Skoleeksempel Svensk firma tjener penge på gratis skoler Har skabt bedre faglighed, tilfredse forældre og kamp om pladserne . . . . . . men modellen er ikke på ønskesedlen i den danske skoleverden Det svenske firma kunskapsskolan har fundet ud af, hvordan man driver gratis skoler i topklasse og tjener penge på samme tid. Den svenske skolelov giver alle, der kan bevise, at de kan efterleve det nationale curriculum, lov til at åbne en skole. Og hvis man kan gøre det billigere end kommunen, må man beholde overskuddet selv. Kunskapsskolan kan fremvise bedre faglige resultater end de kommunale skoler, lærerne kæmper om ansættelse, forældrene er tilfredse, og ventelisterne lange. Alligevel står den svenske model ikke på ønskelisten hos de danske friskoler, der kalder det en “udliciteret folkeskole” uden egentlige frihedsgrader. Og formand for Folketingets uddannelsesudvalg, Charlotte Dyremose (K), er heller ikke begejstret: “Jeg er meget glad for den gamle friskoletradition, vi har haft i Danmark gennem så mange år. Den ser jeg ikke nogen grund til at gøre op med, bare fordi en svensk skole har succes. ”

Regionalt rivegilde Hård kamp om penge til sygehusbyggeri Kvalitetsfonden forslår som en skrædder i helvede Nu begynder en bitter kamp mellem regionerne om at få del i milliarderne fra regeringens kvalitetsfond. Regionerne har samlet set planer om sygehusbyggerier for over 64 milliarder kr. i de kommende år, viser en kortlægning, Ugebrevet har foretaget. Fondens midler rækker kun til en brøkdel af dette beløb. Derfor er der nu lagt op til et økonomisk rivegilde med mange fronter og aktører. Slagsmålet kan vare helt frem til regionsvalget næste år. De enkelte regioner har vidt forskellige strategiske tilgange til sygehusbyggeri. Alle de spritnye sygehuse skal bygges vest for Storebælt, mens Hovedstaden og Sjælland satser på at udbygge de eksisterende. Det vil muligvis blive straffet af regeringen, når pengene skal fordeles.

Guldæg Novo-præparat blev hypet til blockbuster-status Uautoriseret brug skabte milliardindtjening Novo opgiver kampen for at bevise generel effekt Et af novo nordisks store fremtidshåb er bristet. Gennem ti år har virksomheden kæmpet for at dokumentere, at præparatet NovoSeven, der bruges til behandling af sjældne blødersygdomme, også virker mod alvorlige blødninger hos andre patienter. Nu er kampen opgivet, og det sidste forsøg indstillet før tid. Men selvom den officielle målgruppe blot udgøres af ca. 5. 000 blødere verden over, er NovoSeven fortsat en milliardsællert for den danske medicinalvirksomhed. I mange år har der nemlig været en kolossal hype omkring Novos forventede “mirakelmedicin”. Og da der ikke findes alternative behandlinger på området, er den uautoriserede brug af produktet på skadestuer, i militæret mv. omfattende. Novo har ikke gjort sig synderlige anstrengelser for at dæmpe forventningerne. Og kritikere mener, at en videnskabelig artikel tegner et skønmaleri af forsøgsresultaterne på baggrund af tvivlsom omgang med data.

Masseflugt Eksperter: Akut behov for at give lærerfaget et statusløft Lærerfagets dalende popularitet får nu eksperter til at slå alarm på folkeskolens vegne. Mens store dele af lærerkorpset nærmer sig pensionsalderen, styrtdykker søgningen til læreruddannelsen. Hvis ikke udviklingen vendes, vil Danmark mangle 8. 000 lærere i 2015. Det er en alvorlig trussel mod Danmarks position i den globale vidensøkonomi. Eksperterne anbefaler en målrettet indsats for at give lærerfaget et tiltrængt statusløft. Både politikere og lærere må holde op med at tale lærernes arbejdsvilkår ned under gulvbrædderne, og læreruddannelsen må hurtigst muligt gøres til en femårig universitetsuddannelse.

Mobilitet EU slipper patienterne fri Et nyt direktivforslag fra EU-Kommissionen vil revolutionere det europæiske sygehusvæsen. Ifølge et udkast til direktivet, som Ugebrevet er i besiddelse af, vil patienter fremover frit kunne vælge behandling på sygehuse uden for landets grænser. Dorte Sindbjerg Martinsen, lektor på Københavns Universitet og ekspert i patientmobilitet, karakteriserer forslaget som en “revolution”. Forslaget bliver en af de mest sprængfarlige EU-dagsordner det kommende år.

Kontroltab Forsvindende lille viden om kvaliteten i det private sygehusvæsen Eksperter undrer sig over fravær af kontrol Det er en myte, at behandlingskvaliteten er højere i det private sygehusvæsen end i det offentlige. Det kan lige så godt forholde sig omvendt. For reelt er der forsvindende lidt viden om kvaliteten på privathospitaler og klinikker. Der er ingen løbende kvalitetskontrol. Der er ikke samme indberetningspligt som på offentlige sygehuse. Og mange privathospitaler bidrager heller ikke til de kvalitetsdatabaser, der anvendes til at overvåge og udvikle den faglige kvalitet i sygehusvæsenet. Dermed står det hen i det uvisse, hvad danskerne får for de milliarder af skattekroner, som det private hvert år koster det offentlige. En lang række eksperter, som Ugebrevet har talt med, undrer sig over, at regeringen ikke har udvist større interesse for, hvad de omfattende reformer af sygehusvæsnet har betydet for kvaliteten.

Sygehusvæsnets udfordringer er for alvorlige til, at privathospitalerne kan køre på frihjul. De fylder nu så meget i det samlede sundhedsvæsen, at de må leve op til samme kvalitetskrav som de offentlige.

Status quo Privathospitalerne har øget aktiviteten i sygehusvæsenet . . . . . . men ikke skabt mere rationel drift Det voksende antal privathospitaler har ikke været nogen samfundsøkonomisk gevinst. Den øgede konkurrence om patienterne har øget aktiviteten i det danske sygehusvæsen, men ikke effektiviteten. Forklaringen er, at ingen af regeringens reformer på området har indeholdt økonomiske incitamenter, der har presset sygehusene til en mere rationel drift. Og for de private sygehuse er resultatet nærmest det modsatte: Med det nuværende takstsystem får de en overpris i forhold til de offentlige sygehuse. Sundhedsøkonomer foreslår nu, at regeringens suspension af ventelistegarantien bruges som anledning til at skabe reel priskonkurrence – f. eks. gennem øget brug af udbud.

Sundhedsforskning Mangel på hænder truer dansk førerposition Ambitiøs plan skal puste liv i hovedstadens bio-sundhedsklynge Københavns globale førerposition inden for klinisk forskning er under pres. Effektiviseringspres og personalemangel betyder, at der bliver stadigt mindre overskud til at udvikle nye lægemidler og behandlingsmetoder. Hovedstadens bio-sundhedsklynge ligger stadig i den globale superliga. Men den internationale kamp om medicinalgiganternes forskningsmidler er benhård, og flere asiatiske lande har meldt sig på banen. Region Hovedstaden tager problemet dybt alvorligt og er nu klar med en plan, der skal give den kliniske forskning et tiltrængt løft. Bl. a. skal forskerstillingerne gøres mere attraktive, og to nyoprettede specialenheder skal hjælpe forskerne med finansiering og kommercialisering af deres forskningsprojekter.

Vindersag Vælgerne har overhalet politikerne på forebyggelsesområdet Det er ikke vælgerne, der blokerer for en mere offensiv forebyggelsespolitik. En ny undersøgelse viser, at danskerne bakker op om lavere moms på sunde fødevarer, gratis skolemad betalt over skatten, skattefradrag for arbejdsgiverbetalte kontingenter til idrætsklubber og motionscentre, bilfri zoner ved skolerne og forbud mod alkoholprodukter, der henvender sig til unge under 18 år. Forebyggelsesindsatsen er et af de afgørende nøgleelementer, hvis sundhedsvæsenets enorme udfordringer skal løses.

Arbejdskraftmangel Offentlige sygehuse opruster i kampen om lægerne 60 pct. af overlægerne tjener penge i fritiden Det offentlige sygehusvæsen opruster nu i kampen om lægerne. Flere og flere læger har lukrative bijob for private sygehuse og klinikker. Nu forsøger regionerne med attraktive lønninger at lokke dem til at give den en ekstra skalle på deres offentlige arbejdsplads i stedet for. Men konkurrencen om lægernes arbejdskraft er benhård. I det private sygehusvæsen aflønnes lægerne typisk med en fast procentdel af behandlingens pris. Det betyder, at en ortopædkirurg kan tjene over 20. 000 kr. på en enkelt dags arbejde. Knap 6 ud af 10 lægelige chefer og overlæger har i dag et bijob, viser en undersøgelse fra Danske Regioner. Arbejdsgiverne lægger nu op til, at en ny bestemmelse i overenskomsten med speciallægerne skal bruges til at sætte grænser for omfanget af bibeskæftigelse. Hardlinerne blandt de regionale arbejdsgivere ønsker at forbyde bijobberi og tvinge lægerne til at vælge side i kampen mellem det private og det offentlige.

Ukontroversielt Privat sundhed er ikke længere tabu Kun hver fjerde dansker foretrækker et offentligt hospital Danskerne er ved at lægge et af de sidste årtiers mest oppiskede ideologiske slagsmål bag sig. I takt med at flere og flere behandles på et privathospital, og antallet af sundhedsforsikringer eksploderer, er modstanden mod private sygehuse kraftigt på retur. Kun hver fjerde dansker foretrækker i dag at blive behandlet på et offentligt hospital. Lige så mange foretrækker et privathospital, mens det for lidt over halvdelen er hip som hap, hvor behandlingen foregår. Det fremgår af en omfattende undersøgelse, som Zapera har foretaget for Ugebrevet Mandag Morgen. “Den almindelige borger er ikke voldsomt interesseret i, om det er det offentlige eller private, der ejer hospitalet. De er interesseret i at få en ordentlig behandling, ” siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen. Også ventetidsgarantien og skattefradraget for sundhedsforsikringer har opbakning langt ind i Socialdemokraternes rækker.

TrygFonden og Mandag Morgen har sammen gennemført den første, dybdegående og samlede nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og forebyggelsespolitik.

Kronede dage Privathospitaler fylder mere end hidtil antaget Kortlægning af det private sygehusvæsen Private hospitaler og klinikker har massiv økonomisk fremgang. De udgør en væsentlig større andel af sygehusvæsenet end hidtil antaget og en hel del mere end de 1, 5 pct. , som regeringen hævder. Selv om millioner af skattekroner fosser over i deres pengekasser, hemmeligholder de deres omsætning på grund af den intense konkurrence. Det viser en gennemgang af årsregnskaberne for 20 af de største private hospitaler og klinikker, som Ugebrevet har foretaget. Privathospitalerne oplyser blot deres såkaldte bruttofortjeneste, som ligger væsentligt under omsætningen. På nogle områder, f. eks. idrætskirurgi, er den private fremmarch så massiv, at der næsten ikke længere kan foretages behandlinger på de offentlige sygehuse, fordi lægerne er flyttet over i den private sektor. Private sygehuse og klinikker udførte sidste år 65 pct. flere ortopædkirurgiske behandlinger end året før.

Forsikringsboom Strejken giver gennembrud for private sundhedsforsikringer Sundhedsstrejken har skabt et gennembrud for de omstridte sundhedsforsikringer. Store koncerner som Topdanmark, Danica Pension, Codan og PFA Pension melder om et boom af henvendelser fra folk, som pludselig har fået brug for deres sundhedsforsikringer til at droppe ud af den offentlige venteliste og blive behandlet i det private sundhedsvæsen. “Vi har været oppe på omkring 40 pct. ekstra anmeldelser under konflikten, ” siger afdelingsleder i Topdanmark Vibeke Krog. Privathospitalerne bekræfter tendensen og melder om et stigende antal forsikringspatienter. Op mod 700. 000 danskere skønnes at have en sundhedsforsikring. Nu kan det voldsomme pres på ydelserne føre til præmieforhøjelser.

Innovationsbølge Klimakrise vil forløse innovationskraft af historisk omfang Interview med businessguruen C. K. Prahalad Klimaforandringerne åbner innovationsmuligheder af hidtil uset omfang. Det siger verdens førende businessguru, professor C. K. Prahalad, i et eksklusivt interview med Ugebrevet. Millioner af brugere og forbrugere kan på internettet samarbejde om at finde løsninger på klimakrisen og de andre globale kriser, mener Prahalad. Han fremhæver, at den næste innovationsbølge, hvor værdien skabes gennem personliggjorte oplevelser og skræddersyede løsninger, også kan udbredes til velfærdssamfundets serviceydelser. Han slår til lyd for en helt ny, borgercentreret velfærdsstat.

Køen vokser 200. 000 behandlinger aflyst under strejken Regering og regioner skal slås om regningen Strejken har bombet sygehusenes kamp mod ventetiderne år tilbage. Antallet af aflyste behandlinger runder snart 200. 000, og det vil tage op mod et år, før puklen er høvlet ned igen. “Det er en kæmpe udfordring for hele vores system, ” siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen. Forsøg med særlige friklinikker, udbud af konkrete behandlinger samt øget brug af aften- og weekendarbejde er nogle af de redskaber, regionerne vil tage i brug resten af året. Udfordringen bliver ikke mindre af, at ventetiderne begyndte at stige, allerede før konflikten gik i gang. Siden marts sidste år er ventetiderne for en række udbredte behandlinger som brok, diskusprolaps og kunstige hofter vokset med 7 pct. Nu forestår et stort økonomisk slagsmål mellem regering og regioner om, hvem der skal betale regningen for at høvle ventelisterne ned.

Nul lig på bordet Strejkedækningen har været stort set neutral Der kom ingen lig på bordet. Mediernes dækning af konflikten af de offentlig ansattes strejke gav ikke politikerne det forventede alibi til et hurtigt lovindgreb. Over 60 pct. alle indslag og artikler på de to tv-kanaler og i de store landsdækkende aviser har hverken været positive eller negative over for strejken eller de strejkende. Det fremgår af en kortlægning af mediedækningen af optakten til konflikten og strejkens første tre uger. Forklaringen er bl. a. , at medierne selv gjorde sig umage for ikke at blive part i konflikten.

Bag barrikaderne Sosu-assistenter og sygeplejersker i indædt kompetencekrig Bag kulisserne udkæmper de to allierede i den aktuelle lønkonflikt, sygeplejersker og sosuassistenter, en bitter fagkamp. Stridens kerne er et nyt lovforslag, som giver over 42. 000 sosu-assistenter en autorisation til arbejde, som sygeplejerskerne har haft monopol på. FOA jubler, mens sygeplejerskerne raser. Kommunerne opfordrer ligefrem regeringen til at droppe lovforslaget, der støttes af et stort flertal i Folketinget.

Forskningsmidler Hård kritik af ny fordelingsmodel Rektorer: Danske universiteter skal måle sig med de bedste Danske universiteter skal rustes til den globale konkurrence. Derfor skal de mest produktive universiteter belønnes med flere penge til grundforskning – f. eks. hvis universiteterne via internationalt samarbejde formår at tiltrække midler fra EU. Regningen skal betales af de mindre produktive. Det er grundtanken i Videnskabsministeriets nye model for fordeling af de såkaldte basismidler, som Ugebrevet har fået aktindsigt i. Planerne sender forskningseksperter og universitetsledelser op i det røde felt. I sin nuværende form er modellen så ugennemsigtig, at ingen kan vide, om de står til at miste eller få ekstra penge, lyder kritikken. I stedet for at måle de danske universiteter mod hinanden foreslår rektorerne, at de skal sammenlignes med de bedste udenlandske. “Hvis vi skal være i verdensklasse, kan det ikke nytte, at vi måler os mod hinanden, ” siger Finn Junge-Jensen, der er rektor ved Copenhagen Business School.

Forebyggelse Kroniske sygdomme kan blive den næste “klimadagsorden” Danmark kan spille en nøglerolle Bekæmpelse af kroniske sygdomme har potentiale at blive “den næste klimadagsorden”. Den globale vækst i antallet af kronikere lægger et stigende pres på de nationale sundhedsbudgetter og tvinger stadig flere regeringer til at gøre forebyggelse til en politisk topprioritet. Det er også tilfældet i Danmark. Kampen mod smitsomme sygdomme som aids og malaria har i mange år formået at sætte sig på den globale sundhedsdagsorden. Men meget tyder nu på, at billedet er ved at tippe til fordel for de lande, virksomheder og organisationer, der satser på at gøre en indsats over for livsstilssygdomme. “I Danmark besidder vi en lang række styrkepositioner, som vi kan bringe i spil i forhold til denne indsats”, siger professor Stig Pramming fra Oxford Health Alliance. Ifølge Jeremy Shiffman, professor på Syracuse University, bliver det globale lederskab dog helt afgørende: “Området mangler et institutionelt lederskab, der er dedikeret og kan samle miljøet globalt. ” Mandag Morgen kortlægger perspektiverne i den nye dagsorden.

Kreativ kortlægning Provinsen taber kampen om den kreative klasse Lokale prestigeprojekter er forfejlet branding Diversitet er småbyers største aktiv De danske provinsbyer er taberne i kampen om at tiltrække den kreative klasse. Dermed er de også dårligere stillet i konkurrencen om at tiltrække innovationstunge virksomheder og skabe økonomisk vækst. Det viser den første kortlægning nogensinde af den danske kreative klasses bosætningsmønstre og betydning for den lokale økonomi. Analysen, der bygger på omfattende særkørsler fra Danmarks Statistik, bekræfter Richard Floridas teori om, at de kreative hoveder – fra kunstnere til konsulenter – har betydning for byers og regioners vækstmuligheder. Det er tilsyneladende også en erkendelse, der har ramt kommunerne, som udkæmper en indædt kamp for at tiltrække de mest attraktive indbyggere. Men indsatsen bygger oftest på helt forfejlede strategier, vurderer forskerne bag undersøgelsen. Kulturhuse og lignende prestigeprojekter kan aldrig få småbyerne til at ligne København eller New York. Tværtimod risikerer de at ødelægge det særpræg, der i virkeligheden er deres stærkeste kort i konkurrencen. De vigtigste våben i kampen om de kreative er bolig-, erhvervs- og trafikpolitik, vurderer forskerne. De fastslår, at den kreative klasse først og fremmest tiltrækkes af byer med et bredt miks af brancher og befolkningsgrupper.

Fra syg til rask Ledere til kamp mod for højt sygefravær Nyt marked vokser frem Det kan lade sig gøre at nedbringe ansattes sygefravær, så samfund og virksomheder sparer millioner af kroner. I både den private og offentlige sektor er ledere i fuld sving med at finde de værktøjer, der skal skabe bedre arbejdspladser og mindske sygefraværet. Ugebrevet har samlet en række eksempler på, at opgaven kan lykkes. “Ofte er der mange lavthængende frugter at plukke, ” siger fagchef i Dansk Erhverv, Kira Brøndholt Johnson. Der er samtidig ved at opstå et helt nyt og lukrativt marked for private koncerner, som kan hjælpe med at reducere sygefraværet. Et samarbejde mellem Randers Kommune og Falck Healthcare kan være den første forsmag på en udvikling, der kan brede sig til hele arbejdsmarkedet.

Arbejdskraftreserve Danskernes sygefravær svarer til 150. 000 fuldtidsstillinger Velfærd og vækst rammes hårdt Målrettet indsats kan udløse massive gevinster Sygdom er nu et større samfundsproblem end ledighed. Sygefraværet er blevet så omfattende, at det på årsplan svarer til 150. 000 fuldtidsbeskæftigede personer. Det går ud over velfærden, sætter mærkbare spor på virksomhedernes bundlinje og forstærker manglen på arbejdskraft. Det betyder omvendt, at selv en beskeden nedbringelse af sygefraværet kan udløse enorme samfundsgevinster. En ny undersøgelse, som ReD Associates har lavet for Københavns Kommune, viser, at et omfattende regeltyranni, hyppige omstruktureringer og berøringsangst over for syge er væsentlige årsager til det høje sygefravær i kommunerne. “Vi løser ikke problemet med det stigende sygefravær uden at have medarbejderne i de yderste led med, ” siger Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard. Der er dog eksempler på, at udviklingen kan vendes. Et jobcenter i København har med en målrettet indsats formået at reducere sygefraværet med 60 pct. på bare et år.