Vidensdeling Behov for ny kurs i formidlingen af dansk forskning … … fokus på brugerne i stedet for borgerne Danmark risikerer at vinke farvel til en af de væsentligste kilder til ny viden og innovationskraft, hvis ikke landets forskningsinstitutioner udstikker en ny kurs for deres formidlingsaktiviteter. Mens man i de senere år har fokuseret på, at forskerne skulle ud over rampen og ramme et bredt publikum via dagspressen, har der stort set ingen opmærksomhed været omkring den sektor, der står for formidlingen af langt hovedparten af dansk forskning: de faglige selskaber og foreninger og de videnskabsformidlende tidsskrifter og forlag, som danske virksomheder og offentlige institutioner tapper ny viden fra. Det er en af konklusionerne på en ny hvidbog om dansk forskningsformidling, der bliver offentliggjort i dag. ”Der er til dato ingen, der har interesseret sig for den del af forskningsformidlingen: ingen institutioner, ingen forskere, ingen politikere, ” siger forfatter til hvidbogen, Jørgen Burchardt.

EU-efterslæb Kina overhaler Europa på forskningsområdet EU-Kommissionen forbereder modtræk En ny analyse af europas konkurrenceevne gav i sidste uge anledning til panderynker i EU-Kommissionen. Rapporten konkluderer, at Kina er stærkt på vej til at overhale EU, hvad angår investeringer i forskning og udvikling. Og ansvaret placeres i det private erhvervsliv. 85 pct. af EUefterslæbet skyldes de europæiske virksomheders forholdsmæssigt lavere engagement i forskning og udvikling. Undersøgelsen viser også, at amerikanere i stadig højere grad placerer deres forskningsinvesteringer i Asien i stedet for Europa. EUs modtræk skal være etableringen af et egentlig fælles europæisk forskningsområde. Ideen er ikke ny og har hidtil kun haft begrænset succes. Men et nyt initativ skal sætte ny fart i det europæiske forskningsområde.

Key lessons from five Danish companies with extensive experience in open innovation.

Benchmark Ny EU-kortlægning: Erhvervsklynger er for små og for svage Danmark går glip af globale vækstmarkeder Behov for ny erhvervspolitik Europa-kommissionen er på vej med en ny rapport, der er en torpedo imod ambitionen om at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige økonomi i 2010. Europas fremtidige vækst afhænger af kontinentets erhvervsklynger, men kortlægningen viser, at Europas klynger er for små, for spredte og for lidt innovative i forhold til konkurrenterne i USA. Konsekvensen kan blive et voldsomt velstandstab for de europæiske samfund. Siden 1992 har de europæiske lande næsten hvert år præsteret lavere vækst og ringere produktivitet end USA. Mens de amerikanske klynger har sat sig på på den globale økonomis førende væksterhverv, konkurrerer de fleste europæiske – og især de danske – klynger på markeder med lav vækst. I de fleste danske klynger er beskæftigelsen faldet fra 2000-2004. Skal nedturen vendes, er der brug for en progressiv klyngepolitik. En lille håndfuld danske vækstklynger har en værdiskabelse på 20-40 pct. over resten af den danske økonomi. Verdens førende klyngeeksperter opfordrer nu politikerne til at føre offensiv klyngepolitik. “Det vil være et meget magtfuldt redskab, der kan forbedre Europas konkurrenceevne, styrke dets innovationskraft og produktivitet, ” siger dr. Christian Ketels fra Harvard Business School.

MM Elite Bedst slår billigst Nye outsourcingstrategier i den globale talentkamp Danske virksomheder halter efter konkurrenterne Virksomheder verden over nytænker i dag deres outsourcingstrategi for at vinde i den globale talentkamp. Væksten i offshoring ligger i adgang til kvalificeret arbejdskraft. Ved at udflage vidensarbejde opnår vestlige virksomheder to afgørende konkurrencefordele i forhold til konkurrenterne: en skalerbar arbejdskraft og adgang til nye vækstmarkeder. Udviklingen udfordrer topcheferne på globalt lederskab, for det kræver erfaring og tid at modne en organisation til globalt samarbejde. Som det lyder fra vores egen internationale rådgivningsvirksomhed Rambøll, der i ti år har haft et partnerskab med et indisk entreprenørselskab: “Efterhånden har vi sammen med dygtige kolleger i Indien skabt tillid omkring, at det kan lade sig gøre, ” siger vicedirektør Klavs Koefoed. MM Elite sætter i denne måned fokus på verdens hurtigst voksende branche – outsourcingleverandørerne.

Et debatoplæg, der undersøger mulighederne i at styrke arbejdsmiljøindsatsen via partnerskaber.

Danske højkvalitetsprodukter er en succes på de nye vækstmarkeder i bl.a. Kina, Nigeria og Brasilien. Her tegner upmarketprodukter fra bl.a. medico-, metal- og fødevareindustrien sig for to ud af tre varer af den samlede danske eksport. Danmarks ry som et veletableret og troværdigt land giver virksomhederne en eksportfordel, mener flere økonomer.

Når vi bruger eksempler som Google, Uber og Apple til at inspirere danske virksomheder, så gør vi i virkeligheden de mange mindre og mellemstore firmaer en bjørnetjeneste. I stedet skal danske smv’er gøre præcis det modsatte af giganterne.