske uddannelsessystem. Universitetsuddannelserne skal nytænkes, og brugerbetalingen skal ændres. Medlem af kommissionen, forskningsleder Jørgen Søndergaard, løfter i dette interview sløret for nogle af anbefalingerne.

Mindst 60 procent af alle voksne bør deltage i efteruddannelse hvert år inden år 2030, lyder EU-Kommissionens mål. Nu opfordrer Kommissionen Danmark og andre lande til at indføre en personlig uddannelseskonto for at styrke livslang læring. Men især arbejdsgiverne er kritiske.

Regeringens sundhedsreform vil skabe røgfrie generationer og stoppe unges køb af alkohol. Men udspillet styrer behændigt uden om de øvrige store problemer med danskernes sundhedstilstand. Hvordan problemet med de manglende hænder skal løses, er også uvist.

Udbredelse af elektoralt demokrati, 2020. 

Hver tredje kommune forbereder det endelige opgør med 20 års minutiøs tidsregistrering i ældreplejen. De kommunale opgør bliver støttet med en kvart milliard kroner fra to statslige puljer. Redskabet er små selvstyrende teams, der tilrettelægger plejen i samtaler med borgerne.

Skær nogle af de offentlige plejeopgaver væk og læg ansvaret tilbage til familie, naboer og andre pårørende. En gruppe af kommunale politikere, chefer og ledere af velfærdens fagpersonale rejser en kontroversiel debat om fremtidens ældrepleje. For der er ikke hænder nok til at indfri danskernes forventninger.

Arbejdskraftpotentiale i den udvidede arbejdsstyrke i Danmark og EU, tredje kvartal i 2021, 15-74-årige. 

Ældre danskere kan sammenlignet med pensionister i andre lande nyde den tredje alder på første klasse. Pensionisterne har i snit en formue på 2,5 millioner kroner. Der er brug for en ny diskussion af velfærden for ældre, siger en række eksperter. Et forslag er, at danskerne selv begynder at spare op til ekstra velfærd.

En dansker på 67 år har i gennemsnit 2,5 millioner kroner i formue. 

Over hele landet bliver der i disse år bygget nye private friplejehjem, seniorboliger og seniorbofællesskaber for milliarder af kroner. Det er med til at løse en del af det store behov for plejeboliger. Branchen opfordrer til nye løsninger. Men åbner det også for A- og B-hold?

Der er behov for at prioritere velfærden. Vi må alle indstille os på at tage et større ansvar for os selv og hinanden. For der er hverken penge eller hænder nok til at løse de enorme problemer på ældreområdet, advarer socialchefernes formand, Jakob Bigum Lundberg. Han ser allerede, at ældre hjælpes i bad af deres børn, at teenagere hjælper til på plejehjem, og han efterlyser en ny Ældrekommission.

Fem kommuner har i et flerårigt satspuljeforsøg omlagt deres indsats på hjemløseområdet, så der bruges mere data, evidensbaserede metoder og sociale investeringer. Erfaringerne er positive. Men det kræver mere end eksperimenter at få effekterne af socialt arbejde ud af mørket, vurderer en ekspert.

Over en milliard offentlige kroner skal sætte gang i de otte nye erhvervsfyrtårne, hvor offentlige og private organisationer sammen skal udvikle løsninger inden for blandt andet sundhed og den grønne omstilling. Forskere betragter det som en ny og lovende erhvervspolitisk strategi, der kan blive langtidsholdbar.

Et nyt partnerskab af private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner og andre offentlige aktører vil anført af topchefen i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, bekæmpe den globale fedmeepidemi og på sigt også finde bedre løsninger til kronikere, psykiatriske patienter og ældre. Ambitionen er, at hovedstaden skal være et globalt udstillingsvindue for nye løsninger på verdens sundheds- og velfærdsproblemer.

KL-forslag om virtuelle jobcentre flytter for alvor offentlig service fra fysiske til digitale omgivelser. Et kvantespring ind i fremtiden, siger Thomas Kastrup Larsen, KL, der håber, at digitaliseringen kan frigive ressourcer til fordel for borgere med størst behov. Pas på tempoet, lyder advarslen fra forskere.

En algoritme fra STAR – Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering –vurderer, om jobsøgerne har høj eller lav risiko for at blive ramt af langtidsledighed.

Det er ikke nødvendigt at fortælle vælgerne i Aarhus, at deres borgmester er socialdemokrat. Så i år har Jacob Bundsgaard helt valgt både den røde rose og Socialdemokratiets navn fra på sine valgplakater. Det kan vise sig at være et klogt valg, siger eksperter.

Især de unge vælgere ønsker at give deres stemme til politikere, der lover at gøre noget aktivt for klimaet. Men når klimakampen bliver kommunal, bliver den også meget konkret, og så kommer det til at gøre ondt på nogen, advarer professor Kasper Møller Hansen.  

Det er manglen på arbejdskraft snarere end penge, der bliver den største velfærdsopgave at få styr på for landets lokalpolitikere på den anden side af kommunalvalget. Opgaven er monumental og kræver en modernisering af kommunernes rolle som arbejdsgivere.

Over hele landet skriger ældreplejen på flere medarbejdere. Et stort frafald på sosu-uddannelserne og et tårnhøjt sygefravær blandt de færdiguddannede gør kun ondt værre. Men nu har to kommuner fået bugt med problemerne ved tilsyneladende blot at tale om dem

Der er sket et snigende paradigmeskifte i dansk udviklingsbistand. I dag handler det mere om at stoppe migranter end om at skabe udvikling og bekæmpe fattigdom. Indenrigspolitikken har taget styringen med udviklingshjælpen. 

Udviklingspolitikken har som erklæret mål at bekæmpe migration, og også klimaet er blevet en prioritet. Men det betyder ikke, at regeringen er holdt op med at bekæmpe fattigdom. De tre ting hænger sammen, siger ministeren.