Regeringen har sat et udvalg til at kulegrave sygefraværet. Men holdbare løsninger på velfærdssamfundets udfordringer bør udvikles af de egentlige eksperter: Ledere, brugere og medarbejdere.

Headhunting Udenlandske studerende er big business Nu skal Danmark brandes som uddannelsesland Danske universiteter står svagt i kampen om de internationale studerende. Om kort tid præsenteres den første samlede strategi for branding af Danmark som et uddannelsesland. Men hvor andre lande de seneste år har skruet op for markedsføringen over for unge i udlandet, er det først nu, at de danske universiteter melder sig på banen. “Danske uddannelsesinstitutioner har aldrig haft ansvar for rekrutteringsarbejde før. Nu skal de pludselig have en langt mere åben, real worldmarketingtilgang. Det er en helt ny måde at tænke på, ” siger Tim Rogers, en af verdens førende eksperter i international uddannelse og rekruttering. Globalt ses internationale studerende som en enorm vidensressource, en potentiel arbejdskraftreserve – og big business. I 2005 lagde internationale studerende på globalt plan mere end 30 milliarder dollar alene i undervisningsgebyrer. I Australien er uddannelse til udenlandske studerende den fjerdestørste “eksportartikel” – kun overgået af kul, turisme og jern.

Storindkøb Sygehusene vil spare millioner på fælles indkøb Et megaindkøb på knap en milliard kr. er på vej fra regionerne. For første gang går de danske sygehuse sammen om et nationalt udbud på medicoteknisk udstyr. Så stort udbud er sjældent set – heller ikke internationalt. Regionerne håber på besparelser i millionklassen og højere effektivitet. Og perspektiverne er store. For indkøbet af scannere på kræftområdet er blot første skridt på vejen til flere, nationale indkøb fra regionerne, som også har taget første skridt til at samarbejde med udenlandske regioner. Men der er også ulemper ved så store centrale indkøb. For øjeblikket kæmper en arbejdsgruppe med at flikke det komplicerede udbud sammen.

Sundhedsrevolution Ny dansk kvalitetsmodel imponerer udlandet Skal sikre bedre behandling og færre fejl på sygehusene Danmark er i toppen af den internationale superliga, når det drejer sig om at udvikle verdens bedste sundhedsvæsen. En række af verdens førende kvalitetseksperter er begejstrede over en ny dansk kvalitetsmodel, der med 452 målepunkter skal sikre bedre behandlinger, færre fejl og mere tilfredse patienter. De kalder planen for unik og innovativ: “Der er ingen tvivl om, at en model som denne giver stor mulighed for at forbedre sikkerheden for patienter, ” siger direktør Carlo Ramponi fra verdens største akkrediteringsorganisation, Joint Commission. Den såkaldte danske kvalitetsmodel blev efter flere års forberedende arbejde sendt til høring i sidste uge. Undervejs har op mod 400 medarbejdere fra alle dele af sundhedsvæsenet deltaget i udviklingsarbejdet. Kvalitetsmodellen skal omfatte både offentlige og private sygehuse, kommuner, apoteker og praktiserende læger, og projektet skal efter planen starte inden sommer.

Ny kvalitetsmodel Regionerne kom først Klar med kvalitetsmodel for sociale institutioner Regionerne er klar med en helt ny kvalitetsmodel i forsøget at undgå nye skandaler på sociale institutioner som Strandvænget, Tokanten og Lindebo. De tre botilbud er den seneste tid blevet afsløret i dybt kritisable forhold for beboerne. Det er første gang, at der bliver taget sådan et initiativ på socialområdet. Planen er, at alle sociale tilbud i landets fem regioner til sindslidende, handicappede, autister og andre folk skal måles og vejes for at skabe de bedst mulige forhold. “Det vil give brugere og pårørende meget mere gennemsigtighed og gennemskuelighed, ” siger professor i kvalitetsudvikling Jan Mainz. Med deres kvalitetsmodel bringer regionerne sig i en god position i den magtkamp, der for øjeblikket foregår mellem regering, regioner og kommuner om udviklingen af kvalitetsmodeller for andre af velfærdssamfundets kerneområder.

Strid om tid Ny undersøgelse: Gymnasielærere underviser kun en femtedel af tiden Overenskomst forringer undervisningens kvalitet Danske gymnasielærere bruger kun 19 pct. af deres arbejdstid på undervisning. Det er mindre end på de fleste andre ungdomsuddannelser i Danmark og i de andre industrialiserede lande. Det viser en kortlægning af gymnasielærernes arbejdstid, som Rambøll har gennemført for Undervisningsministeriet. Det lave antal undervisningstimer skyldes, at næsten alle lærernes opgaver er fastsat centralt i deres overenskomst. Konsekvensen er ifølge Rambøll, at rektorernes ledelsesrum er så lille, at det går ud over undervisningen – det er simpelthen for svært løbende at indrette undervisningen på kravene fra det moderne videnssamfund. Gymnasielærerne afviser rapportens konklusioner og mener, at undersøgelsen udelukkende skal ses som Undervisningsministeriets indspark til de igangværende overenskomstforhandlinger.

Håbløs aftale Lærernes arbejdstidsaftale bremser udviklingen af folkeskolen Ingen udsigt til afgørende fornyelse under OK08 Lige nu gør Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation endnu et forsøg på at forny lærernes upopulære arbejdstidsaftale. I skolemiljøet er der nemlig bred enighed om, at den rigide aftale, hvor forskellige aktører – fra stat over kommuner til den enkelte skole – ned i mindste detalje beskriver, hvad lærerne skal gøre og i hvor lang tid, er en alvorlig hæmsko for den nødvendige udvikling af folkeskolen. “Hvis man vil den stærke pædagogiske ledelse, er man som leder nødt til at have mere at råde over, ” siger professor ved DPU Niels Egelund. Men chefforhandlerne, Mads Lebech fra KL og lærernes Anders Bondo Christensen, har oddsene imod sig, vurderer nøgleaktører med godt indblik i forhandlingerne over for Ugebrevet. For mens lærerne går efter større selvbestemmelse og et loft over, hvor mange timer de skal undervise, går kommunerne efter at få lærerne til at undervise flere timer.

Talentudvikling Dygtige ledere er bedre til at holde på medarbejderne Chefer på skolebænken i HR-ledelse Det rødglødende arbejdsmarked sætter topledelsen under pres, og god ledelse er trådt i karakter som et af de mest afgørende konkurrenceparametre i kampen om talenterne – og om den største bundlinje. Det kræver udvikling af ledernes personlige lederskab og sætter deres evne til at håndtere de menneskelige relationer under pres. Ifølge en undersøgelse af HR-funktionens rolle i danske virksomheder arbejder stadig flere HR-afdelinger med rådgivning af ledelsen og lederudvikling. “Den dag, man som leder tror, man er færdig med at udvikle sig, er man færdig som leder, ” siger Thomas Thorsøe, HR-direktør i transport- og logistikvirksomheden DSV.

God ledelse styrkerbundlinjen Danske ledere har en kulturel konkurrencefordel . . . . . . men mangler formel lederuddannelse Uden stærkere ledelse vil danske virksomheder gå glip af en milliardgevinst. Øget fokus på ledelse og lederuddannelse kan løfte overskuddet med over 10 pct. En kortlægning af danske topchefers uddannelser og nye kompetencekrav, som Mandag Morgen har foretaget, viser, at de fleste danske CEOs har en kandidatgrad i dag, men kun tre af cheferne i de 40 største danske selskaber har en formel lederuddannelse på universitetsniveau – en MBA. Danske chefer er dygtige til teamwork og har på det punkt en kulturel konkurrencefordel i forhold til ledere i mange andre lande, men de har brug for mere lederuddannelse, hvis de skal kunne klare de skærpede krav til innovation og trendspotting i den globale konkurrence.

Kamp om forskere Ambitiøst forskningsprojekt kan trække tusindvis af topforskere til Øresundsregionen Behov for klar udmelding fra den danske regering I disse dage støbes kuglerne til en officiel dansk udmelding af, hvordan Danmark vil involvere sig i et af Europas mest ambitiøse forskningsprojekter nogensinde, etableringen af verdens største neutronkilde. Udmeldingen bliver afgørende for, hvorvidt det vil lykkes at skabe et fælles nordisk mandat, der kan trække det prestigefyldte projekt til Øresundsregionen. Men kampen om den såkaldte ESS-projekt bliver hård. Projektet forventes nemlig at tiltrække milliardinvesteringer og tusindevis af topforskere fra hele verden, og derfor har også regioner i Spanien og Ungarn lagt billet ind på forskerparken. “Der er behov for en klar udmelding fra de nordiske regeringer inden for de nærmeste måneder, ellers kommer Spanien foran i køen, ” siger Allan Larsson, Sveriges chefforhandler i projektet. Den svenske regering har allerede tidligere på året meddelt, at den vil støtte ESS-projektet med 2, 4 milliarder kr. , hvis neutronkilden bliver placeret i Lund.

Sundhed Udgifterne til sundhed har aldrig været større. Alligevel mener syv ud af ti vælgere, at der skal bruges mere Aldrig har det offentlige brugt flere penge på sundhed, men alligevel mener syv ud af ti vælgere, at der stadig bruges for få ressourcer. Sundheden er ved at blive velfærdssamfundets gøgeunge. Udviklingen understreges af, at stadig flere patienter søger private løsninger, også dem, hvor de selv skal betale. Forebyggelse af livsstilssygdomme er selve forudsætningen for den nødvendige sundhedsrevolution. Men udgangspunktet er mere spinkelt end som så. Danskerne lever usundere og usundere, og ventetiderne er overraskende begyndt at stige. Den næste regering skal bygge en ny sundhedsmodel.

Sundhed Udgifterne til sundhed har aldrig været større. Alligevel mener syv ud af ti vælgere, at der skal bruges mere Aldrig har det offentlige brugt flere penge på sundhed, men alligevel mener syv ud af ti vælgere, at der stadig bruges for få ressourcer. Sundheden er ved at blive velfærdssamfundets gøgeunge. Udviklingen understreges af, at stadig flere patienter søger private løsninger, også dem, hvor de selv skal betale. Forebyggelse af livsstilssygdomme er selve forudsætningen for den nødvendige sundhedsrevolution. Men udgangspunktet er mere spinkelt end som så. Danskerne lever usundere og usundere, og ventetiderne er overraskende begyndt at stige. Den næste regering skal bygge en ny sundhedsmodel.

Sundhed Udgifterne til sundhed har aldrig været større. Alligevel mener syv ud af ti vælgere, at der skal bruges mere Aldrig har det offentlige brugt flere penge på sundhed, men alligevel mener syv ud af ti vælgere, at der stadig bruges for få ressourcer. Sundheden er ved at blive velfærdssamfundets gøgeunge. Udviklingen understreges af, at stadig flere patienter søger private løsninger, også dem, hvor de selv skal betale. Forebyggelse af livsstilssygdomme er selve forudsætningen for den nødvendige sundhedsrevolution. Men udgangspunktet er mere spinkelt end som så. Danskerne lever usundere og usundere, og ventetiderne er overraskende begyndt at stige. Den næste regering skal bygge en ny sundhedsmodel.

Danmark skal blive meget dygtigere til at opbygge stærke globale netværk.

The Nordic region has the potential to become a global role model in developing  innovative, research-based solutions for preventing chronic diseases.

Robotboom Robotterne indtager arbejdsmarkedet Velfærdsrobotter klar til at aflaste hjemmehjælpen Fremtidens hjælpende hænder i ældreplejen kan meget vel komme fra robotter. Allerede i dag findes der “velfærdsrobotter”, som bader og mader ældre mennesker. Og arbejdskraftmanglen i servicesektoren kan f. eks. afhjælpes af en receptionistrobot, der passer telefonomstillingen. Teknologien er i dag så fremskreden, at forskere og investorer mener, at vi står på tærsklen til et globalt robotboom. Markedet for robotter til service- og underholdningsindustrien vil vokse med 700 pct. de næste fire år. “Robotter kommer groft sagt til at lave alt det, vi ikke selv gider lave, som at vaske gulv, vinduer og toiletter, ” siger Claus Risager, leder af Center for Robotteknologi på Teknologisk Instititut. Han mener, at danske virksomheder har nogle unikke kompetencer, når det gælder om at udvikle ydelser til velfærdssamfundet, derfor har Danmark mulighed for at blive et vigtigt værksted for fremtidens robotindustri. Men det kræver en satsning nu.

EU-sundhed Et nyt EU-direktiv vil give patienter ret til behandling i udlandet Og nye regler vil gøre det muligt for borgerne at se, hvor de får den bedste behandling Europa står over for en revolution på sundhedsområdet. I løbet af de kommende uger præsenterer Europa-Kommissionen en række forslag, som reelt vil føre til en europæisering af sundhedspolitikken. Et direktiv vil give patienter ret til at få betalt behandling uden for landets grænser. Nye regler for statistik og regnskaber vil på længere sigt gøre det muligt for borgerne i Europa at se, hvor de kan få den bedste behandling. Og politikerne vil i fremtiden kunne se, hvilke lande som er bedst til sikre den højeste kvalitet i sit sundhedsvæsen, og hvor meget det koster. På sundhedsområdet vokser det europæiske samarbejde også omkring både forskning og fremtidens teknologier. “Der er en ny realitet – en ny virkelighed. Dette bliver politisk besværligt, men det er nødvendigt, ” siger EUs sundhedskommissær, Markos Kyprianou, til Ugebrevet.

En eftertragtet vare Virksomheder optrapper jagt på studerende Startlønninger skyder i vejret Talentknaphed koster dyrt i HR-tiltag Kampen om talenterne får virksomhederne til at tænke stadig mere kreativt, når de skal tiltrække de unge stjerner. Og rekrutteringen sker tidligere og tidligere og med langt flere virkemidler end for blot få år siden. Særligt de såkaldte sign-on fees, hvor studerende får en klækkelig bonus, blot de skriver under på en ansættelseskontrakt, spreder sig i både advokat-, it- og ingeniørbranchen. Situationen er nu så ophedet, at flere advarer både virksomheder og nyuddannede mod at forhaste sig: “Ellers risikerer man at købe katten i sækken, ” siger leder af CBS’ Career Center, Finn Kjerulff Hansen. Advokatfirmaet Kromann Reumert mærker også knapheden på medarbejdere. “Vi bruger langt flere ressourcer end for få år siden på at skabe anledninger, hvor vi møder de studerende, ” siger HR-chef Søren Villadsen.

Stjernekrigen Danmark har brug for ambitiøs talentstrategi En betingelse for at tackle samfundets største udfordring Manglen på arbejdskraft er den største udfordring, det danske samfund står over for. Så præcist formulerede statsministeren problemet i åbningstalen den 2. oktober. Han opstillede ti bud på en løsning. I dette særnummer af Ugebrevet om kravet til fremtidens kompetencer tilføjes et 11. bud: Kunsten at fastholde og udvikle talenter. Danmark skal gennemføre en målrettet talentstrategi, der skal adressere de udfordringer, såvel de enkelte virksomheder som nationen står over for, og som til syvende og sidst handler om at kunne vinde den globale stjernekrig. At fastholde de ældre på arbejdsmarkedet løser ikke Danmarks arbejdskraftproblemer, og at tiltrække talenter fra udlandet forudsætter langt mere innovative og ambitiøse strategier end hidtil præsenteret. Ambitionen må være , at Danmark kan opnå lige så megen succes på talentmarkedet, som vi har haft med flexicurity på det brede arbejdsmarked.

Talentnetværk Danske universiteter bygger netværk for tidligere studerende Alle har brug for venner. Også danske universiteter. I disse år satses der derfor massivt på alumne- netværk – sociale og faglige foreninger for tidligere studerende. Fænomenet er ungt, men har potentialet til at blive både en murbrækker til virkeligheden og en vaskeægte succeshistorie for alle involverede – tidligere studerende, virksomheder og universiteter. “Vi har i alt for mange år smidt guld på gaden, ” erkender prorektor Lykke Friis, tovholder på Københavns Universitets nye satsning på systematisk friendraising. Andre skoler har været i gang længe. Ugebrevet kortlægger mulighederne i det nye netværksfænomen.

Ansvarsløst Talentudvikling kræver sin chef Topledelsen skal tage ansvar og involvere sig i virksomhedens talentpleje. Sådan lyder rådet fra en erfaren virksomhedshedskonsulent, direktør Geert Egger. Men ofte får talentudviklingen kun en stedmoderlig interesse fra virksomhedens direktion og bestyrelse, og sammenhængen med selskabets langsigtede strategiske udfordringer misses let.

Den rejsende patient Sundhedsturisme boomer På vej mod et verdensomspændende sygehusvæsen Jagten på sundhedsturisterne er gået ind. Det globale marked for behandlinger er i eksplosiv vækst. Og det første afgørende udskilningsløb mellem lande, regioner og virksomheder er nu skudt i gang. For få år siden var det udviklingslandenes velstående elite, der søgte behandling på vestlige hospitaler. I dag går de massive globale patientstrømme den modsatte vej. Sydøstasien har foreløbig taget førertrøjen i det globale kapløb. Asiatiske hospitalskoncerner går forrest i en omfattende konsolideringsproces med aggressive opkøb og knopskydninger på tværs af landeog kontinentgrænser. Konturerne af et globalt sygehusvæsen begynder at tegne sig.

En håndsrækning Gigantisk gennembrud for private sygehuse på vej Regioner anklager indenrigsministeren for ideologisk korstog Et nyt ideologisk opgør om sygehusene er under opsejling. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen vil have de offentlige sygehuse til at lægge en stor del af deres behandlinger i udbud. Dermed kan regionerne blive tvunget til at lægge en fast procentdel af forundersøgelser, behandlinger og andre sygehusaktiviteter i udbud, så de private sygehuse og klinikker får mulighed for at byde ind på opgaven. Det fremgår af en ny rapport, som et udvalg under Indenrigsog Sundhedsministeriet med alle de centrale aktører har lavet. “Jeg vil snarest muligt følge op på udvalgets anbefalinger, ” siger Lars Løkke Rasmussen. Forslaget kan åbne en ladeport af muligheder for de private sygehuse og klinikker. De kan nu erobre nye store markedsandele, så magtbalancen mellem det offentlige og private sygehusvæsen bliver flyttet markant. “Forslaget kan få store konsekvenser for det offentlige sygehusvæsen. Man er ved at køre et fuldstændigt anderledes system ind, uden at nogen opdager det, ” siger Danske Regioners formand Bent Hansen.

Et debatoplæg om fremtidens gymnasiale uddannelser.