Når ferien er slut, er der i den grad brug for, at vi på en række områder som sundhed, ældrepleje og uddannelse tør tænke i nye baner. Jeg har samlet nogle af de artikler og analyser, jeg har skrevet om emnet inden for de seneste måneder.

Den danske velfærdsstat ligner mere og mere Storbritanniens og Tysklands, både hvad angår skattesatser, ulighed og befolkningens levetid, skriver forskningschefen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Ny bog dokumenterer udviklingen.

Et folkesundhedsmæssigt opgør med de kommunale ’grønne ørkener’ har omdannet en velholdt græsplæne i Aarhus til nyttehaver og legeplads for beboere. Den lille park er skudt op af borgernes behov og ønske om, at folkesundhed både skal handle om inddragelse af borgere og bevægelsesfremmende aktiviteter.  

Kvinderne stormer frem i fagbevægelsens øverste ledelseslag. For første gang nogensinde har flertallet af de halvanden million medlemmer af en fagforening en kvindelig formand. Alene i den akademiske fagbevægelse er det tilfældet for ni ud af ti medlemmer. Men hvad betyder det for det enkelte medlem? Det er der delte meninger om.

De er begge kvinder. De er begge nye formænd for to af landets største fagforbund med tilsammen over 250.000 medlemmer. De har masser af visioner for deres medlemmer. Men Anja C. Jensen fra HK Danmark og Laura Klitgaard fra Ingeniørforeningen IDA er ikke enige om, hvor meget deres medlemmer kommer til at mærke, at de nu har en kvindelig og ikke en mandlig formand.

Selv om syv sundhedsministre fra fire forskellige partier alle har ønsket at reducere uligheden i sundhed, er den stadig på samme niveau som i 2010. Det er ”forbavsende”, at det årelange politiske fokus ikke har flyttet noget som helst, siger førende sundhedsøkonom. Nyt kontroversielt redskab kan måske gøre en forskel.  

Over 12.000 medlemmer af danske virksomhedsbestyrelser – svarende til otte procent – har kun grundskolen som den højest fuldførte uddannelse. Det er bekymrende i en tid, hvor virksomhederne står over for enorme udfordringer som grøn omstilling og digitalisering, mener eksperter. Ny kortlægning viser uddannelsernes fødekæde til landets virksomhedsbestyrelser.

Danmark har tre forskellige positioner, når der tales og forhandles om forsvarspolitiske emner i EU. Nogle gange forhindrer forbeholdet dansk deltagelse. Andre gange er Danmark fuldgyldig deltager, mens man i den tredje position lytter uden stemmeret. Justitsministeriets kontinuerlige vurderinger af forbeholdets juridiske virkning afgør Danmarks position fra sag til sag.  

Danskerne skal gå sundere hjem fra arbejde, end da de mødte op om morgenen. Det er ambitionen i et nyt partnerskab for arbejdsmarkedets store organisationer, der vil nytænke arbejdsmiljøet. Parterne mødes første gang i dag.

Danske virksomheder betaler i snit 1.800 kroner per ansat om året til deres efteruddannelse i form af bidrag til særlige kompetence- og uddannelsesfonde. Men under halvdelen af pengene bliver brugt på efteruddannelse, viser ny analyse. Danskerne efteruddanner sig mindre end folk i de øvrige nordiske lande. Nye trepartsforhandlinger skal få flere til at efteruddanne sig.

Ny digital platform skal give alle danskere overblik over de typer efteruddannelse, der gavner netop dem bedst. Sådan lyder anbefaling nummer ét fra Reformkommissionen til de kommende trepartsforhandlinger om efteruddannelse. DA og FH nikker ja, men har en længere liste med ønsker til forhandlingerne.

Syv frikommuner er gået forrest i udviklingen af fremtidens velfærdssamfund og har sat gang i 200 lokale forsøg med dagtilbud, folkeskoler og ældrepleje. Nu kommer turen snart til alle de andre kommuner. Mandag Morgens gennemgang viser, at der er masser af erfaringer at lade sig inspirere af, når hele landet bliver kastet ud i et af de største velfærdseksperimenter i nyere tid.

Et nordisk forsvarssamarbejde kan få nyt liv, hvis Finland og Sverige går ind i Nato. Ideen går langt tilbage i historien og handlede også dengang om at stå op imod Rusland, siger historiker Rasmus Glenthøj. 

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen lægger op til et historisk opgør med den måde, som store dele af den offentlige sektor er indrettet på i dag. Han vil lave en kommunalreform 2.0. Skoler, børnehaver og plejehjem skal være offentlige selskaber og kunne tilbyde tilkøbsydelser. Vi skal også selv spare op til vores ældrepleje på samme måde som med arbejdsmarkedspensionen.

Fire ud af ti unge dropper ud af deres erhvervsuddannelse i Danmark. Norge har også store udfordringer. Men her får de unge en ekstra chance, og det har vist sig at have rigtig god effekt. Dansk ekspert ser store muligheder i den norske model.

Der er masser af ledige job i Danmark for tiden. Formændene for de lokale arbejdsmarkedsråd forudser gode muligheder for at ansætte ukrainske flygtninge inden for brancher som landbrug, transport og rengøring. Men sprog er en alvorlig barriere for at løse den store udfordring.

Vi skal ikke brænde al krudtet af i vores unge år men sprede vores uddannelse mere hen over livet. Reformkommissionen lægger op til vidtgående ændringer af det danske uddannelsessystem. Universitetsuddannelserne skal nytænkes, og brugerbetalingen skal ændres. Medlem af kommissionen, forskningsleder Jørgen Søndergaard, løfter i dette interview sløret for nogle af anbefalingerne.

Mindst 60 procent af alle voksne bør deltage i efteruddannelse hvert år inden år 2030, lyder EU-Kommissionens mål. Nu opfordrer Kommissionen Danmark og andre lande til at indføre en personlig uddannelseskonto for at styrke livslang læring. Men især arbejdsgiverne er kritiske.

Regeringens sundhedsreform vil skabe røgfrie generationer og stoppe unges køb af alkohol. Men udspillet styrer behændigt uden om de øvrige store problemer med danskernes sundhedstilstand. Hvordan problemet med de manglende hænder skal løses, er også uvist.

Udbredelse af elektoralt demokrati, 2020. 

Hver tredje kommune forbereder det endelige opgør med 20 års minutiøs tidsregistrering i ældreplejen. De kommunale opgør bliver støttet med en kvart milliard kroner fra to statslige puljer. Redskabet er små selvstyrende teams, der tilrettelægger plejen i samtaler med borgerne.

Skær nogle af de offentlige plejeopgaver væk og læg ansvaret tilbage til familie, naboer og andre pårørende. En gruppe af kommunale politikere, chefer og ledere af velfærdens fagpersonale rejser en kontroversiel debat om fremtidens ældrepleje. For der er ikke hænder nok til at indfri danskernes forventninger.

Arbejdskraftpotentiale i den udvidede arbejdsstyrke i Danmark og EU, tredje kvartal i 2021, 15-74-årige. 

Ældre danskere kan sammenlignet med pensionister i andre lande nyde den tredje alder på første klasse. Pensionisterne har i snit en formue på 2,5 millioner kroner. Der er brug for en ny diskussion af velfærden for ældre, siger en række eksperter. Et forslag er, at danskerne selv begynder at spare op til ekstra velfærd.