Alt om Politik og velfærd

Politik | EU | Sundhed | Velfærd


Hvordan får vi flere sygeplejersker?

Hvordan får vi flere sygeplejersker?

Selvom Danmark har et relativt godt sundhedsvæsen, er der mange ansatte, som er utilfredse – ikke mindst med løn og arbejdsvilkår. Det er et symptom på et presset og destabiliseret system, hvor der er behov for at fastholde og rekruttere mange flere medarbejdere. Vi slipper næppe for at skrue på de økonomiske tandhjul som løn, fuldtidstillæg, SU og vikararbejde, mener Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

De magre år og de store behov for velfærd

De magre år og de store behov for velfærd

Lige nu forhandler politikere i kommunalbestyrelserne om historiske besparelser i velfærden. Det sker på et tidspunkt, hvor der er brug for ekstra milliarder til psykiatri, sundhed og mere i løn til sygeplejersker. Landspolitikerne på Christiansborg er nødt til at tage fat om de svære prioriteringer, mener Martin Damm, formand for KL. POLITIK OG VELFÆRD

Topledernes ønskeseddel til Danmarks næste regering

Topledernes ønskeseddel til Danmarks næste regering

Danmark står midt i et af de største globale opbrud siden Anden Verdenskrig. Det stiller enorme krav til virksomhederne, for at de kan klare sig i de næste årtiers stærkt forandrede globale konkurrence. En kreds af fremtrædende erhvervsprofiler giver i en ny analyse deres personlige bud på, hvordan den danske konkurrencekraft kan styrkes, så Danmark kan tiltrække flere talenter, og virksomhederne kan sikre sig kapital.

Hvornår i valgkampen skal vi diskutere langsigtet ledelse af samfundet?

Hvornår i valgkampen skal vi diskutere langsigtet ledelse af samfundet?

Den canadiske ledelsesforsker Henry Mintzberg har skrevet om marchen mod ubalance, om excesser og unoder i private virksomheder, om råd og svamp i den offentlige sektor og om en svag og underprioriteret civil sektor. Det burde være stof til debat i en dansk valgkamp, mener Steen Hildebrandt.

Tillidsvalget

Tillidsvalget

Hvor valget i 2019 blev døbt klimavalget, kan det kommende valg blive et tillidsvalg. Professor spår, at befolkningens tillid til politikerne får en stor rolle i valgkampen. Et borgerforslag om at sende statsminister Mette Frederiksen for en rigsret kan måske samle flertal i Folketinget efter valget.

Fakta: Den blå rigsret

Fakta: Den blå rigsret

Svar på spørgsmålet: “Statsminister Mette Frederiksen bør stilles for en rigsret som følge af beslutningen om at aflive danske mink i 2020”, procent

Mette Frederiksen har ført de fleste af sine 365 løfter ud i livet

Mette Frederiksen har ført de fleste af sine 365 løfter ud i livet

Tjek, tjek, mangler og tjek. Statsminister Mette Frederiksen har med håndfast og centraliseret styring gennemført langt de fleste af sine 365 løfter fra 25 politiske udspil op til valget i 2019, viser Mandag Morgens kortlægning. De mange udspil har været en slags hellige skrifter for både ministre og embedsmænd. Men minksagen viser bagsiden af den stramme styring.

2030-plan: Ingen penge til velfærdsgaver eller skattelettelser de næste to år

2030-plan: Ingen penge til velfærdsgaver eller skattelettelser de næste to år

I de to finansår 2023 og 2024 er der samlet set ingen penge til nye velfærdsgaver. Først derefter er der penge i statskassen til ekstra velfærd eller skattelettelser. Det viser beregninger, Cepos har foretaget for Mandag Morgen om råderummet frem mod 2030. Men forudsætningerne for, at regnestykket holder, er mere usikre end nogensinde før.

SOMMERSERIE: Forsøg med velfærden

SOMMERSERIE: Forsøg med velfærden

Når ferien er slut, er der i den grad brug for, at vi på en række områder som sundhed, ældrepleje og uddannelse tør tænke i nye baner. Jeg har samlet nogle af de artikler og analyser, jeg har skrevet om emnet inden for de seneste måneder.

Nordeuropas velfærdsstater bliver mere og mere ens

Nordeuropas velfærdsstater bliver mere og mere ens

Den danske velfærdsstat ligner mere og mere Storbritanniens og Tysklands, både hvad angår skattesatser, ulighed og befolkningens levetid, skriver forskningschefen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Ny bog dokumenterer udviklingen.

Køkkenhaver, legeplads og naturfitness afløser kommunal græsplæne

Køkkenhaver, legeplads og naturfitness afløser kommunal græsplæne

Et folkesundhedsmæssigt opgør med de kommunale ’grønne ørkener’ har omdannet en velholdt græsplæne i Aarhus til nyttehaver og legeplads for beboere. Den lille park er skudt op af borgernes behov og ønske om, at folkesundhed både skal handle om inddragelse af borgere og bevægelsesfremmende aktiviteter.  

Kvinderne har brudt 150 års mandlig dominans i fagbevægelsen

Kvinderne har brudt 150 års mandlig dominans i fagbevægelsen

Kvinderne stormer frem i fagbevægelsens øverste ledelseslag. For første gang nogensinde har flertallet af de halvanden million medlemmer af en fagforening en kvindelig formand. Alene i den akademiske fagbevægelse er det tilfældet for ni ud af ti medlemmer. Men hvad betyder det for det enkelte medlem? Det er der delte meninger om.

”Selvfølgelig kan jeg som kvindelig forbundsformand gøre en forskel”

”Selvfølgelig kan jeg som kvindelig forbundsformand gøre en forskel”

De er begge kvinder. De er begge nye formænd for to af landets største fagforbund med tilsammen over 250.000 medlemmer. De har masser af visioner for deres medlemmer. Men Anja C. Jensen fra HK Danmark og Laura Klitgaard fra Ingeniørforeningen IDA er ikke enige om, hvor meget deres medlemmer kommer til at mærke, at de nu har en kvindelig og ikke en mandlig formand.

Mere end ti års kamp mod ulighed i sundhed uden resultater

Mere end ti års kamp mod ulighed i sundhed uden resultater

Selv om syv sundhedsministre fra fire forskellige partier alle har ønsket at reducere uligheden i sundhed, er den stadig på samme niveau som i 2010. Det er ”forbavsende”, at det årelange politiske fokus ikke har flyttet noget som helst, siger førende sundhedsøkonom. Nyt kontroversielt redskab kan måske gøre en forskel.  

Der er flere ufaglærte end jurister i de danske virksomhedsbestyrelser

Der er flere ufaglærte end jurister i de danske virksomhedsbestyrelser

Over 12.000 medlemmer af danske virksomhedsbestyrelser – svarende til otte procent – har kun grundskolen som den højest fuldførte uddannelse. Det er bekymrende i en tid, hvor virksomhederne står over for enorme udfordringer som grøn omstilling og digitalisering, mener eksperter. Ny kortlægning viser uddannelsernes fødekæde til landets virksomhedsbestyrelser.

Hvornår må Danmark tale, tie  eller gå uden for døren, når  der diskuteres forsvar i EU?

Hvornår må Danmark tale, tie eller gå uden for døren, når der diskuteres forsvar i EU?

Danmark har tre forskellige positioner, når der tales og forhandles om forsvarspolitiske emner i EU. Nogle gange forhindrer forbeholdet dansk deltagelse. Andre gange er Danmark fuldgyldig deltager, mens man i den tredje position lytter uden stemmeret. Justitsministeriets kontinuerlige vurderinger af forbeholdets juridiske virkning afgør Danmarks position fra sag til sag.  

Arbejdet skal gøre dig sundere

Arbejdet skal gøre dig sundere

Danskerne skal gå sundere hjem fra arbejde, end da de mødte op om morgenen. Det er ambitionen i et nyt partnerskab for arbejdsmarkedets store organisationer, der vil nytænke arbejdsmiljøet. Parterne mødes første gang i dag.

Millioner af kroner til efteruddannelse bliver ikke brugt

Millioner af kroner til efteruddannelse bliver ikke brugt

Danske virksomheder betaler i snit 1.800 kroner per ansat om året til deres efteruddannelse i form af bidrag til særlige kompetence- og uddannelsesfonde. Men under halvdelen af pengene bliver brugt på efteruddannelse, viser ny analyse. Danskerne efteruddanner sig mindre end folk i de øvrige nordiske lande. Nye trepartsforhandlinger skal få flere til at efteruddanne sig.

Digital genvej gennem junglen af efteruddannelser

Digital genvej gennem junglen af efteruddannelser

Ny digital platform skal give alle danskere overblik over de typer efteruddannelse, der gavner netop dem bedst. Sådan lyder anbefaling nummer ét fra Reformkommissionen til de kommende trepartsforhandlinger om efteruddannelse. DA og FH nikker ja, men har en længere liste med ønsker til forhandlingerne.

Historisk velfærdsforsøg:  Frikommuner har sat gang i 200 lokale forsøg

Historisk velfærdsforsøg: Frikommuner har sat gang i 200 lokale forsøg

Syv frikommuner er gået forrest i udviklingen af fremtidens velfærdssamfund og har sat gang i 200 lokale forsøg med dagtilbud, folkeskoler og ældrepleje. Nu kommer turen snart til alle de andre kommuner. Mandag Morgens gennemgang viser, at der er masser af erfaringer at lade sig inspirere af, når hele landet bliver kastet ud i et af de største velfærdseksperimenter i nyere tid.