Fleksibelt redskab Knæk komplekse lederopgaver med coaching Coaching er ikke bare en modedille, men en vigtig del af moderne lederes værktøjskasse. Næsten halvdelen af alle ledere i kommunerne har været på kursus i coaching inden for de seneste tre år, og det store flertal vurderer, at det påvirker deres resultater i positiv retning. “Coaching ligger godt i tidsånden, fordi moderne veluddannede medarbejdere ikke bryder sig om at blive kommandoført,” siger kommunaldirektør Michael Schrøder, der har gjort coaching til “en grundtone i kommunens ledelsesmelodi”.

Skolebænk Nyt initiativ skal sikre offentlige toplederes kompetenceudvikling Forum for offentlig topledelse vil sende den offentlige sektors øverste ledelseslag på skolebænken. Et nyt initiativ skal styrke departementschefers og kommunaldirektørers muligheder for at arbejde systematisk med deres egen kompetenceudvikling. Ud over traditionelle tilbud som kurser, konferencer og netværk skal der også tænkes i langt mere kreative baner – f.eks. med mentorer, coaches, følordninger og jobbytte.

Hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence og skabe grundlaget for fornyet økonomisk vækst, er der ingen vej uden om den offentlige sektor. Veldrevne, effektive og stærkt ledede offentlige institutioner har været med til at give Danmark en fornem placering som verdens tredjemest konkurrencedygtige nation – i alt fald hvis man skal tro…

Innovativt universitet Finland bygger tværfagligt universitet, der skal løse globale kriser Efterlysning af dansk initiativ i samme klasse Finland vil skabe innovationsalderens fremmeste læringsmiljø og etablerer derfor et storstilet innovationsuniversitet – et europæisk svar på det berømte Massachusetts Institute of Technology i USA. Det finske projekt flugter med statsminister Anders Fogh Rasmussens ambition om at skabe et dansk MIT, men nu bliver Danmark overhalet af Finland. Det nye Aalto University bliver til ved en fusion af tre universiteter. Formålet er at forene forskning, brugerdreven innovation og læring inden for design, økonomi og teknologi, så man kan udvikle bedre løsninger på store samfundsudfordringer som klima- og energikrisen. “Vi kan ikke løse de udfordringer, vi står over for som samfund, hvis vi ikke nytænker læringskulturen, ” siger professor Yrjö Sotamaa, som er idemanden bag projektet.

Køkultur Behandlingsgarantien skal afskaffes, mener sundhedseksperter Regeringen kommer nu under pres for at ændre den såkaldte behandlingsgaranti på en måned. Både læger, sygeplejersker, patientforeninger, sygehusejere og sundhedseksperter foreslår graduerede ventetider. Det vil betyde, at patienter med mindre alvorlige lidelser må vente længere tid på gratis behandling på privathospital. Det er en af konklusionerne fra Mandag Morgens nyoprettede Sundhedspanel, der består af 20 af landets mest fremtrædende, magtfulde og vidende personer på sundhedsområdet.

Skoleledelse Fra ghettoskole til tilløbsstykke Tre skoleledere har brudt den onde cirkel Hvordan forvandler man en taberskole til et lokalt tilløbsstykke? Svaret handler om ledelse. Mandag Morgen har talt med tre skoleledere, der hver især har skabt succesrige skoler på trods af et vanskeligt udgangspunkt. “Det handler om, hvorvidt man søger løsninger og forklaringer inden for det, man faktisk har indflydelse på, eller hele tiden forsøger at lægge ansvaret fra sig. Vil man forandre noget, er man nødt til at tage udfordringerne på sig, ” siger Yasar Cakmak, leder af Amager Fælled Skole i København.

Blandede følelser Regionspolitikere bifalder ekspertanbefalinger om ny sygehusstruktur. . . . . . men flere er vrede over fordelingen af midlerne. Et flertal af landets regionspolitikere støtter forslaget om at skære markant ned på antallet af sygehuse, så der fremover blot bliver 18 akutsygehuse. Det viser en stor rundspørge, som Ugebrevet har foretaget blandt landets 205 regionspolitikere. Men selvom de fleste af dem bifalder den overordnede tegning af fremtidens sygehuskort, har ekspertpanelets anbefalinger om fordeling af 25 milliarder kr. til nyt sygehusbyggeri skabt dybe kløfter både på tværs og internt i de enkelte regioner: Mens ni ud af ti politikere i Region Syddanmark er tilfredse med deres del af kagen, er holdningen stik modsat i Region Sjælland. Den voldsomme polarisering på tværs af grænserne er en farlig trussel mod regionernes interne sammenhold.

Plan B Skoler må berede sig på en fremtid uden ledere Hundredvis af danske skoler risikerer gabende tomme chefkontorer om fem-ti år, når landets skoleledere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i stort tal. Hvis ikke lederjobbet gøres mere attraktivt, og der satses offensivt på talentudvikling, er rekrutteringsudsigterne kulsorte. Allerede i dag har nogle kommuner opgivet at få stillingerne genbesat. Det er naivt at tro, at lederhullet kan fyldes helt, påpeger eksperter. Der er brug for at forberede plan B: den lederløse skole.

Kapacitet Døgnhospitaler vil give milliardgevinst Nyt billede af fremtidens danske sygehussektor De danske sygehuse skal udvide deres åbningstider betydeligt. Regeringens ekspertpanel anslår, at en bedre kapacitetsudnyttelse af ambulatorier, scannere og operationsstuer kan give en gevinst på 5, 5 milliarder kr. eller næsten lige så meget som det nye supermoderne sygehus ved Skejby. Ekspertpanelet lægger sporene for det danske sygehusvæsen mange år ud i fremtiden. Sjælland har suverænt tabt første runde om sygehusmilliarderne. Men de kan få comeback i næste ansøgningsrunde. Hvis ikke regionerne bliver bedre til at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, risikerer de at få dødsstødet. Venstres ét år gamle valgløfte om sygehusinvesteringer på op til 90 milliarder kr. er reelt lagt død.

Rundkreds-eksport Lego sælger dansk pædagogik i Singapore Ny niche på det globale uddannelsesmarked Det udskældte danske skolesystem kan noget, Asiens ikke kan. Nu har undervisningsministeriet i Singapore hyret Lego Education til at undervise østatens lærere i dansk pædagogik. Nu står der gruppearbejde, projektundervisning og dialogbaseret læring på de asiatiske underviseres skoleskema. Formålet er at udstyre lærerne med værktøjer, der kan gøre eleverne mere kreative, selvstændige og kritiske. Pilotprojektet har været en så stor succes, at Lego Education har lagt billet ind på at udbyde et kursus i kreativitet på de singaporeanske læreres efteruddannelse. Eksperter vurderer, at vores “rundkredspædagogiske” traditioner kan blive et stærkt brand, der giver danske uddannelsesudbydere en unik position på det globale uddannelsesmarked. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er undervejs med et lovforslag, der giver danske uddannelsesinstitutioner statens blå stempel, så de lettere kan profilere sig i udlandet. “Hvis danske uddannelser kan få det stempel på sig, at man udbyder dansk state-of-the-art-undervisning i innovationsevne og kreativ tænkning, er der ingen grænser for, hvor mange velkvalificerede folk, der vil gå på disse uddannelser, ” vurderer Ole Stenvinkel Nilsson, leder af Accreditation and Quality Assurance på CBS.

RISK & OPPORTUNITY REPORT 2009 Den oversete krise Livsstilssygdomme har udviklet sig til verdens største og hurtigst voksende epidemi. Allerede i dag kræver den 96. 000 liv om dagen. I 2015 vil den kræve dobbelt så mange liv som alle andre dødsårsager – tilsammen. Eksploderende sundhedsudgifter truer de kommende år med at underminere økonomierne i både industri- og udviklingslande. Alligevel er livsstilssygdomme som diabetes, kræft og hjerte-kar-sygdomme i vidt omfang fraværende i mediebilledet og på den globale politiske dagsorden. Det viser Mandag Morgens analyse af den globale sundhedskrise. Den eneste effektive måde at dæmme op for livsstilssygdommene er forebyggelse. Det er nødvendigt at investere langt mere end de få procent af sundhedsgifterne, der i dag afsættes til formålet. Samtidig må indsatsen gøre op med forestillingen om, at staten ikke bør blande sig i den enkeltes livsstil. En effektiv bekæmpelse af “kronikerepidemien” vil skabe et stort globalt marked for sundhedsløsninger, der kan bane vej for nye partnerskaber mellem private og offentlige virksomheder og institutioner.

Nye spilleregler Sundhedsministeren vil øge kravene til privathospitaler Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen vil stille større krav til private sygehuse og klinikker. Privathospitalerne skal forpligtes til at uddanne læger og sygeplejersker, så det offentlige ikke står alene med opgaven. Samtidig skal der være større kontrol med, at de private lever op til samme kvalitetskrav som de offentlige – især når det gælder behandlinger, der udføres på det offentliges regning. I et interview med Ugebrevet stiller han også spørgsmålstegn ved skattefradraget til de populære sundhedsforsikringer. “Som konservativ er jeg parat til at se på, om det f. eks. var bedre, at pengene blev brugt til at nedsætte indkomstskatten, ” siger han.

Ledelsesrum Skoleledere: Politisk indblanding er den største barriere for udvikling Det er ikke vrangvillige lærere eller konservative forældre, der blokerer for udvikling af den danske grundskole, men den konstante indblanding fra politikerne. Det er budskabet i en rundspørge blandt medlemmerne af Mandag Morgens skolelederpanel. Skolelederne føler sig overvåget, kontrolleret og begrænset – og oplever, at udviklingsarbejde og strategisk ledelse drukner i bunker af administration, dokumentation og evalueringer. Det er nemlig det, skolelederne bliver målt på fra kommunens side. Men dermed bliver de politiske foranstaltninger, der skal sikre kvalitetsudvikling af skolen, paradoksalt nok den største forhindring for at gennemføre den i praksis, påpeger eksperter. 40 pct. af skolelederne giver udtryk for, at det i praksis er uklart, hvor grænsen går mellem skoleledelsens ansvar og forvaltningens.

Globale ambitioner Novos store udfordring: at skabe en global organisation Udenlandsk arbejdskraft udfordrer virksomhedens danske kultur Interview med Lars Rebien Sørensen En global innovationsmaskine. Den rolle ønsker Novo Nordisks administrerende direktør Lars Rebien Sørensen, at den danske insulingigant skal indtage. Men konkurrencen på markedet for diabetesbehandling er hård, og den nyeste viden om insulin bliver ikke længere udviklet af danske forskere i Bagsværd alene. Hvis Novo Nordisk skal klare sig, forudsætter det, at virksomheden kan tiltrække og fastholde globale talenter. Men den danske marginalskat gør udenlandske nøglearbejdere til et kort bekendskab, og udlændingenes høje lønkrav truer sammenhængskraften i den danske virksomhed. Løsningen kan blive at bygge kompetencecentre i udlandet og flytte ledelsen ud af landet.

Brain drain Forskere: Hierarki på lærerværelset skal stoppe lærerflugten Bertel Haarder støtter øget ulighed Har man karriereambitioner, skal man ikke blive lærer. For i folkeskolen er avancementsmulighederne begrænsede. Derfor flygter ambitiøse undervisere fra lærergerningen og bliver skoleledere eller kommunale embedsmænd. Ti år efter endt uddannelse har hver fjerde lærer forladt faget, og ifølge DPU-forskere bærer de manglende karrieremuligheder en del af skylden. Forskerne peger på, at mere hierarki i lærerkollegiet kan standse flugten. Lærerne skal have mulighed for at udvikle sig til fagspecialister med nye titler og højere løn. Undervisningsminister Bertel Haarder er begejstret for forslaget, som han mener vil stoppe “den ulyksalige drift mod skrivebordet”.

Optimistiske konsulenter Finanskrisen har ikke ramt konsulenterne – endnu Konsulentvirksomhederne er vant til at tune kundernes forretningsgange, så de passer til hverdagens udfordringer. Nu får finanskrisen konsulenterne til at vende det kritiske blik mod deres egne organisationer. De dygtigste formår at vende krisen til en fordel. De sadler om fra vækstfokuseret rådgivning til cost-cutting og effektivisering. Samtidig omskoler og omrokerer de deres ansatte, så kompetencerne matcher de nye kundebehov. Både i Danmark og i resten af Europa ser branchen lyst på fremtiden.

Vinderkompetencer Hvad kendetegner et talent? Og hvordan giver man talenter de bedste muligheder for at udfolde deres potentiale? Ugebrevet har spurgt ledende HR-medarbejdere i fire af Danmarks førende virksomheder.

Efterslæb Danmark mangler stadig kvalificeret arbejdskraft Uden en massiv oprustning af danskernes uddannelsesniveau vil der de næste ti år være kolossal mangel på folk med en videregående uddannelse. Regeringen har sat problemet højt på den politiske dagsorden. Men trods de forskellige politiske initiativer vil kampen om kvalificeret arbejdskraft fortsætte.

Kæledægger Virksomheder har fået øjnene op for ‘bløde’ kandidater En cand. mag. -titel er ikke længere den sikre vej til dagpengekøen. Konsulent-, service- og itsektoren er på få år blevet storaftagere af kandidater med humanistisk uddannelsesbaggrund. Udviklingen øger konkurrencen om talenterne og gør det sværere at være offentlig virksomhed. “Staten og den offentlige sektor står over for en kæmpe markedsføringsopgave. De bliver nødt til at adressere den stereotype opfattelse, der stadig hersker hos kandidater, ” siger chefkonsulent Rasmus Conradsen, Akademikernes Centralorganisation.

Vækstfremmere Højtuddannede kan hjælpe Danmark ud af vækstkrise Jo flere højtuddannede, jo mere eksport. Sådan lyder konklusionen på en ny analyse fra CBS. Men højtuddannede er i dag en mangelvare i Danmark. Mange danske unge foretrækker arbejde frem for studier, og universiteterne er først lige begyndt at arbejde aktivt for at tiltrække udenlandske studerende. Der er brug for uligeløn mellem lavt- og højtuddannede, hvis bøgerne skal tiltrække de unge, mener forskeren bag undersøgelsen, professor Jan Rose Skaksen.

Ledelsesreform Ny OECD-rapport: Folkeskoler skal samarbejde sig til kvalitetsløft Hvis niveauet i folkeskolen for alvor skal løftes, er der brug for et nyt ledelsesparadigme, som bygger på samarbejde frem for konkurrence. Det er budskabet i en ny OECD-rapport “Improving School Leadership”, der udkom sidste måned. I stedet for at se hver skole som et lukket kredsløb, der konkurrerer om at toppe Undervisningsministeriets karakterstatistikker, skal skolelederne forene kræfterne og i fællesskab løfte niveauet. “En systemleder er en, som bekymrer sig lige så meget for eleverne på de omkringliggende skoler, som han bekymrer sig for sine egne, ” siger en af rapportens forfattere, David Hopkins, professor i skoleledelse ved University of London.

Sygehusreform Flere enestuer, færre senge, hurtigere behandling Portræt af fremtidens sygehusvæsen Flere enestuer og patienthoteller, færre sengepladser og sygehusmatrikler, langt større brug af ambulant behandling og sammedagskirurgi. Det er nogle af elementerne i fremtidens sygehusvæsen. Ugebrevet har fået aktindsigt i det screeningmateriale, som regionerne netop har afleveret til regeringens ekspertpanel, og kan dermed tegne konturerne af de kommende års gigantiske modernisering af sygehusvæsnet. Set under ét er der tale om danmarkshistoriens største byggeri, og samtidig bliver det regionernes svendeprøve. Lykkes det at holde snor i det gigantiske omstillingsprojekt, kan det blive regionernes finest hour. Hvis projektet løber af sporet, kan det blive dødskysset til regionerne.

Rettigheder Patientforeninger i europæisk informationsoffensiv Udbredt vildledning og misinformation om danske patienters ret til behandling i udlandet får nu en række patientforeninger til at tage sagen i egen hånd. I en række kommuner og regioner får patienterne forældet og fejlagtig information, når de henvender sig. Nu varsler patientforeningerne en storstilet informationsoffensiv, der skal oplyse patienterne om deres rettigheder. Også EU-Kommissionen og Sundhedsministeriet er ved at opruste på informationsfronten. Det kan gøre udenlandsk behandling til en folkesag. Manglende viden er i dag den største forhindring for at bruge muligheden for behandling i udlandet.

Idræt Ingen økonomiske argumenter for at støtte elitesport De mest anvendte argumenter for at give statsstøtte til elitesport bygger på myter. Der er intet belæg for, at store elitepræstationer styrker folkesundheden, forbedrer samfundsøkonomien eller styrker et lands internationale brand. Den samfundsmæssige gevinst ved elitesport skal ifølge udenlandske og danske eksperter findes et helt andet sted: Det er god tv-underholdning, og det øger den nationale selvbevidsthed og sammenhængskraft. “Skal man være lidt kynisk, kan man sige, at den slags ikke burde betyde meget for Danmark, fordi vi som en gammel nationalstat dårligt kan blive mere selvglade, ” siger professor Uffe Østergård fra CBS.